Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Centre Activities 1993

Europastudier

Europæiske identiteter, relationer og traditioner

Uffe østergård

Europa - forstået såvel som et geografisk afgrænset område bestående af mange stater som en idé og en civilisation - presser sig på som forskningfelt. Også for de mange danske, rigt repræsenteret på det humanistiske fakultet, der har stemt nej til Maastricht. I bred forstand er næsten alle de humanistiske fag udsprunget af den fælles europæiske idétradition. Efter den franske revolution opdeltes kontinentet og traditionen i nationale stater og kulturer, som siden er blevet de stort set uantastede enheder for historisk, litterær og sproglig udforskning. Institutionaliseringen af den videnskabelige arbejdsdeling skete i anden halvdel af 1800-tallet og blev brugt i legitimeringen af de nationale identiteter. Derfor er det ikke underligt, at den nuværende faglige opdeling på humaniora stort set afspejler de nationale stater og kulturer snarere end det fælles europæiske. Det er der stadig gode - især sproglige - grunde til, og derfor intet indlysende behov for at omorganisere uddannelserne på grundniveau i lyset af aktuelle politiske og kulturelle tendenser. Men på overbygnings- og især forskeruddannelses-niveau vil der være indlysende fordele ved at samle kræfterne og etablere samarbejde mellem lærere og ph.d. studerende på de enkelte fag.

Tre områder kan vi som danske, dvs. repræsentanter for en lille, åben (i hvert fald sprogligt og økonomisk) national kultur yde særlige bidrag til:

l. Udforskningen af forbindelserne mellem de nationale stater og kulturer på alle planer. Der er megen forskning i politiske forbindelser og nogen i finkulturel udveksling, men vi ved meget mindre om konkrete vandringer (f.eks. af håndværkere), teknologisk påvirkning og lignende. Et særligt påtrængende emne er tværfaglige undersøgelser af, hvordan formidlingen af kultur mellem landene er foregået, herunder i hvilket omfang der kan konstateres sammenhæng mellem kulturpåvirkninger og grænseoverskridende politiske og økonomiske strømninger. Det er i et vist omfang undersøgt for amerikaniseringens vedkommende, men der er mange andre kulturelle påvirkninger, som vi intet ved om.

2. Etableringen af de nationale politiske kulturer og traditioner (til tider kaldet identiteter). Det skete i vid udstrækning i sidste århundrede blandt andet ved hjælp af de nyetablerede nationale fag, sprog, historie og litteratur. Denne opfindelses- eller konstruktionsproces er mere eller mindre bevidst en central del af vore fags grundlag og bør undersøges. Til dette nødvendigvis komparative projekt kan vi som repræsentanter fra det lille land yde noget selvstændigt, fordi vi fra begyndelsen af studierne er vænnet til at kende mere end én national dannelses- og forskningstradition. Dertil kommer forpligtelsen til at studere dansk historie og kultur i komparativ sammenhæng.

3. Den forskellige forvaltning af den klassiske arv i forskellige nationalstater i Europa og dens betydning for etableringen af de forskellige nationale synteser især i curricula.

Dertil kommer det indlysende danske behov for at vide noget om og være med i udforskningen af Europa, Europatanken, europæiske institutioner o.s.v. Fremgangsmåden er tværfaglig, forstået som en addering af de forskellige enkeltfaglige metoder og traditioner. I praksis vil arbejdet, pga. det ringe antal repræsentanter for de enkelte fag og interesseområder, oftest tage udgangspunkt i fælles metodiske eller teoretiske temaer såsom identitet, politisk kultur, demokrati, religion, politisk diskurs og symboler.

Det organisatoriske forbillede for Europastudieprogrammet er tilsvarende forskningscentre ved især amerikanske universiteter, især Minda De Gunzburg Center for European Studies ved Harvard University og Center for historical Analysis ved Rutgers University i New Jersey. Det første har en lille permanent stab af seniorforskere, flertallet fra forskellige institutter på Harvard men også enkelte fra MIT og andre af de mange højere læreanstalter i området. Disse faste personer varetager deres normale undervisning ved hjeminstitutteme, men lægger deres forsknings- og vejledningsindsats på centeret, der har til huse i en selvstændig bygning. Her har de deres kontorer sammen med en skiftende gruppe af gæsteforskere finansieret på alle mulige forskellige måder, yngre post doc. stipendiater og ph.d. studerende, hvis emner falder inden for centerets brede emnekreds. Herudover består Harvard centerets formaliserede aktivitet i møder mellem fem og ti uformelle seminargrupper med deltagere fra hele New England. Der er studiekredse for franske, tyske, italienske, britiske, skandinaviske, græske, spanske o.s.v. emner, mens østeuropæiske lande behandles i samarbejde med det nærliggende Center for Russian Studies. Ud over de lande-bestemte seminarer er der også skiftende seminarer, som er tematisk bestemt såsom the modern state, political symbols and discourse og lignende. Den vigtigste fælles aktivitet er en ugentlig lunch, plus selvfølgelig alle de improviserede møder i det fælles køkken. Finansieringen af driften kommer næsten udelukkende fra private midler, hvilket giver en stor frihed i forhold til universitetet. Det har på den anden side kun været muligt, fordi en person arbejder heltids som fundraiser ud over det beskedne sekretariat, der især varetager publikationerne.

