About the centre

Some facts (mainly in Danish) concerning the Centre's organisational and institutional framework.

Go to...PRESENTATION OF THE CENTRE

Go to...NY ROLLE TIL CFK - Dekanens indstilling til Fakultetsrådet (2003)

Go to...AFFILIATIONS

PRESENTATION OF THE CENTRE

The Centre is an interdisciplinary research centre established in 1987 by the Danish Research Council for the Humanities. From 1993 onwards the Centre has been run under the auspices of the Faculty of Arts, University of Aarhus.

The Centre arranges seminars, workshops, and conferences and publishes the newsletter CFK-NYT (in Danish - if you would like the Centre to send you CFK-NYT, please order here) and a series of working papers, Arbejdspapirer (some in English or German). Some of these and other publications are also available as e-texts (HTML and/or PDF) and can be downloaded for free from this site.

The Centre is a member of CHCI, the Consortium of Humanities Centers and Institutes.

Go to top


NY ROLLE TIL CFK

Dekanens indstilling til Fakultetsrådet

Omorganisering af CfK

af Bodil Due

Aarhus Universitets forskningsfond har på sit budget reserveret et beløb til videreførsel og genopretning af Center for Kulturforskning ved Det Humanistiske Fakultet (CfK) begyndende i 2002 og fortsættende i fire år. Nedenstående er først en kort beskivelse af centrets historik og aktuelle situation og dernæst dekanatets forslag til anvendelse af bevillingen og plan for centrets videre eksistens inden for fakultetet med egne midler efter AUFF-bevillingens ophør.

Historik

CfK oprettedes i 1987/8 som et selvstændigt, fuldt eksternt finansieret forskningscenter på basis af en femårig bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd. Centret udviklede sig til et dynamisk og forsknings-produktivt sted, og fakultetet besluttede på denne baggrund at videreføre det efter 1/1 1993 for egen regning idet man dog regnede med at centret skulle tiltrække eksterne midler til nye projekter. Centrets formål var således både at være refugium for fakultetets forskere i kortere eller længere perioder samt projekthotel dvs. et sted hvor der kunne foregå forberedelse af nye projekter og udformes ansøgninger om midler hertil. I de første år frem til 1996 lykkedes det at få flere store eksternt finansierede programmer til centret samtidig med at fakultetet var i stand til at yde fuldt frikøb til andre internt finansierede. Dette medførte en kraftig ekspansion der dog efter 96 er afløst af såvel økonomisk som aktivitetsmæssig nedgang. årsagerne er flere. Dels har fakultetet som led i sin økonomiske genopretningsplan måttet skære i de bevillinger der tidligere var afsat til centret, dels har der ikke været større eksterne forskningsprojekter der ønskede at lægge deres aktiviteter i centrets rammer, og endelig har Fakultetet været i en større omstillingsprocess som først nu er ved at være afklaret. Hertil kommer at der i 1999 oprettedes et landsdækkende humanistisk forskningscenter der til en vis grad, men også kun til en vis grad, har dækket behovet for den del af centrets virke som bestod i at være refugium for humanistiske forskere.

Status

CfK har af ovennævnte grunde de sidste par år kørt for absolut vågeblus.

I 1999-2000 har der på dekanatets initiativ været gennemført en under-søgelse af centrets virke og situation. Det hertil nedsatte udvalg udfærdigede en rapport der i november 2000 blev behandlet på et repræsentantskabsmøde. Rapporten anbefalede en reetablering af centret delvist via eksterne tilskud. På baggrund af rapporten søgte dekanen Rektor (AUFF) om den omtalte bevilling. Siden rapportens udformning er der imidllertid sket så store ændringer på fakultetet at rapportens anbefalinger ikke alle uden videre kan eller bør gennemføres. At et reetableret center der er tilpasset de nye tilstande, vil være af værdi for fakultetets videre udvikling, er der imidlertid ikke tvivl om. Bestræbelserne i re-etableringen vil gå ud på at få centret til at fungere som et sted og en aktivitet der samler fakultetets forskere og gør forskningen synlig også udadtil. Hvor rapporten anbefalede en løsere tilknytning til fakultet og fakultetsråd, vil det i den fase af omorganiseringen fakultetet er på vej ind i være bedre med en tættere sammenhørighed således at centret i endnu højere grad tegner fakultetets forskning.

