Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Centre Activities 1992

Performance og Teater

Forårets temaseminarrække lægger sig i forlængelse af centrets tidligere arrangementer om performance og repræsentation, performance og ritual, performance og subjektivitet. Denne gang vil seminarrækken belyse scenens performance. Foredragene spænder over mange aspekter af dette lige fra præsentation og fortolkning af bestemte værker over historiske, æstetiske og praktiske vinkler til en egentlig indkredsning af begrebet performance.

Fredag formiddag kl. 10.15. - 13.00., lok. 221.

7. februar, Annette Chronstedt, mag. art, freelance skribent: Sjælens Alkymi - esoterisk strategi.

21. februar, Carsten Thau, CfK.: Bodybuildings og andre byggerier. - La Mama med "The Notary and the Hot Plate", som bygger på Marcel Duchamps 'Store Glas'.

6. marts, Monna Dithmer, mag.art., anmelder ved Information: Fraværets kunst - "Kun med det døde kan man skabe det levende".

13. marts, Erik Exe Christoffersen, lektor, Dramaturgi, A.U.: Teatrets spil med konteksten.

20. marts, Kirsten Tomas Dehlholm, instruktør, leder af Hotel Pro Forma: Teater og autenticitet - afstandens møder.

3. april, Marianne Bech, Museet for Samtidskunst, Roskilde: Det indre, det ydre, det nære rum. Tre former for rumbevidsthed i performance-arbejder.

Seminaransvarlige: Christa Lykke Christensen, Bodil Marie Thomsen, Anders Troelsen, Jørgen østergård Andersen.

Hvad er performance?

Som baggrundsmateriale for temaseminaret om Performance og Teater bringer vi en række udsagn (samlet af Hanne Palmquist) om, hvad performance er - og en kort artikel skrevet af Kirsten Tomas Delholm. Dette er ikke en indholdsmæssig ramme for oplægsholderne; men til gavn og glæde for deltagerne i seminaret.

"Performance: udførelse, opførelse, præstation værk, arbejde, forestilling, nummer af en forestilling, optræden. opførelse; (i teknik) ydelse, ydeevne (fx. of an engine); peak - toppræstation; special - gæstespil, gæsteoptræden".

Gyldendal, eng. - da. København 1979.

"Performance er ofte en selvudkrængende solo-begivenhed, hvor kunstneren med omtanke og dygtighed "gør noget" overfor et publikum, der ofte er ligegyldigt. Performance er noget andet end happening, idet happeningen involverer flere personer og næsten som en regel forholder sig til publikum. Happeningen arbejder ofte anstrengt med improvisationen. Performance er et felt, hvor kunstnere fra andre fastetablerede kunstarter lægger vægten på processen frem for produktet. Performance er oprindeligt betegnelsen for elevpræstation og opførelsespraksis. Det er en blandings-teaterform der opstod i USA i 60´erne. Performance lever i "det skjulte". Der findes ingen "ren" performance i Danmark kun blandingskunstarter".

Poul Borum (forfatter og anmelder) i interview, den 25. okt. 1991.

"Performance-kunsten opererer her og nu i feltet mellem virkelighed og uvirkelighed, og tilskueren ved aldrig rigtig, om den "skæve" iscenesættelse er fiktion eller virkelighed.

Performance-kunsten skaber sprækker i virkeligheden, små huller eller tomrum hvori et nærvær eller en synsmåde kan formgives som en ny oplevelse eller en ny erfaring. Performance-kunsten er et opbrud med de klassiske kunstformer. Teater, dans, musik, billedkunst, skulptur, arkitektur, litteratur og film blandes og bruges i performance-kunsten i fragmenter og uden at deres klassiske krav og regler hver for sig overholdes. Tværtimod opløses disse hele tiden i nye sammensætninger, hvor relationen mellem de udøvende og tilskuerne hele tiden efterprøves og udforskes".

Erik Exe Christoffersen (lektor ved Aarhus Universitet), Iscenesættelser, Samvirke, november 1991.

"Rendyrket performance har blandingen som princip, og kan karakteriseres ved "den urene æstetik". I brudflader og kontraster iscenesættes virkeligheden. Performance udspringer fra kunstverden og har derfor formen og materialet som udgangspunkt. Personerne i en performance har ingen historie, de er kroppe, skulpturer der er sidestillet med de andre objekter der indgår i en performance. Performeren er en marionet, der tolker rummet. Der er en indbygget distance og en særlig selvbevidst reflektion i en performance".

