Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Centre Activities 1994

Cross-Cultural Conversations

Symposium, 26 - 27 May 1994

Konferencecenteret, sal 2, Studenternes Hus

As the twentieth century is merging into the twenty-first, thinking at the confluence of cultures is no more perceived as an ivory-tower speculation. Today, if some have begun to speak of the "global village", we know that it is made possible by the remarkable feat of technology. This, however, does not signify that we are now prepared to perceive ourselves as members of a global community which happens to be multi-cultural to its core. "Killing the distance" in the geographical sense has made us acutely sensitive to various sorts of "distances" that are created as well as perpetuated by cliches about "otherness".

This is precisely why the very interdependence of the various parts of the globe today calls for an academic conversation which needs to be decidedly cross-cultural and multi-disciplinary in character.

Cross-cultural conversation is becoming more and more crucial as we are perceiving that we can no more ignore the complex and many-faceted question of diversity of cultural traditions either by glorifying a sense for an abstract, homogenized unity or by highlighting a sense of radical difference and of utter incommensurability.

Cross-cultural conversation, as we see it, also seeks to mediate between the marginalized and the dominant groups - pertaining to race, religion, ethnicity, gender, class etc. - in a given cultural context. The participants of this conversation hope that the very richness of these interactions will help building bridges which are lacking at present.

May 26, 1994

10 a.m. Opening: Richard Raskin, Representative of Aarhus University

Organizer's Introduction: Anindita N. Balslev

10.30 a.m. Christopher Norris, University of Wales Cardiff: Ethics, Truth and Criticism

11.30 a.m. Thomas M. Seebohm, Johannes Gutenberg - Universität Mainz: Literary Tradition and Inter-cultural Transfer

2 p.m. Søren Christensen, Centre for Cultural Research: From the Native's Point of View and Other Paradoxes of Cultural Relativism

3 p.m. Lars-Henrik Schmidt, Centre for Cultural Research: Commonness across Cultures

May 27, 1994

10 a.m. Don Ihde, SUNY at Stony Brook: Image, Technologies and 'Pluriculture'

11 a.m. Aziz Al-Azmeh, St. Anthony's College, Oxford: Against Culturalism

2 p.m. Don Howard, University of Kentucky: The History that We Are: Philosophy as Discipline and the Multi-Culturalism Debate

3 p.m. Anindita N. Balslev, Centre for Cultural Research: Cross-cultural Conversation: Its Scope and Aspiration

Back to Centre Calenders 1988-1995


Ph.d.- kursus i Friedrich Nietzsche

Indenfor rammerne af ph.d.-uddannelsesprogrammet i Friedrich Nietzsche afholdes et eendagskursus med foredrag af Nietzscheforskere fra Aarhus Universitet.

mandag d. 30. maj fra kl. 9.15 til 17.00

på Center for Kulturforskning, lokale 221

Program

9.15-10.00 Adjunkt Jens Erik Kristensen, Idehistorie: Omgangen med det forgangne. Med udgangspunkt i forholdet mellem filologi og historie vil foredraget diskutere Nietzsches gentagne mellemværende med historien, historievidenskaben og historiefilosofien herunder hans kritik af den samtidige og senere hermeneutiske omgang med det forgangne.

10.00-10.30 Diskussion

10.45-11.30 Forskningslektor Jørgen Kjaer, CFK: Nietzsches selvskabelsesfilosofi og Rortys brug af samme i "Kontingens, ironi og solidaritet". Foredraget vil argumentere for, at Nietzsches selvskabelsesfilosofi er reaktivt vendt mod det andet menneske, de andre, der fungerer som materiale for overmenneskets selvproduktion, og at Rorty i sin brug af Nietzsche som hjemmelsmand for sin selvskabelsesfilosofi både reproducerer og retoucherer den narcissistiske inhumanitet i Nietzsches filosofi. Resultatet af Rortys anstrengelser er den liberale ironiker, der både kan blæse grusomt ironisk på de andre og have liberalt solidarisk mel i munden.

11.45-12.30 Forskningsprofessor Lars-Henrik Schmidt, CFK: Nietzsche og de intellektuelle dyder. Det afgørende spørgsmål for Nietzsche angår værdien af de vesterlandske værdier. I receptionshistorien er hans bestræbelser på at omvurdere alle værdier først og fremmest blevet forstået som en slags kritik af værdierne, men det må fastholdes at en omvurdering uvilkårligt som praktisk værdsættelse også installerer nogle værdier i form af en filosofisk ethos. Selvom Nietzsche er nedbrydende holder han fast ved en intellektuel diætetik. Forelæsningen er et forsøg på at redegøre for en sådan diætetiks forhold til en dydslære.

