Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Centre Activities 1997

Det danskes natur

Heldags-seminar om humanistiske perspektiver på nationalitet, identitets-dannelse og natursyn

Torsdag den 6. februar 1997 kl. 10.00 - 18.00, Mødesal 2, Studenternes Hus, AU

I samarbejde mellem projektet Nature, national identity and environmental policy in the Nordic countries og Europastudier afholdes et forskningsseminar, som vil præsentere filosofiske, historiske og litteraturteoretiske perspektiver på sammenhængen mellem dansk identitet og opfattelser af naturen. Alle interesserede er velkomne.

10.00 - 11.15 Uffe østergård (Europastudier): Politisk kultur og landskabsopfattelse i Danmark

11.15 - 12.30 Hans Fink (Filosofi): Natur og nation

Frokostpause

13.30 - 14.45 Svend Erik Larsen (Menneske og Natur, OU): Landskab og oprindeligheder

15.00 - 16.15 Carsten Madsen (Nordisk): Naturen som metafor i dansk digtning fra Oehlenschläger til Højholt

Kaffepause

16.45 - 18.00 Lars-Henrik Schmidt (Danmarks Pædagogiske Institut): `Landscape' og `Mindscape'

Evt. nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Stacey Cozart Bentsen, CfK, tlf. 8942 4495, e-mail: kultscb@cfk.hum.aau.dk

Back to Centre Calendars 1996-2002

Moderne æstetisk teori: æstetisk seminar

Back to Centre Calendars 1996-2002

Følelsernes modernisering: åben forelæsningsrække

14.03.97 Karsten Tuft: En diskussion af følelsesmæssige holdningers historicitet ud fra feudalt kildemateriale om danske bønder

21.03.97 Jørgen østergård Andersen: Følelsernes historie i et antropologisk perspektiv - eksemplificeret ved etnografiske studier i Sri Lanka

04.04.97 Ole Thomsen: Følelser i antikken

11.04.97 Bo Marschner og C.C. Møller: Følelser og følsomhed i musikhistorisk belysning

18.04.97 Torunn Kjølner: Følelser og deres teatrale form. Følelsernes historie belyst med eksempler fra skuespilkunstens udvikling

09.05.97 Jens Hougaard: Forelskelse

02.05.97 Birgitte Hornbek Rasmussen: Kedsomhed

Back to Centre Calendars 1996-2002


Literature. History. Criticism. Prosody and Epistemology

Conference

May 15, 16, and 17, 1997

LITERATURE. HISTORY. CRITICISM

Thursday May 15th, 10 - 15, Dep. of Comp. Lit., Room 315

Christopher Prendergast (University of Cambridge): New Historicism

Ian Patterson (University of Cambridge): Literary History and Modernism

Atle Kittang (University of Bergen): Literary Criticism Between History and Rhetoric

The seminar is open to all students and members of the Faculty

Organized by Literature at the Turn of the Century, Centre for Cultural Research in cooperation with Department of Comparative Literature and Department of Scandinavian Studies

PROSODY & EPISTEMOLOGY I

Friday May 16th, 10 - 18, Centre for Cultural Research, Room 221

Mette Moestrup (Univeristy of Aarhus): Rilke's Heart - a Rhetorical or a Rhythmical Figure?

Dan Ringgaard (University of Aarhus): The Gait of the Verse. On the Danish Symbolist Sophus Claussen

Per Aage Brandt (University of Aarhus): Metrics & Epistemology

Christopher Prendergast (University of Cambridge): Benjamin, Baudelaire and the Feints of Prosody

Ian Patterson (University of Cambridge): Trouble in the Pace: the Moment of Free Verse

PROSODY & EPISTEMOLOGY II

Saturday May 17th, 11 - 15, Centre for Cultural Research, Room 221

Hanne Roer (University of Aarhus): The Irregularities of Paul Verlaine: Metrics, Literary History and Theory

Jørn Erslev Andersen (University of Aarhus): Poetic Qualities of Philosophy at the Turn of the Century

Panel

Open discussion

A Prosodic Network?

The seminars on Prosody & Epistemology are open to graduate students, Ph.D. students and members of the Faculty

Organized by Literature at the Turn of the Century, Centre for Cultural Research

Back to Centre Calendars 1996-2002


Patos, hvilken patos?