Monna Dithmer (mag art. i litteraturvidenskab og teater- og performanceanmelder for dagbladet Information) i interview, den 11. november 1991.

"Performance er en demonstration af konceptkunstens insisteren på ide over produkt. Performance er en proces, der bringer liv i de formelle og konceptuelle ideer, som kunsten som begreb er baseret på. Performance har tilbagevendende gjort op med den etablerede kunsts konventioner. Performance benytter sig af alle kunstarter og discipliner, litteratur, lyrik, teater, musik, dans, arkitektur, malerkunst, video, film, dias osv. Ingen anden kunstform drager udbytte af så bredt et spektrum. Performance har altid været anarkistisk i sin form og indhold. Performeren er kunstneren og sjældent en karakter, som skuespilleren er det. En performance`s indhold følger sjældent et traditionelt plot eller narrativt forløb. En performance kan være et stort opsat, visuelt teater eller en serie af minitiøse, intime bevægelser, og kan vare fra alt mellem 2 minutter eller mindre til flere timer. En performance bliver måske kun opført en enkelt gang, men kan også være en tilbagevendende opførelse, den kan være indstuderet eller spontan og improviseret. Performance er kort sagt "live" kunst af kunstnere".

RoseLee Goldberg (forfatter) "Performance Art", World of Art Series, Thames and Hudson, London 1988.

"Performance udspringer af personen selv. Krop og bevidsthed i interaktion med publikum, i tid og rum, kommunikeret gennem forskellige former for udførelse, ved brug af enkle midler eller komplicerede midler. Og som en konsekvens af dette rettes bevidstheden mod en form for kommunikation og animation (i betydningen "at give liv"), de tilvælger et publikum og IKKE fremstilling af objekter. Denne nye kunstneriske forbindelse er baseret på performerens kulturelle, sociale og filosofiske bevidsthed om vor tid, og lader sig aflæse gennem nærvær, energi og handling - ikke "det færdige værk". Hvis man endelig vil tale om "værket", må man tale om processen, når udførelsen er færdig opløses "værket" - eller transformeres gennem dokumentationen".

Marianne Bech: Det indre rum, Det nære rum, Det ydre rum, side 10, Københavns Universitet, København 1990.

Performance

Af Kirsten Tomas Dehlholm

Performance betyder forestilling. Men der er forskel på forestilling og performance.

Når den tyske kunstner, Joseph Beuys, i et lukket rum, rullet ind i et filttæppe og kun forsynet med en stok, leger med en sulten ulv igennem 24 timer, så er det performance, så er det kunst.

Når den sorte bokse- og karatetrænede Frank fra et af Londons fattigkvarterer går i kamp med en gal rotweiler i en forladt kirke fyldt med mænd, der indgår væddemål om kampens udfald, så er det en forestilling. Men det er ikke kunst, det er virkelighed. Frank vandt kampen og pengene, men ingen berømmelse.

Beuys' performance, opført i 1967, blev nøje fulgt af kameraer, videoapparater og en gruppe tilskuere, der befandt sig i rummet ved siden af. Kampen mellem kunstneren og ulven endte uafgjort.Men Beuys opnåede den udødelighed, som stor kunst bringer. Kunstnerens kamp med ulven gik ikke ud på at vinde, men var snarere et spil med mediet, formen og budskabet på samme tid.

Billedet af manden og ulven alene i et rum skaber direkte spænding hos tilskueren som ved en sportskamp, giver associationer til forhistoriske kamppladser og til kraftfeltet mellem natur og kultur, dyr og menneske, ensomhed og afhængighed. En performance, der bliver til et dybdeborende sindbillede.

Performance er

- rum som medspiller

- handling som tid

- tekst som billede

- handling som ritual

- billede som tableau

- krop som materiale

- materiale som sprog

- lyd som musik

- krop som skulptur

- bevægelse som billede.

Performance kan finde sted overalt. De eksisterende omgivelser danner den ramme af virkelighed, som er en performancescene. Det kan være en mur, et hjørne, et rum, et bjerg, en strand, et museum, en gade. Performance er en struktureret udforskning af rum og rumlige elementer.

Performance forsøger ikke at fortælle en illustreret historie eller at give forklarende nøgleord til et givet forløb. Performance er et værk i sig selv. Aktionen er kunsten. Formen er budskabet.

