Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Britta Timm Knudsen

Kroppen i rummet Ny Dansk Dramatik

1) Kroppen i rummet.
2) Realismens genkomst i 90'ernes litteratur
(dansk, amerikansk, fransk).

Dette delprojekt har dels et teoretisk aspekt, hvor hovedvægten lægges påudviklingen af en mulig teori om forholdet mellem kroppen og rummet som et supplement til en forløbsorienteret dramaturgisk analyse af dramaet. Det skal gøres med udgangspunkt i semiotisk inspirerede teorier, der leverer materiale til at analysere netop kroppens forhold til figur, rum, og sprog. Inspirations-kilder er Bertolt Brecht (gestus og Verfremdung) og Antonin Artaud (det performative), Julia Kristeva (forholdet mellem krop som gestik, intonation, abjekt og sproget, le vræel) og Gilles Deleuze, hvormed jeg søger at formulere en dynamisk teori omkring relationen mellem billede og rum (i tre dimensioner: dybde, skalaforhold og posi-tioner), når disse ikke er under-ordnet en narrativ logik.

Dels et analytisk aspekt, hvor en vifte af forestillinger fra 90'erne vil blive gjort til genstand for nærmere analyse. Her vil jeg veksle mellem iscenesættere og dramatikere. Staffan Valdemar Holm med sit eksplicitte arbejde med fremmedgørelse i opsætningerne og sine radikale opsætninger af teater-klassikere (Akt uden Nåde og Don Carlos), Claus Beck Nielsen (både dramatiker og iscenesætter med sine forestillinger, der tenderer performans-genren, Line Knutzons eksplicitte arbejde med tiden og det absurd-moderne (Snart kommer tiden), Jokum Rohde (som det danske svar på Bernard-Marie Koltæs' helt nøgne og kuldslåede storbyuniverser med næsten helt abstrakte individer).

Det er en tese for projektet, at teatret i 90'erne både skal ses som en fort-sættel-se af, men ogsåsom en besindelse påde stiltræk, som modernismens første to faser bragte i arv til denne kunstart. Med det ekspressionistiske teater i 20'erne og 30'erne (Artaud og Brecht) introduceredes Gesammtkunstwerk-ideen, hvor alle elementer i iscenesættelsen bliver lige vigtige bærere af betydning, samtidig med distancen mellem krop og figur som spilleteknisk greb. Med det absurde teater sker der en reduktion af sproget og en "nedgradering" af kroppen. Reduktionen af kroppen og tømningen af rummet i det absurde drama skal ses som en vægring ved at give figuren nogen som helst diakron fylde (hverken psykologisk fylde eller myto-logisk tidslighed), hvorved den teaterstil peger påen teatralsk grundform (der sam-tidig ogsåer selvrefleksiv): kroppens tilstedeværelse her og nu påscenen. Jeg vil afsøge de udvalgte styk-ker for modernistiske elementer og samtidig æstetisk prøve at bestemme kroppens nye "tredie sted" mellem symbolsk repræsentation og reel tilstedeværelse.

Projektet er en del af et større SHF-projekt med titlen Betydende Former. Modernismens retorik (1998-2001). I projektet deltager 11 forskere med tilknyt-ning til universiteterne i ælborg, Odense, Kolding, København og ærhus. Mit delprojekt svarer til 7 måneders frikøb. Projektet kan besøges på web-adressen:

http://www.hum.auc.dk/fak/caelo/modernisme/modernisme.html

Realismens genkomst i 90'ernes litteratur
(dansk, amerikansk, fransk).

Hælæne Cixous har engang sagt: "Jeg ville gerne skrive som en maler. Jeg ville gerne skrive som at male". I denne sætning ligger en af realismens vildeste drømme: netop at fåskriften til selv at være performativ og ikke repræsenterende deskriptiv. Det interessante i udsagnet er, at performativiteten udtrykkes i skriftens visualiserende evne.

Mit delprojekt vil arbejde med at finde frem til forskellige realismeformer i den aktuelle litteratur ud fra den grundantagelse, at disse realismer ikke skal anskues som naivt mimetiske, men at de skal ses påbaggrund af det 20. århundredes avantgarde-modernistiske bevægelser.

Litteraturhistorisk kan man arbejde med forskellige realismeepoker siden Det Modernes gennembrud med Charles Baudelaires Les Fleurs du Mal og Gustave Flauberts Madame Bovary - begge fra 1857. Emile Zola forsøgte som den første at anlægge naturvidenskabelige parametre for sit romanprojekt for at ar-bejde med årsags-virkningsforhold og determinismer (socio-biologiske) i kunsten såvel som i naturen. Henrik Ibsens teatrale realisme kan ligeledes anskues som en symbolsk form, der søger at gøre psyko-biologiske determinismer synlige. Marx, Freud og Darwin var de teoretikere, der låtil grund for det, man i senere teoridannelser har kaldt den forgæves jagt på "årsagernes årsag".

Det 20. århundredes markante fokusering påsprogets rolle i omverdenserfaringen indenfor både teori og kunst har været læst (med rette) som et brud med den positivistiske og metafysiske jagt på "årsagernes årsag". Realisme er blevet betragtet som en genre, hvori determinismer af enhver art (biologiske, psyko-lo-giske, sociale) er sat under lup.