Heldagsseminar

Torsdag den 22. maj 1997, Hornungstuen, Studenternes Hus

Noget kunne tyde på, at det giver mening at tale om en reaktualisering af patos som æstetisk strategi. For at undersøge holdbarheden af dette synspunkt afholdt vi sidste år et seminar om patos ved årtusindskiftet. Vi har fundet, at de diskussioner, som bl.a. dette seminar har givet anledning til, har været så interessante, at der er grundlag for endnu en undersøgelse af en eventuel (post)moderne form for æstetisk patos.

En vanskelighed ved diskussionen af kunst og patos er, at begrebet bliver brugt på forskellig vis inden for forskellige teoritraditioner, der ikke umiddelbart har med hinanden at gøre. Spørgsmålet om en eventuel reaktualisering af patetiske kunstformer gør det derfor nødvendigt at få kvalificeret, hvilken slags patos der er på spil i reaktualiseringen.

For at skabe en platform for en diskussion har vi denne gang valgt at se på bestemte værker, som det kan være særlig interessant at undersøge med henblik på en aktuel patos. Da vi også ønsker at diskutere forskelle, ligheder og muligheder i de måder, hvorpå patos lader sig etablere inden for de forskellige kunstarter, har vi indbudt oplægsholdere fra forskellige æstetiske videnskaber. Det skulle da være muligt at komparere på kryds og tværs mellem musik, dans, lyrik, fotografi og film.

PROGRAM

9.15 Indledning v. Niels Lehmann

9.30 Jørn Erslev Andersen: Patetiske vendinger. Pathos som lyrisk impuls.

11.00 Lisbeth Ihlemann: "I will always love you". Piger, pop og patos.

12.15 Frokost

13.15 Peter Brix Søndergaard: Fotografiske patosformler: Cindy Sherman & Christian Boltanski.

14.45 Monna Dithmer: Eksistentialernes genkomst.

16.15 Morten Kyndrup: Paramoderne pathos? Breaking the Waves som eksempel

16.45 Afsluttende diskussion

Efter hvert foredrag vil der være tid til kortere spørgsmål, mens der til sidst er en fælles diskussion af alle indlæggene.

Foredragene tager udgangspunkt i eller eksemplificeres med bl.a. følgende værker:

Digte af Niels Frank og Morten Nielsen
Musikvideoer af Take That
Cindy Sherman: Untitled Film Still, #50, 1979
Christian Boltanski: Monument: La Fête de Pourim, 1988
L'esquisse: L'étreinte
Lars von Trier: Breaking the Waves

Værkerne vil så vidt muligt blive forevist/uddelt på dagen, men kan også konsulteres inden seminaret ved henvendelse på CfK.

Arrangement: Moderne æstetisk Teori

Back to Centre Calendars 1996-2002


Hvad er civilisation? Studier i et europæisk centralbegreb

Seminarrække, foråret 1997

Europastudier og Begrebshistorisk Netværk ved Center for Kulturforskning

forskningsadjunkt Jan Ifversen

Jean Monnet professor, lektor Uffe østergård

I denne seminarrække behandles begrebet civilisation som et afgørende begreb i konfigurationen af det europæiske. Civilisation har været det måske mest afgørende begreb i europæisk selvfremstilling. Selve ordet dukker første gang op på fransk i 1757 og bliver derefter flittigt anvendt. Vi skal i seminarrækken se nærmere på de forskellige anvendelser i diskurser om det europæiske. Udgangspunktet bliver oplysningstiden, hvor civilisation både anvendes til at betegne et moderne, europæisk rum og en europæisk bevægelse mod det moderne. I begrebet samles en europæisk rum- og tidsopfattelse. Rumopfattelsen udformes dels i en europæisk iscenesættelse af mødet med den anden, den mindre civiliserede, dels i fremstillingen af indre, europæiske rum, der betegnes med kultur. Kulturbegrebet etableres allerede i slutningen af det 19. århundrede som et følge- og modbegreb til civilisation. Tidsopfattelsen udformes i en dynamisk forståelse af civilisationsbegrebet. Civilisation karakteriserer en bevægelse fra det ikke- eller uciviliserede til den højeste civilisation eller dannelse. Dannelsesprocessen indsættes i en historiefilosofi med det resultat, at Historien fremstilles som en bevægelse mod den højeste civilisation, den europæiske. Parallelt med den positive selvfremstilling i civilisationsbegrebet udformes en negativ selvfremstilling, en selvkritik, der også har civilisationen som omdrejningspunkt. Man må således også forstå civilisation som udspændt mellem en positiv og en negativ pol.