12.30-13.00 Diskussion

14.00-14.45 Lektor Karsten Hvidtfelt Nielsen, Germansk Institut: Modelling Nietzsche Modelling Spinoza Modelling Everything (Including Modelling) or it don't mean a thing if it ain't got the swing. Arguably, two paradigms vie for supremacy among contemporary critics: the semiotics of mimetic re-construction, and the rhetoric of performative construction. Siding with the latter, I shall try to demonstrate: 1) that Spinoza created the semiotic universe to be subsequently populated by mimetic criticism (from historism to deconstruction); 2) that Nietzsche took a first important step towards awakening critics from their mimetic dreaming by bringing out the latent Spinozism of their theoretical assumptions; 3) that rhetoric, in the pre- and postphilosophical sense of this sligthly misused word, is entitled to consider itself a contemporary match for the Nietzschean inspiration.

14.45-15.15 Diskussion

15.30-16.15 Lektor Susanne Lüdemann, Germansk Institut: Ästhetisches Denken. Überlegungen zu einer anderen Ethik des Diskurses. Ludwig Wittgensteins "Vortrag über Ethik" und Nietzsches Überlegungen zur "Genealogie der Moral" bilden die Grundlage des Vortrags, der nach einer möglichen Bestimmung ästhetischen Denkens heute fragt. Nicht zufällig, so wird gezeigt, kommen beide Denker aufgrund von sprachphilosophischen Analysen zu dem Ergebnis, dass "Ethik und Äthetik Eins" (Wittgenstein) seien. Der Vortrag verdeutlicht die Tragweite dieses Befunds für die aktuelle Diskussion über Begründungsprobleme der Diskursethik.

Kurset henvender sig primært til ph.d.-studerende men er iøvrigt åbent for alle interesserede. Ph.d. studerende, der ønsker bevis for deltagelse i kurset, bedes tilmelde sig i god tid og senest d. 25. maj. Af praktiske grunde ville arrangørerne sætte pris på, at også andre deltagere tilmelder sig kurset i forvejen, uden at dette dog skal opfattes som et krav.

Kurset er det første arrangement indenfor rammerne af et ph.d.-uddannelses-program, der udbydes ved Aarhus Universitets Humanistiske Fakultet i et samarbejde mellem Center for Kulturforskning, Institut for Idehistorie, Germansk Institut og Institut for Oldtid og Middelalder. Der vil fremover løbende blive arrangeret seminarer, foredrag, forskersymposier o.l. med lokal, national og international deltagelse.

Til programmet er knyttet et vejledernetværk bestående af:

Jørn Erslev Andersen, lektor, Institut for Litteraturhistorie

Hans Hauge, lektor, CfK, (Europa-programmet)

Jørgen Kjaer, lektor, CfK, (socialanalytikprogrammet)

Karsten Hvidtfelt Nielsen, lektor, Germansk Institut

Steen Klitgaard Povlsen, lektor, Institut for Litteraturhistorie

Jens Erik Kristensen, adjunkt, Institut for Idehistorie

Niels Lehmann, forskningsadjunkt, CfK (æstetikprogrammet)

Hans Jørgen Schanz, professor, Institut for Idehistorie

Lars-Henrik Schmidt, forskningsprofessor, CfK (socialanalytik- programmet)

Ole Thomsen, docent, Institut for Oldtid og Middelalder

Guiseppe Torresin, lektor, Institut for Oldtid og Middelalder.

Back to Centre Calenders 1988-1995


Seminar: Den barokke historie

Ved Tore Eriksen

Mandage kl. 9-12 i lokale 219. Første gang mandag 7. februar.

Barokken som epoke og som samtidsanalyse. Historisk materiale og historieteoretisk selvrefleksion.

Den fornyede interesse for barokken kan spores på mange fronter, fra filosofisk genlæsning af Leibniz til design og videokunst. Som al samtidsanalytik vil også "den barokke historie" påkalde et dobbelt sigtemål, dels at oparbejde en viden om hvad barokken nu "egentlig" var for en størrelse, dels hvad vi vil med denne "barok". Endvidere kan man opridse såvel en affirmativ som kritisk funktion, idet selvsamme fænomen kan tjene både som inspiration og som et kritisk spejl for en samtid, der på den ene eller anden måde føler et slægtskab med denne "barok".

Dette slægtskab handler om en slags referentialitetens krisebevidsthed. Ligesom man den gang befandt sig i en transitposition, et historisk vakuum mellem et krakelerende middelalderligt ordo-univers og et endnu ikke udfoldet borgerligt samfund, så synes kulturen i dag også at være præget af en vis rådvildhed af tilsvarende art. Tilværelsens karakter af teater og scene, tingenes omskiftelighed, tidens flygtige, den generelle kulturelle instabilitet, vidensformermes mangel på faste referenter og moralens ad hoc-karakter kan i en vis abstraktionshøjde siges at være fællestemaer mellem dengang og nu.