Centeret på Rutgers er mere stramt organiseret med ét dominerende tema for to år af gangen (indtil videre Construction of Identity og Consumer Cultures in Historical Perspective). Dette center finansieres udelukkende af universitetet suppleret op med tilskud fra forskningsråd på forskellige niveauer, statsligt og føderalt. Der udpeges en leder for hvert af de to-årige projekter, som i samarbejde med den fastansatte sekretær varetager den daglige drift. Derudover ansættes efter opslag mellem tre og fire internationale forskere, som ikke har andre forpligtelser end at forske i et halvt eller et helt år, en til to post docs og nogle ph. d. studerende. Derudover tilknyttes medlemmer af den faste lærerstab, som arbejder med emner indenfor det udvalgte tema. De får et mindre ekstrabeløb i annuum som gulerod. Hovedaktiviteten er et ugentligt seminar bygget omkring et paper fra en af de faste i huset eller en forbipasserende forsker. Dette paper foreligger i forvejen og diskuteres intenst i en lang session, som afsluttes med en lunch. Herudover arrangeres forefaldende foredrag og diskussioner ofte i samarbejde med andre dele af universitetet.

Det er det uformelle og smidige ved ad hoc organiseringer som disse, der har foresvæve! initiativgruppen bag Europastudierne. Vores hensigt er at undgå at dræne institutterne for forskere og forskerstuderende, men alligevel åbne muligheden for at samle kræfterne på tværs af de historiske og sproglige fag og derved skabe et miljø for historisk baseret Europaforskning, som kommer op over grænsen for den kritiske masse. I første omgang henvender vi os til fag på humaniora, men det vil være urimeligt at afskrive den samfundsvidenskabelige dimension. En af udfordringerne er at slå bro over det store institutionelle svælg, der gør det kompliceret at samarbejde om forskeruddannelse på tværs af fakulteterne.

Kernen i Europaprogrammet er en gruppe seniorforskere - foreløbig syv, men flere kan komme til - som alle er ansat ved fakultetet. To er fra efteråret frikøb! for den daglige undervisning, og de henlægger hele deres forskning og vejledning til Center for Kulturforskning. De andre lægger så megen tid, som deres øvrige aktiviteter gør det muligt. Et stort ønske, som endnu ikke er gået i opfyldelse, er ansættelsen af en yngre kandidat med erfaringer fra international administration som fundraiser. Det har vi ikke tradition for i Danmark, men skal vi gøre os håb om at få tilført nordiske, EF- og private fondsmidler i stor stil, skal denne side af arbejdet systematiseres og professionaliseres.

Den centrale aktivitet er fælles seminarer for speciale- og ph.d. studerende afholdt af seniorgruppen, andre ansatte og gæsteprofessorer foruden undervisning for overbygningsstuderende på tværs af institutterne. Ud over vejledning af forskerstuderende er det tanken, at et sådant miljø skal fungere som ramme for de gæster, mange institutter allerede har eller vil invitere i fremtiden. Der skal også afholdes internationale konferencer i forlængelse af de to Europakonferencer det gamle Kulturforskningscenter afholdt, ligesom vi er er med i organiseringen af andre på nordisk og europæisk plan. Den første afholdes i samarbejde med Göteborg og Helsingfors universiteter for en indbudt skare på Håsselby Slot uden for Stockholm 26-27. marts med emnet "Conceptual History in the Study of Modernization in the Nordic Countries in the 19th Century". Den næste i Göteborg i september og derefter slag i slag.

Endelig vil et sådant miljø, der nyder godt af kontinuiteten til det gamle Center for Kulturforskning, forhåbentlig kunne tiltrække selvfinansierende forskere og udlændinge på sabbatical leave. Programmet vil også kunne drage nytte af de forskellige Erasmusordninger for staff mobility, ligesom det vil være nærliggende at deltage i undervisning om europæiske og danske emner på fremmede sprog for udlændinge og danske studerende, som vil kvalificere sig til studier i udlandet.