Seminarrækken henvender sig først og fremmest til overbygningsstuderende med interesse for det europæiske, men ph.d.-studerende og andre er meget velkomne. Seminarrækken er endvidere planlagt som et overbygningsmodul for suppleringsuddannelsen i Europastudier. Der vil - efter aftale med de forskellige studienævn - være mulighed for at afle-vere opgaver i forbindelse med deltagelsen. Seminarerne vil foregå som en kombination af oversigtsforelæsninger og diskussion af samtidige, europæiske tekster om civilisation.

Som baggrundslæsning vil bl.a. blive anvendt:

Reinhardt Koselleck: "Zivilisation, Kultur", in O.Brunner, W.Conze, R.Koselleck (hrgs.) Geschichtliche Grundbegriffe, Band VII. Stuttgart 1993, pp.679-774.

13.02. Civilisationsbegrebet i oplysningstiden - tematisering af begreber fra renæssance og antik

06.03. Civilisation mellem antropologi, historie og fornuft I
Den antropologiske iscenesættelse af det europæiske rum - hos Montesquieu (Lettres persanes, 1721) og Daniel Defoe (Robinson Crusoe, 1720)

13.03. Civilisation mellem antropologi, historie og fornuft II
Den universalhistoriske iscenesættelse af det europæiske fremskridt - hos Voltaire (Essai sur les mœurs et l'esprit des nations, 1756) og Adam Ferguson (An Essay on the History of Civil Society, 1767)

10.04. Civilisation og/eller kultur i det 19. århundrede
Fra Herder til Humboldt - fra kulturrum til dannelsesproces

24.04. Civilisation som europæisk fremskridtshistorie - de europæiske fremskridtstænkere (Guizot. Marx, Buckle m.fl.)

22.05. Civilisation i det 20. århundrede I
Civilisationskritik som civilisationshistorier - hos Oswald Spengler (Der Untergang des Abendlandes, 1918-1922)

05.06. Civilisation i det 20. århundrede II
Civilisationshistorie som civilisationskritik - hos Norbert Elias (Über den Prozess der Zivilisation, 1939). Civilisation som udvikling hos moderniserings- og udviklingsteoretikere (W.Rostow m.fl.)

Europæisk civilisation efter 1989 - tilbage til rummet
(en-dags arrangement - dato ikke fastlagt)

Seminarerne finder sted torsdage kl. 10.15-13.00. Lokale annonceres fra gang til gang. 1. gang i Studenternes Hus, Mødelokale 1.

Back to Centre Calendars 1996-2002

Moderne æstetisk teori: æstetisk seminar

7.09.97 Erik Gant: Kunsten at være eskimo. Primitivistisk dyrkelse af eskimoen som forhistorie

01.10.97 Lisbeth Ihlemann: »I will always love you«. Piger, popmusik og patos

08.10.97 Kassandra Wellendorf: Take a Close Look. Nærbillede og slowmotion som filmisk repræsentation. Med udgangspunkt i egne værker

22.10.97 Paisley Livingston: On Fictional Truth. Texts, Intentions, Hypotheses

29.10.97 Jacob Wamberg: Evolutionens synliggørelse. Stelarcs »tredie arm«

12.11.97 Charlotte Andersen: Parodi og erotik i aktuelt modefotografi. Steven Meisel og David LaChapelle

26.11.97 Morten Kyndrup: Transparens og opacitet. Repræsentation og udsigelse i Jeff Walls fotomaleri

Onsdage kl. 14.15, lokale 221, Center for Kulturforskning ,Finlandsgade 28, århus

Back to Centre Calendars 1996-2002


Århundredskiftets litteratur

Forelæsningsrække

Alle forelæsninger i lok. 219, Center for Kulturforskning, Finlandsgade 28.1, på nedenstående fredage kl. 12.30-15.30.

