Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Centre Activities, Spring Semester 2003

Alder, generation og livscyklus - et nyt forskningsfelt?

27. februar 2003, kl. 9.30-19.30. En debatdag på Center for Kulturforskning med 3 gæsteforelæsninger.

Program

09.30-10.00: Ankomst/registrering/kaffe.

10.00-10.15: Velkomst og introduktion til dagen v. centerleder Ole Høiris og Susanne Højlund.

10.15-12.00: Foredrag, spørgsmål (evt. incl. kort pause):

Ph.d. i filosofisk hermeneutik Karsten Tuft, JCVU, Jysk Pædagogseminarium, århus:

Alder og tid, tilværen og udvikling
Om oplevelse, erfaring og vederfarelse

Nogle filosoffer gør gældende, at de forestillinger om en filosofiens historie, der breder sig efter oplysningstiden, fører på vildspor (f.eks. Kant, Wittgenstein og Gadamer). I filosofi gælder deltagelse, men fremskridt eller andre udviklingsforestillinger fører ingen vegne.

Måske er det på samme måde deltagelse, der samler barndom, ungdom osv., og ikke en udviklingsramme, hvadenten dens tidslinie er ret eller krum (f.eks. Wordsworth, Kierkegaard, Erikson og Gadamer).

Udgangspunkt for foredraget er den filosofiske hermeneutiks (Gadamers) forståelse af barndom, ungdom, modenhed, alderdom og død som grundformer af egentid, herunder forestillingerne om samtidighed.

12.00-12.45: Frokost

12.45-14.30: Foredrag, spørgsmål (evt. incl. kort pause):

Dr. i uddannelseshistorie, lektor Søren Ehlers, Institut for sociologisk pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet, København:

Hvordan "organiserer" samfundet en livsalder?

Der hersker tilsyneladende enighed om, at det cykliske syn på livsaldrene var almindeligt i landbosamfundet. Grundtvig har f.eks. en forestilling om, at bønders liv fulgte årstiderne: Barndommen var foråret, ungdommen var sommeren o.s.v., og det billede gentages igen og igen i hans digtning.

Men allerede på Grundtvigs tid begyndte bøndernes syn på livsaldrene at ændre sig. Det skete ganske langsomt og hang uden tvivl sammen med bedre sundshedforhold og forlænget levealder. I 1900-tallet sivede det lineære syn på livsaldrene ned gennem samfundets lag, og det begyndte at få konsekvenser for danskernes hverdagsliv.

14.30-15.00: Kaffe

15.00-16.45: Foredrag, spørgsmål (evt. incl. kort pause):

Professor i sociologi Jens Qvortrup, Trondheim Universitet, Norge:

Hvorfor et sociologisk generationsbegreb?

Der findes en række konkurrerende begreber, der kunne tages i anvendelse, hvis man ønsker at sammenligne livsvilkår for børn, unge, voksne, og gamle. Generation er kun et af dem. Andre er kohort, life course, og selvfølgelig alder. Foredraget vil præsentere og diskutere fordele og ulemper ved dem og begrunde hvorfor generationsbegrebet forekommer at være det mest lovende.

Uanset det foretrukne begreb vil den vigtige pointe være, at der skal etableres kategorier, som sætter os i stand til at foretage sammenligninger - økonomisk og kulturelt - fra yngre til ældre, på samme måde som det i dag er muligt på en frugtbar måde at bruge begreber som 'klasse', 'køn' (eller bedre: 'gender') og 'etnicitet'.

17.00-18.30: De tre foredragsholdere debatterer indbyrdes og med salen.

Diskussionen ledes af Ole Høiris. Afrunding og perspektivering med henblik på evt. fremtidigt netværk. v. Susanne Højlund.

18.30-19.30: Middag

Back to Archive:Centre Calendars 2003


Kunstens sekularisering og kulturens regionalisering
- et farvel til kulturpolitikken?

Invitation til kulturpolitisk forskerkonference

3.- 4. april 2003

Mødelokale 2, Konferencecentret i Studenternes Hus
Aarhus Universitet

Tiden er inde for at invitere til DEN FøRSTE NORDISKE KONFERENCE for kulturpolitiske forskere, og vi håber at rigtig mange vil finde vejen til århus i disse tidlige forårsdage.

