Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Centre Activities 1998

Academia 2050

Oplæg til eftermiddagsseminar i seminarrækken om »Informationssamfundets udfordringer til humaniora«

Per Aage Brandt

fredag d. 15.5. kl. 12.15-16

Humanistisk forskning og undervisning synes at give anledning til overvejelser og forsøg af forskellig art, som vidner om en væsentlig usikkerhed med hensyn til aktiviteternes art og skæbne. Jeg skal her ganske kort opridse mit syn på tingene og min vision om dem. Den sidste fører os særlig langt frem i tiden.

Som semiotiker kan jeg ikke undlade at applicere denne omfattende disciplins antagelser på det oplevede liv. Blot én af disse i denne sammenhæng: menneskers aktiviteter afhænger af deres steder. Vi skifter gøremål, når vi bevæger os mellem forskellige steder, hvortil andre mennesker er knyttet, som også skifter gøremål, når de bevæger sig fra sted til sted. Derfor - da ethvert menneske, også professionelt, må gøre forskellige ting på lige systematisk måde - må ethvert menneske være tilknyttet flere steder, hvert kendetegnet ved et typisk gøremål. Begrebet arbejde skjuler denne vigtige flerhed i den professionelle aktivitet. Hvor menneskers steder overlapper hinanden, overlapper også gøremålene hinanden, som hvor vi både dyrker familien og arbejdet hjemme; da bliver mange situationer flertydige, og der opstår let konflikter og misforståelser. Det samme, hævder jeg, sker, når vi underviser og forsker under den samme lokale omstændigheder. Flertydighederne stresser os og især af den grund, at vi selv straks kan mærke, hvordan de påvirker vor håndtering af gøremålene.

En af de ting, jeg har bemærket og tænkt lidt over i de senere år, som kendetegnende for det humanistiske arbejdsmiljø, i verden og i Danmark, er at der eksisterer et mundtligt debatmiljø omkring de akademiske indsatser, og at dette miljø er meget følsomt, skrøbeligt, påvirkeligt, og samtidig meget vigtigt for kvaliteten af de to materialiseringer, vi kalder undervisning og forskning. Når debatten stresses, falder dens egen kvalitet og derefter materialiseringernes kvalitet, hvorefter deres udøvere stresses, osv. Når omvendt debatten løfter sig, intrigerne aftager og ideerne tiltager - som under kollokvielignende forhold i hverdagens margen - , påvirkes arbejdskvaliteten straks, og den oplever et kvalitativt løft.

De nuværende institutionsbetingelser - de humanistiske institutters hverdagsmiljø - indeholder netop flertydigheder af denne art, og de påvirker debatmiljøet meget mærkbart i negativ retning. Debatmiljøet er så stærkt præget af stedernes og gøremålenes overlapninger, at det næsten ikke kan bære sin forventede funktion: at stimulere det intellektuelle arbejde.

Hver VIP (very important person) skal godtgøre sin forsknings vægt og vægtighed og skal samtidig godtgøre sin undervisningsmæssige effektivitet; hver VIP skal også administrere og planlægge og skal endelig indgå i et on-line fællesskab med nulevende og nære kolleger, hvori der udveksles tanker (og ikke blot mistanker). Den sidste skullen er uhyre vigtig for "academia", men den tilsidesættes, når de øvriges dead-lines presser sig frem. Resultatet angår arbejdsglæden - et af de bedste objektive kriterier, vi i praksis kender, for arbejdsindholdets kvalitet.

Imidlertid hjælper historien os. Historien er, som altid, teknologisk. At undervise fordrer en vis medial teknik. Medieteknologien er under udvikling (det investeres der i), og den er ved at specialisere undervisningens sted. Den er samtidig ved at specialisere forskningens sted i en ganske anden retning. Fremstillingsteknikkerne er ikke sammenfaldende med forskningsteknikkerne. Om 50 år vil de være så forskellige, at de ikke kan materialiseres i de samme omgivelser. Hver VIP vil da skulle tilknyttes to steder i denne henseende, hvoraf de andre henseender ifølge sagens natur vil afhænge. Hvad jeg her taler om, behøver man blot at konsultere medievidenskaben for at få dokumenteret.