19.09: Poetic Thinking (Hölderlin, Rilke, Benjamin) v. prof. Rainer Nägele, German Department, Johns Hopkins University, Baltimore

10.10: århundredskiftet som litteratur- og kulturhistorisk felt v. projektgruppen

20.10: J.P. Jacobsen og naturalismen v. prof. Klaus Bohnen (ålborg Universitet) og Jørn Erslev Andersen (CfK)

24.10: Franz Kafka og autobiografisk referentialitet v. Christian Bank Pedersen (CfK) og Jørn Erslev Andersen

07.11: århundredskiftets Wien, Ernst Mach og subjektets status v. Peter Nielsen (CfK)

21.11: Rilke og lyrisk rytme v. Mette Moestrup (CfK)

24.11: Sophus Claussen og symbolismen v. Peer E. Sørensen (CfK)

05.12: Nordisk symbolisme i det tyske tidsskrift PAN (1895-99) v. prof. Bengt Algot Sørensen (Odense Universitet)

12.12: Poetisk tænkning. Nietzsche og græcitetens genkomst v. Jørn Erslev Andersen

Back to Centre Calenders 1996-2002


Europa og de andre civilisationer

Forelæsningsrække efterår 1997

Europastudier

Efter Samuel P. Huntingtons herostratisk berømte artikel "The Clash of Civilizations" fra 1993 synes civilisationer (i flertal) igen at være kommet på den videnskabelige dagsorden. Forestillingen om, at verdenshistorien kan anskues som en historie om forskellige civilisationers historie, går imidlertid tilbage til 1700-tallet. Universalhistorikere som Voltaire kunne frejdigt operere med forskellige civilisationer. Europa var én - og den vigtigste - men også Kina, Indien, Arabien, Persien blev betegnet som civiliserede og havde derfor ret til at få deres historie. Denne ret indebar netop, at de kunne behandles som en civilisation. Konstruktionen af civilisationernes historie blev understøttet af særlige discipliner eller felter, der specialiserede sig i enkelte områder. Orientalismen er på grund af Edward Saids berømte bog af samme navn nok en af de mest kendte. Men ikke den eneste. Europæiske sinologer, afrikanister, assyrologer osv. har bidraget til at skabe civilisationer.

Med det 19. århundredes historiske bølge i Europa forsvandt den plurale civilisationshistorie fra historikernes og historiefilosoffernes interessefelt. De blev snarere optaget af at give den europæiske civilisation solide historiske rødder i den ligeså europæiske antik. Civilisationernes historie blev hovedsageligt dyrket af særlinge - i det 20. århundrede repræsenteret ved folk som Oswald Spengler og Arnold Toynbee. Sidstnævnte nåede i sin monumentale verdenshistorie A Study of History frem til at behandle 21 civilisationer i historien.

Den foreliggende forelæsningsrække, der følger i forlængelse af forårets forelæsningsrække "Hvad er civilisation? Studier i et europæisk centralbegreb", skal ikke søge at følge op på Toynbees projekt, men snarere se på, hvor langt civilisationerne rækker. Forelæsningerne vil både se på, hvordan europæerne har konstrueret andre civilisationer, og på, hvorledes andre har reageret på sådanne konstruktioner, f.eks. ved at kritisere de europæiske diskurser eller ved at kalde sig noget andet. Endelig vil forelæsningerne også diskutere, hvorvidt det for en historisk analyse giver mening at tale om civilisationer. Hvorledes forholder civilisationer sig f.eks. til faktiske, historiske konstruktioner som imperier og nationer?

Hvor forårets forelæsningsrække søgte at belyse civilisationsbegrebets semantiske felt i den europæiske historie, vil den kommende forelæsningsrække undersøge, hvad der sker med begrebet, når det anvendes om civilisationer uden for Europa. Forelæsningsrækken henvender sig til alle interesserede. Den indgår samtidig som modul på Europastudier. Der vil derfor være mulighed for at skrive opgave i forbindelse med forelæsningsrækken. Europastudiers undervisere står til rådighed som vejledere.

PROGRAM

11.9. Lektor Søren Clausen, østasiatisk Institut, AU:

Kinesisk identitet - imperium, civilisation eller identitet

25.9. Adjunkt, ph.d., Jakob Skovgaard Petersen, Carsten Niebuhr Instituttet, KU:

Arabisk-islamiske identiteter i Mellemøsten fra det 18. til det 20. århundrede

9.10. Adjunkt, ph.d., Peter Bugge, Europastudier og Slavisk Institut, AU:

Konstruktionen af østeuropa

6.11. Forskningsadjunkt, ph.d., Niels Brimnes, Rigsarkivet:

Eksisterer der en indisk civilisation?

20.11. Forskningsadjunkt, ph.d., Jan Ifversen, Europastudier, AU:

Den europæiske konstruktion af Den nye Verden

4.12. Docent, dr. d'état en sciences politiques, Mehdi Mozaffari, Institut for Statskundskab, AU:

Civilisation og imperium - Persien

Back to Centre Calendars 1996-2002


Informationssamfundets udfordring til Humaniora

- Hvilket humaniora i hvilket samfund?