Konceptet for en performance bliver direkte overført til virkelig handling i reel tid. Handlingens tid kan vare fra et sekund til flere år. Handlingen kan være alt: fra en telefonopringning, en videooptagelse, en udholdenhedsprøve, en selvfremstilling, et måltid, en offerslagtning, et pressemøde i en dobbeltseng, en vandring på Den kinesiske Mur til en rejse med en fem tons sten fra Europa til Asien, hvor møder med Paven, kunstnere, folk og soldater er indlagt på turen, som resulterer i film, video, pladeproduktion og udstilling.

Dokumentationen - og instruktionen - af performance er en del af projektet, kan endda alene udgøre hele værket.

Performance-kunst er bemærkelsesværdig ved sin nærhed til det autentiske: rigtige ting brugt i virkelige handlinger i reel tid i reelle rum. Men virkeligheden er iscenesat, hvorved den transformeres. De uvante sammenstillinger af autentiske elementer giver verden pludselige glimt af klarsyn eller uendelig fjernhed. Hverdagsagtige handlinger ritualiseres. Performance indsætter nulevende, ceremonielle riter i det materialiserede samfund, der har mistet rødderne til traditionens ånder.

Performance-kunstneren benytter sig af litteratur og poesi, kunsthistorie, musik og lyd, arkitektur, bevægelse, film og video. Brudstykker og elementer bliver brugt i de mest forskelligartede kombinationer, der sprænger de konventionelle hierarkiske fortællestrukturer og opbryder grænsen mellem de forskellige kunstneriske discipliner. En tredimensionel kunstart af flygtig og immateriel karakter opstår.

Performance kan bruges som provokation til at stille spørgsmål til publikums vante måde at betragte og forholde sig til kunst (og teater) på. Performance kan bruges til at bringe kunsten ud af det etablerede kunstlivs fastlåste rammer. Eller rettere således har det været. I dag hører performance-kunst til den (post)moderne tidsalders spillekunst. Performance er blevet en del af hele det kunstmiljø, der også indeholder installationer, videokunst, design, mode og mixed media.

Performance er blevet et begreb, som nogle kunstnere er fuldtidsbeskæftigede med, mens andre, især yngre billedkunstnere, stadig bruger det som et spark til det etablerede kunstliv, som de senere selv skal blive en del af i takt med, at deres kunst bliver mindre flygtig i form af maleri, skulptur, udsmykning o.a. Performance som ny kunstart og udtryksform har rødder tilbage til slutningen af det 19. århundrede med bl.a. Alfred Jarry og hans Ubu Roi. Et årti senere, i 1909, dukker begrebet op i et manifest hos futuristerne og fortsætter frem til 1933 i form af deklamationsteater, støjmusik, syntetisk teater, kabaret performance, skulpturdans, radio performance, non-sense opera, revolutionsdrama, parade, pausefilm, mekanisk ballet m.m. hos konstruktivisterne, dadaisterne og surrealisterne for at ende i Bauhaus' performanceteater-afdeling.

Derefter skifter scenen til USA, hvor det i højere grad er enkeltstående musikere, dansere og billedkunstnere, der udvikler deres helt personlige performancestil.

Med popkunsten og konceptkunsten udvikles både i USA og Europa andre former for performance: body art, living art, fluxus, event, happening, tableaux vivants og siden performance-kunst og performance-teater.

Performance i dag antager utallige former: monumentale, nøje gennemarbejdede opførelser, grundlæggende baseret på elementer fra kunst, og performance eksisterer side om side med mindre opførelser af klar performance-karakter såvel som utallige korte performance-episoder skabt til video. Performance-ånden er endog trængt ind i kulisserne på det etablerede teater, som en eksotisk duft.

Performancens åndedræt er nutidens, derfor ændrer den stadig skikkelse og forekommer stadig ny og svær at tyde. Og dog er begrebet så gammelt: kan stammeritualer og Middelalderens Passionsspil ikke kaldes performance? Var Leonardo da Vincis natureksperimenter, udført for et inviteret publikum, performance? Hvordan betegnes Barokkens iscenesatte tableauer af "de vilde" i arbejde og kamp, fremvist på kørende vogne? Og hvad med Solkongen Ludvig XIVs offentligt tilrettelagte morgentoilette?

Performance stiller stadig spørgsmål.


Go to...Go to Archive: Centre Activities 1993

Go to...Go to Archive: Centre Calendars 1988-1995

Go to...Go to Archive:Centre Calendars 1996-2002


Updated 30 April 2003 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.