Den historiske barok var det moderne menneskes første erfaring med et afguddommeliggjort univers, hvor legitimeringen af samfund og moral, videnskab og teologi, ikke længere var afsikret gennem den gamle eskatologiske kosmologi, og endnu ikke afløst af en profan borgerlig utopi. Dette historiske vadested kan derfor opfattes som "oprindelsen" til den værdinihilisme og kulturrelativisme vi i dag efterhånden er ved at udleve som "naturlig". Dog ikke mere, end at det stundesvis afføder en stemning af udvej sløs irrationalitet, endog en apokalyptisk ånd, - men under alle omstændigheder kalder på en genlæsning. En genlæsning, der både kan afstikke, hvad der er différentia specifica for den historiske barok og for vor, og måske også åbne for en nylæsning af et historisk materiale, der ellers var ved at lukke sig.

Dog skal man ikke se bort fra en vis projektionsiver i denne omfavnelse, et forsøg på at gøre sig det hjemligt og velkendt i en ellers uoverskuelig samtid, der måske ikke lader sig identificere med noget som helst. Og som omvendt medfører, at det historiske materiale fortaber sig i en forskelsløs masse, hvor alle katte bliver grå. Dilemmaet mellem kritisk selvtematisering og ren projektion kalder derfor tillige på en metodisk selvrefleksion i omgangen med det historiske materiale. Hvad sker der med 'barokken' som epoke når den påkaldes som spejl for vor egen, og hvad sker der med vort billede af os selv når vi kikker i dette spejl? Spørgsmålet er af mere vidtrækkende betydning for fagdiscipliner, der i deres væsen og udgangspunkt forstår sig som historiske, og derfor ikke kan hive sig selv op ved hårene med et rent strukturelt eller formalistisk greb.

Udgangspunkt vil blive taget i en gennemgang af Walter Benjamins banebrydende barokstudie Ursprung des deutschen Trauer-spiels (1928), men derefter vil seminaret være åbent for allehånde indspil. Et idékatalog over mulige temaer og tekster vil blive uddelt og diskuteret første gang.

Back to Centre Calenders 1988-1995


Aktivitetsrække

Ved Jørgen Kjaer

I FNs familieår 1994 planlægger jeg i sammenhæng med min tilknytning til socialanalytikprogrammet på Center for Kulturforskning og i samarbejde med en kreds af mennesker på forskellige forsknings-, uddannelses- og kulturinstitutioner og -foreninger i århus bl.a. Center for Børne- og ungdomskulturforskning (BUKS) en international tværfaglig og tværkulturel aktivitetsrække over emnet:

Drenge og piger i familien, mænd og kvinder i familien, familien og dens medlemmer i samfundet.

Formålet med projektet er at samle et bredt udsnit af den nordiske og internationale ekspertise - både den praktiske og den teoretiske - til en intensiv erfaringsudveksling på tværs af faglige, institutionelle og nationale grænser samt at rejse en mere kvalificeret offentlig debat om emnet i danske og udenlandske medier. Vi har ikke lagt os fast på bestemte formidlingsformer, men har drøftet en række muligheder som f.eks.: foredrag, paneldiskussioner, work-shops, kunstnerisk performance o.l., der præsenteres som en sammenhængende arrangementsrække over et længere tidsrum eller som en temauge.

Organisatorisk foreslår vi en model, der med stor succes blev afprøvet i forbindelse med Berlin-ugen i århus: Alle interesserede (enkeltpersoner, organisationer, institutioner o.l) kan stille forslag om aktiviteter. En til formålet dannet forening har det overordnede ansvar for koordineringen og styringen af aktiviteterne og for ansøgninger om fonds- og sponsormidler. Efter en given deadline træffer foreningens bestyrelse afgørelse om, hvilke forslag der skal optages i fællesprogrammet og fordeler eventuelle fonds- og sponsormidler. Foreningen søger særskilt midler til sekretariatsarbejdet og entrerer, hvis sådanne bevilges, med et professionelt sekretariat. De enkelte forslagsstillere er selv ansvarlige for deres arrangementer og udfører det praktiske arbejde omkring dem.

Initiativtagerne til projektet har i forvejen mange kontakter i Danmark og udlandet, som har teoretisk viden og/eller praktisk erfaring og kompetence indenfor området. Hvis I har lyst til at være med eller bare har nogle gode ideer og forslag, så kontakt undertegnede hurtigst muligt.

