Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Abstracts for Nordisk Kunsthistorikerkongres

15.-17. august 2003

Ridehuset, århus

A-H

Aurasmaa, Anne

The form of knowledge

The process of creating understanding of the world is discussed in this talk in light of the princely collections of the 16th century Italy shedding light especially to the occult ideas of the collectors. The understanding of the collections is based on analysis of the structure of the memory theatre of Giulio Camillo. The subjectivity of the prince as an observer in his personal collection, and his universal placing between material and spiritual are the main interests. The talk will study examples of the process of knowledge to point the different aims of later empirical research and renaissance view of the world. It will focus on spatial and visual arrangement of objects in collections, the visual qualities of knowledge, as well as the use of "inner-vision" in the process of rhetoric and mnemonic knowledge formatting. The topics would be, for example, the meaning of beauty and symmetry, and the use of allegories as means of figuring out believed universal connections.


Bakke, Jørgen

Utstillingskunst og romkunst i det gamle Hellas

Flere monumentale bygningstyper i det gamle Hellas (templer, skattehus, og stoaer) fungerte som utstillingsrom for ulike typer kunstobjekter (malerier, skulpturer, og keramikk). I mange helligdommer ble dessuten store utearealer tatt i bruk, særlig for utstilling av skulpturer. Visuell kunst hadde utvilsomt en fremtredende rolle i gresk kultur. Spørsmålet som blir stilt i dette innlegget er imidlertid om behovet for å stille ut visuell kunst i det antikke Hellas også medvirket til utforming av spesielle løsninger i interiør- og landskapsarkitektur, og hvorvidt dette utstillingsaspektet kan sies å være et hovedtema i utviklingen av spesielle bygningstyper

Selvpresentasjon:

Universitetslektor i kunsthistorie ved Universitetet i Bergen. Forskningsfelt: Kulturlandskap i Middelhavsområdet med vekt på Hellas. Har tidligere arbeidet med kunstformidling og utstillingsvirksomhet.


Bergström, Anders & Edman, Victor

Folkhemmets museum - iscensättningar av Sveriges förflutna

Under 1930-talet planerades och byggdes ett stort antal kulturhistoriska museer i Sverige. Detta skedde utifrån ett medvetet program som utgick från riksantikvarie Sigurd Curman. Bakom Curmans program fanns en bestämd historiesyn med vetenskapliga och folkbildande aspekter, något som kom till konkret uttryck i hur samlingarna skulle exponeras och hur byggnaden skulle organiseras. Samlingarna bestod till största delen av konstföremål från skilda epoker, som utnyttjades för att skildra den nationella och regionala utvecklingen.

En viktig aspekt på 1930-talets nybyggda museer är deras relation till de historiska monument som under samma period iståndsattes och inrättades som museer. Särskilt när det gäller de kulturhistoriska museerna är det därför intressant att diskutera hur de förhåller sig till tidens restaureringar och till den historiesyn som dessa manifesterade. Martin Olssons restaurering av Kalmar slott åren 1920-40 bildar huvudexemplet från denna period.

Periodens museibyggande omfattar ett tjugotal byggnader eller projekt, varav några framstår som särskilt intressanta. Vi koncentrerar studien på Statens Historiska museum i Stockholm, Malmö museum och Linköpings museum. Museibyggnaderna blev föremål för allmänna tävlingar där samtidens främsta arkitekter deltog.

Statens Historiska museum, av arkitekterna Romare och Scherman, utgör en programbyggnad för hela perioden. Byggnaden var föremål för en allmän tävling 1930 och presenterades efter en första omarbetning tillsammans med Sigurd Curmans artikel "Museibyggnader" i tidskriften Byggmästaren 1933. Projektet omarbetades från ursprungsversionens radikala funktionalism mot ett uttryck för nationell identitet. Malmö museum, av arkitekten Karl-Axel Stoltz, genomfördes efter en allmän tävling 1932. Uppgiften innefattade komplikationen att i gestaltningen ansluta till det befintliga Malmöhus slott. Linköpings museum, genomfört av arkitekterna Ahrbom och Zimdal efter en allmän tävling 1934, blev den av tidens museibyggnader som värderades högst.