Her begynder nu visionen. Stedernes separering vil ændre arbejdsforholdene mere end noget direktiv, men den vil fremkalde nye direktiver. Derfor er det relevant at forsøge at forudse konsekvenser og berørte menneskelige behov (VIPer er stadig mennesker). Fakulteterne, som vi kender dem i dag, har tunge undervisningssteder og lette forskningscentre - tung/let udtrykker impressionistisk de administrative realiteter. Om 50 år vil de to slags steder være lige tunge. Hver VIP vil indlede sin karriere med en lige stærk dobbelttilknytning. Gennem en række vurderinger vil det fremgå, om undervisningstilknytningen eller forskningstilknytningen kan styrkes, ikke begge samtidig i samme periode, men ved en temporær forskydning, som følger af hver VIPS tilbøjeligheder. Hver af de to dimensioner vil nu blive opfattet som lige krævende, og vil være det; ingen VIP vil opgradere en dimension blot for at slippe for den anden; gradueringen udfra halvt-af-hver følger af erfaringerne hvert sted, opgjort år for år. Man vil kunne gradere radikalt efter en årrække, men selv specialiserede fuldtidsundervisere vil deltage i forskningsbaserede kurser med en vis regelmæssighed, tilrettelagt af forskningsstedet, såvel som omvendt. Kontakten mellem dimensionerne må ikke visne. Undervisningen må indholdsmæssigt opdateres, og forskningen må fremstillingsmæssigt opdateres, ligesom de adskilte teknikker kræver opdaterende ajourføringer.

Der vil nu være to debatmiljøer; i undervisningens vil vejledningsfunktionen kunne opdyrkes langt hinsides det i dag kendte; i forskningens vil der være tale om konstant kollokvieadfærd. Dermed vil de to menneskelige behov, som ellers let generer hinanden, begge kunne tilgodeses: behovet for at påvirke unge mennesker fagligt og intellektuelt ("undervisningsdriften" i os alle) og behovet for at tænke en problemstilling så langt og godt som overhovedet muligt ("forskningsdriften" i os alle). Begge dimensioner vil nu anerkende hinanden som forskellige og lige væsentlige - sådan er det endnu ikke i dag, og vi ved kun alt for godt hvorfor. Begge vil af tekniske grunde være mindre fysisk og mere mentalt krævende, end de er i dag.

Opdelingen i "fag" vil ikke som nu være cementeret i forsknings- og undervisningsindholdets kvasi-identitet, næsten-sammehed. Undervisningsenheden vil væsentligst være vidensbestemt, mens forskningsenheden vil være erkendelses-bestemt; den sidste bestemmelse er mindre empirisk, men mere tendentielt begrundet: det er tænkemåderne, der danner forskningsenheder, ikke datamængderne. Resultatet bliver en ret plastisk forbindelse mellem to stedslige blokke, hver inddelt på sin måde. Der vil således ikke bestå et en-til-en-forhold mellem en U-gruppe og en F-gruppe.

Set ovenfra vil systemet tage sig således ud :

Figure, Per Aage Brandt

De studerende vil cirkulere mellem forskellige afsnit såvel af U-blokken som af F-blokken, friere end VIPerne, for så vidt både uddannelser og juniorforskning vil bestå af sammensatte tilførsler, dels i form af "faglige" kánoner fra U-siden, dels af modstridende inspirationer fra F-delen; således vil de også kunne forberede en eventuelt VIP-fremtid, som ikke cementerer netop de skillevægge, de fandt i deres studium.

Arkitektur er materialiseret liv. I gågaden mellem de to blokke - jf. allerede KUA-byggeriet - vil boderne forhandle kanonisk U-læsestof, men også F-arbejdspapirer; kafeerne vil tillade rygning (udendørs), debat, propaganda, bagtalelser og konspirationer og konfrontationer af enhver art; det gør kantinerne allerede i 1998, men de ligger ikke helt, hvor de skal.

