Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Mariane Hedegaard & Anne Marit Waade

Graffiti - i byen og på nettet.
Unges selv-ekspressive strategier i en globaliseret og netbaseret kultur; graffiti som eksempel.

Graffiti var vældig i vinden i 80’erne, men selv om den offentlige opmærk-somhed ikke rigtig har fulgt op på graffitikulturen, så lever graffiti stadig væk som en etableret del af den urbane undergrundskultur. Byens grå beton, tunneller, lokale stationer, tog og jernbanebroer dækkes med farverige malerier og kryptiske signaturer. Graffiti omfatter forskellige stilarter, teknikker og koncepter, og der er forskel på om du maler på tog eller på mur, om det er lovligt eller ej. Der dukker hele tiden nye crews op, og regler og værdier videreføres til nye, unge graffitimalere. Malerne rejser verden rundt for at se graffiti, sætte deres egne graffiti-aftryk samt hente ny inspiration til det, de laver derhjemme. Med internettet har graffitien fundet nye veje. Der har været en eksplosion af nye websites om graffiti, og undergrundskulturen har fundet en måde at præsentere sine egne billeder, formidle information, finde inspiration og etablere kontakter på tværs af sprog og landegrænser. De offentlige myndigheder ønsker mindst mulig opmærksomhed omkring graffiti for at holde den nede, og på den måde undgå hærværk på offentlig og privat ejendom.

Graffiti er en del af en global kultur, og den har skabt mode indenfor både kulturindustri og samtidskunst. Graffiti er etableret som varemærke indenfor den kommercielle kultur, og graffiti benyttes til f.eks. pladecovere, tøjmærker og reklame. Samtidig har "graffiti art" etableret sig som en egen genre indenfor samtidskunsten, og unge graffitmalere er blevet anerkendte kunstnere. Men graffiti er også et udtryksmiddel for almindelige unge mennesker, og vægmalerierne og togbillederne fungerer som måder at kommunikere med omverdenen og ikke mindst signalere og demonstrere overfor andre graffiti-malere og deres crews.

I lighed med andre ungdomskulturelle fænomen (for eksempel hiphop, rolle-spil, musik) indgår graffiti i et bestemt mediekredsløb og den står i spændingen mellem på den ene siden kommercielle, globale interesser og på den an-den side autonome, lokale netværksmilieuer.

Graffiti repræsenterer et tværfaglig forskningsfelt, og graffitiforskningen omfatter først og fremmest kunsthistoriske, psykologiske, sociologiske, kultur-analytiske, kriminologiske og ungdomskulturelle studier. I Skandinavien findes bl.a. Staffan Jacobsons ”Den Spraymålade Bilden” fra 1996 (ph.d.-afhandling ved Lunds Universitet) og Anna Skyum-Nielsen: ”Graffiti - en kriminologisk undersøgelse” (1987, Danmark). I maj måned kommer den norske kriminolog Cecilie Høigaard med en bog om graffiti i Oslo baseret på et omfattende interviewmateriale (”Gatens Billedgalleri”, Pax Forlag, 2002).

Projektets målsætning og metode

Målsætningen er delvis at fortælle noget om graffitiens nye veje online: både hvilke effekter og muligheder internettet giver for graffitikulturen og samtidig bruge graffiti som eksempel på, hvordan unge orienterer og udtrykker sig selv i en global og netbaseret kultur.

Projektet omfatter: 1) en undersøgelse af aktuel litteratur og internetsider, 2) indsamling af billedmateriale fra aktuelle graffiti-pieces i århus, samt 3) gen-nemføre kvalitative interviews med graffiti-malere i århus.

På bagrund af undersøgelsen vil vi skrive en bog om emnet. Vi ønsker at bi-drage med et nyt og aktuelt perspektiv på graffitien. Vi vil henvende os til en bred vifte af fagfolk og interesserede ved at udarbejde en populærvidenskabelige bog. Målgruppen for bogen er med andre ord både ungdomsarbejdere, lærere, forskere, studerende og andre med interesse for ungdomskultur, net-kultur og graffiti. Projektet blev påbegyndt den 1. februar 2002, og det forventes afsluttet i løbet af kalenderåret 2002.

Temaer for undersøgelsesarbejdet

Selv-ekspressive strategier i graffiti-kulturen:

Om hvordan malerne lærer at male, om hvordan de introduceres og fascineres af graffiti, om hvordan graffitien er udtryk for malernes selviscenesatte identitet og deres crews, samt hvordan graffiti er en form for kodet kommunikation mellem personer og forskellige crews, interne strukturer og point systemer (f.eks. lovlige og ulovlige steder, stjæle maling osv.) Disse selv-ekspressive strategier omfatter 1) hvordan malerne iscenesætter sig selv over for sig selv og over for de andre malere, samt 2) over for resten af samfundet og den tilfældige forbipasserende eller netbruger.

Graffitiens iscenesættelse af konkrete steder:

Graffiti-arbejde som site specific arbejde samt malernes personlige aftryk i det offentlige og urbane rum. Vi tager udgangspunkt i eksempler fra interview og konkrete pieces. Typisk er det beton og kedelige intetsigende murflader som forvandles til farverige og opsigtvækkende steder og lokaliteter. ”Non-places” forvandles til personlige scenarier. Spraymalingen lægger sig som en glinsende glasur over byens anonyme flader og upersonlige mødepladser.

Graffiti - flygtige billedoplevelser for den forbipasserende:

Graffiti i byrummet - set fra passageren og den forbipasserendes synsvinkel (med konkrete eksempler, f.eks. Kongsvang). Graffitien indgår i en særlig urban oplevelseskontekst, både hvad angår f.eks. skrifttegn, sociale handlingsmønstre og (trafikale) rum. Byen indebærer en række skrift-tegn-billeder: reklameskilte, avisoverskrifter, trafikskilte, tag, graffiti, prisskilte og gadeskilte. Byens facader reflekterer og spejler den forbipasserende: glasfacader, blank metal og store vinduer. Det at færdes i byen indebærer ofte også at være i transit, undervejs, i bus, bil eller tog, langs fortav eller ind og ud af huse, butikker, porter eller transporthalle. Mange af byens rum indebærer netop transport og bevægelse: tænk f.eks. på gaden, elevatoren, stationen, indgangspartiet, rulletrappen eller vejkrydset. Disse rum giver byen en særlig flygtig oplevelseskarakter.

Præsentation af graffiti-pieces på nettet:

Gadens billedgallerier transformeres på internettet, og i løbet af de sidste årene er der dukket op en række forskellige typer graffiti-web-sites op, bl.a. en del danske. Internettet er kommet til at spille en væsentlig rolle i graffiti-kulturen: dokumentation og forevigelse, formidling af information, etablering af netværk og personlige kontakter. Internettet forstærker graffitien som global undergrundskultur.

Graffiti i global kultur:

Graffiti er udtryk for urban, globaliseret ungdomskultur: i grænsen mellem det lokale og det globale, det personlige og universelle, og i grænsen mellem det kommercielle og autonome

Graffiti - hærværk eller livsværk?

Diskussion af etiske og kulturelle dilemmaer i graffiti-kulturen. På hvilken måde spiller graffiti-arbejdet ind i de unges sociale liv, uddannelse og identi-tetsdannelse? Hvad betyder det at langt det meste graffiti er ulovlig og ind-går som en del af kriminel aktivitet?

Ungdomskultur og myter om læring.

Undersøgelsen af graffitimalernes rekruttering, tilhørighed og oplæring er også tænkt som et bidrag i diskussionen om unges socialisering og læring i og udenfor sociale institutioner.


Updated 30 August 2002 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.