Konferencen holdes i konferencecentret i Studenternes Hus ved Aarhus Universitet, og Kulturpolitisk Forum århus har påtaget sig opgaven at være lokale arrangører og værtinder for de nordiske gæster. Konferencen er arrangeret i samarbejde med Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift og støttet af Kulturministeriet, Letterstedtska Föreningen Nordisk Tidsskrift, Stockholm, Statens kulturråd, Stockholm, Aarhus Universitets Forskningsfond og Statens Humanistiske Forskningsråd/Forskningsstyrelsen.

Vi vil benytte lejligheden og foreslå at etablere et Nordisk Kulturpolitisk Forskernetværk. Invitationen gælder forskere i Norden der arbejder med kulturpolitisk eller kulturpolitisk relevant forskning. Desuden er ansatte i kulturorganisationer, kulturadministration og forskningsadministration velkomne som deltagere på seminaret.

Program for arbejdsseminarerne samt papers kan hentes HER.

Sted

Mødelokale 2, Konferencecentret
Studenternes Hus
Nordre Ringgade 3
8000 århus C
Danmark

Kontaktpersoner

Ulla Rasmussen, sekretær, Center for Kulturforskning, AU
Telefon: 8942 4464
Fax: 8610 8228
E-mail: kultur@hum.au.dk

Anne Marit Waade, Medievidenskab
E-mail: amwaade@imv.au.dk

Programmet for konferencen vil dels bestå af nogle fælles foredrag først på dagen og dels fremlæggelse af papers i forskellige forskerworkshops om eftermiddagen. Vi gør opmærksom på, at konferencens tematiske rammer omkring kunstens sekularisering og kulturens regionalisering kun gælder de fælles foredrag, mens de som ønsker at bidrage med paper til arbejdsseminarer ikke er forpligtet på disse temaer. Vi håber samtidig, at konferencen kan vække interesse hos både de forskere som er "gamle i gamet" og nye phd.stipendiater (doktorander) samt forskere fra andre miljøer med kulturpolitiske tilbøjeligheder. I er hjertelig velkommen til århus, alle sammen!


Program

Torsdag 3. april

"Kunstværkets sekularisering - og kunstværket der blev væk"

(obs. abstracts til de enkelte oplæg kan læses ved at klicke på oplægsholderens navn)

10.30: og indtil åbning er der registrering og kaffe

11.15: åbning ved Jørn Langsted

11.30: Arnfinn Bø-Rygg: Kunst, kultur, verdi

12.15: Frokost (Preben Hornungstuen)

13.15: Simon Løvind: Kunst mellem værk og formidling. Om kunstgruppen van Goghs værker

14.00: Ane Hejlskov Larsen: Kunstens ende - og det moderne museum

15.00: Diskussion af papers i arbejdsseminarer (se separat oversigt)

16.30: Kaffepause (foyer)

16.45: Diskussion af papers i arbejdsseminarer (se separat oversigt)

20.00: Festmiddag (Gyngen, Mejlgade 53, 8000 århus C)

Fredag 4. april

"Kulturens regionalisering - og kulturpolitikken der blev væk"

09.00: Peter Duelund: Kunsten og de regionalpolitiske forandringer i Norden

09.45: Georg Arnestad: Regionalisering og liberalisering i kulturpolitikken (eller hvorfor det norske kulturlivet fremdeles tror så sterkt på Kongen i København)

10.45: Kaffepause (foyer)

11.15: Diskussion af papers i grupper (se separat oversigt)

12.45: Frokost (Preben Hornungstuen)

13.45: Diskussion af papers i grupper (se separat oversigt)

15.15: Kaffepause (foyer)

15.45: Etablering af Nordisk Kulturpolitisk Netværk

17.00: Slut

Kunsteriske indslag ved Artillery undervejs i konferencen


ARTILLERY
"Flower Power" - en tilskyndelse

åben interaktiv gestus-handling på/i/omkring DSB-stationer/togene i århus, Odense og i Københavnsområdet, 2002. Én af gangen uddelers blomsterbuketter til rejsende, som skifter eller venter på tog. Hver buket er vedhæftet et lille mærkat med en enkel vejledning på dansk, engelsk og tyrkisk.