Tillsammans med tävlingsmaterialet utgör 1930-talets museibyggande ett intressant studiematerial för att belysa frågan hur tradition och historia kunde förenas med samtidens uppfattning om modernitet och framtidstro. Museibyggnaderna kan därför studeras som iscensättningar av en vetenskaplig och en ideologisk vision av Sveriges förflutna.

Anders Bergström är arkitekt och tekn. dr i arkitekturhistoria. Han disputerade 2001 på avhandlingen "Arkitekten Ivar Tengbom - byggnadskonst på klassisk grund" och är verksam som lärare och forskare vid Arkitekturskolan KTH i Stockholm.

Victor Edman är arkitekt och tekn. dr i arkitekturhistoria. Han disputerade 1999 på avhandlingen "En svensk restaureringstradition - tre arkitekter gestaltar 1900-talets historiesyn" och är verksam som lärare och forskare vid Arkitekturskolan KTH i Stockholm.

Arkitekturskolan KTH, 100 44 Stockholm.


Bodin Jacobsen, Elisabeth

Udstillinger - mellem fokus og flimmer

Udstillinger udgør en særlig, kompleks kommunikationsform . Det rejser spørgsmålene: Hvad vil udstillingen, hvem henvender den sig til, og hvordan gøres det mest optimalt? I tilrettelæggelsen af udstillinger er der brug for at tænke i udstillingsstrategier frem for udstillingsæstetik eller -praksis. En strategi angiver et bevidst valg af fremgangsmåde under den forudsætning, at der altid vil være tale om een blandt flere. Det åbner for overvejelser omkring, hvilken indramning af kunsten den valgte udstilling er med til at skabe, og hvilken betydning den producerer. Er den relevant? Giver den utilsigtede medbetydninger? Hvilke konsekvenser har den i forhold til publikum?

Afsættet her er, at udstillinger bevæger sig i spændingsfeltet mellem fokus og flimmer - det styrede og det ukontrollerbare og uforudsigelige. Det er nødvendigt at udvikle redskaber, der kan tydeliggøre udstillingsmediets muligheder og begrænsninger og samtidig give plads for at eksperimentere med formen. I foredraget præsenteres tre modeller: udstillingen som fortælling, udstilling som synsmaskine og udstillingen som erkendelsesbegær. De tre modeller er i stand til at gribe forskellige aspekter af udstillingens udsigelsesstruktur. Med udgangspunkt i eksempler fra udstillinger vist på Louisiana og den engelske organisation Artangel vil modellerne blive diskuteret.

Mag. art i kunsthistorie. Udstillingsassistent på Kunstindustrimuseets permanente udstilling "Utopi og Virkelighed. Design og kunsthåndværk i det 20. århundrede". Leder af Skoletjenesten på Kunstindustrimuseet (barselvikariat 1 år). Formidlingserfaring fra Louisiana, Nationalmuseet og Tate i London. Initiativtager til forskningsseminar "Udstillinger - mellem fokus og flimmer. Om udstillingsmediets kommunikative aspekt", støttet af Novo Nordisk.


Borgersen, Terje

Kunstverkets skrustikke - om katalogens tekst og bildebruk

I Roland Barthes' artikkel 'Bildets retorikk' (1964) satte han seg fore å undersøke tekstens forhold til bildet - nærmere bestemt det lingvistiske budskapets funksjoner i forhold til det ikoniske budskap. Med utgangspunkt i semiologen Barthes' tidlige forståelse av at bilder er polysemiske vil jeg undersøke et utvalg illustrerte kunstutstillingskataloger. Poenget er å få vurdert om teksten beriker eller svekker vår inngang til kunstverk. Ikke minst kunsthistorisk litteratur dokumenterer en tro på at å forankre bildet til en tekst er en teknikk som avgrenser vår usikkerhet overfor kunstuttrykk. I jakten etter verkets mening vil et tekstinnslag ha en styrende funksjon, det vil avgrense konnotasjonene og hindre bildeleserens frie assosiasjonsflyt. Tekstens betydning for bildetolkningen er at den "danner en slags skrustikke som hindrer de konnoterte meninger i å knoppskyte i overdrevent individuell retning" - som Barthes kunne ha uttalt seg på norsk i 1964.

