Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page


Papers og abstracts til konferencen:

Kunstens sekularisering og kulturens regionalisering

århus, 3.-4. april 2003
Mødelokale 2, Konferencecentret
Studenternes Hus, Aarhus Universitet


PAPERS TIL ARBEJSSEMINARERNE

Alle deltagere får 20 minutter til at præsentere deres paper mundtligt. I tillæg vil en forberedt opponent få 10 minutter til at fremføre sine kommentarer. Derudover er der afsat 15 minutter til diskussion på baggrund af det aktuelle paper.

OBS. Følgende oversigt og papers hentes som PDF-filer. At læse PDF-filer kræver Acrobat Reader. Hent den HER, hvis du ikke allerede har den.

  • Individuelle papers (PDF-filer):
  1. Kerstin Bergendal, Boel Jørgensen og Peter Schultz Jørgensen
  2. Anna-Maria Blomgren og Roger Blomgren
  3. Hans Fredrik Dahl
  4. Jens Engberg
  5. Lis Engel
  6. Svein Gladsø
  7. åsne W. Haugsevje, Sigrid Røyseng, Inger J. Birkeland og Per Mangset
  8. Rikard Hoogland
  9. Jenny Johannisson
  10. Jørn Langsted, Charlotte Rørdam Larsen og Karen Hannah
  11. Knut Løyland
  12. Preben von der Lippe
  13. Per Mangset
  14. Sigrid Røyseng
  15. Kjetil Sandvik
  16. Jessica Sjöholm
  17. Erik Svendsen
  18. Elisabeth Thuesen
  19. Veronica Trépagny
  20. Geir Vestheim
  21. Anne Marit Waade
Top of page


ABSTRACTS

Ane Hejlskov Larsen: Kunstens ende - og det moderne museum

I 1983 udgav den tyske kunsthistoriker Hans Beltung et vigtigt, debatskabende essay med overskriften "Das Ende der Kunstgeschichte?", hvor han reflekterede over forholdet mellem kunsthistorikerfaget og kunstnerne, mellem kunsthistorien og kunstbegrebet. Dengang valgte han at sætte spørgsmålstegn ved kunsthistoriens krisetegn, men 10 år efter stiller han med en ny bog med samme titel, men nu er Beltung ikke længere i tvivl om sin tese. Med afsæt i skarpe analyser af avantgardens projekt,

opløsningen af den europæiske kulturs enhedsbillede, tidens nye mediekulturer og museernes udstillingspraksis når han frem til, at den kunsthistoriske udviklingslære med fokusering på stil og historie har udlevet sig selv, og han diskuterer konsekvenserne heraf. Mit oplæg vil forholde sig til Beltungs analyser af det 20. århundredes kunstinstitution og fokusere på aktuelle tematikker inden for så forskellige, men parallelle kunstneriske positioner som installationskunsten, netkunsten og maleriets genopståen.

Top of page

Arnfinn Bø-Rygg: Kunst, kultur, verdi

En lesning av essayet "Kulturindustri" til Theodor W. Adorno (han ville 11.september (!) i år fylt 100) viser seg på mange måter mer aktuelt enn noen gang. Ikke bare gjelder det de treffende beskrivelser av et mainstream kulturprodukt og analysen av kulturens vareform: de tendenser Adorno så, er for lengst realitet. Det gjelder i enda høyere grad Adornos pessimisme m.h.t. kunstens og kulturens egen verdi. I dag kan det se ut til at begreper som "verdi" og "innovasjon" er beslaglagt av den økonomiske fornuft. Argumentet for å bygge et nytt konserthus for eksempel, er å trekke næringslivsfolk til byen, "få de beste hodene hit".