åbent seminar

I efteråret 1997 indleder centret en seminarrække om humanioras fremtid. Programmet for efteråret omfatter 3 seminarer om hhv:

¥ Fremtidens forhold mellem forskning og undervisning og Nye humanistiske kompetenceprofiler.

¥ Centertankens berettigelse i humanvidenskabelig sammenhæng.

¥ Den humanistiske fagtraditions historie.

Det er tanken at fortsætte seminarrækken i de følgende semestre med seminarforløb om hhv. den kommunikationsteknologiske udfordring, humaniora og naturvidenskaberne og den humanistiske fagkreds.

Seminarerne er er åbne for alle interesserede og vil blive afholdt på centret den sidste fredag i hver semestermåned kl 13-15.

Første gang fredag d. 26.9. 1997. Hvert seminar vil som regel omfatte et par oplæg med efterfølgende diskussion. Det er endvidere tanken at afrunde forårssemestrene med et heldagsseminar i maj måned. Efter hvert seminar vil der være lejlighed til en mere uformel sammenkomst/åbent hus på centret.

EFTERåRETS PROGRAM

Fredag d. 26.9. kl. 13-15: Der startes præcis kl. 13.

Introduktion til seminarrækken v. Niels Ole Finnemann.

Forholdet mellem forskning og undervisning. Oplæg ved docent, dr. phil. Lise Hannestad.

Nye humanistiske kompetenceprofiler. Oplæg ved - endnu ikke endeligt aftalt.

Den traditionelle sammenhæng mellem forskning og undervisning står i dag til diskussion af flere grunde. På den ene side stilles universiteterne som hele i dag over for krav om at tage større hensyn til (et hastigt forandrende) arbejdsmarked i tilrettelæggelsen og udbuddet af uddannelser. På den anden side tales der for en mere selektiv fordeling af forskningsressourcer ud fra en eller anden form for forskningsmæssige kvalitetskriterier. Mens de første krav peger i retning af et universitet, der sigter på masseuddannelser, peger de sidste krav snarere i retning af universitetet som eliteforskningsinstitution.

De to mere eller mindre modstridende tendenser kan imidlertid også ses som udtryk for en voksende interesse for humanistiske kompetencer i det såkaldte informationssamfund. Mens den humanistiske kompetenceprofil i det 20. århundrede har haft det almentdannende som hovedsigte, synes der i dag at være en stærkt voksende efterspørgsel efter mere »ingeniøragtige« humaniorakompetencer på en række områder i både den offentlige og private sektor. Der er således også grund at diskutere de nye former for og anvendelser af humanistiske kompetencer og dermed behovet for at forny de humanistiske kompetenceprofiler.

Fredag d. 31.10. kl. 13-15:

Tema: Hvilket center - hvilken berettigelse? Centertanken i humanvidenskabelig sammenhæng - oplæg ved red., dr. phil. Anne Knudsen og professor Frands Mortensen.

Center for Kulturforskning er i dag det eneste danske humanistiske forskningscenter, der kan omfatte hele den humanistiske fagkreds, ligesom centret ikke har en indbygget tidsbegrænsning og dermed indgår som en varig bestanddel af fakultetet på linje med institutterne.

Der kan derfor være grund til at diskutere formålet med at have et center af denne eller en anden karakter, herunder forholdet til den institutbaserede forskning/fakultetet og forholdet til de humanistiske videnskaber som hele.

Fredag d. 28.11. kl. 13-15:

Den humanistiske fagtraditions historie. Oplæg ved Lektor Jens Erik Kristensen og docent Hans Fink.

Mens humaniora i det meste af dette århundrede har været kendetegnet ved opdelingen i klart adskilte fag, der har dannet ramme for en tæt sammenhæng mellem undervisning og forskning, er der gennem de sidste 20-25 år opstået en række nye tværfaglige institutionaliseringer både på undervisnings- og forskningsområdet. Det er imidlertid ikke første gang den humanistiske fagstruktur er under omdannelse, og seminaret vil derfor beskæftige sig med den humanistiske fagtradition og institutionalisering i historisk perspektiv.


Go to Archive: Centre Calendars 1988-1995

Go to Archive:Centre Calendars 1996-2002

Top of page


Updated 5 May 2003 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.