I dette delprojekt er det hensigten dels at revurdere realismekategorien i lyset af Maurice Merleau-Pontys perceptionsfænomenologi og Gilles Deleuze's transforma-tions-æstetik. Dels at påvise, at man egentlig ikke kan arbejde med en absolut mod-sætning mellem modernisme og realisme i dette århundrede.

Således er modernismens klassikere (den engelske og amerikanske modernis-me i 10'erne og 20'erne, dadaismen, surrealismen, den nye franske roman, 60'ernes skrift-tematiserende eksperimenter og de metafiktive postmoderne romaner i 80'erne) langt mere realistiske end først antaget. (Jvf. Tania ¯rums arbejder med amerikansk og engelsk modernisme set i realistisk perspektiv og mit eget arbejde med Alain Robbe-Grillet i perceptions-realistisk perspektiv). Ligeledes er realismen langt mere skriftbevidst end før antaget (jvf. Søren Schous bemærkninger om de nyrealistiske forfattere i 60'erne: Christian Kampmann, Anders Bodelsen og Henrik Stangerup i Historier om nyere nordisk litteratur og kunst, 1999).

Det er en tese for projektet, at vi her i 90'erne kan iagttage opkomsten af en ny form for realistisk litteratur, der (igen) sætter referentialiteten pådagsordenen alt imens en 60'ermodernistisk arv vedgås. Det er ligeledes en tese, at denne referen-tialitet genindskrives, ved at teksterne iscenesætter kroppenes forankring i en kon-kret verden som en erfaring, der tages med "over" i sproget ofte som et visuelt-perceptivt lag. Reartikuleringen af et kropsligt erfaringsrum skal ikke forstås som et forsøg påat komme ÒbagomÓ eller hinsides sproget, men som et forsøg på at skabe rum i teksterne, hvori det kropslige møde mellem verden og krop foregår.

Mødet mellem verden og krop artikuleres påto niveauer: både internt i teksterne, og som et møde mellem læser/tilskuerkrop og tekstuel/visuel verden. Det er især i relationen mellem læser og tekst, at det nye ligger i 90'ernes realisme. Således arbejdes der i teksterne med forholdet mellem krop og umiddelbar omverden, og denne intratekstuelle binding kan ses som parallel til bindingen mellem læser og tekst.

Tesen er, at teksterne bevidst arbejder med læserens relation til værket. Ikke længere tematisk/æstetisk som i de metafiktive eksperimenter (Merete Pryds Helle: Bogen, Sven Holm: Dame Diam), men ved at berøre læseren direkte - ofte gennem lavkulturelle genrelån. Enten ved en affektiv påvirk-ning af læseren (gennem horror, porno eller melodrama): Linda Williams' mimicry-begreb er her i højsædet samt Gilles Deleuze's begreber om affekt og percept. Eller ved et spil mellem nærhed og distance (Brechts gestus og Verfremdungsbegreb skal her genlæses), ved at appellere til læserens med-fortolkning og reserverede distance. Dette kan for eksempel opnås ved at arbejde med kontradiktoriske genrer (tragik og farce), der producerer modsatrettede følelser.

Endnu en tese for projektet er, at realismen grundlæggende artikuleres påto forskellige måder. Dels som en afsøgning af den fænomenologiske og per-cep-tive binding til en umiddelbar omverden og dennes æstetisk produktive dimension. En række tekster kan her gøres til genstand for analyse: Helle Helles: Hus og Hjem; Jan Sonnergaard: Radiator. Simon Fruelund: Mælk; Bent Vinn Nielsen: Realiteternes verden; samt Preben Major Sørensens metamorfosiske og magiske realisme i Bevægelser i mørket, samt Marie Darrieussecq: Truismes.

Dels som en afsøgning af realismen som en traumatisk indskrivning påkroppen (Hal Foster: The Return of the Real; Elisabeth Bronfen: Hysteria and its Di-scontents; Julia Kristevas begreb om "le vræel" og Antonin Artauds "grusomhedens teater"). Denne form for reelle-realisme sætter ofte den sårede eller molesterede krop i scene. Her vil jeg arbejde med den amerikanske kvindelige detektivgenre, der i en blanding af metropolgotik, melodrama og horror sætter focus påkroppens grænser og disses erosion: Susanna Moore, In the Cut, Jennifer Shute: Sex Crimes, Sarah Dunant: Transgressions. Men ogsåAnne Garretas mere litterære form for ÒdrabÓ: La Dæcomposition og forfatter-antologien Farvel og Goddag med de allernyeste bidrag fra forfatterskolen, der i visse bidrag arbejder eksplicit med kropsgrænsernes opløsning.

Det er altsåprojektets mål at forfølge og dokumentere tesen om de to veje, som rea-lismebestræbelserne går i 90'ernes litteratur. Den ene afsøger krop-pens binding til en umiddelbar omverden. Den anden arbejder med krops-grænsernes erosion eller kroppens metamorfose enten som voldseksplosion (USA) eller som æstetisk-dynamisk effekt (DK, Frankrig).

Dette projekt Det humanistiske forskningsprojekt Realitet, realisme, det reelle i visuel optik løber over perioden 1. april 1999-1. okt. 2002 og financieres af Freja-midler. Projektet er konstitueret som et tværfagligt projekt "uden mure", hvor forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Uni-versi-tet Odense bidrager med film-, fotografi-, litteratur-, kunst-, musik- og kul-tur-videnskabelige delprojekter. Projektet kan besøges påweb-adressen:

http://www.hum.au.dk/nordisk/realisme


Updated 23 November 2000 by csc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.