Foredraget tar utgangspunkt i en slik jeremiade over tingenes tilstand. Det viser med eksempler hvordan ideer om kulturprodukters egen verdi er totalt fraværende i dagens kunst- og kulturdiskusjoner. Det argumenteres så, ved hjep av begreper og kategorier fra filosofi og estetikk, for tings, kunstverks, kulturelle begivenheters egne verdier eller egenverdi. Samtidig er perspektivet sekulariserende og pluralistisk: vi må bort fra troen på en høyeste verdi, eventuelt høyere verdier. Det er nettopp denne troen som har ført til nivelleringen av kulturen og dagens reduksjon av den til instrument for økonomi og profitt.

Top of page

Georg Arnestad: Regionalisering og liberalisering i kulturpolitikken
(- eller hvorfor det norske kulturlivet fremdeles tror så sterkt på Kongen i København)

Jeg vil basere mitt innlegg på en antagelse om at forsøkene på reell kulturpolitisk desentralisering i Norge gjennom 30 år med statlig kulturpolitikk har hatt liten selvstendig virkning. Kulturpolitikken har blitt desentralisert som en konsekvens av generelle kommunal- og regionalpolitiske reformer. Kulturlivet her også i liten grad engasjert seg i den pågående debatten om regionalisering. Nye regiondanninger, regionale partnerskap og avtalebasert styring er fremmedord i kulturpolitikken. Det etablerte og institusjonaliserte kulturlivet i Norge får sine penger fra staten, og vil ha det slik i fremtiden også. Én million fra staten i dag er mye mer verdt enn håpet om to regionale millioner i morgen. Troen på "danskekongen" har lenge vært sterk i det norske kulturlivet. Dagens "danskekonge", det norske Kulturdepartementet, vil heller ikke gi fra seg makt til et nytt og selvstendig regionalt nivå. Det etablerte kulturlivet ønsker heller ikke dette.

Derimot går deler av det nye og ikke-institusjonaliserte kulturlivet aktivt inn for nye regioner. De ser nye og sterke regioner som et instrument for å demme opp mot den sterke sentraliseringen rundt Oslo og hovedstadsområdet, og bidrar selv aktivt til utvikling av en (ny) regional bevissthet gjennom forskjellige former for symbolsk merkevarebygging. På denne måten utnytter de den økende vekt som legges på kulturens instrumentelle rolle. På Vestlandet vekkes blant annet bevisstheten om det gamle Gulatingets makt og autoritet til live igjen.

Én viktig dimensjon i den norske regionaliseringsdebatten er skismaet mellom moderniserings- og motstandsregionalister. Regionalismen er på mange måter et (post)moderniseringsprosjekt. Det er mulig at det kan utvikles en slags allianse mellom moderniseringsregionalister og nyliberale postmodernister i det kulturelle sentrum. Utviklingstrekkene i dagens stadige mer differensierte kulturliv med økt kommersialisering av "høy" kunst og tradisjoner, svekkelse av den økonomifornektende tradisjon i kulturlivet osv., kan medføre at det oppstår et "kulturpolitisk tomrom", som nye regioner eventuelt kan fylle med et nytt innhold.

Jeg vil reflektere langs disse linjer. Jeg tror likevel det er langt fram til vi får en regional "kulturpolitisk revolusjon". Det meste tyder på at det kulturpolitiske området blir blant de aller siste der staten ("danskekongen") gir fra seg makt og oppgaver til regionene!

Top of page

Simon Løvind: Kunst mellem værk og formidling.Om kunstgruppen van Goghs værker

van Gogh-gruppen udspringer af et miljø omkring lyrik og lydkunst og har derfor navn og logo - ikke efter maleren - men snarere efter det øre han efterlod sig. Gruppen består på nuværende tidspunkt af 5 personer, der alle på forskellig vis arbejder med medier - traditionelle såvel som digitale. Vi arbejder først og fremmest med iscenesættelse af fænomener og betegner os derfor ofte som en "redaktion".