"Giv buketten til et andet menneske, inden du forlader toget/stationen"

Denne handling udfordrer holdninger til sociale koder, mod og overskud, idet deltagerne tilskyndes til at reflektere over, hvem der skal modtage blomsterne og evt. hvorfor.


Kunstens sekularisering og kulturens regionalisering

- introduktion til fællesoplæg

Kunsten sekulariseres, og den bryder ikke blot med kirken, men med selve kunstinstitutionen samt de grundlæggende værdier, forventninger og konventioner, der er forbundet med den. Dette udmønter sig i, at kunsten orienterer sig væk fra de traditionelle kunstarenaer og kunstformer og i stedet forsøger at trænge ind i hverdagslivet eller at efterligne andre kulturelle fænomener. Kunst optræder f.eks. som terapi, politik, medie, socialt fællesskab eller som videnskab.

Selve værkbegrebet er ved at opløses, og kunstvidenskaben leder efter nye begreber og teoretiske kontekster for at forstå kunstens nye samfundsmæssige rolle. æstetik er f.eks. ikke længere et begreb, der udelukkende forbeholdes kunstværkerne; i stedet tales der om en stigende tendens til æstetisering af hverdagskultur og offentlighed. Kunstfilosofferne mener, at kunsthistorien - og dermed kunstinstitutionen - har nået sit endepunkt, og kunstens myndiggørende og oplysende projekt er et afsluttet kapitel i kulturhistorien. Kulturinstitutionerne bliver stående tilbage som gedigne forlystelsesparker, hvor det først og fremmest handler om at lokke publikum ved hjælp af fristende café-menuer, overvældende museumsbutikker, imponerende indgangspartier og særlige events.

Regionalisering har på sin side været det velklingende mantra i nordiske kulturpolitiske sammenhænge. Her igennem kunne man sikre de demokratiske værdier, at beslutningerne blev truffet tættest muligt på borgerne, som dermed ville få størst mulig indflydelse. Samtidig moderniseredes den centralstyrede og bureaukratiske velfærdsstat. I Danmark udmøntedes dette i De Regionale Kulturforsøg (1996-2000) som var en ramme for at udvikle kulturpolitisk praksis og nytænkning på regionalt plan. Men trods disse gode intentioner er der kun sket lidt på området, og regionernes kulturpolitik er idag præget af politisk handlingslammelse og offent-lig vanetænkning, mens staten unddrager sig sit kulturpolitiske ansvar. Ganske vist blev forsøgene videreført i en aftalemodel, men da staten ikke puttede penge i dem længere, døde visionerne hen i den generelle depression på kunst- og kulturområdet, der bl.a. havde sin årsag i de nye liberale vinde i regeringen og i kulturpolitikken. Kulturpolitik som offentligt ansvarsområde forsvinder.

Disse aktuelle ændringer i kunst- og kulturliv kræver en nytænkning og nyformulering af kunstens kulturpolitiske legitimeringsgrundlag. Regionaliseringen er et led i globaliseringen, og disse tendenser kan ses som modsætninger til velfærdsstatens nationale forankring. Regionalisering, globalisering og liberalisering på kulturområdet udfordrer tilsammen kulturpolitikken på nogle grundlæggende måder, ikke blot hvad angår den kulturpolitiske praksis og dens legitimerings-grundlag, men også forskningen på det kulturpolitiske felt. Hvis selve værkbegrebet på sin side er i opløsning og kunst smelter sammen med andre kulturelle fænomener, hvordan skal den kunstpolitiske praksis så formuleres? Hvis kunstens myndiggørende og oplysende projekt er et afsluttet kapitel i kulturhistori-en, hvordan kan man da fortsat forsvare en offentlig kunstpolitik? Og stemmer disse teoretiske landkort overhovedet med det kunstneriske landskab, der udfolder sig for vores øjne?