Oplæg til diskussion af problemfeltet:

Efter at familien i en kort periode blev erklæret for enten død eller overflødig, synes der i dag at være bred enighed om, at familien lever, og at den er en uundværlig - omend meget foranderlig og problematisk - samfundsinstitution. Gennem familien integreres det enkelte individ i samfundet - hvis der da eksisterer et ordnet samfund rundt om familien, som dens medlemmer kan integreres i - og modtager den indlæring og kultur, som i bedste fald både giver barnet selvtillid og sætter det i stand til at fungere kreativt og aktivt i det store samfund under hensyntagen til og respekt for andre mennesker. I værste fald er familien også det sted, hvor individet berøves enhver mulighed for at opbygge den selvtillid og erhverve sig de færdigheder, der er nødvendige for at kunne fungere kreativt og aktivt både i det store og i det lille samfund (bortset fra kriminelle bandesamfund) og at kunne tage hensyn til og respektere andre mennesker. Vi ønsker at bidrage til en mere intensiv kollektiv bearbejdning af og ansvarlighed overfor fænomenet familie og hvad deraf følger. Vi ønsker at sætte fokus på nogle væsentlige aspekter af drenges og pigers, mænds og kvinders situation, muligheder og problemer i forskellige familietyper under forskellige ydre og indre betingelser både i Danmark og i andre beslægtede - og også helt anderledes - lande og kulturer. Dermed er der lagt op til diskussion af en mangfoldighed af problemstillinger som f.eks.:

1. Hvilke særlige ressourcer har pigerne - hvis de får lov til at udvikle dem og bruge dem? Hvilke roller får piger påduttet, hvilke muligheder har de for at udvikle sig udfra deres egne behov og valg? Hvordan påvirker forandringer i familiens struktur pigernes situation? Hvilken rolle spiller faren og morren for pigerne og hvilken betydning har fraværet af den ene forælder? Hvilke problemer fra familiesituationen slæber pigerne med ud i verden og over i familien, når de selv bliver partnere i et parforhold og mødre? Hvordan udrustes piger i dagens familier til at møde udfordringer og muligheder, opgaver og belastninger i det eneste mulige fremtidssamfund - det økologisk bæredygtige?

2. Hvilke særlige ressourcer har drengene osv. (som ovenfor).

3. Hvilke vanskeligheder og hvilke menneskelige potentialer ligger der i stabile partnerforhold? Hvordan virker ustabilitet og konflikter mellem forældrene ind på forholdet mellem forældre og børn og mellem børnene indbyrdes? Mandlig kommunikation og kvindelig kommunikation - passer den sammen? Hvorfor bliver mænd så let voldelige? Findes der også en mere skjult kvindelig voldelighed f.eks. omsorgsvold? Hvilken rolle spiller forholdet mellem forældre og børn for elementære forhold som selvtillid - selvusikkerhed, tillid - mistillid, destruktivitet - kreativitet? Hvilke særlige problemer og potentialer ligger der i forholdet mellem mor og søn, far og søn, mor og datter, far og datter? Kærlighed som humanitetens fundament og som manipula-tionsinstrument og handelsvare?

4. Familien og dens medlemmers udveksling med omverdenen: hvorledes støtter samfundet familien? Hvilken rolle spiller kulturelle traditioner for familiens trivsel og funktion? Hvad betyder opløsningen af den traditionelle familiestruktur og de dertil knyttede kulturelle traditioner og normer for familiens muligheder for at strukturere dagliglivet og for dens kommunikation indadtil og udadtil? Har de nye familietyper udviklet nye traditioner og normer? Hvad betyder det at familien hele tiden må tilpasse sig ydre, materielle nødvendigheder (arbejdsmarked, boligforhold osv.)? Hvordan er forholdet mellem de vilkår, der sættes af det store samfund, og familiens faktiske eller subjektivt oplevede behov? Hvorledes virker f.eks. arbejdsløshed ind på familiens samliv? Hvordan kompenserer samfundet problemer i familien og hvordan kompenserer familien problemer i samfundet? Hvor langt er det overhovedet muligt at kompensere? Passer kernefamilien enten i dens traditionelle eller dens moderne form til et økologisk bæredygtigt samfunds behov for social organisering? Er familien, som vi kender den i dag, en konservativ og hæmmende faktor i udviklingen af det bæredygtige samfund? Hvilke krav vil fremtidens samfund stille til familien og dens enkelte medlemmer og hvordan udrustes de p.t. til at møde disse krav? Er karrieremanden og -kvinden, teknokraten, rockeren, mappemanden eller den langtidsledige uden uddannelse socialisationstyper, der passer ind i fremtidssamfundet? Styrer vi i retning af det mafiøse bandesamfund, etniske fundamentalisters, rocker-banders og mafiaklaners gensidige forsøg på at udrydde hinanden og gøre alle andre til klienter? Er fremtidens familie en mafiaklan eller dens klient - eller er den en integreret del af et bæredygtigt decentralt lokalsamfund? Hvem stiller vigesporet?