Som vi vet er tekst så mangt. Med henvisning til en kunstvitenskapelig nyorientering på 1990-tallet kan det være av interesse å trekke fram en alternativ semiologisk og resepsjonsorientert tekstinngang til utstillingskatalogens kunstverk.

Professor, Dr. Philos. Institutt for kunst- og medievitenskap ved universitetet i Trondheim (NTNU), Norge.


Boström, Hans-Olof

Det Gud skapat och människan förfärdigat - museologiska reflektioner över konstskåpen

Med utgångspunkt i konstkamrarna på Schloss Ambras utanför Innsbruck och i München samt ett icke realiserat projekt till konstkammare i hertigslottet i Stettin (där det s.k. Pommerska konstskåpet skulle fungera som konstkammarens fokuseringspunkt) undersöker jag hur dessa "protomuseer" uttrycker sin samtids ideologi och världsbild. Detta inte enbart genom innehållet i sina samlingar utan också genom dessas strukturering och därutöver genom konstkamrarnas planformer, utsmyckning och inskrifter. Jag kommer också att reflektera över konstkamrarnas förhållande till bibliotek, rustkammare och porträttgallerier, som ofta fick dela byggnad med konstkamrarna. Slutligen fogar jag in konstkamrarna i theatrum mundi- och theatrum memoriae-traditionen med hänvisning till samtida författare som Giulio Camillo, Samuel Quiccheberg och Christophoro Giarda.

Professor i konstvetenskap vid Karlstads universitet.

Har skrivit om äldre och nyare museer, bl.a. i "The Origins of Museums" (1986) och "Det underbara skåpet. Philipp Hainhofer och Gustav II Adolfs konstskåp (2000). Medarbetar i "Framing Memory: The Idea of the Museum", ed. C. Farago & D. Preziosi (2003).


Bruun, Line Marie

The Spiral

Spiralen er både et af de mest simple og grundlæggende ornamenter, og et af de hotte temaer i samtidsarkitekturen. Begge kendsgerninger har betydning i Daniel Libeskinds tilbygning til Victoria &Albert Museum, London, kaldet "The Spiral", der forventes færdig i 2007.

Libeskind gennemfører spiralmotivet i alle tilbygningens formmæssige aspekter. Facadedesignet, konstruktionen og måden publikum ledes rundt i bygningen, er underlagt det dominerende spiraltema. På facaden er spiralmotivet endog dobbelt: dels er hele bygningens spiralkonstruktion tydelig udefra, dels er overfladen dækket af "fractiles" - kakler udformet i geometriske former, afledt af spiralen som matematisk princip. Kompositionen af kaklerne knytter facadens dekoration sammen med konstruktionen ved at fremhæve de konstruktionsmæssige knudepunkter.

I Victoria & Albert Museums samlinger har ornamenthistorien en central placering. "The Spiral" forholder sig til museets indhold, i langt højere grad end den forsøger at lægge sig op ad den eksisterende arkitektur. Tilbygningen fremstår som et kraftfuldt, tredimensionelt ornament, der udnytter sin samtids tekniske muligheder, og refererer dermed til samlingens fokus på design og kunsthåndværk, hvor æstetik og teknik samles i et velfungerende udtryk.

Cand.Mag. i kunsthistorie og oldtidskundskab. Færdiguddannet i 2003 fra Aarhus Universitet.


Burkard, Lene

Fra dannelsesrum til oplevelsesrrum i kuratorisk praksis og om at "have hovedet over skyerne og begge ben på jorden."

Rene Block om Arnold Bode (Dokumenta I), der betragtes som den første væsentlige kurator i Vesten.

Fra midten af 1980erne har man kunnet opleve en dynamisk acceleration i antal såvel som i omfang af kunstudstillinger i Vesten. I de senere år er der tillige sket flere bestræbelser på at gøre kunstinstitutionen globalt dækkende. Der er opstået en bred vifte af udstillingsmuligheder uden for museet, og gradvist har man sluppet den historiske og kronologiske dannelsesrejse: "Museum als Spaziergang" og man har fjernet sig fra den "hvide kubes" strenge iscenesættelse af modernismen og inddraget tomme fabrikshaller til installationskunstens rå materialebrug.