"van Gogh #4: Forgængelighed" er et værk udformet specifikt til cd-rom mediet og som tager udgangspunkt i den intime dialog mellem værket og betragteren ved sin computer. Værket betoner det flygtige i enhver oplevelse og iscenesætter dokumentarisk materiale, litterært materiale, grafisk design og interaktionen med brugeren til et samlet hele.

"van Gogh#5: Solgt" tager udgangspunkt i gruppens invitation til Charlottenborgs Efterårsudstilling 2001. Her valgte van Gogh-redaktionen at sælge den opmærksomhed, den besøgende tildelte udstillingen. Via en nøje tilrettelagt proces overdrog van Gogh udstillingsrummet til tredjepart for 162.500 kr. Samtidig fremlagde vi udførlig dokumentation af forløbet for den besøgende, der dermed kunne se, hvordan hendes opmærksomhed var blevet handlet - før hun overhovedet selv tænkte på at komme. Værket vakte en del diskussion og afventer stadig et retsligt efterspil.

Oplægget vil introducere disse cases, diskutere deres kunstneriske intention og metode samt reflektere over modtagelsen.

van Gogh-redaktionen består for nuværende af: Michael Madsen, Steen Johannesen, Lene Wissing, Christian Leifelt og Simon Løvind.

Top of page

Peter Duelund: Kunsten og de regionalpolitiske forandringer i Norden

Decentralisering har stået højt på den kulturpolitiske dagsorden i de nordiske lande siden begyndelsen af 1970´erne. I forskningen skelner man mellem tre former for decentralisering - kulturel decentralisering, som indebærer en bestræbelse på at fremme en ”retfærdig” fordeling af kulturgodern; en økonomisk decentralisering, som handler om fordelingen af de offentlige kulturudgifter mellem stat,regioner og kommuner samt politisk decentralisering, som omhandler magtbalancen mellem forskellige beslutningstagere på statslig, regionalt og lokalt nieveau eller magtfordelingen mellem stat og marked.

Med integrationsprocessen i EU er de første decentraliseringsinitiativer i nordisk kulturpolitik i 1990´erne sat i et nyt perspektiv. Der sker i den ovennævnte terminologi tendentielt en forskydning af de kulturpolitiske reformer fra kulturel, over økonomisk til politisk decentralisering. Samtidig matches dette proces indover med en udvikling fra et nationalstatslig til en overstatslig forvaltning og kulturstøtte - f.eks gennem EU´s strukturfonde.

Denne proces er tydeligst kommet til udtryk i de svenske regionaliseringsreformer, som blev sat igang i 1993 med direktivet til den omfattende kulturpolitiske redgørelse ”Kulturpolitikens inriktning” og de efterfølgende redegørelser og kulturforsøg. Men også i Danmark er der gennemført omfattende forsøgsvirksomhed. Med Lov om regionale kulturaftaler fra er der gennemført et nyt aftalesystem for kulturpolitikken regionalisering i Danmark.

De seneste kulturbestræbelser om at tilvejebringe en symbiose mellem kultur- og erhvervsudvikling i betænkningen ”Danmarks Kreative potentiale” (2000) knyttes i stigende grad til de regionale reformer. En lignende tendens præger udviklingen i finsk kulturpolitik. Dermed er skabes der i disse år en symbiose mellem kulturpolitik, erhverliv og regionaludvikling, som risikerer at underminere kulturpolitikkens kunstpolitiske sigte.

Indledningsvist beskriver og analyserer oplægget det dramatiske spil om regionalt kulturelt selvstyre i Sverige. Nærmer svensk kulturforvaltning sig en ”postnational” tilstand, hvor den svenske nationalkultur er truet.

Dernæst foretages på baggrund af bogen ”The Nordic Cultural Model” paralleliseringer til den regionalpolitiske udviklingi Danmark, Island, Finland og Norge.

Afslutningsvis diskuteres reformerne i relation til kunstens frihed og rolle i samfundet.

Top of page


Updated 2 April 2003 by smc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.