Med disse spørgsmål har vi også forsøgt at antyde nogle tyngdepunkter og sammenhænge, som skal forhindre at diskussionen breder sig diffust. Navnlig har vi villet understrege nødvendigheden af at diskutere familiens og dens medlemmers potentialer og problemer i sammenhæng og at diskutere dem praksisorienteret i relation til fremtidens udfordringer.

Back to Centre Calenders 1988-1995


Socialanalytik

Seminar: SYND TIL DøDEN - om de syv dødssynder, og den ottende...

Ved Lars-Henrik Schmidt

Vi er vidne til en veritabel moralsk og etisk oprustning. Det er længe siden den offentlige debat har haft så god anledning til at insistere påbehovet for nye grænser og adfærdsregler som for indeværende. Moralfilosofi, bioetik, forretningsetik etc. har kronede dage. Guderne vil vide, at der slås meget plat på sagen, men den megen snak er nu også symptomal.

Det er tilsyneladende en gængs erfaring under tidens postrevolutionære vilkår at moralen har mistet sin universalitet og dermed sin alment forpligtende reference. Dette vilkår betyder selvfølgelig ikke at den er forsvundet, men nok at dens etik lokaliseres anderledes De fleste teoridannelser i feltet holder i praksis etik for at være fornemmere end moral; man er blot ikke enige om, hvorvidt dette værdighedsforhold skyldes, at etikken befinder sig under eller over, før efter, moralen. Reaktionen på vilkåret er derfor enten at man søger ny måder at globalisere værditavlerne - eller at man træner i at leve lokalt. Spørgsmålet er ikke længere om værdier, idealer og normer er universelle, men om de kan eller skal universialiseres.

De to klassiske referencer for en global og universel moral kan vi stilisere som henholdsvis Loven og Naturen - det være sig f.eks i form af Fader vor og Moder natur, eller det være sig i form af de to referencers idehistoriske alliancer. I vor samtid har man ikke opgivet at restaurere forpligtethedens to grundformer; der sker henholdsvis retsfilosofisk i form af insistering på og udvidelse af menneskerettighederne der iværksætter en demokratisk globaliseringsbestræbelse og set sker økofilosofisk i form af ideer om global bæredygtighed og universel bevidsthed. Problemet med de to populære bestræbelser er dog at de ofte vil have svært ved at alliere sig. Til forskel herfra træner andre teoridannelser med det lokale vilkår, og det er i denne forbindelse forhandlingsmoralen og dydsetikken bliver relevante. Her er problemet dog dels at man positiverer dyderne og dels at man restaurerer klassiske dyder uden at tage hensyn til dydernes konkrete historie.

I dette semester skal vi problematisere det omtalte felt. Det vil ske dels gennem idehistoriske interpretationer af referencernes og dydernes historie, og dels gennem socialanalytiske kontruktioner med henblik på en samtidiggørelse og aktualisering af problemstillingerne. Formålet er at bidrage til en anderledes problematisering af feltet. Tesen er, at en anstændighedens konkrete etik kan problematiseres som en syndsetik.

Til forskel fra de forpligtende referencer involverer synden et selv-forhold (et bestemt magt- og afmagtsforhold) og til forskel fra dyden har synden ingen gylden middelvej (men just en grænsebevidsthed). Synden er ikke det modsatte af referencen og ikke det modsatte af dyden. Seminaret vil gerne demonstrere, at den for det første har sin egen selvstændige problematik, og at en modernisering af denne for det andet kan lære os at omgås "nye" etiske problemer. Vejen til problematikken er en aktualiserende og samtidsdiagnostisk gennemgang af de syv dødssynder og deres begrænsning. Dermed er der også tale om en implicit kritik af den kristne problematiseringsform; måske er de kristne dyder simpelthen at regne for den ottende dødssynd.

Den idehistoriske dimension hviler på tekst-interpretationer af bl.a. Benedikt, Gregor den Store, Bernhard og Abelard, på referencer til Aristoteles og Nietzsche - samt på læsning af forskellige folkebøger, ikke at forglemme. Den socialanalytiske dimension hviler på seminarets hidtidige arbejde med anstændighedens konkrete etik og lystens filosofi.

Seminaret er arrangeret som seks sessioner med indledningsforelæsninger, hvor dødssynderne præsenteres og organiseres i forhold til forskellige dydslærer, og hvor deres moderne former diskuteres.