Hvor Marcel Duchamp i begyndelsen af forrige århundrede kunne provokere museumsinstitutionen og publikum indenfor murene med sit udstillede urinal, så har billedkunsten her ved skiftet til det 21. århundrede provokeret ved at udstille på toiletter, i butikker, i private lejligheder og hvor som helst den kan indgå i en konceptuel og/eller visuel iscenesættelse som en kunstpolitisk intervention. Der bygges mange nye museer og der produceres rækker af udstillinger, hvor iscenesættelse af kunsten og fokusering på at skabe oplevelser for publikum er et mål, hvori der samtidig gemmer sig kuratoriske ønsker om en iboende form for æstetisk erfaringsdannelse. Hvordan skaber man som kurator en god kunstudstilling i dag?

Museumsinspektør, souschef, cand.mag. Ansat i Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Odense siden 1989. Kurator på omkring 70 udstillinger og forfatter til en række katalogtekster og artikler. Kommissær for Den Danske Pavillon i Venedig i 1997 for Kirsten Ortwed. Formand for FKD: Foreningen af Kunsthaller i Danmark og for TICKON: Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur.


Bydler, Charlotte

Biennalen: den demokratiska utställningen

I juni 2003 öppnades den 50e Venedigbiennalen. Senare i år följer den sjätte europeiska Manifesta och den åttonde Havannabiennalen. Biennalerna sprids runt jorden av en förbrödrande globaliseringsvind. Den elitistiska samtidskonsten översätts till populärt spektakel. Biennalerna sätter en stad, en region eller ett land "på kartan". Ortens näringar, hotell och restauranger likaväl som det lokala konstlivet vitaliseras av den internationella konstvärldens besök.

Flera faktorer formar bilden av konstbiennalerna som samtidskonstens demokratiska alibi. De lockar en stor publik och skapar kontaktytor där permanenta prestigeinstitutioner saknas. När São Paulobiennalen gick i konkurs efter 1998 års upplaga startades ett upprop för dess räddning på Internet. Under våren utgick en liknande solidaritetsappell för den krisdrabbade nordiska biennalen Momentum i Moss.

Till skillnad från museer förefaller biennalerna perfekt anpassade till konstvärldens internationella arbetsdelning: flexibla, internationellt finansierade, mediala arenor för konstmetropolernas växande antal frilansar. Jag vill också beskriva biennalerna som legitimerande estetiskt uttryck för ett slutet system, ett mobilt liberalt Utopia, en kosmopolitisk dröm om universell (jäm)likhet.

Arbetar med en doktorsavhandling med arbetstiteln "The globalisation of contemporary cosmopolitan art" (läggs fram våren 2004). Intressen omfattar särskilt det institutionella konstfältets internationalisering, representationsfrågor, postkoloniala perspektiv och digitala konstmedia. Även frilansande konstkribent.


Cederstrøm, Elisabeth

Hvorfor laver vi udstillinger?

Kunstværker pendler rundt om jorden i termokasser, samtidig med at trykkerierne spyr tykke kataloger ud, og hvis alt går vel, stiller folk sig i kø i timevis for at blive lukket ind i de hellige haller. I kampens hede glemmer vi ofte at stille os selv det vigtige spørgsmål: hvorfor er det nu egentlig, vi laver udstillinger?

Jeg vil gerne et kort øjeblik hæve mig op over budgetter, låneanmodninger, søm og skruer - og forsøge at skitsere nogle af de bagvedliggende ideer bag udstillingerne på Statens Museum for Kunst: Museet er en forskningsinstitution; men hvordan harmonerer det med kravet om en bred offentlig tilgængelighed? Hvordan løser man den gordiske knude i forholdet mellem den kunsthistoriske forskning og formidlingen? Hvilke forventninger har vi til vores udstillinger, og hvilke har omverdenen? Hvordan kommunikerer vi vores budskaber ud til publikum gennem forskellige ophæningsprincipper kataloger, plancher, skilte, guidebøger mm.? Jeg vil gerne eksemplificere mine tanker gennem analyser af en række af museets forskellige udstillinger.