Måske går det helt anderledes på de etablerede universiteter. Jeg kan sagtens komme på alternativer til den skitserede model; men jeg vil helst ikke tænke på dem. Måske skyder nye universiteter op; i så fald er det muligt, at arkitekterne fra starten af sig selv ser noget i retning af min skitse, hvem ved. I hvert fald ved de noget om steder.

Go to...Back to Centre Calenders 1996-2002

Moderne æstetisk teori: æstetisk Seminar

18.02.98 Arnfinn Bø-Rygg: Adornos aktualitet. Ästhetische Theorie revisited

04.03.98 Sverre Raffnsøe: æstetisk autonomi. Jagten på den svigefulde sandhed fra Baumgarten og Kant til Heidegger og Adorno

18.03.98 Steven Shaviro: Intrusions. The Notion of Affect in David Lynch's Lost Highway and Kathryn Bigelow's Strange Days

01.04.98 Karin Sanders: Sammenstød og sammenfald. Visuelle over for verbale repræsentationsformer. En undersøgelse af ekfrasens problematik.

15.04.98 Ida Krøgholt: Den perfekte dilettant og andre skæverter. Nogle performancekonstellationer og deres betydning for pædagogikken

29.04.98 Morten Brejnbjerg: Digitale lydskulpturer. Fra komponist til designer

13.05.98 Bodil Marie Thomsen: Trompe-l'œil og åndelige automater. Visuel repræsentation hos Lacan og Deleuze

Onsdage kl. 14.15, lokale 124, Aarhus Universitet, OBS: Kasernen, Langelandsgade 139, århus C

Go to...Back to Centre Calenders 1996-2002


århundredskiftets litteratur 1870-1918

Projektet “århundredskiftets litteratur 1870-1918” planlægger i foråret at afholde følgende seminarer, som desværre endnu ikke er programsatte. Seminarerne annonceres ved opslag og på CfKs www-sider.

1) Verskrise. Analyser af udvalgte digte fra fransk, engelsk, tysk og skandinavisk digtning omkring 1900. Arr. i samarbejde med æstetisk seminar, Oslo Universitet.

2) “All art is quite useless” (Oscar Wilde). Engelsk digtning omkring 1900. Arr. i samarbejde med King’s College, Cambridge.

3) Musik og digtning: Jacobsen/Schönberg; Hofmannsthal/Strauß. Deltagere fra århus, Roskilde, København og Oslo.

4) Art and Poetry around 1900. Deltagere fra århus, København og Frankfurt.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Jørn Erslev Andersen, Mette Moestrup, Peter Nielsen, Christian Bank Pedersen eller Peer E. Sørensen , CfK.

Go to...Back to Centre Calenders 1996-2002

Ideologi og ideologikritik i dag

Konference

Torsdag d. 14. og fredag den 15. maj 1998, Konferencecentret, Studenternes Hus, AU

Arrangeret i samarbejde mellem begrebsitorisk netværk, Europastudier (CfK), Kritisk profil og Institut for Statskundsskab (AU)

Ideologi huserede i 60'ernes og især 70'ernes akademiske diskussioner. Man analyserede ideologier, og man beskyldte hinanden for at være ideologiske. Ideologkritik var denne tids moderetning på universiteterne. Under inspiration af forskellige marxismer og af fransk strukturalisme kastede man sig over alle mulige historiske og kulturelle udtryk for at afdække de ideologiske påvirkninger. Gennem kritikken skulle det blive muligt at formulere en modstand mod disse påvirkninger. Ideologikritikken krævede megen teoretisk energi af de, der praktiserede den. Den byggede først og fremmest på den Marx'ske idé om ideologi som et camera obscura, hvor de forskellige menneskelige forestillinger dels var udtryk for de samfundsmæssige forhold, dels tilslørede den undertrykkelse og beherskelse, som udsprang af disse forhold. Men ideologikritikkerne lod sig ikke nøjes med Marx. Forskellige traditioner læste Marx og hans ideologibegreb med nye briller. Man kan her tænke på den franske strukturalisme (Althusser) og Frankfurterskolen (Habermas). Der skete således en sofistikering og modernisering af det gamle, Marx'ske ideologibegreb. Ganske vist var ideologi ikke forbeholdt marxister. I en mere almindelig betydning er det vel snarest synonymt med politisk program eller politiske ideer. Men det er alligevel interessant at notere sig, hvorledes det i almindelig brug har en negativ betydning. Det er jo ikke godt at være ideologisk.