Kort om oplægsholderne

Ane Hejlskov Larsen: lektor, Institut for æstetiske Fag, århus Universitet, tidligere formand for Statens Kunstfonds billedkunstudvalg, underviser i muselogi, arbejder med modernistisk kunst og har netop udgivet en bog om Per Kirkeby.

Arnfinn Bø-Rygg: professor, Institutt for Musikk og teater, Universitetet i Oslo, underviser i æstetikteori og har bl.a. skrevet om kunstinstitutionens historie i "Kunst- og Kulturformidling", 1985.

Artillery: kunstnergruppe fra århus der arbejder med projekter og værker som sætter fokus på etikken omkring fællesskaber, samvær og kommunikationsformer. De er optaget af det område, hvor kunsten bevæger sig fra at være et rent koncept til at blive en del af virkeligheden og hverdagen. www.artillery.dk.

Georg Arnestad: kulturforsker ved Vestlandsforskning, ansvarlig for en række forskellige forskningsoppgaver indenfor kulturøkonomi og kultur-liv, for nylig udarbejdet rapporten: ""Men vi skal koma i hug at tradisjonen alltid vert oppløyst og omskapt... " Om folkemusikk og folkedans i det seinmoderne Noreg" for Norsk Kulturråd (2001).

Jørn Langsted: professor, Institut for Dramaturgi, Aarhus Universitet, chef-redaktør af Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift, underviser i kultur- og teaterpolitik, pt. med i en forskergruppe der i samarbejde med århus Kommunes kulturforvaltning udvikler en model til brug ved evaluering af teater, dans og musik.

Peter Duelund: lektor, Moderne Kultur og Kulturformidling ved Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Forskningsleder, Nordisk Kultur Institut (www.nordiskkulturinstitut.dk). Har ledet forsknings- og udredningsprojekter for forskningsråd og statslige kulturmyndigheder i Danmark og Norden, bl.a. Kulturens Politik i Danmark (1994-1996) samt Nordisk Kulturpolitik under Forandring (kulturministerierne i de nordiske lande og Nordisk Kulturfond) og redaktør af "Den Nordiske Kultur-model" (2002).

Simon Løvind: systemudvikler, produktionsleder, kunstner og instruktør indenfor interative multimedia, ansat ved Interaktivt Studio i Malmö, tidligere ansat i DRIVE (Danmarks Radios afdeling for interaktive medier) og bl.a. produceret "BlackOut" for Deadline Mulitmedia. Løvind er medlem af kunstnergruppen van Gogh der gennem cd-rom og andre aktiviteter, afsøger grænserne mellem værk og formidling. www.soundart.dk

Arbejdsseminarer

En væsentlig del af konferencen er diskussion af papers i grupper. Ph.d.stipendiater (doktorander) og forskere opfordres til at indlevere et paper. Det skal være et paper med forskningsmæssig interesse indenfor kulturpolitikområdet. Man kan f.eks. gøre rede for forskningsprojekter som er igang eller er afsluttet, evt. også projekter som er i problemformuleringsfasen. Alle deltagere får 20 minutter til at præsentere deres paper mundtligt. I tillæg vil en forberedt opponent få 10 minutter til at fremføre sine kommentarer. Derudover er der afsat 15 minutter til diskussion på baggrund af det aktuelle paper. Alle som melder sig til seminaret, skal være parate til at påtage sig rollen som opponent. Deltagerne vil få adgang til paperne på internttet senest en uge inden seminaret. Et udvalg af paperne vil blive publiceret i Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift.


ARTILLERY
"Obra de aqua" / "Vandværk"

Fem dages handling på Plaza dels Angels, Barcelona (Barcelona Arte Contemporaneo, 2001).

Et poetisk tekstarbejde/værk skrevet med vand, som alt efter af vind og vejr ændrer karakter og form. "Obra de aqua" er en handling som løbende henvender sig til de forbipasserende og rejser spørgsmål om sociale og politiske forhold.

Back to Archive:Centre Calendars 2003

Updated 2 September 2004 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.