Mag. art. i kunsthistorie og formidlingschef på Statens Museum for Kunst med ansvar for bl.a. planlægningen og koordineringen af museets udstillinger.


Christensen, Hans Dam

Billedrammer. Kunsthistorie som udstillingspraksis

Med udgangspunkt i udstillingen Impressionismen og Norden diskuteres museumsudstillinger som praktiseret kunsthistorie fra en poststrukturalistisk, overvejende feministisk vinkel. Udstillingen har indtil videre været vist på Nationalmuseet i Stockholm og indtil den 25. maj Statens Museum for Kunst i København. Diskussionen inddrager sudstillingskoncept, udstillingskatalog samt ophængning og formidlingsmateriale til fremvisningen i København. Formålet er at påvise, hvordan kunstværker har mange rammer, der er medbestemmende for, hvordan de betyder. Disse rammer løber videre fra udstillingside, ophængning og øvrig formidling til det museale "overvågningsrum" og selve museumsarkitekturen, og de har betydning for opfattelser af eksempelvis kunstnerrolle, kunstbegreb, impressionisme, modernitet og subjekt.

Forskningsadjunkt, ph.d., Afdeling for kunsthistorie, Københavns Universitet. Har bl.a. udgivet bogen "Forskydningens kunst. Kritiske bidrag til kunsthistoriens historie" (2001) og været med til at redigere "Viljen til det menneskelige. Tekster omkring Julius Lange" (1999), "Kunstteori. Positioner i nutidig kunstdebat" (1999), tidsskriftet Periskops temanummer "Visuel kultur" (2000) samt "Rethinking Art History Between the Wars. New Perspectives in Art History" (2001).


Dahlström, Per

Konst på Internet. Funderingar kring nätet som konstarena

De senaste åren har ett allt livaktigare konstliv vuxit fram på Internet. Det digitala mediets specifika egenskaper och konsten på Internet väcker många teoretiskt intressanta spörsmål. Det nya mediet inbjuder till diskussion om vad som är konst och vem som är konstnär. sInteraktiviteten gör att man kan fråga sig när konstverket uppstår. Det går inte heller att tala om original och kopia i vanlig bemärkelse. Teknikens uppbyggnad medverkar till att riva gränser mellan olika konstformer och hierarkier mellan olika former av skapande.

På nätet är det ofta upp till betraktaren att definiera vad som är konst. Konstnären Jean Dubuffet menade att konsten för att behålla sin kraft helst skulle hålla sig borta från det "kulturella kretsloppet", den sanna konsten skapades utan avsikt att vara konst. På Internet uppnår konsten ibland denna anonyma status på ett omvänt sätt, den skapas som konst men blir anonym på nätet.

Hur skall man som museum/konsthall kunna samla och visa denna typ av konst?

Institutionen för Konst- och bildvetenskap, Göteborgs Universitet.


Daatland, Line

Rom i bevegelse: Kunstverkets kontekst i den virtuelle museumsutstillingen.

Mange av de etablerte institusjonsmuseene har i de siste årene valgt å ta i bruk Internett som formidlingsarena, og supplerer gjerne sin ordinære formidlingsvirksomhet med virtuelle utstillinger. Den virtuelle museumsutstillingen er laget med den virkelige (fysiske) utstillingen som referanseramme og deler noen av dens karakteristika, som for eksempel multimedialitet og interaktivitet. Samtidig mangler den den virkelige utstillingens fysiske tredimensjonalitet.

I den virtuelle museumsutstillingen er den besøkendes naturlige bevegelse gjennom fysiske lokaler erstattet av bevegelse i virtuelle rom og navigering gjennom hypermediastrukturer. Her overskrides den virkelige museumsutstillingens fysiske begrensninger; ingen avstand er uoverskridelig og ingen reise tar tid. Etableringen av interaktivitet som et grunnleggende opplevelsesprinsipp fører samtidig til at grensesnittet mellom rom og verk til en viss grad tilsløres: det virtuelle kunstverket kan manipuleres like enkelt som det virtuelle rommet. Med etableringen av den virtuelle museumsutstillingen som formidlingspraksis kan det dermed være relevant å snakke om en ny type utstillingsdiskurs, ledsaget av en overgang fra et optisk til et taktilt opplevelsesregime.