Følgende fredage kL 13 i lokale 219

11.02 Fra dyder og pligter til laster og synder - Indledning om syndens sekularisering i magt- og afmagtsformer

25.02 Hovmod og vellyst

1.03 Gerrighed og vrede

8.04 Grådighed og dovenskab

22.04 Misundelse (og ydmyghed)

20.05 Konkluderende om syndernes forladelse

TværfagT9: Humaniora i socialanalytisk perspektiv, foråret 94

Ved Lotte Broe

Socialanalytik: Interventioner og projekter Forårets tværfagsseminar vil - i forlængelse af sidste semesters introduktion til det socialanalytiske perspektiv - diskutere den filosofiske praksis. Vi vil generelt interessere os for forskellige udgaver af filosofi forstået som intervention, og vi vil specifikt undersøge mulighederne for at vinde analytisk effektivitet i det socialanalytiske kategori-net. Herunder vil der blive inddraget præsentationer af en række forskelligartede projekter, som er udsprunget af - og/eller har bidraget til udviklingen af- det socialanalytiske perspektiv.

Seminaret finder sted torsdag eftermiddage kl. 13.00 - 16.00 i lokale 219; første gang den 10. februar, hvor der aftales nærmere mht. det videre forløb.

Back to Centre Calenders 1988-1995


Europastudier. Ph-d program forår 1994

Emnet for programmet er defineret som "nationale sprog, kulturer og historie i europæisk perspektiv". Baggrundsgruppen består af lærere fra institutterne i historie, romansk, germansk, engelsk, slavisk og klassisk. Forskeruddannelsen henvender sig derfor i første række -men ikke udelukkende - til ph. d.- og specialestuderende fra disse fag. Centrale emner er europæisk identitet og fælleseuropæiske tankestrømninger, komparative studier af historie og kultur i de forskellige nationstater og regioner (over- såvel som subnationale) og sproglige fænomener. Med sprog tænkes ikke på rene lingvistiske undersøgelser, men på analyser af sprogbrug/ diskurs, forholdet mellem sprog og nationer og politisk kultur som et sprogligt fænomen.

Følgende onsdage kL 14.15-16.00 i lokale 121

Forelæsningsrække ved Uffe østergård:

"Den europæiske civilisations historie"

onsdag d. 9. feb. Rom - imperium, civitas, familia. Den europæiske civilisation begynder i Rom, ikke i Grækenland, der primært var er fortsættelse af den nærorientalske civilisation. Slaver og forskellige ty per frie. Fravær af offentlig sfære og bureaukrati i moderne forstand - hvad vil det sige at være borger i det romerske imperium, borger rettigheder som adskilt fra sociale rettigheder, fravær af racebetinget diskrimination. Romerret, kristendommen bliver officiel religion 01 overtager det romerske riges opbygning mod at levere en officiel ideologi.

onsdag d. 23. feb. Den kristne middelalder - monarkier, kejserdømmer , bystater. Indre og ydre ekspansion. Feudalisme, byer, arven fra Rom, germanere, slaver, Islam, Byzans. De universalistiske bestræbe ser overfor de "nationale" monarkier

onsdag d. 9. marts. Renæssancen i Italien og resten af Europa - det middelalderlige verdensbillede undergraves. Reformation og territorialstater - kristendommen spaltes, humanisme, rokoko, civiliseret krig og diplomati. De store imperier, Osmannerriget, Habsburgriget, Romano riget etableres.

onsdag - dato oplyses senere. Fra statsnationer til nationstater - enevældige og aristokratiske territorialstater. Opfindelsen af forestillingen om "naturlige" grænser. Den westphalske fred 1648, internationaliseringen af det hellige romerske rige (af tysk nation), begyndelsen til folkeretten og international politik og statssystemer. Det tysk-romersk rige som føderation

onsdag d. 13. april. Den moderne nationstat - Revolutioner, kolonier, romantik, kapital, industrialisering, demokratisering, sekularisering, centralisering og nationalisering. Den franske og den amerikanske revolution, Napoleonskrigene, den nationale reaktion, romantikken, den industrielle revolution, scientismen.

onsdag d. 20. april. Det moderne Europa - fra Versailles til Sarajevo 1919-1993 nationalisme, demokrati, kommunisme, fascisme, nazisme, totalitarisme. Krig og diplomati demokratiseres og medfører totale krige og totalitarisme. Storhed og fald for idéen om nationale flertalsstater. Sammenbruddet for den store modsætning mellem øst og Vest. Går fremtidens konfliktlinier mellem civilisationer? lever vi i det sen-moderne, hypermoderne eller postmoderne samfund? Hvor flytter den industrielle kultur hen, og hvad bliver Europas fremtid?

Forelæsningsrække ved Hans Hauge:

Opfindelsen af nationalsprog og national litteratur

Et nationalsprog eller et 'modersmål' er næppe længere en lingvistisk kategori. Definitionen af det var engang national-filologiernes opgave. Imidlertid har lingvistikken afløst filologien med de følger det har fået for sprogfagenes identitet.

Forelæsningsrækken går ud fra følgende ideer: Et nationalsprog er en dialekt med en nationallitteratur. Et nationalsprog er en opfindelse. Det var nationalfilologiernes opgave at opretholde nationalsprogene og dermed bidrage til nationaliseringen. Sprogfagenes opbygning afspejler opdelingen i nationstater.