Den postmodernistiske bølge, som skyllede ind over den universitære verden i 1980'erne, synes at have skyllet ideologibegrebet ud. I stedet for ideologi taler man snarere om diskurs og logocentrisme. Er det, det samme? Eller også taler man om det konkrete, det pragmatiske. Ikke mange henviser til ideologi. Antallet af bogtitler, hvori i ordet ideologi indgår, er faldende. Man er endog holdt op med at aflive ideologien.

Med dette seminar vil vi stille spørgsmålet om, hvad ideologibegrebet kan bruges til i dag. Findes ideologi og i så fald, hvordan begribe og analysere det? Vi har bedt en række mennesker om at forholde sig til ideologibegrebet. Nogle af oplægsholderne forholder sig teoretisk til ideologi, andre diskuterer ideologi i specifikke sammenhænge.

PROGRAM:

Torsdag, den 14. maj 1998

kl. 10.00: Steen Busck, Historisk Institut, AU:

Ideologi og ideologikritik historisk set

Kl. 11.30: Tine Damsholt, Institut for Arkæologi og Etnologi, KU:

Ideologi og subjektiveringsproces. Michel Foucault og Louis Althusser som inspiration til analyse af ideologi, subjektivitet og borgerlig selvbevidsthed

Kl. 14.00: Anker Brink Lund, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi,
Handelshøjskolen i København:

Fra ideologikritik til diskursanalyse - gammel vin på nye flasker?

Kl. 15.15: Gorm Harste, Institut for Statskundskab, AU:

Niklas Luhmanns kritik af gammeleuropæisk semantik

Kl. 16.45-18.00: Carsten Bagge Laustsen, Institut for Statskundskab, AU:

Fetichisme som politisk form -aspekter af stalinismens, fascismens og nazismens
politiske semantik

Fredag, den 15. maj 1998

Kl.10.00: Claus K. Kristiansen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet:

Ideologi: Historie, drøm og opvågning

Kl. 11.15: Bülent Diken, Arkitektskolen:

Ideologiske konstruktioner af flygtninge og indvandrere

Kl. 14.00: Jan Ifversen, Center for Kulturforskning/Europastudier, AU:

Ideologi mellem fortælling og tale - demokratiske ideologier i den franske revolution

Kl. 15.15: Torben Bech Dyrberg, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC:

Populistiske reaktioner på elitedemokrati - racisme som eksempel

Kl. 16.45-18.00: Jens Peter Frølund Thomsen, Institut for Statskundskab, AU:

Ideologi og offentlig politik

Alle interesserede er velkomne.

Go to...Back to Centre Calenders 1996-2002


Europa og de andre civilisationer - fortsat

Forelæsningsrække, forår 1998

Arrangeret af Europastudier

Den amerikanske politikforsker Samuel P. Huntington har sat begrebet civilisationer (i flertal) på den politiske og i et vist omfang den videnskabelige dagsorden i en allerede berømt og berygtet artikel fra 1993 "The Clash of Civilizations". I bogudgaven fra 1996 skriver han bl.a.:

"I slutningen af 1980'erne faldt den kommunistiske verden sammen, og den Kolde Krigs internationale system blev historie. I perioden efter den Kolde Krig er de vigtigste skillelinier mellem mennesker ikke ideologiske, politiske eller økonomiske. De er kulturelle. Folk og nationer prøver at besvare det mest basale spørgsmål, mennesker kan stå over for: Hvem er vi? Og de besvarer dette spørgsmål på menneskers traditionelle måde ved at henvise til det, som betyder mest for dem. Mennesker definerer sig selv i form af oprindelse, religion, sprog, historie, værdier, skikke og institutioner. De identificerer sig med kulturelle grupper: stammer, etniske grupper, religiøse fællesskaber, nationer og, mest omfattende, civilisationer. Folk bruger politik ikke blot for at fremme deres interesser, men også for at definere deres identitet. Vi ved kun, hvem vi er, når vi ved, hvem vi ikke er, og ofte kun når vi ved, hvem vi er imod. Nationale stater forbliver de vigtigste aktører i verden. Deres adfærd bestemmes som tidligere af stræben efter magt og rigdom, men også af kulturelle præferencer, fællesskaber og forskelle. De vigtigste grupperinger af stater er ikke længere de tre blokke fra den Kolde Krig, men snarere verdens syv eller otte civilisationer." (Huntington 1996, 21).

Ifølge Huntingtons opregning er disse civilisationer den Vestlige, den Latinamerikanske, den Afrikanske, den Islamiske, den Hinduistiske, den Ortodokse, den Buddhistiske, den Kinesiske og den Japanske civilisation (Huntington 1996, 27-28). Han fortsætter sin analyse af fremtidens konfliktlinier således:

"I denne nye verden vil de mest gennemtrængende, afgørende og farligste konflikter ikke være dem mellem sociale klasser, rige og fattige eller andre økonomisk definerede grupper, men mellem mennesker der tilhører forskellige kulturelle enheder. Der vil stadig forekomme stammekrige og etniske konflikter inden for civilisationerne. Vold mellem stater og grupper fra forskellige civilisationer risikerer imidlertid at eskalere i takt med, at stater og grupper fra disse civilisationer slutter sig sammen til støtte for deres "fæller". (...) I tiden efter den Kolde Krig er kultur på samme tid en forenende og en adskillende kraft. Mennesker, der er adskilt af ideologi men forenet af kultur, finder sammen, som det er tilfældet med de to Tysklande, og som de to Koreaer og de forskellige Kina'er er begyndt at gøre det. De samfund, der er forenede af ideologi eller historiske omstændigheder men delt af civilisation, vil falde fra hinanden, som det skete i Sovjetunionen, Jugoslavien og Bosnien, eller de udsættes for voldsomme indre spændinger, som det er tilfældet i Ukraine, Nigeria, Sudan, Indien, Sri Lanka og mange andre steder." (Huntington 1996, 28).

Samuel Huntington er en velkendt amerikansk forsker i international politik, som sent i sin karriere har vakt opsigt langt uden for den snævre verden af professionelle ved at reintroducere det gamle begreb om civilisation. Hvorvidt han har misforstået eller misbrugt er ikke så vigtigt i denne sammenhæng. Afgørende er, at det er lykkedes ham at nyformulere nogle af temaerne i den nye globale verdensorden ved at pege på de politiske implikationer af kultur og religion.