Desuden er det tanken at udbyde en et-årig suppleringsuddannelse i Europas historie, organisering og kultur med titlen "What is Europe". Dette kursus skal også udbydes i åbent universitet regi, bl.a. af den grund, at undervisningsmaterialet er blevet til i kraft af et samarbejde mellem de åbne universiteter i Holland, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Danmark. Nærmere oplysninger følger, så snart studieordningen er vedtaget.

De individuelle forskningsprojekter er i al foreløbighed defineret således: "Elite og folkelighed i Europa med særligt henblik på Danmark og Tyskland" (Hans Carl Pinsen); "Opfindelsen af nationale sprog og litteraturer fra Dante til Humboldt -- med case study i the invention of Englishness" (Hans Hauge); "Forvaltningen af den klassiske arv fra Grækenland og Rom i de forskellige europæiske nationalstater" (Bodil Due); "Fransk europatænkning fra 1920 til i dag" (Carsten Løfting);

"Dansk-tyske relationer uden for det politiske område - danskernes forestillinger om tyskerne siden 1945; den faktiske demografiske udveksling mellem landene eller fra historiebøger til telefonbøger" (Henning Poulsen); "Små nationstaters politiske kulturer og deres betydning i komparativ Europaforskning" (Uffe østergård); "Den tjekkiske nations opståen" (Peter Bugge).

Herudover forskes der allerede i mange Europarelevante emner ved fakultetet. Blandt emnerne kan nævnes: Europæisk integration efter 1945; Europatanken idéhistorisk belyst; Regioner versus nationalstater; Nationale identiteter og afnationalisering af historien; Europa og det moderne; Imperium Romanum - idé, realitet, virknings-historie; Overgangen fra det latinske til det germanske Europa eller overgangen fra antik til middelalder (Center for antikstudier og Forhistorisk Arkæologi); Suverænitet og demokrati.

Der er sikkert flere, og en af opgaverne for programmet bliver at opdage dem og formidle informationer.

Af internationale Europaprojekter, som vi har forbindelse med, kan nævnes (undervisnings- såvel som forskningsprojekter): The European welfare state, Erasmus m.a. and ph.d projekt ledet af Gwynne Lewis, Warwick University i samarbejde med universiter i Darmstadt, Milano, Trier, århus, Grenoble, Napoli m.fl. ; The city in Europa, Erasmusprojekt med universiterne i Siena, Groeningen, Kassel og Wiirzburg; Small states and regions in Northern Europe, århus, Miinster og Firenze; Sweden and Europe - A study of internationalisation and new networks, Institutet for fremtidsstudier Stockholm og Umeå Universitet; Benescan (Benelux and Scandi-navia) forskere fra EUI, Groeningen, århus o.a; Conceptual history and the modernization of the Nordic countries (Goteborg, Helsingfors, århus); European Studies (Erasmus samarbejdsprojekt mellem franske, belgiske og skandinaviske universiteter under ledelse af Sunderland University).

Herudover samarbejder Europaprogrammet aktivt med forskere fra statskundskab, økonomi og journalisthøjskolen i århus i et forskningsprojekt med arbejdstitlen "den truede nationalstat", finansieret af det samfundsvidenskabelige forskningsråd.

Emnet for ph.d. programmet er defineret som "nationale sprog, kulturer og historie i europæisk perspektiv". Baggrundsgruppen består af lærere fra institutterne i historie, romansk, germansk, engelsk, slavisk og klassisk. Forskeruddannelsen henvender sig derfor i første række -men ikke udelukkende -- til ph. d.- og specialestuderende fra disse fag. Centrale emner er europæisk identitet og fælleseuropæiske tankestrømninger, komparative studier af historie og kultur i de forskellige nationstater og regioner (over- såvel som subnationale) og sproglige fænomener. Med sprog tænkes ikke på rene lingvistiske undersøgelser, men på analyser af sprogbrug/ diskurs, forholdet mellem sprog og nationer og politisk kultur som et sprogligt fænomen.

Program for resterende onsdage i foråret: se kalender først i bladet. Følgende vejledere er tilknyttet Europastudieprogrammet:

Bodil Due, Institut for Oldtid og Middelalder, 8613 6711 og Det danske Akademi i Rom

Hans Carl Finsen, Germansk Institut, 8613 6711 Carsten Løfting, Romansk Institut, 8613 6711 Peter Bugge, Slavisk Institut, 8613 6555

Hans Hauge, Engelsk Institut 8613 6711 og Center for Kulturforskning, 8616 3611 fra august 93

