Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Centre Activities 1988-1989

Temaseminar: Kulturbegrebets kulturhistorie

Center for Kulturforskning afholder i foråret 1988 et temaseminar om kulturbegrebet. Seminarets målsætning vil være at bidrage til en bred og tiltrængt diskussion på tværs af kulturfagenes respektive traditioner med henblik på en afklaring af selvforståelse, genstand og metoder i aktuel kulturforskning. Temaseminaret vil bestå af 6 foredrag med efterfølgende debat.

Kulturbegrebet vil blive indsat i to rammer: dels en "antropologisk" og dels en "national".

Formålet med den første er at præsentere traditionsdannelser og aktuelle forskningsstrategier indenfor kulturforskningen. Formålet med den anden er at beskrive kulturens "semantik", det vil sige, hvad betyder "kultur" i en dansk, angloamerikansk, tysk og fransk sammenhæng? Det er tanken, at temaseminaret til efteråret 1988 spalter sig ud i to nye seminarer. I det ene vil temaet blive aktuelle metodologiske problemer i kulturforskningen (subkultur, modkultur. centrum/periferi), medens det andet tema vil blive "kulturbegrebets implosion" (debatten om "post-culture". modernitet vs. postmodernitet osv.).

Program

26.2 Ole Høiris:

De antropologiske kulturbegreber. En oversigt over antropologiens brug af kulturbegrebet på baggrund af, at antropologien ikke blot har behandlet kultur, men kulturer, og har haft kulturbegrebet som et totalitetsbegreb i hele sin professionelle periode.

11.3 Torben A. Vestergaard:

Kulturbegreber i dansk kulturhistorisk forskning fra 1800 til i dag (arkæologi, antropologi/etnologi, museer). Kulturbegreb, samfund og styreform. Kulturbegreb, dannelse og almue. Kulturbegreb, national politik og andre nationer. Kulturbegreb til nutidsbrug.

25.3 Hans Hauge:

Debatten mellem de to kulturbegreber i angloamerikansk tænkning: Kulturens semantik fra Arnold over Eliot. Williams, Leavis, Snow til George Steiner med en afstikker til Sapir og Whorf (kultur som sprog).

08.4 Henrik Kaare Nielsen:

Tyskerne og kulturen. Et signalement af den specifikke prægning, kulturbegrebet har været genstand for i den tyske tradition, samt de accentforskydninger, som har kendetegnet begrebets vej op gennem den nyere tyske historie. I forlængelse heraf diskuteres krav til et adækvat kulturbegreb for moderne samfund.

22.4 Lars Henrik Schmidt:

Fransk kulturopfattelse fra Rousseau til Lévi-Strauss - set gennem maden og moden.

06.5 Kirsten Hastrup:

Kultur som analytisk begreb

Seminaransvarlig: Hans Hauge

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995

Temaseminar: Nationstaten som kategori i kulturforskningen

Det er næsten en selvfølge at sige. at helhedskulturer i den moderne epoke altid er lig med national kultur - som dog ikke i alle tilfælde er identisk med én stat. Men den kategoriale status af nationstaten som ramme for kulturel udfoldelse er lige så usikker, som dens status inden for det kapitalistiske industrielle system.

Vi har mange forskellige systemteorier om industrialismen og kapitalismen på den ene side, og talrige konkrete beskrivelser af kapitalismens og industrialismens historiske udvikling i forskellige stater - stater der efterhånden i de gamle centerlande er blevet nationale stater - på den anden. Men vi mangler grundlæggende konceptualiseringer, der kan forklare hvorfor såvel den materielle som den symbolske produktion i moderne systemer tilsyneladende kun kan udfoldes indenfor nationstatens ramme. Det antages blot, at sådan er det eller - lige så uovervejet - at sådan vil det nok snart ikke være længere (med enkelte hæderlige undtagelser). Nationstaten som kategori bør altså i grunden gennemtænkes fra bunden af. før man kan tillade sig at udforske kulturelle såvel som økonomiske og sociale systemer. Vage og - efter nazismen miskrediterede begreber - som 'folkekarakter', national egenart etc. både har og har ingen status i moderne kulturvidenskab. Begreberne afvises som oftest, men nationalt betingede forskelle sniger sig ind hele tiden, først og fremmest i undersøgelser af politisk kultur, d.v.s. adfærdstræk, der er 'typiske' for nationer, og som sammen med forhold som størrelse og velstand er afgørende for, hvorfor tilsyneladende ens politiske institutioner fungerer så forskelligt. National politisk kultur degenererer nemt til en kondensere! udgave af,den nationale historiske erfaring. Sådanne fælles kulturtræk blev med megen rette afvist i 1960'erne og 1970'erne til fordel for klasse- og gruppebetingede særtræk. Men nu i en epoke præget af begyndende europæisk integration, stigende tvivl overfor f.eks. den amerikanske identitet med deraf følgende opblussen af interesse for etnicitet blandt amerikanske samfundsforskere og kulturel selvhævdelse og selvbesindelse i den tredje verden, er dele af kultur- og socialvidenskaberne vendt tilbage til tidligere tiders spørgsmål om, hvorvidt der alligevel ikke er et eller andet fælles i nationerne, noget som binder dem sammen og giver egenart på tværs af alle globaliserende og totaliserende homogeniseringstendenser. Hovedvægten har indtil nu ligget på en fornyet interesse for den ovenfra planlagte integration af de europæiske bondebefolkninger i slutningen af 1800-tallet via skolesystemer, almindelig værnepligt og massemedier (først skrift, siden lyd- og billede). "Nationalisering af masserne", som George Mosse kalder det. eller "Peasants into Frenchmen". som det hedder hos Eugen Weber. Problemet ved disse arbejder med integration fra oven sproglig ensretning etc. er, at denne proces ikke kun byggede på tvang' Mentalitetshistorikerne fremhæver, at den også byggede på en eller anden grad af receptivitet, lidt forskellige dispositioner i de brede folkekulturer uden for elitekulturerne. selvom der hersker enighed om. at folkekulturerne i Europa havde langt større fællestræk før år 1800 end efter, da eliterne opfandt begrebet 'folk' (P. Burke 1978). Der var 'et eller andet', som eliterne kunne spille på når nationalfølelse og nationstatslig identitet skulle opbygges. Det fremgår alene af den kendsgerning, at sådanne forsøg af og til slog fejl.

I forårsforløbet er det tanken at følge sådanne processer i seks forskellige mere eller mindre nationalt afgrænsede situationer: Skandinavien, Italien. Frankrig, Latinamerika, Tyskland og USA. Her præsenteres resultaterne af igangværende eller allerede færdiggjorte undersøgelser af nationale særtræk i de pågældende politiske kulturer. Hermed etableres en vis fælles empirisk vidensbasis. som senere kan benyttes i den teoretiske afklaring. Første fase af denne bliver et symposium i maj måned om den afdøde norske sociolog Stein Rokkans teorier om forholdet mellem stat, nation og klasse. Hans teori om Europa som konstitueret af skiftende centerperiferi relationer bliver præsenteret af norske samfundsforskere. Nærmere herom i et senere nummer af NYT. Til efteråret fortsættes temaseminaret under overskriften Nationalitet. Her er det tanken at inddrage andre kulturforskningstraditioner end de historisk-politologiske, bl.a. Derridas dekonstruktive fremgangsmåde.

Program

Optakt

12.2 Uffe østergård, Center for Kulturforskning

Introduktion til den komparative nationstatsforskning.
Professor Alan Wolfe. Inst. for Statskundskab:
Is there a new welfare state? Moral intervention in Scandinavian society.

19.2 National Integration og politisk kultur i Italien 1860-1988

Mag. art. Steen Bo Fransen:
Partikularisme og national ideologi. Etableringen af en fælles politisk kultur i Italien.
Lic. phil. Thorsten B. Olesen:
Nationaliseringen af italienerne 1860-1988.

04.3 Republik og nation i Frankrig

Kandidatstipendiat Jan Ifversen, Historisk Institut:
Den franske revolution og det moderne politiske. Menneskerettighederne som konstituerende for nationen.
Lektor Carsten Løfting, Romansk Institut:
La république c'est ce qui nous divise le moins. Republikanismen i aktuel fransk politik.

18.3 Europæiske traditioner i latinamerikansk politisk kultur

Kandidatstipendiat Pablo Christoffanini, Romansk Institut:
De lange linier.
Adjunkt Hugo Cancino, Romansk Institut, Odense Universitet:
Latinamerikansk politisk kultur i dag.

15.4 (Nord)Amerikansk politisk kultur

Lektor Morten Ougaard, Institut for Statskundskab:
Politik på amerikansk.
Uffe østergård, Center for Kulturforskning:
Enkeltstater versus føderal magt. Det føderale systems betydning for det amerikanske paradoks.

28.4: Stat og nation i Tyskland

Kandidatstipendiat Johnny Laursen. Historisk Institut:
Preussens bidrag til den tyske politiske kultur.
Henrik Kaare Nielsen, Center for Kulturforskning:
Politisk kultur i de to Tysklande.

Ansvarlig for denne seminarrække: Uffe østergård

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Forskning i moderne kultur - tendenser, teorier, metoder

Dette temaseminar, som er en udspaltning af forårets seminar om kulturbegrebets kulturhistorie, er tænkt som en helt bred og åben tematisk ramme for præsentation og tværfaglig diskussion af aktuelle ansatser inden for forskning i moderne kultur og samfundsforhold. Seminaret vil løbe over flere semestre.