Begrebet civilisation har længe været centralt i europæernes forestillinger om sig selv. Men betegnelserne Europa eller europæisk civilisation er ikke identiske med kristendommen. Selv i den såkaldte kristne middelalder var den kristne tro ikke forbeholdt europæerne. Selve ordet civilisation brugtes første gang på fransk i 1757, men indholdet havde allerede været undervejs et stykke tid fra Montesquieu's Lettres persanes (1720) og Daniel Defoe's Robinson Crusoe (1719). I oplysningstiden brugtes ordet både til at betegne et moderne, europæisk rum og en bevægelse i tid mod det moderne i form af en historisk stadieteori. Rumopfattelsen udformedes dels i en europæisk iscenesættelse af mødet med den anden, de mindre civiliserede, dels i fremstillingen af indre, europæiske rum, der betegnedes med kultur. "I begyndelsen var Amerika", skrev John Locke, hvormed han placerede den etnografiske videnskab om de "primitive" ind i en tidsfølge. Civilisationen betegnede for oplysningstænkerne i 1700-tallet en bevægelse fra det ikke- eller uciviliserede til den højeste civilisation eller dannelse. Dannelses-processen tænkt ind i en historiefilosofi med det resultat, at Historien med stort H fremstilles som en bevægelse mod den højeste civilisation, dvs. den europæiske. Parallelt med den positive selvfremstilling i civilisationsbegrebet udformes en negativ selvfremstilling, en selvkritik, der også har civilisationen som omdrejningspunkt. Begrebet om civilisation blev således både forstået positivt og negativt. Denne dobbelthed løstes først, da forestillingen om kultur blev skabt som et følge- og modbegreb til forestillingen om civilisationen. Her ved slutningen af det tyvende århundrede har relationerne mellem europæiske og ikke-europæiske civilisationer ændret sig fundamentalt. Folk og regeringer fra ikke-vestlige civilisationer er ikke længere kun historiske objekter og skydeskiver for europæisk kolonialisme og neo-kolonialisme. I stedet begynder de at skabe historie på samme måde som Vesten. At spillereglerne i verden er uigenkaldeligt forandrede er åbenlyst, men om de vil gå i Huntingtons retning er aldeles uklart, selv om den blotte udbredelse af hans analyse tyder på, at den kan blive en selvopfyldende profeti.

Disse forhold og deres implikationer for forståelsen af Europe undersøges i en serie forelæsninger. I 1998 søgte vi at belyse civilisationsbegrebets semantiske felt i den europæiske historie, og hvad der sker med begrebet, når det anvendes uden for Europa. Denne sidste bestræbelse fortsættes i foåret 1998 med fire forelæsninger. De henvender sig til alle interesserede og indgår samtidig som modul på Europastudier og i ph.d programmet i civilisation (i samarbejde med Historie og Etnografi).

Alle forelæsninger torsdage kl 13.15 til 16.00 i lokale 221, CfK

Europa og de andre civilisationer
Europastudier og ph.d. programmet i civilisationsstudier

26.02 Lektor, lic. phil. Ole Marquardt (Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet
og Cfk): Grønland og civilisationen - den amerikanske indianerpolitik og dansk grønlænderpolitik i 1800-tallet

12.03 Cand. mag. og ph.d stud. Leonard Martin (Idéhistorie, AU): Konstruktionen af en afrikansk civilisation

23.04 Amanuensis, M.A. og ph.d. stud. (K.U.) Annette Skovsted Hansen (østasiatisk Institut, AU): Civilisation på japansk

07.05 Forskningsadjunkt, lic. phil. Jan Ifversen (CfK): Konstruktionen af den nye verden - et civilisationsprojekt

Go to...Back to Centre Calenders 1996-2002


Kultur og diskurs - i metodisk-analytisk perspektiv

Forelæsningsrække, foråret 1998

Arrangeret af Europastudier og Begrebshistorisk netværk

Betegnelserne kultur og diskurs spiller en central rolle i næsten al moderne, humanistisk forskning. Amerikansk inspirerede cultural studies synes at være på fremmarch i forskellige discipliner. Gamle, nationalt eller imperialt definerede filologier og områdestudier indskriver deres felt i kulturen. Nye initiativer i kultur dukker op: kulturhistorie, interkultur, europæisk kultur m.m. Den foreliggende forelæsningsrække skal ikke afdække betydningen af kultur som sådan. Diskussioner af den art har stået på et stykke tid. Snarere skal den demonstrere, hvorledes man kan analysere kultur og diskurs. Det indbefatter naturligvis en opfattelse af, hvad betegnelserne dækker over. Det er imidlertid ikke metateoretiske spørgsmål à la hvad er kultur?, der skal besvares. Det er metodisk-analytiske spørgsmål, der står i centrum; f.eks. spørgsmål om materiale og om den formelle analyse af dette materiale.

Forelæsningerne vil indkredse metodiske spørgsmål med udgangspunkt i henholdsvis kulturanalyse og diskursanalyse. De to analyseformer kan imidlertid næppe siges at være kanoniserede. De indbudte forelæsere vil give deres eget bud på enten kultur- eller diskursanalyse. Forelæsningsrækken falder i to dele. De første fire forelæsninger vil søge at indkredse diskursananlysen, mens der i de øvrige fire forelæsninger sættes fokus på kulturanalyse.