Vision

Det humanistiske fakultet har altid lagt stor vægt på tværfaglig forsk-ning og har netop gennemført en omstrukturering af institut- og studie-strukturen der bl.a. har til formål at forbedre mulighederne for både studerende og lærere i så henseende. I den implementeringsfase af den nye struktur Fakultetet nu går ind i, vil CfK kunne spille en væsentlig rolle ved at arrangere fælles seminarer og konferencer, samle gæsteprofessorer og gæstelærere og danne bro mellem forskellige forskerskoler som ligeledes er kommet til efter rapportens tilblivelse. Eksistensen af CfK vil bidrage til at formindske risikoen for at der skabes mure omkring de nye institutter. Centret vil også have en oplagt rolle at spille som mødested med forskere fra andre fakulteter og institutioner herun-der også som focuspunkt for samarbejde med DPU og CVU-ernes forskningstilknytning.

I de sidste år af centerets eksistens skete en udvikling i retning af over-vejende enkeltmands projekter, og flere af de større forskningsprojekter der var, ønskede ikke at opholde sig fysisk ved centret, men foretrak tilknytning til de pågældendes institutter. Institutterne havde uden tvivl gavn heraf, men det betød omvendt en mindre tilgængelighed til forskningen og dens resultater for andre institutters forskere. Det var allerede tidligere forståeligt at det ikke altid var populært på institutterne når medarbejdere i kortere eller længere tid var væk fra deres sædvanlige faglige miljø, og dette "dræn'' af institutterne er siden blevet endnu vanskeligere at forene med den dagligdag institutterne oplever som følge af flere studerende og færre lærere.

Fakultetets forskere vil fortsat fra tid til anden have brug for perioder hvor de kan samle sig om et bestemt forskningprojekt, men der stilles samtidig så store krav fra institutternes side om deltagelse i undervisning, udvikling og vejledning at fulde frikøb set fra fakultetets side er mindre anbefalelsesværdige. Samtidig består muligheden som nævnt for ophold ved Dansk Humanistisk Forskningscenter. Refugiefunktio-nen bør derfor nedtones, men der bør fortsat være mulighed for kortere ophold til færdiggørelse af konkrete publikationer.

Derimod er der al mulig grund til at opretholde den projektforbereden-de funktion der kan opnås også ved ophold af kortere varighed. At forberede ansøgninger til råd, programmer og fonde er tidskrævende, og en central funktion for et reetableret CfK kunne være at hjælpe fakultetets forskere hermed og sikre at alting ikke skal gøres fra scratch hver gang. Specielt ansøgninger om støtte til større tværgående forskningsprojekter er krævende. Fakultetet er indstillet på at gøre en aktiv indsats for at igangsætte nye projektgrupper i forbindelse med satsningspunkter bl.a. ved at invitere gæsteforskere inden for bestemte områder.