Program for efteråret 88:

fredage 13.15 - 15.30

09.09. Henrik Horstbøll (Center for Kulturforskning):

Kultur som "folkekultur".
Efterforskningen af 'culture populaire', 'popular culture', peoples culture'. 'folkekultur', fra 60'emes franske 'Annales'-tradition og engelske 'kulturalisme' til 80'emes 'historiske antropologi' rummer en bevægelse fra tekst som folkekultur til folkekultur som tekst. Hvilke kulturbegreber, eller totalbegreber, indrammer de forskellige bestemmelser af folkekultur?

23.09. Svend Aage Andersen (Center for Kulturforskning):

Del- og subkulturforskning med udgangspunkt i arbejderklassekultur
En diskussion af begreberne delkultur, gruppekultur, subkultur og modkultur i udforskningen af arbejderklassens kultur. Herunder problemet med relationen mellem subkultur og helheds -kultur/herskende kultur.

07.10. Jørn Erslev Andersen (Nordisk):

Kulturens analyse, analysens kultur.
Hvad vil det egentlig sige at "analysere en kultur", at bedrive "kulturanalyse"? Hvad er "kultur"? Hvad er "analyse"? Hvad bestemmer, hvad der (kan, må, bør) siges - kulturen, analysen, tiden, stedet, geografien, filosofien, historien, medierne? Spørgsmålet stilles ved at fundere lidt over, hvad der egentlig er forskellen mellem aspekter af "tysk" og "fransk" kulturanalyse. Sådan i al almindelighed.

28.10. Thomas Ziehe (Hannover):

Optionen und Ohnmacht. Zum Irritationsgehalt der Moderne.

11.11. Mediekulturens internationalisering

Frands Mortensen (Informations- og Medievidenskab):

Satellitter, overnational kultur og kulturpolitik i Europa.

Barbara Gentikow (Center for Kulturforskning):

Modtageren som betydningsproducent.
Der er ved at ske et paradigmeskift inden for dansk medieforskning.
Interessen for receptionssiden er blevet stærkere, mediebudskabet betragtes som mindre entydigt og mere åbent, modtageren som mere selvstændig og mindre hjernevasket, receptionsprocessen som et spillerum. Dette kaster måske et nyt lys på bl.a. receptionen af satellitprogrammer: muligvis er der mere resistens og mindre "imperialisme" i forholdet mellem modtager og mediet end hidtil antaget.

25.11. Lokalkultur i spændingsfeltet mellem centrum og periferi.

Per Jauert (Informations- og Medievidenskab):
Massemedier, kultur og lokalsamfund.
Finn Horn, Claus Jantzen og Poul Erik Jensen, (DLH):
Skolen som lokalt kulturcenter.

OBS 08+09-. 12.1

I forlængelse af temaseminaret afholdes et seminar på Center for Kulturforskning om Kontinuitet og brud i moderne kulturforskning med udgangspunkt i de første to numre af skriftrækken Kulturstudier, som vil udkomme i oktober/november - Kulturbegrebets Kulturhistorie og Historien i kulturhistorien. Nærmere program senere.

Seminaransvarlig: Henrik Kaare Nielsen

Ekstra!

Torsdag 27.10:

Thomas Ziehe holder gæsteforelæsning med titlen: The Dominance of the Eye - on the Modernization of Perception. Bygning 324, lokale Nr. 025 kl. 10.00-12.00.

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Subjekt og (post)modernitet

"En tese er kommet på mode. Den går ud på, at det moderne subjekt - i alle dets afskygninger: som 'ren apperception', som menneske, person eller individ - er teoretisk såvel som praktisk dødt (am Ende)." Dette citat stammer fra indledningskapitlet til den tyske filosof Manfred Franks bog Die Unhintergehbarkeit von Individualität: Reflexionen iiber Subjekt, Person und Individuum aus Anlass ihrer 'postmodernen' Toterklärung (Suhrkamp, Frankfurkt: 1986). Temaseminaret "Subjekt og (Post)Modernitet" vil undersøge denne "tese" nærmere. Er "dødsdommen" over subjektet et specielt postmoderne fænomen? Og er det paradigmenskifte fra subjektfilosofi til sprogfilosofi, som man taler om, karakteristisk for det postmoderne? Temaseminaret begynder med nogle generelle overvejelser over tesen om subjektets "død". Der tages udgangspunkt i den tidlige poetiske modernismes erklæringer om forfatterens forsvinden; et tema, som forfølges hos Foucault og Roland Barthes. I næste foredrag stilles spørgsmålet, om subjektet er vendt tilbage hos den Foucault, som kan siges at have bidraget til subjektets død. Fra det nutidige bevæger seminaret sig tilbage: først til Kierkegaard og Hegel og dernæst til subjektets fødsel i og med romantikken. Igen bevæges vi fremad mod Lacan for at slutte i Tyskland hos Habermas og Dieter Henrich.

Program

fredage 10.15 -12.30

16.09. Hans Hauge (Center for Kulturforskning): Teserne om subjektets død: hos T.S.Eliot, Foucault, Derrida og Barthes.

30.09. Jens Erik Kristensen (Idehistorie): Foucault og subjektets genkomst.

14.10 Lars Erslev Andersen (Idehistorie): Fra bevidsthed til skrift:
Kierkegaards idealismekritiske reflektioner om subjektivitet i lyset af nyere teoridannelser (Manfred Frank og Derrida).

04.11 Søren Gosvig Olesen (Filosofi, OU): Subjekt og historie fra Hegel til Lacan.

18.11 Jørgen Dehs (Filosofi/Teologi): Det utydeliggjorte subjekt: erfaringer med "det skabende" i romantikken og siden.

02.12 Anders Moe Rasmussen (Teologi): Subjektet i relation til Dieter Henrichs og Habermas' modernitetsopfattelser.

16.12 Afslutning og opsamling m.m.

Seminaransvarlig er Hans Hauge.

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Natur-Information-Kultur

De biologiske og elektroniske informationsteknologier er ikke blot nye redskaber til beherskelse af den natur, vi allerede kender. De udvikles snarere som led i formuleringen af nye naturopfattelser, ofte funderet i forståelsen af naturområder, der har tilhørt grænselandet mellem forskellige fagvidenskaber.

Den viden, der materialiseres i disse teknologier er heller ikke kun viden om den omgivende fysiske og biologiske natur, men også viden om den menneskelige bevidsthed, og udviklingen af disse teknologier bygger også i stigende grad på samfundsvidenskabelige og humanvidenskabelige ressourcer.

Man kan derfor se disse teknologier som led i en overskridelse af nogle af de erkendelsesgrænser, der har været nedlagt i den videnskabelige arbejdsdeling mellem fagvidenskaberne. En proces, der bringer naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagtraditioner i berøring med hinanden på nye måder.

I den første halvdel af efterårets sessioner er det tanken at diskutere forskellige informationsteoretiske tilgange (biologisk infonnationsteori, kunstig intelligens, sprogbrugsteori, system-designforståelse), mens vægten i anden del af seminaret vil ligge på de perspektiver, der knytter sig til forståelse af informationsteknologierne som teknologi og som videnssystemer (informationsøkologi), afsluttende med en diskussion af tværfaglige problemer og perspektiver.

Program

fredage kl. 13.15-15.30

16.09: Claus Emmeche, (Institut for Biologisk Kemi B, KU).

Biologiske informationsteorier og naturens tegn.

Moderne biologi har bidraget til at udvide det videnskabelige naturbegreb, bl.a. ved undersøgelser af naturens egen information på det genetiske, neorologiske og sociale niveau. Den genetiske information kan betragtes som den nederste grænse for symbolformidlet kommunikation, der ikke primært har rod i sprogligheden. Analogien mellem det genetiske system og sproget er slående. I foredraget diskuteres karakteren af naturens egne tegn i forhold til den menneskelige semiosis, og på hvilke måder naturens tegn møder kulturens. Forskellige biologiske informationsteorier diskuteres, ligesom det "biologiske videns-repræsentationsproblem": forholdet mellem genotype og fænotype. Der lægges op til en semiotisk inspireret forståelse af naturens tegn. Et grundlæggende spørgsmål er, om en forståelse af de kommunikative og intentionelle egenskaber ved naturlige systemer kan overføres til et alment, alternativt naturbegreb.

30.09: Brian Mayoh, (Datalogi):

Om AI • kunstig intelligens.

Et forsvar for standpunktet: Et kørende program på en datamaskine kan vise intuitioner, intentioner, kreativitet og andre 'subjektive' aspekter; nok er der grænser for maskinens muligheder, men angrebene fra hermeneutiske filosoffer og biologer (Dreyfus, Bateson m. fl.) er noget ved siden af. Såvel traditionelle Ki-paradigmer for "intelligent kognition" som de ny gennembrud "neurale net" bliver præsenteret.

14.10: Peter Bøgh Andersen, (Informations- og Medievidenskab):

Karakteristika ved edb-baserede tegnsystemer.

I foredraget vil jeg sammenligne edb-baserede tegnsystemer med "ældre" tegnsystemer - verbale tegn, billedtegn og filmtegn - for at finde de edb-baserede tegns karakteristiske egenskaber. Dernæst vil jeg forsøge at opstille en typologi for edb-baserede tegn.