Forelæsningsrækken vil forsøge svare på følgende spørgsmål: Hvad er forholdet mellem nationallitteratur og europæisk litteratur? Hvad er sprogfagenes opgave, hvis de ikke skal bruges som nations-konstruerende? Hvorfor underviser man i dansk i Danmark og i engelsk i England? Hvorfor underviser man i engelsk i Danmark? Hvorfor har ideen om 'opfindelse' vist sig produktiv netop i studiet af nationalitet?

Onsdag d. 16. feb. Tre spøgelsers genkomst: Barok, livsfilosofi og nationalitet. Om forsøget på at genskabe en europæisk identitet ved hjælp af europæisk litteratur.

Onsdag d. 2. marts. Vort modersmål er dejligt: Nation og narration Om den danske sang om det danske sprog. Sprog og bevidsthed er uadskillelige, og sproget findes kun som nationalsprog. Dante, Humboldt og Grundtvig.

Onsdag d. 16. marts. Nationalfilologiemes storhed og fald: Strukturalismen som filologiens fjende. Hvorfor underviser man i dansk i dansk, hvis man gør? Om opfindelsen af en national kanon og om den aktuelle kanondiskussion. Om litteraturundervisning som forsøg på at konkretisere den abstrakte nationalitet.

Onsdag d. 6. april. Nationalsprog som stil, fortælling og æstetik Et forsøg på at bestemme et nationalsprog som et sprog, der ikke ekskluderer. Udgangspunkt i Karl Vosslers ideer. Om nationalsprog uden territorium. Litteraturen som nationalitetens Andet.

øvrigt:

15-17. april Begrebshistorisk forskerseminar, århus Universitet i samarbejde med Helsingfors, Gøteborg og Oslo universitet. Nærmere præsentation i foråret.

Prof. Bo Stråth, Gøteborg Universitet er gæsteprofessor ved Historisk Institut og Europastudier i april måned og holder i den forbindelse forelæsninger, der præsenteres senere.

Back to Centre Calenders 1988-1995


Forandringer i teatret fra 1964-94

I anledning af 30-års jubilæet for dannelsen af Odin Teatret afholdes et seminar ved Aarhus Universitet for at markere det samarbejde og den betydning, som Odin Teatrets aktivitet har haft for teatervidenskaben, som er udviklet i spændet mellem teori og praksis. I den forbindelse bliver sammenhængen mellem det teateræstetiskes forandringer og videnskabens former synlige og konkrete.

Seminar: 30. september 1994 kl. 9.00-15.30
Sted: Teatersalen, Institut for Dramaturgi,
Willemoesgade 15.D, Aarhus Universitet

Tema: Forandringer inden for teatret i perioden 1964-94

Program:

9.00 Indledning ved Exe Christoffersen og Niels Lehmann: Teater og teatervidenskab fra 1964 til i dag.

9.30 Richard Schechner (New York University): Gensidige påvirkninger mellem teatrene i øst og Vest.

11.00: Santiago Garcia (La Candalaria, Columbia): Teater i Sydamerika.

12 - 13.00 Frokost

13.00 Clive Barker (Universiy of Warwick): Udviklingen af forholdet mellem den intellektuelle og teatret.

14.00 Judith Malina (Living Theatre): Hvordan ser fremtidens skuespiller ud?

15.00 Afsluttende spørgsmål og debat.

Arrangører: Erik Exe Christoffersen og Niels Lehmann, Institut for Dramaturgi Center for Kulturforskning

Back to Centre Calenders 1988-1995


Traditionens nytte (tværfag T 16)

- socialanalytisk seminar om fordele og ulemper ved traditionen for humanistisk videnskab

Efter at de humanistiske vidensinstitutioner i Danmark gennem et ti-år har oplevet en veritabel istid - dels mht. ressourcetildeling, men også på den faglige gennemslagskraft i den brede offentlighed - blæser der tilsyneladende igen mildere vinde. Studenteroptaget øges, filosofibøger ligger på bestsellerlisten, og der breder sig en umiskendelig lettelse og ny selvbevidsthed ved udsigten til at det traditionelle arbejdsmarked for humanister inden for en overskuelig fremtid atter vil ligge åbent. Der er kort sagt god grund til optimisme, men inden jubelen tager overhånd er det nok værd nærmere at overveje karakteren af den humanistiske dannethed, som nu kommer til ære og værdighed under foregiven af klassisk dannelse.