Kunsthistoriker, cand. philol. fra Universitetet i Bergen, 2001. Har vært medarbeider på Universitetet i Bergens fjernundervisningsprosjekt (internett) for kunsthistorie grunnfag, og arbeidet som museumspedagog ved Sørlandets Kunstmuseum i Kristiansand. Er nå ansatt som formidlingskonsulent ved Bergen Kunstmuseum.


Floryan, Margrethe

Thorvaldsens autenticitet. Museet, kuratorerne og kopierne.

Thorvaldsens død i 1844 satte langt fra punktum for fremstillingen af Thorvaldsen-værker. Flere skulpturer og relieffer var fortsat i ordre, andre indgik i en række danske og udenlandske gips- og lervarefabrikanters salgskataloger, og atter andre var undervejs med henblik på det planlagte Thorvaldsens Museum (indviet 1848).

Inden for Thorvaldsens Museums første 50 år blev der udført flere end 30 Thorvaldsen-værker i marmor, der var bestemt til opstilling i museet. I snesevis af københavnske og italienske kunstnere og håndværkere var involveret i dette arbejde.

Mit indlæg tager udgangspunkt i denne virksomhed, men vil omfatte en diskussion af samme i forhold til såvel Bindesbølls og Bissens tanker bag præsentation af Thorvaldsens værker på museet som praksis for museers kopihugninger i perioden i øvrigt.

Oplægget byder således ind på de temaer, der i NORDIKs oplæg er formuleret som *historiesyn i skiftende ophængninger i permanente samlinger, *udstillingen som Gesamtkunstwerk, *den rumlige organisering, *museets musealisering.

Ref. også min artikel "Thorvaldsens sidste vilje. Museet og marmorkopierne" i "Afmagt. Dansk skulptur 1850-1900" , udstillingskatalog, Thorvaldsens Museum, 2002, ss. 48-72).

Selvpræsentation:

Mag.art. kunsthistorie 1983 århus Universitet, Lic.phil. 1994 samme sted. Ansat 1985-95 som museumsinspektør ved Statens Museum for Kunst, siden 1995 ved Thorvaldsens Museum. Bøger og artikler i danske og udenlandske tidsskrifter og udstillingskataloger om arkitektur, havekunst og skulptur, især om danske, tyske, franske og russiske emner.


Gade, Rune

Hvad er udstillingsanalyse? - en diskussion af metodiske strategier i forbindelse med analyser af udstillinger

Foredraget vil forsøge at opstille en model for analyser af udstillinger ud fra typologiske overvejelser over forskellige udstillingsretorikker inden for kunstområdet. Der vil blive redegjort for udstillingsmediets retoriske komponenter, som i analytisk øjemed udskilles og vurderes i relation til den samlede udstillings udsigelse. Redegørelsen vil ikke begrænse sig til udstillingsmediets indhold i snæver forstand, men vil medtage udstillingens bredere kontekster i form af eksempelvis arkitektoniske rammer, geografisk placering, særlige målgrupper, performativitet m.m. Ud fra semiotisk orienterede refleksioner vil spørgsmål omkring betydningsdannelse og betydningsafsmitning blive diskuteret i relation til konkrete udstillingseksempler, og de metodiske problemer, som er indeholdt i det udstillingsanalytiske arbejde vil blive opsummeret.

Selvpræsentation:

Ph.d., adjunkt ved Institut for Kunsthistorie, Dans & Teatervidenskab, KU. Forskningsområde: samtidskunst. Har været med til at opbygge tværfagligt tilvalgsstudium i Museologi (samarbejde mellem Kunsthistorie og Etnologi) på Københavns Universitet. Siden 1994 tilknyttet dagbladet Information som kunstkritiker.