Sluttelig vil jeg diskutere nyere æstetiske teorier om edb-mediet. Det, der er gennemgående for disse, er, at de opfatter "indlevelse" og "virkelighedstro gengivelse" som det ideal, man skal stræbe efter i design af systemer (der florerer termer som graceful interaction, direct manipulation og direct engagement). Jeg vil forsøge at problematisere denne æstetik, som i høj grad ligner realismens program.

Litteratur: D.A.Norman og S.W.Draper: User Centered System Design. Lawrence Earlbaum, New Jersey, London: 1986.

04.11: Pelle Ehn, (Informations- og Medievidenskab):

Om design og datamaskiner - mellem Bauhaus og Postmodernisme.

Kritik af informatikkens naturvidenskabelige rationalitetsbegreb med udgangspunkt i bogen "Work-Oriented Design of Computer Artifacts". Der stilles både teoretisk og praktisk spørgsmål ved brugen af begreber som "system" og "information" som fundament for en videnskab om design af de artifakter, vi kalder datamaskiner. Artifakter forstås som deres brug. Arkitekturen snarere end ingeniørvidenskaben ses som forbillede. Der argumenteres for et alternativ baseret på Wittgensteins sprogspilsforståelse og med islæt af fænomenologi og marxisme. Vægten lægges på betingelser for design som kollektiv og kreativ proces. Traditionelle værdier som værktøj for arbejde betones, men tolkes metaforisk. Videre diskuteres muligheden for postmoderne design som overskridelse af grænserne mellem arbejde og "leg". Design af edbsystemer forstås som et moderne frigørelsesprojekt grundet i en demokratisk rationalitet.

18.11 Niels Ole Finnemann, (Center for Kulturforskning):

Teknologiforståelse.

Naturvidenskabeligt baserede teknologier har i det 20. århundrede vist sig at være den vigtigste kilde til sociale forandring. Ikke desto mindre indtager teknologiforståelse en meget rudimentær plads som små parceller spredt i mange forskellige fagvidenskaber. Vores forståelse af disse teknologier halter langt bag efter deres egen rækkevidde. Informationsteknologierne gør dette skisma mere påtrængende, men giver samtidig også anledning til at uddybe forståelsen af forholdet mellem fysiske, biologiske og kognitive aspekter i vores forståelse af og teknologiske omgang med naturen.

De edb-baserede teknologier vil blive diskuteret med udgangspunkt i en typologi for de naturvidenskabeligt baserede teknologier, og der blir gjort rede for forskellige opfattelser af edb-teknologi ("edb som materiale", "edb som logiske maskiner") og for diskussionen af forholdet mellem det fysiske, det biologiske og det kognitive.

02.12: Bo Dahlbom, (Goteborg Universitet):

Kunstig og naturlig intelligens.

Hvad er Kunstig Intelligens (AI)? Det enkle svar - "en maskine, der tænker" - siger ikke meget. Og hvad der er værre, svaret forudsætter, at menneskelig intelligens er "naturlig". Men hvad er det egentlig intelligenstesterne måler. Numerisk formåen og ordkundskab - er det naturlige færdigheder? Mennesket anvender værktøjer, når det tænker. Når man ser nærmere efter er den menneskelige tænkning selv meget "artificiel". Men i så fald skulle det vel heller ikke være særlig vanskeligt at bygge en tænkende maskine? I foredraget vil disse spørgsmål blive diskuteret med referencer til gamle filosoffer, russiske psykologer og moderne AI-forskere.

15.12: Hans Fink (Center for Kulturforskning):

Faglighed, faggrænser og tværfaglighed.

Informationsvidenskab er en relativt ny og endnu ikke særlig veletableret videnskab, der søger at forbinde naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske vidensområder og kompetencer. Denne tværfaglighed rejser spørgsmål om fag- og fakultetsgrænsers ontologiske, erkendelsesteoretiske og viden skabsteoretiske status. Oplægget vil tematisere nogle af disse spørgsmål.

Seminaransvarlig er Niels Ole Finnemann

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Nationstater og nationale politiske kulturer

Der er tale om en fortsættelse af forårets række om forskellige nationale politiske kulturer, med særligt henblik på at afsøge grænserne for anvendelsen af begreberne, nation, national politisk kultur, og de specifikke indhold af disse i konkrete, 'nationale' kontekster. Vi vil især diskutere omfanget af 'nationale' træk i statsdannelser, der oftest karakteriseres som imperier. For kontrastens skyld undersøges dog også den færøske situation, der måske kan belyse undergrænsen i fysisk størrelse, betydningen af de særlige norrøne og nordatlantiske traditioner og i øvrigt give et beskedent bidrag til at understrege den koloniale eller imperiale flertydighed af selv en så lille national politisk kultur som den danske. Ud over det første seminar, hvor det eksplicit er tilfældet, tages metodiske og teoretiske overvejelser ind, hvor det gøres nødvendigt af de behandlede emner. Derudover en analyse af de aktuelle ændringer i de vestlige partisystemer som symptomer på større samfundsmæssige ændringer (som optakt til en stor konference arrangeret af Center for Velfærdsstatsstudier om forandringsmulighederne for det moderne samfund) og en rapport fra den 'modsatte periferi' (i hvert fald set fra os) om det manglende civile samfund i den græske, statsskabte virkelighed, hvor ordet 'privat', hvis det overhovedet bruges, betyder idiot.

Program

fredage 10.15 til 12.30

23.09 Henrik Kaare Nielsen (Center for Kulturforskning): Kategorien "national identitet" og dennes udsagnskraft i forhold til moderne kultur- og samfundsforhold

Jens Erik Kristensen, seniorstipendiat (Idéhistorisk): Massen i sociologisk og psykologisk tænkning.

06.10 Peter Burke, historiker, Emmanuel College, Cambridge: Language and Identity in Early Modern Italy.

7.10 Søren Clausen (østasiatisk): Kinesisk politisk kultur? Diskussion af et approach.

Clemens Stubbe østergård (østasiatisk Områdestudium): Japansk politisk kultur?

28.10 Joachim Hirsen (Politikwissenschaft Universität Frankfurt): Regulation und Parteien. Fordismuskrise und Parteien-wandel.

11.11 Thomas Petersen (Slavisk): Føderation og enhed i den sovjetiske statsdannelse.

Ole Nørgaard (Statskundskab): Participation og repræsentation i den sovjetiske politiske kultur.

25.11 Jens Christian Manniche (historie og Indisk): National integration i den indiske stat?

Mehdi Mozaffari (Statskundskab): Islamisk politisk kultur, eller islam som politik.

02.12 Takts Michas, græsk antropolog, ph.d. i filosofi fra UCLA Santa Cruz, columnist til det store athenske ugemagasin Kathimerini, forfatter af to bøger (på græsk) om henholdsvis de nye franske filosoffer og retten til skatteunddragelse: Greece and the absence of civil society. Clientelism as a model for political integration in Greece.

05.12 Heldagssymposium (9.15-17.30): Færøerne som en selvstændig politisk kultur. Politik, national identitetsdannelse og kulturel selvforståelse - Færøerne 1880-1980 (i samarbejde med Center for Nordatlantiske Studier, A.U.)

Jonathan Wylie, Massachusetts Institute of Technology. Anthropology Program: Local Issues and national identity in the Faroe Islands 1880-1960.

Hans Jacob Debes, Historisk Institut Frodskaparsetur Føroya, Térshavn: Politik og identitet på Færøerne 1880-1940.

Vagn Wåhlin, lektor (Historisk): Den nyeste historieskrivning og den aktuelle identitetsdannelse på Færøerne.

Diskussionsindlæg fra Torben A. Vestergaard (Center for Kulturforskning (CfK)), Elisabeth Vestergaard (Center for Nordatlant-studier (CfNS,)), Uffe østergård (CfK), J.Wylie (M.I.T.), Joan Pauli Joensen, (Frodskaparsetur Føroya) og H. J. Debes, (sammesteds).

Seminaransvarlige: Jørgen Wiirtz Sørensen, Torben A. Vestergaard og Uffe østergård

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


1989

Forskning i moderne kultur - tendenser, teorier, metoder

Dette temaseminar er en fortsættelse af efterårets seminar af samme navn. Hensigten er at skabe en helt bred og åben tematisk ramme for præsentation og tværfaglig diskussion af aktuelle ansatser inden for forskning i moderne kultur og samfundsforhold.

Fredage 13.15 - 15.30.

10.02: Christa Lykke Christensen, Center for Kulturforskning: Modens kultur. Hvad kendetegner moden og omgangen med den i et moderne samfund, hvor der både tilstræbes homogenitet og hvor den enkelte forventes at markere sin individuelle forskellighed fra andre?

24.02: Helmut Hartwig, Berlin: Ästhetisches Verhalten und kulturelle Produktion - zwei konkurrerende Orientierungen zwischen Identitäts- und Bruchkulturen.

10.03: Hans Jørgen Thomsen, Idéhistorie: Forsvar for modernismen. I det kulturelt moderne er det moderne ikke projekt, men erfaring. Denne erfarings grundstruktur, som negligeres i den meste modernitetsteori, er ikke outdated og kan derfor motivere et forsvar for modernismen.

31.03: Hilda Rømer Christensen & Hanne Rimmen Nielsen, CEKVINA: Køn, Kultur og historie. I den hjemlige debat om kvinde- og kønsforskning har der været en tendens til at se "kvindehistorie" som et felt, der er blevet hængende i kvindeforskningens første "synliggørelses"fase og i en form for deskriptiv socialhistorie. I vores oplæg vil vi gøre op med disse mytologiseringer og diskutere de nybrud, som er undervejs. Bl.a. vil vi gennemgå kvindekulturbegrebets historik og diskutere de udfordringer, der har vist sig via den antropologiske og æstetiske kvindeforskning. Hvilke perspektiver aftegner der sig i lyset heraf for den videnskabelige beskæftigelse med køn og historie og for dagens kvindestrategier?