Flere af forelæsningerne tager deres udgangspunkt i en specifik litteratur, som der henvises til i nedenstående program. En mere detaljeret litteraturliste vil blive fremlagt senere. Forelæsningsrækken henvender sig først og fremmest til overbygningsstuderende på humaniora og til studerende, der ønsker at lære Europastudier nærmere at kende, men den er naturligvis åben for alle interesserede.

Forelæsningerne finder sted onsdage, kl. 13.15-16.00 i lokale 221, Center for Kulturforskning, Finlandsgade 28.

DISKURSANALYSE:

11.2 Dr. Mitchell Dean, Research School of Social Sciences, Australian National University, Canberra: Questions of Method: Foucault and Constructionism

Litt.: Mitchell Dean: Critical and Effective Histories: Foucault's Methods and Historical Sociology. London: Routledge, 1994.

25.2 Forskningsadjunkt, ph.d. Jan Ifversen, Europastudier (AU): Diskursanalyse som vidensarkæologi - en introduktion til Michel Foucaults diskursanalyse

Litt.: Michel Foucault: L'archéologie du savoir. Paris 1969 (oversat til flere sprog).

11.3 Jan Ifversen: Teksten i diskursen - Stephen Greenblatt's New Historicism som historisk tekstanalyse

Litt.: Stephen Greenblatt: Marvellous Possesions. The Wonder of the New World. Oxford, 1991.

8.4 Professor, dr.phil. Torben Vestergaard, Institut for sprog og internationale kulturstudier (AaU): Argumentation og retorik i offentlige diskurser

KULTURANALYSE

22.4 Redaktør, dr.phil. Anne Knudsen, Weekendavisen: Videnskaben om forskellen mellem det, de siger, og det, de gør

Litt.: Anne Knudsen: Her går det godt, send flere penge. Kbh. 1996.
Anne Knudsen: Det uskrevnes grammatik - kulturanalyse og etnografi, i Undr. Nyt Nordisk Forum, nr.51, 1987, pp.22-31.

6.5. Lektor, lic.phil. Karen Klitgaard Povlsen, Scandinavian Studies og Cekvina (AU): Køn og kulturstudier: udviklingen af Cultural Studies fra Birmingham- skolen til i dag

20.5 Adjunkt, Anne Løkke, Historisk Institut (KU): Mod en ny kulturhistorie - en introduktion til kulturanalyse i historievidenskaben

3.6 Forskningslektor, mag.scient Lisanne Wilken, Institut for sprog og kulturstudier (AaU): Europæisk kulturanalyse - analyse af kultur(er) i Europa

Litt.: Anne Knudsen og Lisanne Wilken: Kulturelle verdener. Kultur og kulturkonflikter i Europa. Columbus 1993.

Go to...Back to Centre Calenders 1996-2002

Europastudier og netværk i europæisk begrebshistorie

To forelæsninger om Dantes Guddommelige Komedie ved ph.d. stipendiat Jesper Hede, Europastudier

30.09. Jesper Hede: Dantes verdensbillede. En sammenhængende syntese eller storslået kaos?

I forelæsningen behandles laster og dyder i Den Guddommelige Komedies tre riger: Helvedes 9 kredse, Purgatoriets 7 terrasser og Paradisets 10 himle.

11.11. Jesper Hede: Allegori og Figura i Dantes “Guddommelige Komedie”

I forelæsningen behandles nominalisme og realisme i Dante-forskningen og allegoriske fortolkninger af Vergil, Beatrice og Bernhard af Clairvaux

26.11. Heldagsseminar

med præsentation af to store tværfaglige projekter i Europæisk begrebshistorie ved de to historikere prof. Dr. Hans Jürgen Lüsebrink, Universität des Saarlandes, Saarbrücken og prof. Dr. Lucian Hölscher, Ruhr Universität Bochum.