Gelfer-Jørgensen, Mirjam

Eigtved og Libeskind

Arbejdet i og med to vidt forskellige museumstyper kan give anledning til nogle overvejelser over, hvordan museerne fungerer, hvilke mål, de har sat sig, og hvorledes man henvender sig til den besøgende. Daniel Libeskinds indretning af Dansk Jødisk Museum, projekteret tilbage i 80'ernes slutning og nu endelig påbegyndt, har givet anledning til et tæt samarbejde med en arkitekt, der i den forløbne tid i forbindelse med en række museumsbyggerier har givet et bud på "vor tids museum."

Samtidig har "genstandsmuseets" problematik i efterhånden en del år været genstand for megen debat og mange overvejelser, dels i regi af Nordisk Forum for Formgivningshistorie, dels af ICOM/ICDAD. Nutidens indretning af begge museumstyper afstedkommer fremdeles mange overvejelser, ikke kun i det lokale milieu. De to museumstyper er af flere grunde fremdeles til debat i fagmilieuerne på en ganske anden måde end tilfældet er med kunstmuseerne.

Dr.phil., overbibliotekar. Det danske Kunstindustrimuseum og Kunstindustrimuseets Bibliotek.


Guldberg, Jørn

Skandinavisk design som udstilling. En analyse af udstillingen Design in Scandinavia (1954-57)

Udstillingen Design in Scandinavia, der turnerede i USA og Canada fra januar 1954 til maj 1957 blev vist på i alt 24 museer og udstillingssteder. Bag udstillingen stod de fire nordiske faglige foreninger for kunsthåndværk og design. I dette regi foregik udvælgelsen af udstillere og udstillingsgenstande og afholdelsen af en konkurrence om selve udstillingsdesignet, der blev vundet af den danske designer Erik Herløw. Den amerikanske organisering skete på Virginia Museum of Fine Arts, Richmond, hvor udstillingens pompøse åbning fandt sted i 15. januar 1954. Ansvaret for udstillingens cirkulering blev varetaget af American Federation of Art. Udstillingen blev en succes på mange måder. Men en nærmere analyse og kritisk dokumentation af udstillingen som begivenhed af stor betydning for den internationalse profilering af "Scandinavian Design" som fænomen foreligger ikke.

På baggrund af studier i udstillingens primære kildemateriale præsenteres en analyse af 1) udstillingen som begivenhed, 2) konstruktionen af "scandinavism" i design og 3) Erik Herløws udstillingsdesign.

Lektor, Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet i Odense (siden 1982)

Underviser ved uddannelserne i Kultur og Formidling og Humanistiske Designstudier samt Semiotik. Aktuel forskningsområder: landskabsrepræsentationens æstetik, kunsthistoriografi, designteori og -historiografi (p.t. især designsemiotik).


Hirvi, Maria

Ramen, agoran och tröskeln - anteckningar om konstutställningens metodologi

I mitt föredrag vill jag behandla metodologiska frågor i undersökningen av konstutställningen som ett självständigt medium. Jag problematiserar förhållandet mellan den framställande gesten, dvs. det faktum att någon visar något, och konstverket som entitet och presentation, dvs. det som visas.

Jag urskiljer tre olika konceptuella modus för framställandet av konst: ramen - det som inringar och bestämmer gränserna, likt en slutande gest, agoran - platsen där det privata görs offentligt, den enskilda angelägenheten blir allmänt giltig, likt en öppnande gest och tröskeln - det som betecknar övergången till något annat, nytt och/eller främmande, likt en uppstannande gest. Begreppen är inte klassificerande, men exempel ges för att belysa tankegången.

Dessa abstrakta begrepp kan ses som redskap för urskiljandet mellan den konstnärliga intentionen med verket och den kuratoriella intentionen med utställningen.

Doktorand vid Institutionen för Konstforskning vid Helsingfors Universitet. Min avhandling behandlar frågor om konstverkets presentation i den moderna konstutställningen. Jag är tjänsteledig från min tjänst som museikurator på Museet för Nutidskonst Kiasma i Helsingfors.


Go to...Abstracts I-Z

Go to...Tilbage til programmet



Updated 7 August 2003 by smc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.