14.04: Barbara Sichtermann, Berlin: Der EinfluB des Fernsehens auf die Offentlichkeit in der Bundesrepublik. Der Fernsehkonsum ist eines der bedeutendsten sozialen »Bander«; er normiert Denken und Ansichten und stiftet Wir-Gefuhle. Andererseits zerfälit die »Gemeinde« der Fernsehkonsumenten durch die privaten Anbieter und die Video-Technik, die eine Unabhängigkeit vom zeitlichen Diktat möglich mach. Wohin geht die Reise?

27.04: Dieter Hoffmann-Axthelm, Berlin: Kulturelle Geographien und politische Kultur

12.05: Børne- og ungdomskulturforskning: Flemming Mouritsen, BUKS, AU Børnekultur - børns kultur. Børnekultur som historisk begreb indkredses. Forskningstraditioner og teoridannelser opridses. Børnekulturen relateres til børns mundtlige (sub)kultur (leg, fortælling, m.v.), idet udviklingen af kultur-orienteret forskning og teori aktualiseres, bl.a. som modstykke til de fremherskende psykologiske og pædagogiske teoridannelser.

Kirsten Drotner, Kultursociologi, KU: Ungdomskultur i virkeligheden og i forskningen. Hvad har kendetegnet 1980'ernes ungdomskulturer, og hvad karakteriserer forskningen i dem? Disse spørgsmål vil jeg søge svar på ud fra en diskussion af problemer og perspektiver i mit forskningsprojekt vedrørende unges æstetiske produktion i hverdagen, specielt deres visuelle produktion (video).

Seminaransvarlig: Henrik Kaare Nielsen

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Den Tredje Bølge? - sociale, kulturelle og politiske ændringer ved overgangen til det "postindustrielle" samfund

"Tidsånden" er gennemsyret af bevidstheden om, at der netop nu sker fundamentale samfundsændringer - i teknologien, i økonomien, i den sociale struktur, i hverdagslivet, i medierne, i politikken, osv. Mange taler om en helt ny samfundstype, og begreber som "det postindustrielle samfund", "fritidssamfundet" eller "informationssamfundet" er blevet hvermandseje. Men hvad er det egentlig, der sker, og hvor dybtgående er disse ændringer? Det mangler vi i høj grad konkret viden om. Seminarrækken giver nogle pejlinger af udviklingstendenserne frem mod år 2000 med baggrund i en række aktuelle undersøgelser.

Fredage kl. 10.15

17.02 Peter Gundelach, Institut for Statskundskab og Curt Sørensen, Institut for Statskundskab: Er der noget nyt under solen? Er samfundsændringerne så vidtgående, som det hævdes, og er der behov for et paradigmeskift, hvis vi skal forstå morgendagens samfund og de økonomiske, sociale, kulturelle og politiske ændringer.

03.03 Jens Hoff, Institut for Samfundsfag, KU: Ny teknologi og dens sociale konsekvenser. Hvordan påvirker indførelsen af ny industri- og informationsteknologi den sociale struktur - f.eks. i retning af nye skel inden for klasserne, mellem mænd og kvinder, over- og underordnede etc.

17.03 Dines Andersen, Socialforskningsinstituttet: Hvordan går det med "fritidssamfundet"? Hvilke ændringer er der sket i befolkningens tidsanvendelse - med særlig vægt på udviklingen for mænd og kvinder, for ældre og yngre, erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive.

07.04 Sigurd Bennike, Consulta Marketing/Dansk Mediekomite: Livsstil og livsstilsændringer i 1980'ernes Danmark. Hvordan kan man dele befolkningen op efter livsstil? Hvad kendetegner disse livsstilsgrupper, og hvordan ændrer livsstilen sig? Hvordan er udsigterne til, at en stor gruppe i "informationssamfundet" helt trækker sig tilbage fra information om samfundet (via aviser og elektroniske medier)?

28.04 Lise Togeby, Institut for Statskundskab: Hvad er der blevet af de nye sociale bevægelser? Rapport fra en dugfrisk undersøgelse af ændringer i befolkningens politiske deltagelse 1979-1988, Hvordan er det gået med befolkningens politiske aktivitet, dør organisationslivet i partierne og fagbevægelsen ud, og i hvilken grad fremstår de nye sociale bevægelser som et alternativ?

11.05 Jørgen Goul Andersen, Center for Kulturforskning: Politik og politisk kultur i det postindustrielle samfund. Om atomisering, massificering og individualisering i det postindustrielle samfund, direkte demokrati og populisme, udviklingen i vælgernes politiske bevidsthedsniveau m.v.

Seminaransvarlig: Jørgen Goul Andersen

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Kultur og natur, kulturforskning og naturforskning

Både indenfor de humanistiske og indenfor de naturvidenskabelige fag er der tegn på en stigende interesse for mulige sammenhænge mellem kultur og natur og mellem de "to kulturer", kulturforskning og naturforskning. Temaseminaret vil belyse, hvorledes spørgsmålet om sammenhæng stiller sig fra en række meget forskellige faglige udgangspunkter.

Forholdet mellem humaniora og naturvidenskab er traditionelt blevet diskuteret som et spørgsmål om muligheden eller umuligheden af at udstrække naturvidenskabelige kategorier og metoder til det humanistiske område. Temaseminaret vil beskæftige sig med, om den nye interesse for sammenhæng indebærer, at spørgsmålet om videnskabens enhed i dag kan stilles på nye måder, der går radikalt hinsides positivismestridens rammer.

Fredage (og en enkelt torsdag) fra kl. 13.15

17. 2. Peder Voetmann Christiansen. Fysik, RUC: Menneskets glasagtige essens. Om Peirce's sammentænkning af sprog og natur.

Udviklingen af Peirces filosofi afspejler på mange måder de brydninger, som det 20. århundrede har måttet gennemleve, fra den logiske positivisme og bruddet med denne, begrundet i nye perspektiver inden for matematikken, naturvidenskaberne og semiotikken. Den sidste periode i hans forskning, fra ca. 1885 til ca. 1910, er især aktuel i vore dages paradigme-diskussion. Artiklen "Man's Glassy Essence" fra 1892 rummer både et storstilet forsøg på at opstille en materialistisk bevidsthedsteori og en påvisning af umuligheden af dette projekt. Peirce slår i stedet til lyd for en evolutionær begrebsrealisme af idealistisk tilsnit, hvor naturlovene anskues som "vaner", specialtilfælde af den almene "Law o f Mind".

3.3. Benny Lautrup. Fysik, Niels Bohr Inst., KU: Informationsprocessering og videnskaben i det 21.årh.

Med udgangspunkt i bogen Neurale Netværk (skrevet sammen med Søren Brunak) vil foredraget diskutere de fremtidige videnskabelige perspektiver i at se informations-processering som et grundlæggende og universelt fænomen.

17.3. Kjeld Fredens. Neurobiologi, AU: Hjernen i mennesket og mennesket i hjernen.

Menneskehjernen er et adaptivt system med en høj plasticitet. Dens vigtigste funktion er at sikre overlevelse og udvikling gennem en konstruktiv dialog med omverdenen. Men i hvilken udstrækning "former" omgivelserne hjernen og hvorledes vil hjerneforskningen i dag beskrive forholdet mellem omverden og "intelligens"?

7.4. Jesper Hoffineyer. Biologisk Kemi B, KU: SANS (=Studier Af Naturens Semiotik).

Håbet om en enhedsvidenskab kan selvfølgelig ikke opfyldes med mindre tvedelingen mellem natur og kultur ophæves. Ofte nok er denne tvedeling søgt elimineret via påstanden om, at kulturen dybest set "ikke er andet end " natur. Denne reduktionisme kan for nemt dømmes på sine gerninger og har ingen appel til en moderne nysgerrighed. På vej ind i et samfund, hvis dynamik mere og mere er knyttet til den samfundsmæssige evne til at håndtere "information", forekommer det langt mere oplagt at søge tvedelingen overskredet fra den modsatte side: ved at anerkende, at også naturlige systemer kan være informationsbehandlende systemer. Naturen rumler med tegn. En enhedsvidenskab kunne måske derfor baseres på en generalisere! opfattelse af begrebet semiosis. En sådan "universalisering" af et bestemt videnskabeligt perspektiv, må imidlertid ledsages af respekt for den fagvidenskabelige autonomi. Altså: Globaliseringen kræver fornyet lokal autonomi. Det, vi skal af med, er nationalstatens niveau, dvs. de fiktive videnskabelige hovedområder: Nat og hum.

28. 4. Boje Katzenelson. Psykologi, AU: Psyken mellem natur og kultur.

Psyken er noget mellem natur, legeme og kultur, som både adskiller og forbinder de tre værensenheder. Studiet af psykens mellemproportionalitet er givtigt for sammenbindingen af værensenhederne.

