Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Previous Research Programme:

Følelsernes modernisering 1750-1900. Fornuft og følelse

(Danish version only)

Overgangen fra det feudale til det borgerlige samfund i Europa har i de sidste 20-30 år været genstand for en omfattende kortlægning af en række aspekter af overgangen indenfor forskellige forskningstraditioner fra kritikken af den politiske økonomi over offentligheds- og modernitetsteorier til mentalitetshistorien. Med vort program vil vi bidrage til studiet af et sådant aspekt.

Fra anden halvdel af 1700-tallet foregår der sideløbende med den voldsomme økonomiske, tekniske og sociale ekspansion en omlægning af individernes selvopfattelse til en af subjektivitet båret legitimitet. Ét - af flere - centre i den nye subjektivitet er en glidning fra en selvforståelse defineret ved "kald og stand" (Luther) til en selvforståelse båret af individets 'føleformer' i takt med, at begrebet om 'individet' konstitueres.

Overgangen er i flere traditioner blevet karakteriseret igennem begrebet modernisering. Heri sammenfattes en række af de processer, hvorigennem det privilegiebaserede feudale samfund omdannes til et markedsbaseret borgerligt samfund. Gradvis underlægges samfundet en rationel vækstlogik, som både nedbryder de feudale skranker, sætter individet fri og forlener det frisatte individ med en ny form for følelser. Men hvad der under én synsvinkel er ubetvingeligt, finder under en anden synsvinkel sted som en voldsom konflikt mellem fornuft og følelse. På den ene side betinger de to dimensioner hinanden. På den anden side udvikler de sig igennem en gensidig inddæmning - følelserne kræver deres ret, og fornuften sætter rammer for følelserne, så de ikke truer fornuftens sociale former. Det sker over en lang proces, der i første omgang (1700-tallet) blotlægger konflikten mellem fornuft og følelse, og som i næste omgang (18000-tallet) gradvis bringer en forsoning af konflikten.

Kategorien 'følelse' skal i denne rammelægning forstås bredest muligt - fra spontan impuls til affektivtfarvede, reflekterede erfaringer - idet det vil blive overladt til de enkelte projekter, programmet består af, nærmere at bestemme denne langt fra givne størrelse i forhold til allerede eksisterende, mere eller mindre klassiske teorier indenfor psykologi, psykoanalyse, filosofi etc. Dog ligger der i selve anvendelsen af ordet modernisering en forestilling om, at følelserne kun eksisterer historisk konkret, at de er en uhyre plastisk størrelse, der modelleres af de former, hvorunder de opfattes og kommer til udtryk, diskursivt 'italesættes', af de rammer, socialiteten lægger om følelseslivet (ægteskab m.v.), af selve handlingsmønstrene (ritualer, seksualvaner m.v.).

Vi kunne have kaldt vort program for 'moderniseringens følelser', for så vidt som én af pointerne er, at der under frisættelsen også skabes rum for radikalt nye modulationer af følelserne. Når vi ikke desto mindre har valgt at kalde programmet følelsernes modernisering, er det for at understrege, at følelsernes grundlag har været der forud i det feudale samfund, og at deres udvikling i en moderne tid finder sted under afvigende vilkår inden for de forskellege lag og klasser. Følelsernes modernisering sker ikke i samme former og forløb blandt bønderne (projekt I), i aristokratiet og det aristokratiserede borgerskab (projekt II) og i dannelsesborgerskabet (projekt III). Og moderniseringen sker ikke i samme skikkelse under partnervalget i ungdommen (projekt I og III) som under følelsernes bearbejdning i dødens ritualer (projekt IV).

I og med den følgeligt empirisk orienterede, historicerende ambition om at belyse konkrete kulturhistoriske udviklingsforløb vil bl.a. de indledningsvist nævnte forskningstraditioner udgøre et naturligt referencerum suppleret med de poststrukturalistiske indsigter, som den såkaldte "New Historicism" i den sidste halve snes år har indkorporeret i sin reaktivering af historisk orienterede forskningsprogrammer. Vi har afgrænset projektet tidsmæssigt til perioden 1750-1900. Hvad angår den nedre afgrænsning, giver den sig selv. Både den franske verdensmandskultur og den danske provinskultur befinder sig i netop den periode i en voldsom forvandling. Her sker spaltningen af fornuften og følelserne under den første modernisering, og her lægges grundlaget for de forsoninger, der gradvis samler de udspaltede former til en samlet karakterstruktur. Alle projekter har da også på forskellig måde deres afsæt i studiet af den periode.

Hvad derimod den øvre afgrænsning angår, har den en anderledes porøs status, der ikke skal blokere for tråde videre frem i vort århundrede. Når vi ikke desto mindre har afgrænset det til år 1900, er det, fordi de følelsesformer, der eksperimenteres igennem i 1700-tallet og udfoldes i 1800-tallet, på det tidspunkt har gennemspillet deres muligheder og stabiliseret sig i relativt faste karakterformer og socialkarakterer.

Individuelle projecter under programmet Følelsernes modernisering:

Projekt I. Steen Busck: Følelsesliv hos danske bønder 1750-1900

Projekt II. Peter Brix Søndergaard: Coquetterie og senibilité. Følelsernes omkalfatring i fransk malerkunst i sidste halvdel af 1700-tallet.

Projekt III. Jens Hougaard: Romantisk kærlighed og dansk romantik

Projekt IV. Johan Fjord Jensen: Følelsernes rum. Kirkegårdskulturer, historisk og geografisk


Updated 4 December 2000 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.