Det kunne se ud som om der - i kølvandet på 70'ernes oprør mod og 80'ernes splintring af traditionen - nu er tale om en ganske fornuftig besindelse - en i sin selvforståelse realistisk indsigt i det ungdommelige oprørs ubesindighed, nemlig -, som uomgængeligt restituerer den 'store' Tradition. Det har vist sig, vil man mene, at vi har brug for rødder, ståsteder, identitet etc., og i en verden, som ikke længere tør tro på universelle sandheder byder traditionen sig til som det historiske kompromis mellem universalisme og relativisme. Ja, faktisk har 'man' i almindelighed, og indenfor de medicinske og naturvidenskabelige discipliner i særdeleshed, brug for humanister, som 'kan deres tradition' og således kan fortælle og 'begrunde' hvor man mener grænserne går - for livet, moralen, kærligheden etc. - med henvisning til, at 'sådan mente jo allerede...'.

Omend vi deler glæden over de bedre betingelser for humanvidenskaberne, vil vi dog fastholde opmærksomheden på at det er en bestemt udgave af humaniora, som vinder frem på disse betingelser. Det aktuelle comeback for den humanistiske traditionsforvaltning og traditionskendskab er således moment i en kulturel revanchisme, der vil lancere et 'kultiveret humaniora' på bekostning af et 'afgørelseskraftigt humaniora', et kritisk og anderledes humaniora. Det kultiverede humaniora er jo netop dannet i traditionens billede; idealet for 'dannelsen' er 'det kultiverede menneske', som i kraft af sin klassiske kulturelle kapital kan gøre sig i 'det gode selskab'. Men denne idealiserede omgængelighed er, når det kommer til stykket kun en dannethed, som netop gør det gode selskab til et eksklusivt selskab. Det er ikke hvem som helst forundt at deltage i de akademiske selskabslege.

Det socialanalytiske perspektiv vil imidlertid pege på en anderledes mulighed for at omgå(s) traditionen - uden at falde den om halsen (eller blot pragmatisk gøre en dyd af nødvendigheden), men også forskellig fra den næsten hysteriske insisteren på at der må gøres op med traditionen, hvilket jo blot er en anden måde at (for)følge den. Denne mulighed finder vi i forligelsen med en henvisthed til traditionen (som et tragisk vilkår for videns artikulation), hvor man ikke passivt lader traditionen dømme, men aktivt vil træffe afgørelsen - også i traditionen. At en sådan udøven er henvist til traditionen betyder ganske vist at den ikke er forudsætningsløs - ikke alle af-gørelser lader sig gøre - men til forskel fra dannethedens forsoning med og billigelse af Traditionen som den uomgængelige og allerede fastlagte forudsætning har afgørelsens træfning karakter af et åbent spil mellem forudsathed og forudsættelse, ville vi sige. Tænkning forudsætter selvfølgelig nogle brikker at flytte med, men ingen brikker er selvfølgelige forudsætninger. En tænkning og en afgørelse er nødvendigvis regimeret, men Traditionen som historisk regime er ikke privilegeret i sin egenskab af historie, men netop i kraft af at være regime.

På tværfaget vil vi dels interessere os for, hvordan retraditionaliseringen for indeværende slår igennem i de humanistiske discipliner - naturligvis med udgangspunkt i deltagernes faglige baggrund -, men frem for alt vil vi satse på at udvikle og kvalificere en omgang med traditionen i det spor socialanalytikken konstruerer fra Nietzsche over Foucault til forskellige aktuelle bud på en kritik af traditionsbegrebet.

Tværfaget vil således dels introducere - og diskutere - det socialanalytiske perspektiv og dels lægge op til en omsætning af diskussionerne i konkrete samtidsdiagnostiske interventioner.

Back to Centre Calenders 1988-1995


Det nationale, bevidsthed og diskurs

-- Ph.d. program efterår 1994

21.9. Hans Carl Finsen: Den intellektuelle og Gud, konge, folk, fædreland I*)

Kulturhistorien mellem oplysning og romantik kan beskrives som en omstilling fra intereuropæisk til nationalt kulturmarked. I denne udvikling skal den intellektuelle tilkæmpe sig en position. Forelæsningens to dele vil vise, hvorledes denne udvikling skaber ligheder og forskelle i opfattelsen af det nationale i Danmark og Tyskland.

*) se præsentationen af Hans Carl Finsens forskningsprojekt s. 34.

28.9. Uffe østergård: Nationbuilding i Danmark

Nationdannelsesprocessen i Danmark fra 1600 til 1900. Forelæsningen rejser spørgsmålet om "Danmark" betegner en nordisk nationalstat eller de nationaliserede rester af et multinationalt imperium.

05.10. Hans Carl Finsen: Den intellektuelle og Gud, konge, folk, fædreland II (se I)

12.10. Hans Hauge: Nationalitet som religionserstatning


Go to Archive: Centre Calendars 1988-1995

Go to Archive:Centre Calendars 1996-2002

s


Updated 5 May 2003 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.