11.5 Kirsten Hastrup. Etnografi, AU: Antropologiens virkelighed.

Som videnskab placerer antropologien sig midt mellem natur-, samfunds- og kulturvidenskab. Vægten har ligget på snart den ene snart den anden dimension; men antropologiens videnskabelighed har altid været præget af en dobbelt søgen efter det naturlige på den ene side og det kulturelle på den anden. I undersøgelsen af andre kulturer har man således på én gang søgt at afdække både naturens historie og historiens natur. I indlægget vil dette blive diskuteret med særlig henblik på en afklaring af virkelighedens status i antropologien.

19. 5 Hans Fink. Center for Kulturforskning. Kulturforskning som naturforskning.

Oplægget vil tage udgangspunkt i en opfattelse af naturbegrebet som et totalitetsbegreb. Hvis dette er forudsat, er kultur selvfølgelig natur og kulturforskning selvfølgelig naturforskning. Jeg mener imidlertid, at der her er tale om andet og mere end om trivielle definitionsspørgsmål. Det altomfattende naturbegreb begrunder sig egentlig i en kritisk refleksion over, hvad der er på spil i de forskellige traditionelle modstillinger af kultur og natur, som næsten uundgåeligt tages for givne og selvindlysende i vor kultur. Det drejer sig f.eks. om modstillinger mellem det menneskeskabte og det forudgivne; det kunstige og det selvberoende; det historisk specifikke og det lovmæssigt generelle; det teleologiske og det mekaniske; det intentionelle og det kausale; det kvalitative og det kvantitative osv. Jeg skal forsøge at relativere alle sådanne distinktioner for her i gennem dels at begrunde det omfattende naturbegreb dels at indkredse, hvilken betydning det vil kunne have for kulturforskningen og naturforskningen, at vi har et naturbegeb, der fastholder, at kultur er natur, snarere end et, der adskiller de to eller underordner naturen kulturen.

Seminaransvarlig: Hans Fink

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Nationstat og kulturel heterogenitet

Nationen har gennem snart to århundreder haft politisk prioritet som det afgørende fællesskabsniveau for demokratiske stater. Men den fælles egenart (f.eks. etnisk identitet) og den fælles modernitet (ikke mindst økonomisk udviklethed) på nationalt plan har som politisk værdigrundlag været konfronteret med faktisk intern heterogenitet, som både praktisk politisk og ideologisk har måttet integreres i eller udskilles af nationen. Den ideelle nationstat har ikke kun betydning for Europa, men sætter også en norm, som definerer den moderne stat for andre dele af verden.

Industrinationerne har i forholdet til deres interne bagland favoriseret en begrebsliggørelse af forskelle og afstand som tidslige (udviklethed versus tilbageståenhed) lige som i forholdet til det eksterne bagland (kolonierne, Tredje Verdens lande). Men forskellene er ikke blot udtryk for traditioners overlevende produceres og reproduceres i moderne samfund, uanset om forskellene fornægtes, undertrykkes som kompromitterende fortidighed eller fejres som efterblevne vidnesbyrd om fælles oprindelse. Forskellene udspilles i en samtidighed og rummer økonomiske og politiske problemer som en samtidig struktur. Fortolkningen af dem i politisk og økonomisk teori, national historieskrivning etc. har afgørende nutidig indflydelse på politik-udformning og politiske konflikter. Karakteren af den interne uensartethed er væsentlig for forklaringen af forskelle i politisk kultur mellem landene. Men intern forskellighed er samtidig et fælles problem for alle stater med ambition om at være nationale, demokratiske eller moderne.

Seminarrækken er en fortsættelse af de hidtidige nationstatsseminarer, men fokuserer denne gang på det komplekse forhold mellem nationer og forskellighederne i deres indre kulturelle, politiske og økonomiske baglande, særligt som de repræsenteres af 'traditionelle' etniske eller erhvervsmæssige minoriteter.

Fredage 10.15 - 12.00

10.2. Steven Sampson, Inst. for etnologi og antropologi, KU: Hvad er en rationel landsby? Planlægning og planlæggerkultur i Rumænien

Rumænien skal udvikle 300 af dens 13.000 landsbyer til mindre byer, mens tusindvis af andre skal bevares som små landbrugscentre. Op til 8.000 af disse landsbyer skal afvikles fordi de betegnes som irrationelle. Der er et ideal om homogenitet mellem land og by og mellem regioner, som indebærer en forestilling om, hvad en rationel bebyggelse burde være. Rumænsk planlægning afspejler en generel såkaldt planlæggerkultur, en mere specifik socialistisk planlægningsideologi samt særlige rumænske forhold. Forelæsningen vil vise, hvordan disse aspekter påvirker og modvirker hinanden i planens konkrete gennemførelse. Statens bevidste forsøg på homogenisering af samfundet skaber ikke et "plansamfund", men snarere et "samfund med en plan", dvs. konsekvenser som er totalt uforudsete, uønskede og uhomogeniserende. Forelæsningen ledsages af lysbilleder fra et antropologisk feltarbejde blandt rumænske planlæggere.

24.2. Thomas Højrup, Inst. f. europæisk folkelivsforskning, KU: Livsformernes anerkendelseskamp indenfor staten

Forelæsningen vil tage udgangspunkt i en traditionel samfundsforestilling, som f. eks. Emile Durkheims, om samfundet som et fælles sprogligt rum, et bevidsthedmæssigt kollektiv, differentieret af arbejdsdeling. Denne forestilling kontraster es med en livsformsanalytisk opfattelse af samfundet som bestående af principielt forskellige livsformer, som ikke deler en 'conscience collective', men som hver især har sin egen begrebsverden. Med danske eksempler fra landboreformerne til vore dages industrireformer (øD, OD) vil det blive diskuteret, hvordan samfundet så kan hænge sammen.

10.3. Søren Hvalkoff, Inst. f. etnologi og antropologi, KU. Indianerne, bønderne og det moderne Peru

Med udgangspunkt i de historiske, etniske og økologiske forviklinger i et specifikt lokalområde i peruunsk Amazonas diskuteres forskellige kogniske modeller, som artikuleres i den igangværende moderniseringsproces og dens sociale konflikter. I forlængelse heraf berøres de politiske konsekvenser for nationalstaten. Forelæsningen er baser et på materiale fra 2 112 års feltarbejde i den peruanske centraljungle i 1985-87.

31.3. Poul B. Møller, Center for nordatlantiske studier: Nation og elite. Den grønlandske elites opbygning af grønlandsk national identitet i forhold til grønlandsk og dansk kultur.

I de senere år er der i Grønland oprettet flere nye uddannelses- og kulturinstitutioner (universitet, museumsvæsen, landsdækkende TV). Disse institutioner præger kulturdebatten i en helt ny retning, hvorunder en selvstændig grønlandsk kulturhistorisk tradition er ved at tage form. I forelæsningen vil Poul Møller diskutere bevægelsen bort fra en dansk/ europæisk forestilling om kultur som opdragelse, dannelse, civilisation i retning af en forestilling om kultur, som reflekterer den tiltagende kritiske debat indenfor de grønlandske kulturinstitutioner.

14.4. Biilent Diken, studerende. Arkitektskolen, århus: Tyrkisk kultur i Danmark

Tyrkisk kultur i Danmark må forstås på baggrund af kulturelle forandringsprocesser i Tyrkiet. Forelæsningen falder i tre dele: l) Det osmanniske Riges møde med Europa og dettes konsekvenser for orientalismediskussionen og moderniseringsprocessen i Det osmanniske Rige. 2) Vandringen fra land til by indenfor en tyrkisk kultur, som internt er defineret af konflikten orient l occident. 3) Den parallelle udvikling af tyrkisk massekultur i Tyrkiet og i Europa samt forholdet mellem tyrkisk kultur i Danmark og modernitet l postmodernitet. Forelæsningen vil bl.a. referere den tyrkiske debat om massekultur og modernitet.

20.4. Harumi Befu, Stanford Humanities Center: Cultural nationalism in relation to centre-periphery interaction (Japan)

Resumé følger i et senere nummer af NYT.

27.4. Ellen Damgaard, Lemvig Museum: Det fjerne Vestjylland

Lemvig-egnen ligger i det yderste nordvestlige hjørne af Ringkøbing amt. Gennem mange hundrede år var det meste af amtet sort hede. Kun langs Limfjorden og Vesterhavet var der en smal bræmme af fedt græsningsland. Dette landskabelige skel var forudsætningen for nogle markante erhvervsmæssige og kulturelle variationer. Forelæseren vil med baggrund i sine studier af Lemvig- egnen belyse forholdet mellem de selvforsynende hedebønder og de internationalt markedsorienterede kvægbønder, de konsekvenser, som oplandets særlige karakter fik for købstadens udvikling, samt forholdet mellem lokalområdet og omverdenen (ikke mindst Vesteuropa). I denne sammenhæng søges desuden en forklaring på fænomenet "den vestjyske iværksætter ånd".

12.5. Asta Olesen, Inst. for etnografi og socialantropologi, AU: Afghanistan og krisen i den gamle samfundsmosaik

Udgangspunktet i forelæsningen vil blive den samfundsmæssige krise, som udvikledes gennem 1960erne og -70erne og førte til Saur[ april] revolutionen i J 978, den efterfølgende sovjetiske besættelse og kampen mod denne.

Til forståelse heraf vil magtens legitimitet i perioden 1880 til 1989 blive diskuteret, dvs. fra konsolideringen af den afghanske statsmagt til i dag. Herunder vil følgende perspektiver blive behandlet: a) religiøse vs. verdslige tendenser; b) stammer vs. stat; c) etnisk heterogenitet og dominans forhold; d) nomadernes plads i det moderne samfund.