Projekterne kommenteres af filosoffen prof. Dr. Hauke, Brunkhorst, Flensburg Universität og Frankfurt

Torsdag kl.10.00-17.00

Go to...Back to Centre Calenders 1996-2002

Moderne æstetisk teori: æstetisk Seminar

16.09. Torunn Kjølner: "...and I hate Acting!". Paroler og paradokser i Schlef/Jelinek Ein Sportstück og Laub/Wedekind Planet Lulu.

23.09. Hans Dam Christensen: "J.F. Willumsens museum". Om relationer mellem liv, værk, museum - og modernisme.

07.10. Dieter Hoffmann-Axthelm: "Gefälschte Avantgarde". Der Berliner Architekturstreit und das Historischwerden der Moderne.

28.10. Anders Munch: "Rumkunst". Adolf Loos’ Kärntner Bar og det kritiske gesamtkunstværk.

04.11. Lee Ranaldo og Leah Singer: "Word and Image Scratch and Breakdown - with a Live Performance.

11.11. Stephen Clucas: "Cultural Phenomenology and the Everyday". On the basis of Perec’s l’Infraordinaire and Blanchot’s l’Entretien infini.

02.12. Jan Bäcklund: "Änglar och avfall". Ilya Kabakovs Institut för kreativ forskning interpreterat på warburgsk.

Onsdage kl. 14.15, lokale 124, Aarhus Universitet, OBS: Kasernen, Langelandsgade 139, århus C

Go to...Back to Centre Calenders 1996-2002


århundredskiftets litteratur 1870 - 1918

Fredag d. 30. oktober kl. 12.15 holder lektor Peter Bugge, Slavisk AU, foredrag om “Dekadencens paradox”.

Desuden følgende seminarer:

Musik og digtning: Jacobsen/Schönberg; Hofmannsthal/Strauß. Deltagere fra århus, Roskilde, København og Oslo. To dage.

Prosody in Reading. Deltagere fra århus, København, Cambridge og East Anglia. To dage.

Vilhelm Ekelund. Deltagere fra århus og Stockholm. En dag.


Time - Arthur N. Prior's Logic of Time, and its role in philosophy and information technology

Autumn Semester, Tuesdays 14:00-17:00, Centre for Cult07.10. æstetisk Seminar. "Gefälschte Avantgarde". Der Berliner Architekturstreit und das Historischwerden der Moderne, Dieter Hoffmann-Axthelm.ural Research, room 219

Seminar description

The Logic of Time: Arthur N. Prior and the Breakthrough of Temporal Logic

The concept of time can be studied in various ways; in this seminar series, we shall primarily be concerned with the logical study of time, but such that its relations with philosophy, information science and other relevant issues are highlighted.

The logic of time is best known under the term 'temporal logic', which we shall use also (even though it is less telling). Temporal logic, then, is a philosophical and formal discipline concerned with the logical analysis of concepts of time, and their relations to other philosophical issues (e.g. determinism). However, temporal logic is not confined to being a logical approach to the study of time and temporal relations; it is in fact a fundamental conception of logic as such, significantly different from the timeless outlook of classical logic.

In this seminar series, we shall study 1) central issues in the logic of time, 2) the thought of A. N. Prior on logic and time, and 3) the role of the logic of time in information technology.

Lectures will be given in English, if non Danish-speakers are present. Technical notions from logic will be explained as they are brought into the picture. The level is postgraduate and upwards.

15.09. Per Hasle: Arthur N. Prior and the Breakthrough of Modern Temporal Logic

29.09. Peter øhrstrøm: The Logic of Time in the Middle Ages

13.10. Per Hasle: The Structure of Tenses in "Language"

27.10. Martin Prior: Time and Aspect

10.11. Mogens Wegener: Towards a Metaphysics of Time and Creation

01.12. Thomas Müller: Arthur N. Prior's No-Property Theory of Tense

The seminar will be continued in Spring Semester 1999.


Go to...Go to Archive: Centre Calendars 1988-1995

Go to...Go to Archive:Centre Calendars 1996-2002


Updated 5 May 2003 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.