Henning Poulsen, Historisk Institut 8613 6711

Uffe østergård, Center for Kulturforskning, 8616 3611 / 8616 5900 - 31

Go to...Back to Centre Calendars 1988-1995


Semiotik

Seminaret i Almen semiotik

Ved Per Aage Brandt

Onsdage i ulige uger forelæses kl. 14-16 i semiotikkens almene spørgsmål. Der er tale om filosofiske problemer, som rejses i forbindelse med objektivering af betydning som "sådan", som immateriel genstand. To kendte modsætninger vil blive sammenholdt, nemlig nominalisme over for realisme og idealisme over for materialisme. Den første kan siges at angå begrebernes status og den sidste formernes status; med status menes her relationen til det virkelige. Er former og begreber "virkelige", tilhører de som reelt eksisterende den erkendelige virkelighed? Fire filosofiske positioner kan skelnes udfra de to modsætninger, og resultatet kan muligvis resumeres således:

former: idealisme vs. materialisme

transcendentalisme

fænomenologi

begreber:

norm net h me vs. realisme

eksistentialisme hermeneutik

Alle fire positioner er aktive i humanistisk tænkning og forskning; men de er ikke lige bæredygtige som grundlag for en betydningsforskning. Anerkendelsen af (immaterielle) former - såsom Hjelmslev'ske udtryksformer og indholdsformer - som erkendelige og dermed virkelige synes uforenelig med en materialistisk position; og indførelsen af dynamiske modeller synes at måtte begrundes realistisk. Hvis disse dynamiske modeller - L. Talmys eller R. Thoms - nu som morfologiske forklaringsbaser forbindes med erkendelsen af semiotisk form, betydningsartikulation, synes den adækvate filosofi at måtte blive en fænomenologi, mens den f. eks. er radikalt uforenelig med en eksistentialistisk position. En nærmere udredning af disse spørgsmål bør kunne bidrage til en afklaring af både semiotikkens og humanvidenskabens grundlag - eller i det mindste til en karakteristisk af deres forskellige stilarter. Denne problemstilling er på dagsordenen i seminarets første session. De øvrige otte behandler emner, som hører til den nødvendige, fortsatte og altid begyndende refleksion over betydningsforskningens grundlag. De må her nøjes med at fremgå stikords-mæssigt af følgende samlede plan.

Seminaret i tekstsemiotik

Ved Per Aage Brandt

Dette seminar er nyt, for så vidt dets emne, der hidtil har været gemt i det "almene" stof, nu bliver behandlet særskilt i fire torsdagssessioner. Man må sige, at tekstanalyse og dertil hørende tekstteori, der befatter sig med de spørgsmål, som må optage alle litterater, vedrørende egenskaber ved sproglige og især litterære genstande, gør krav på en mere udførlig diskussion end den, der følger af kritikerens kendskab og kærlighed til dem (filologien) eller almendannelsens ofte vage erindring om dem. I disse sessioner vil i det mindste en række af de elementære tekniske spørgsmål, som hører til arbejdet med teksters strukturer, blive gennemgået med eksempler. Seminaret henvender sig således til studerende i alle tekstfag.

Seminaret i semiolingvistik

Ved Lene Fogsgaard og Per Aage Brandt

Dette emneområde og dets udforskning, her betegnet ved en ordsammensætning opstået i det franske, både "semiologisk" og lingvistisk orienterede forskningsmiljø i 1960erne, omfatter de spørgsmål, som rejser sig, når vore teoretiske forestillinger om sprogets og sprogenes fungeren sættes ind i en bredere forestillingsramme, der også omfatter betydningsfænomener, som kendes fra erfaringsfelter, der ikke kan være lingvistiske. En teori om sprogets indretning må fra dette synspunkt også belyse dets forbindelse med andre indretninger i den menneskelige, måske til dels bevidste, "indre" og "ydre" betydningsorganiserende del af virkeligheden, som sproglige udtryk jo hyppigt henviser til: erindringen, følelserne, tænkningen, sansningen, handlingerne og tegngivningen.

En sådan lingvistik kunne f. eks. realistisk skelne mellem betydninger forbundet med sansninger bestemt ved tilsvarende organer; betydninger forbundet med kropslige bevægelser i rummet; betydninger forbundet med flere kroppes samordning i handlinger, såsom arbejde; betydninger forbundet med ubestemte mængder af individer og grupper, der kommunikerer; spekulativt opstillet i en form for bio-antropologisk hierarki:

REFEKENS AKTIVITET BETYDNINGS- OG UDTRYKSTYPE
store grupper:

små grupper

kroppe:

organer:

arbejde

bevægelser

verbale udtryk

relationsudtryk

genstande

nominale intention


Go to...Go to Archive: Centre Activities 1993

Go to...Go to Archive: Centre Calendars 1988-1995

Go to...Go to Archive:Centre Calendars 1996-2002


Updated 3 September 2004 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.