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Greenland

National Movements and Cultural Identity in Comparative Perspective

International Symposium, University of Aarhus, 23 - 26 Oct. 1989

Report

Vagn Wåhlin

From October 23 to 26, 1989, sixty-four persons from nine nations participated in the symposium on Greenland national movement and identity hosted by the CNS (Center for North Atlantic Studies) and Centre for Cultural Research, Aarhus University in cooperation with SNAI (Society for North Atlantic Information). The symposium was sponsored by Nordisk Ministerråd and Aarhus Universitets Forskningsfond.

During these four days thirteen scholars, artists and civil servants from six nations gave lectures. In this short report it is not possible to excerpt all the interesting points and new results - a brief summary will have to do.

Monday, October 23, 1989: Politics and Identity

Morning session:

Poul B. Møller (CNS) and Hans Fink (CCR) welcomed the crowded auditorium and introduced the theme of the symposium.

Robert Petersen (University of Greenland / Ilisimatusarfik), lectured on The Meaning of Cultural History in the Formation of Modern Greenlandic Identity. Professor Petersen stressed that cultural history on Greenlandic themes and eskimology began with the first missionaries of Greenland in the 18th Century. The cultural encounter, Danish/Greenlandic, at once brought the question into focus: what is it and what does it take to be Inuit? The following ethnic mixing of Danes and Greenlanders made the problem of identity even more topical in relation to the choice of occupation, spouse and language for the children of mixed descent.

With the opening and modernization of Greenland after 1950 Inuit-Greenlandic became the language of the powerless and Danish the language of the powerful inside Greenlandic society. In later years not only place of birth and language, occupation and marriage have come into consideration but also matters such as: owning a kayak, ethnicity and eating-community (not what you eat, but with whom and how you eat), not "showing off" (meaning, take it easy and let the work addicted and strong-willed "Danes" do the job and make the decisions) or identifying with the duds and the incompetent. The former local or village identity recognized Greenlanders from other areas as untrustworthy.

Only in the last 15-20 years has a common feeling of Greenlandic identity slowly awakened, combined with an understanding of a common heritage with Canadian and Alaskan Inuit. Cultural identity (language etc.) and not ethnicity has come into focus in the formation of modern Greenlandic national identity - which is still in the making. Politically the process has gone from ethnic group to minority to home rule. However, new diversities have come into being mani-festing themselves as a split between urban and village interests, East-versus West-Greenlanders, unionized workers opposed to organized capital, central Home Rule power versus local community boards etc. -and last but not least, Greenlandic versus Danish inside the Common-weaith of the Realm. The general attitude taken by native Danes living permanently or temporarily in Greenland is now to take sides along internal Greenlandic trends. Danes have considerable difficulties, though, in being accepted in this role as "Greenlandic among Greenlanders".

Although Greenland is well on the path to a common national identity, the situation today is in many ways more complex than a generation ago. Cultural studies as such is only one factor among others in shaping a modern national identity and perhaps most valuable in demasking popular myths. This was the focus of a lively debate.

Robert Paine (Memorial University of Newfoundland, St. John's) lectured about The Separate Trails of Saami Self-Consciousness. The very diversified linguistic and national situation (there are Saami in Sweden, Norway, Finland and the Soviet) and the great differences in living conditions of the coastal and the inland reindeer pastoralist Saami makes it difficult for an outsider to speak about a unity of modern Saami culture. For a Saami things look different. Saaim cultural identity manifests itself as a self-consciousness expressed along many trails. Part of the picture is the existence of what is really an anti-national, Christian religious identity formulated to the Same people by the pious Læstadian missionaries. The last 20 years have brought a revival to Saami culture, but also new tension due to the modern state and the effects of a modrn market economy.

Afternoon session:

Mads Fægteborg (Arctic Information Service, Copenhagen), gave a lecture entitled Between Geo-Politics of the Super Powers and Local Politics - a Greenlandic Dilemma. The Danish acceptance ofthe with-drawal of Greenland from the EEC seems connected to the Greenlandic acceptance of the continued presence of the NATO-USA air-base at Thule. Questions followed the interesting lecture.

Then Poul Brøbech Møller (CNS) spoke of Images of Greenland: European Dreams and Greenlandic Realities. The lecture contained an analysis of Danish traditions in anthropological research in Greenland and the way these have been influenced by a stereotypical vision of Greenlanders as "happy eskimos". The theme of "happy eskimo" was opposed to central questions pertaining to the processes of socio-economic development in Greenland today and to Greenlanders' own perception of seif, i.e. to matters of relevance to modern cultural identity. An important problem raised by the lecture, concerns the way in which European (stereotypical) visions of reality combines with the power of scientific research to form the basis for development designs and for actions by policy makers. Greenland today, therefore, under Home Rule, confronts a European image of Greenlanders that is a serious hindrance to the achievement of full political and cultural rights on an international level. An example: The International Whaling Commission will not allow the hunt of whales carried on ny "modern" Greenlanders but only whale hunting carried out as in former times, by means of hand weapons. This again has consequences for the directions that Greenlandic cultural research will have to take in the future, which is: a turning back to the studies of Greenlandic cultural history. It also carries implications for Danish research strategies, which ought to be a turning back to a more holistic approach to the study ofsociety and culture.

Tuesday October 24, 1989: Identity and National Symbols.

Morning session:

Finn Lynge (Consultant on Greenlandic affairs to the Danish Ministry of Foreign Affairs) in Thoughts in a Bulldozer Trail - Seen from a New Point in History analyzed the relevance of some questions raised by himself 10 years ago. Many ofthe problems were still on the agenda, but Greenland was now well on its way to influencing and defining its own future, economically, culturally and nationally as a democratic society of the Nordic wellfare-state type. Total independence from Denmark was not on the agenda in a foreseeable future, where the need for international cooperation was obvious and the achieved home rule - effectively used - offered a solid basis for reform and influence on one's own affairs.

Debate

After a lively discussion Halfdan Petersen (CNS) in his lecture, Attitudes Reflected in the Language o f Bilingual Greenlanders, analyzed the results of a questionnaire answered by 35 bilingual Danish/Greenlandic speakers living in Denmark and Nuuk. Each language was found to have its sphere of use and significance. Competence in both was found necessary to really master one's own life and fate in society as well as in the respective cultural »and linguistic associative systems.

Debate

Afternoon session:

Bodil Kaalund (painter and author, Denmark) gave a lecture, accompanied by slides, on Tradition and Renewal in Greenlandic Art. Greenlandic art today still finds inspiration in the worid of Pre-Christian religion and folktales. Bodil Kaalund found it more relevant to talk about "typical" instead of "traditional" art and pointed to the frontal perspective, symmetry and the epic element. New elements -the central-perspective etc. - were incorporated, and in paintings and canvasses of today inspiration from - but not compliance to - western art is important in artistic expression. Greenlandic art is thriving and less alienated from its community than Danish art of today.

Inge Kleivan (Institute of Eskimology, Copenhagen University) lectured on Greenlandic National Symbols. When visiting Greenland the Royal Family became immensely popular by dressing up in Greenlandic traditional costumes (white anorak for men and the elaborate pearl-embroidered female clothing of skin and cloth with long kamiks for women). So did in fact the Danish flag Dannebrog, which is still used on many occasions, even though Greenland now has its own flag as a national symbol. As a national anthem "Nunarput" was slowly accepted and recognized as such by the home rule government (from 1979). A new national coat of Arms with an 'heraldic' Polar Bear was recently introduced as well. The national symbols was found to strengthen the community internally; externally they mark the growing independence in many areas, especially in relation to the Danish state and nation.

Debate

In the evening the "Grønlænderhuset" (College and Centre of Greenlandic activities) in Aarhus hosted a dinner prepared on Greenlandic specialties such as reindeer etc.

Wednesday October 25, 1989: Guttural Identity and Nationalism.

Morning session:

øivind østerrud (Inst. of Political Science, Oslo University) lectured on Mobilization and Nationalism from comparative and historical points of view: Nationalism in the modern understanding is a historical phenomenon that started around 1800 in Western Europe. In the course of the 19th century it was deliberately spread to the masses as a new collective identity replacing older and more locally based identities with the nation-state.

Debate

Robert Paine lectured about Nationalism: Plays on Time and Space. National identity arises from industrialization and mass education, which is believed to give common experience. In modern society, we read the same news in the same papers and imagine we know each other since we talk about the same news - the world is open (identity in space), but we don't know our own children, - we lack identity in time. In a linear concept of time 'simultaneousness' stands versus 'meanwhileness'. The nation-state is one of meanwhileness. The Nazis understood how to make the masses worship themselves not as spectators, but as participants in mass-shows, where everyone acts and feels simultaneously and space becomes a place: We the people, here and now. - In the old society heritage, lineage (= time) lineage; in modern society space dominates time. The strictly defined in space but in principle outside time (meanwhile, when is that? except when defined by other times). National identity is connected to the modern state; which in its understanding of itself has a beginning (a history) but no end, - a king dies, a father dies, but when will the state die? All the acts, deeds, laws etc. of modern society are in principle made for eternity (if not otherwise decided) by an immortal institution, the state, founded and sustained by another immortal entity, the people. An objectification of rights, powers and symbols combines state and people in the nation.