CfK har på mange måder været et flagskib for forskningen på fakultetet. Et af de bedste og seneste eksempler var projektet Humaniora ved årtusindskiftet der samlede interne og eksterne forskere i et samarbejde omkring en lang række vigtige temaer, og som netop formåede at inddrage institutterne i en fælles indsats. Denne samlende funktion er særdeles vigtig netop i den fase af omorganisering som fakultetet befinder sig i. CfK har igennem de første mange år af sin eksistens været en vigtig ambassadør for fakultetet nationalt og internationalt. CfK er blevet et "brand'' som fakultetet er stolt af og har gavn af, og som vi derfor gerne vil bevare. CfK har med sine udgivelser, dels arbejdpapirer, dels nyhedsbreve, skabt en kanal for fakultetets forskning som fakultetet planlægger at udvide til at dække hele fakultetet, og som i den kommende udviklingsplan vil være den centrale formidlingskanal for den vidensdeling som fakultetet er forpligtet på. Arbejdspapirerne rekvireres af mange andre forskere nationalt og internationalt, og en vigtig opgave vil være at redigere og udgive sådanne publikationer elektronisk, i begyndelsen dog uden at opgive udgivelse på papir. Foruden centerlederen er der til centret knyttet en medarbejder der som en del af sit arbejdsområde har web-redigering. Et tæt samarbejde mellem fakultetets informationsmedarbejder og den nævnte med en udvidelse af arbejdstiden er ønskelig især i forbindelse med at fakultetet ønsker at formidle forskningresultater bredere end det sker i Universitetets årsberetning. Også det vil være et satsningspunkt i den nye udviklingsplan.

Fakultetets sprogredaktør der bistår forskerne med deres internationale publikationer, sidder på CfK, men arbejder for hele fakultetet. Også her er der brug for mere tid da der konstant er kø for at få revideret engelsksprogede publikationer. Et problem i den forbindelse og med centret i det hele taget, er den aktuelle beliggenhed. CfK har til huse i Finlandsgade hvilket skaber en vis afstand, også psykologisk. Og selvom et af fakultetets institutter fra år 2003 kommer til at ligge i samme område, vil det være vigtigt for den fremtidige funktion at få centret knyttet tættere sammen med hovedparten af fakultetet og med fakultetssekretariatet. Derfor vil en placering i Nobelparken være langt bedre.

Centret har gennem årene tiltrukket mange forskere fra andre fakulteter og institutioner som har været med til at skabe tværfagligheden og det frugtbare miljø. For så vidt økonomien tillader det, er det oplagt at der stadig bør være plads hertil.

Etableringen af diverse forskerskoler på Fakultetet bør også indtænkes i CfKs virke. Der har tidligere til de store projekter været knyttet ph.d.-ere til centret. Det sker forhåbentlig igen i forbindelse med nye bevillinger, men må så koordineres med forskerskolerne og deres aktiviteter, gæstelærerer, seminarer osv. Der er med den aktuelle bemanding på CFK ekspertise med hensyn til arrangering af seminarer og konferencer som kan udnyttes hertil.

Organisation

CfK har hidtil haft en bestyrelse der bestod af Dekan, Centerleder, en VIP- ,en TAP- og en studenterrepræsentant fra fakultetsrådet samt en repræsentant for medarbejderne ved centret.

I reetableringsperioden bør forbindelsen til fakultetets ledelse fortsat være tæt, og man kan udover dekanatet tænke på repræsentanter fra fakultetets forsknings- og forskeruddannelsesudvalg samt forskerskolerne. I betragtning af den situation fakultetet står overfor med implementering af en ny universitetslov og de ændringer dette vil medføre, tænkes der indtil videre i en udvalgsstruktur.

Resumé

Centrets væsentligste opgaver bliver således især:

  • At samle eksisterende tværfaglige forskningsprojekter og initiere nye.
  • At være arbejdssted for forskere til færdiggørelse eller forberedelse af projekter.
  • At være samlingspunkt for grupper der arbejder med nye uddannelser.
  • At være centrum for fakultetets elektroniske forskningsformidling.
  • At være redaktion for arbejdspapirer og for forskningsnyt fra fakultetet.
  • At være samlingsted for gæsteprofessorer og gæstelærere.
  • At arrangere seminarer og konferencer sammen med institutterne.

Den daglige ledelse lægges i hænderne på en centerleder der ud over sin egen forskning især skal initiere, inspirere og støtte og arrangere i tæt samarbejde med nøglemedarbejdere på fakultetet.

Udover bevillingen fra AUFF forpligtiger fakultetet sig til af relevante puljer samt fakultetsbevillingen fra AUFF at støtte reetableringen så vidt det er muligt.


AFFILIATIONS

Go to top

Updated 14 September 2004 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.