Uffe østergård (Centre for Cultural Research, Aarhus University), lectured on The Terrific Return of History or - Will History Stay Nationalist? History is back - for the individual in seeking his or her roots, for the social sciences and the humanities as a parameter and means of understanding other factors in complex patterns of research. History became national when a national identity was needed as justification for the modern centralized state - first by the bourgeoisie, later by the masses of peasants and industrial workers. But it was the ideology of nationalism spread by intellectuals, school teachers and newspapers to the masses, that created the modern national identity of the masses. - History then became the history, justification and glorification of the rise and function of the modern state. The professional historical critique of the 19th and 20th centuries deconstructed the myths of the mediaeval and early modern society. The modern critical historian deconstructs the present. - Identity of all sorts not only builds on "what do we have in common" (positive identification) but even more on recognized differences, an enemy-picture is often most needed in the process of creating a national identity for the masses. - Today we have not come much farther than the Danish philosopher and politician N.F. S. Grundtvig who defined positive national identity as a people as: all those who (voluntarily) feel they belong to this specific people and nation and act socially according to that.

Debate

Thursday October 26: 1989

Morning session:

Tove Skuttnab-Kangas and Robert Phillipson (Roskilde University Centre) lectured about Achieving Linguistic Human Rights When Languages Have Unequal Power, using many over-heads and illustrations. Linguistic dominance is a world wide phenomenon, not only pertaining to colonial systems. Minorities are deprived of rights and possibilities if they do not master the language of those in power, of the administration, business, education, etc. Cultural and linguistic autonomy for minorities within states raises the problem of who has the right and power to defme somebody's (including one's own) ethnicity, cultural heritage and the place of language? - The expanding centralized state, the infiltration of capitalist economy on all levels, makes mastering of a major language and bilingualism a necessity for minorities in many cases. The question is what happens to the persons from a minority culture and language, to their self- perception and identity. The new middle classes come into power when the old elite retires. The minority language and culture, now in a more sophisticated way, it was argued, becomes the symbol of the backwardness of the underdog even when it is officially cherished in museums and in "cultural" exchange programmes. They presented a proposal for a "Charter of Linguistic Minority Rights (parallel to Human Rights).

Debate

Lars Kristoffersen (Institute of Eskimology, Copenhagen University) lectured on Identity and Language Usage. Language in itself is nothing but structure and sound, in its essence it is a tool to produce meaning and understandable patterns of social interaction. Identity is not a state of mind but a process, an activity where the person with language as a medium finds his/her place in social configurations at all levels from family to the global community. So the connection between language and identity is a constant interplay of three systems of knowledge and experience:

Language Structure Universal conceptions Cultural conceptions
Determined Topics, themes, situations, role, performance intentions

Not Determined

Persons meet and communication is born in communication: interpret, understand, negotiate, find common interest, express (oneself), influence (the other)

In the old Greenlandic society culture and language matched one another other. In the modern Greenlandic society the impacts of Danish, of worid economy and of industrialization at all levels åre im-mense. The Greenlandic language is not suited for the mixed and transformed cultural situation and yet the cultures åre more easily mixed than the languages.

Culture Language

Inuit Greenlandic

(Language ) Danish

Danish is so integrated in present day Greenlandic culture and society that it will not be replaced by English. A special Danish language in Greenland (like English in India) is developing to bridge the gap.-Culture integrates the old and the modern, the Greenlanders are becoming bilingual but with a Greenlandic-Danish as "our second language" (not the Danes' Danish) - already audible in rock-music. -The point is: who define themselves as Greenlandic, not which language they choose for doing it, since Danish is also a medium in which to express Greenlandic social and cultural realities.

Poul Brøbech Møller expressed the sincere thanks of the symposium organizers and of the participants first to the lecturers and second to the contributors to the debates.

A selection of the lectures will be printed in the journal North Atlantic Studies, Vol. 1,2 later in 1990.

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Stereotyper i Europa

Symposium

Symposium på Aalborg Universitetscenter - arrangeret af Center for Kulturforskning v/Aarhus Universitet, AUCVs Europa-forskningsprogram og Kulturforsknings-gruppen på Aalborg Universitetscenter.

Symposiet forløber over to dage: Onsdag d. l. november og Torsdag d. 2. november fra kl. 9.30.

Hver af de to dage tilbydes plenum- foredrag og work-shops. Onsdag aften samles deltager til fælles middag med efterfølgende fagligt plenumforedrag.

Tema:

I den stadig mere intense debat om Europa, der foregår i disse år, er tyngdepunkterne ikke længere alene økonomi, politik og teknologi, men efterhånden i lige så høj grad den kulturelle dimension. Som en del afbudene på, hvad vi skal forstå ved Europa, hvor det ligger og hvordan det afgrænses, indgår der diskussioner af spørgsmål som det om (de(n) europæiske identitet(er), forholdet mellem det nationale og det transnationale kulturniveau i Europa, sydeuropæisk mentalitet vs. nordeuropæisk, Europas (kultur )deling, og de mange forsøg på lokale og regionale identitetsmarkeringer. For nogle er denne kultur-og identitetsmangfoldighed et tegn på, at Europa som enhed ikke er en realitet, men et modelune, hvorimod det for andre er et bevis for Europas kulturelle vitalitet.

Inden for rammerne af denne debat spiller relationerne mellem de forskellige identitetsafgrænsninger på billed-planet en væsentlig rolle: Hvordan bidrager fremmedbilleder, opfattelser-/konstruktioner af venner og Q ender inden for det nationale identitetsparadigme, til dannelsen af kulturelle identiteter i Europa, hvordan er sådanne billeders produktions- og receptionsforhold, hvordan bliver de brugt i forskellige regier, hvilken slags historisk proces har de været igennem, er der ved at danne sig transnationale europæiske billed- og mentalitetsformer.

Symposiet "Stereotyper i Europa" vil her især sætte fokus på europæiske stereotyper og stereotype forestillinger i og om Europa - både m.h.t. den aktuelle diskussion om Europa og EF og med et bredere kulturhistorisk perspektiv for øje, men hele tiden med relationerne mellem det snævert nationale og det bredere europæiske i centrum. Formålet er at bidrage til en bedre forståelse af forenklede, skabelonagtige, fordomsfyldte eller klichéprægede mentalitets- og identitetsformers betydning i og for Europa, for patriotismens autostereotyper og internationalismens fremmedbilleder, for dannelsen af racisme og fremmedhad, for den interkulturelle kommunikation, for selve konstruktionen af forestillinger om Europa. Måske er Europa godt på vej til selv at blive en slags stereotyp, brugt til forskellige formål ud fra lige så mange interesser? Dette sætter på sin side spørgsmålet om stereotypens indhold og form, retorik og social-psykologiske funktion på dagsordenen, samt dens mange udformninger inden for eksempelvis kommunikation, hverdagsliv, etniske relationer, turisme og politik.

Symposiet vil bestå dels af tre workshops, dels af plenumindlæg. Overskrifterne på de tre workshops er samtidig rettesnor for symposiets tematiske vægtningspunkter:

De tre workshops:

1) Etniske minoriteter og national identitet: Fordomme og fjendebilleder

2) Stereotyper: Det nationale og det transnationale i massekulturen,

3) Stereotyper i idé- og civilisationshistorisk perspektiv.

Plenumindlæggene vil dels behandle tematikker af tværgående interesse for de tre workshops, dels relatere sig mere specifikt til de tre deltemaer.

TIDSPLAN/PLENUMOPLæG

Onsdag den 2. november 1989, 9.30-12.30 Plenum

9.30-11.00 Jørgen Wiirtz Sørensen (AUC & AU): National identitet og politisk kultur i Europa

11.15-12.30 Ulf Hedetoft (AUC): Fremmedbilleder som kulturelt tegn: former, værdier og formål

12.30-14.00 Frokost

14.00-17.00 Workshops l, 2, og 3

18.00 Festlig middag på Skandæk Hotel

20.00 Jens F. Jensen (AUC): Teknologiens betydning & Betydningens teknologi - stereotyper i konstruktionen af den populære forestilling om teknologien.

Torsdag d. 2. november 1989, 9.30-12.30 Workshops 1,2 og 3

12.30-14.00 Frokost

14.00-15.30 Michael Harbsmeier (KU): Europas opdagelse: Historien om en idé

15.45-17.00 Hans Fink (AU): Naturen som stereotypi

WORKSHOP 1:

Etniske minoriteter og national identitet i Europa: Fordomme og fjendebilleder

I europæisk perspektiv vil workshoppen diskutere sammenhængen mellem national identitet og interne fremmedbilleder i form af fordomme og fjendebilleder af etniske minoriteter. Kan forskelle i national identitet ses afspejlet i forskelle i karakteren af fordomme og stereotyper af etniske minoriteter. Hvorledes opstår, udvikles og ændres sådanne fordomme og fjendebilleder over tid, og i hvilket omfang indgår de som centrale dele af en national identitet. Tendensen til stærkere indvandrerfjendtlige politiske bevægelser i Europa (f.eks i Vesttyskland og Frankrig) er en del af den aktuelle baggrund, herunder ikke mindst debatten om Islam og de muslimske indvandrere som et fremmedelement i den vestlige civilisation.

Oplæg:

1. dag:

Jørgen Goul Andersen (AU): Fremmedhad l racisme? Højreekstremistiske bevægelser i Europa.

Jeppe Sinding Jensen (AU): Vesteuropa og mødet med Islam og muslimerne.

Heidi Kromayer (AU): Mellem to kulturer. Unge tysk-tyrkere i Vesttyskland og Tyrkiet. Re-emigrationsproblematikken.

2. dag:

Ulli Pinkert (AUC): National identitet i Vesttyskland.

Helle Lunde (AUC): Rød l hvid identitet. National identitet i Danmark.

WORKSHOP 2:

Stereotyper, det nationale og det transnationale i massekulturen.

Den transnationale kulturproduktion og -reception bliver mere og mere overgribende. Europas indre marked er ikke kun kommercielt, men har også ideologiske og kulturelle implikationer, og vi oplever i disse år en (gen)oplivning af diskussionen om det nationale. Kulturproduktion, beregnet for et stort, transnationalt marked følges øjensynligt tæt af behov for at gøre sig klart, hvad det nationale overhovedet består i-og en insisteren på det nationale.

Kulturproduktion for et stort marked er særligt præget af stereotyper. Men det er også den produktion der forstår sig selv og/eller opfattes som national. Stereotypibegrebet er velkendt inden for massekommunikationsforskning og stærkt omdiskuteret. Det vækker associationer i retning af skabeloner, klichéer, trivialitet, serialitet, standardisering. Altsammen begreber med negativ klang, begreber, der forholder sig modsætningsvis til begreber som originalitet, kreativitet, fornyelse, brud- Hvordan aftegner denne modsætning sig i forskellige kulturelle (receptions-)sammenhænge? Kan vi undslippe den frugtesløse, kulturelle elitisme uden at forfalde til kulturel populisme?

I workshoppen vil vi fokusere på flg.:

- stereotypibegrebets relevans

- hvilke stereotyper fremstilles i forbindelse med det nationale?

- hvilke i forbindelse med det inter- eller transnationale?

- hvordan bruges stereotyperne (fordomsbekræftende, leg med stereotyper, det utopiske)?

- hvordan fungerer stereotyperne i en receptionssammenhæng?

Oplæg: l. dag

Barbara Gentikow (AU): Transnational produktion og individuel brug af massemedieprodukter.

Tove Arendt Rasmussen (AUC): Mandlighedens actionstereotypi i drengekulturen.

2. dag:

Gunhild Agger (AUC): Guldalderkonceptionen i dansk massekultur.

Hanne Niss (AUC): Made-in''-reklamering: Brug af nationale-kulturelle billeder og stereotyper i europæiske reklamer.

Jørgen Stigel (AUC): Kulturelle stereotyper i reklamen. Lars Larsen og den danske folkeånd.

WORKSHOP 3

Civilisation og civilisationsforestillinger

Civilisation er et ord af oplysningstiden. Om man vil: man manglede et ord, der kunne sammenfatte en række billeder på fremskridt, oplysning og oplysthed, reform, lighed, vækst og udvikling, m.v. Civilisation er en forestilling om en utopi og repræsenterer et ønske om harmoni, rimelighed og forbundthed. Men civilisation er også en retorisk figur, der opretter et skel mellem civilisation og barbari og påfører (eller rationaliserer) et konfliktforhold mellem et område indenfor og et område udenfor - en kontrast til det Andet og den Anden.

Civilisation er en metafor for et kosmos, der i sin sækulariserthed forstår sig selv som samfund. Ordet spejler den verdslige ordens menneskeliggørelse, det refererer til en økonomisk og teknologisk innovationskapacitet og til en politisk og kulturel reformationsevne. Civilisation er en metafor for en human - og humaniserende - fabrik. Det sammenknytter forestillinger om rationalitet, refleksion, socialitet og videnskabelighed. Civilisation er et billede på menneskets billede af sin egen menneskelighed.

Men civilisation er også et billede på Europa og på den europæiske kontinuitet. Siden Renaissancen kan man spore figurer, der samler sig i ordet "civilisation" i slutningen af det 18. århundrede - figurer, der stadig diskuteres indenfor i et forsøg på at tænke det moderne Europa.

Civilisation er givetvis en kritisabel, selvspejlende og hegemonise-rende forestilling. Men forestillingen synes også at besidde en række værdier, som svækkes gennem en problematisering og relativisering af termen - en relativisering, som i høj grad er en del af den europæiske civilisationsarv. Civilisation er en bemærkelsesværdig uomgængelig (som det synes) forestilling -selvom den er både sammensat, diffus og selvmodsigende. Betydningen af civilisation strækker sig fra propaganda til pædagogik, fra kirke til hær og fra kongehus til politik; betegnelsen refererer såvel til en indre civilisering af mennesket som til en ydre omdannelse til kulturprodukter af naturmaterialer. Civilisation er som betegnelse quasi-deskriptiv, quasi-normativ - som retorik et genuint begreb. Men forestillingen sidder i selve hjertet af det moderne Europa - som næppe kan tænkes uden.

Oplæg: l. dag:

Claus Bratt østergaard (AUC): Renaissancens ædle vilde og vilde barbar (med reference til Shakespeare og Montaigne)

Ove Christensen (AUC & AU): Gen-spejling og gen-splejsning - fra social karakter til "a-social-terminal". En markering af nogle ændringer i modernitetens stereotypier ved dannelsen af "personlige identiteter."

Oplæg 2. dag:

Anker Gemzø (AUC): Leg med stereotyper i europæisk litteratur

Lars-Henrik Schmidt (AU): At se sig selv med andres øjne

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Danskerne og de fremmede. Kulturmøde og integrationsforløb

Formålet med seminarrækken er at samle op på de hidtidige danske erfaringer omkring indvandrerintegration med vægten på de fremmedarbejder- og flygtninge-nationaliteter, der har været i Danmark i mere end 10 år. Samtidig skal seminarrækken bidrage med et udblik til de mere omfattende erfaringer omkring integrations-problematikken, man har gjort i England, Vesttyskland, Holland og Sverige. Vægten lægges således først og fremmest på begrebet pluralistisk integration, herunder ikke mindst karakteren og omfanget af den sociale konsensus mellem majoritet og minoritet.

Fredag eftermiddag 13.15 - ca. 15.30

15. sept. Jørgen Würtz Sørensen, Center for Kulturforskning, AU: Pluralistisk integration eller segregering? Integrationserfaringer fra Vesttyskland og Holland.

29. sept. Mammut Erdem, formand for IND-SAM: Indvandrerforeningernes syn på dansk indvandrerpolitik- og indvandrerforskning

13. okt. Senior Research Fellow Harry Goulbourne, Centre for Research in Ethnic Relations, University of Warwick, UK: Integration of Ethnic Minorities since World War II. The British Experience

27. okt. Sekretariatsleder Helle Sylvest, Flygtningesekretariatet, Aalborg Kommune: Integration af vietnamesiske flygtninge i Nordjylland

10. nov. Forskningsrådsstipendiat, Bodil Selmer, Etnografi AU: Mellem to kulturer? Indvandrere og indvandrerforskere. Forudsætninger for indvandrerforskningen.

24. nov. G. Mustafa Hussain, Lund Universitet: Indvandrerne og medierne. Informationskanaler og sociale netværk

Go to... Back to Centre Calenders 1988-1995


Hvad er metafysik? Hvad er moderne?

Et tilbagevendende tema i megen moderne tænkning og filosofi har været og er en kritik af den "vestlige metafysik". Ofte knyttes modernitet og metafysik sammen, således at kritikken af det ene bliver en kritik af det andet. Andre gange modstilles modernitet og metafysik, således at det første umuliggør det andet.

Efterårets temaseminar består af seks foredrag, der hver især forsøger at svare på spørgsmålene: hvad er metafysik, hvad er moderne? Er modernitetskritik metafysikkritik? Er metafysik stadig mulig? Kan man aldrig slippe ud af metafysikken? Og hvad er der galt med metafysikken, siden den skal kritiseres, destrueres eller dekonstrueres? Det helt aktuelle udgangspunkt for seminarrækken er Dieter Henrichs kritik af Heideggers modernitetsanalyse. Spørgsmålet bliver da, om Henrichs kritik, hvis han har ret i forbindelse med Heidegger, også rammer en lang række tænkere som Habermas, Gadamer, Derrida, Luhman, Løgstrup og Nietzsche.

Seminaret indledes med en generel indføring i spørgsmålet ved Hans-Jørgen Schanz. De resterende foredrag søger at besvare det overordnede spørgsmål ud fra bestemte navngivne tænkere, sådan som det fremgår af nedenstående program. Efterårets seminarrække er en fortsættelse af seminaret i efteråret 1988, hvor temaet var "subjektfilosofien", men man kan følge dette seminar uden at have fulgt det tidligere.

Fredag formiddag 10.15 - 12.30

15. sept. Hans-Jørgen Schanz (Idehistorie, AU): Hvad er metafysik? Hvad er moderne?

29. sept. Hans Hauge (Center for Kulturforskning, AU): Hvad er metafysik? Hvad er moderne? K.E.Løgstrup og Jacques Derrida.

27. okt. Anders Moe Rasmussen (Teologi, AU): Hvad er metafysik? Hvad er moderne? Dieter Henrich.

10 nov. Vagn Andersen (Religion, AU): Hvad er metafysik? Hvad er moderne? Hans-Georg Madammer og Jürgen Habermas

24. nov. Poul Gotke-Hansen (København): Hvad er metafysik? Hvad er moderne? Niklas Luhman

l. dec. Poul Erik Tøjner (Nordisk, KU): Hvad er metafysik? Hvad er moderne? Fr. Nietzsche


Go to...Go to Archive: Centre Calendars 1988-1995

Go to...Go to Archive:Centre Calendars 1996-2002


Updated 5 May 2003 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.