Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Christa Lykke Christensen

Mode, massekultur og perceptionsformer i det 20. århundrede

Beskæftiger man sig med mode, får man indblik i ikke blot de tendenser, der på forskellige historiske tidspunkter har præget en bestemt måde at iscenesætte kroppen på, men også i de mere overordnede kulturelle strømninger, som moden både er et produkt af og ofte også en æstetisk forudgribelse af. Ved at sætte fokus på moden åbnes en indgang til at beskæftige sig med spørgsmål, der vedrører dannelsen af kulturelle normer, omgangs- og perceptionsformer. Moden kan nemlig betragtes som et særligt æstetisk erfaringsfelt, der præges af og indgår i et dynamisk samspil med andre kulturelle fænomener.

Moden er siden renæssancen blevet repræsenteret af samfundets toneangivende lag, og ved at være knyttet til storbyen, i Europa Paris, i Danmark København, har moden udgjort et fascinationselement, der rummede 'det nye' og moderne. Netop denne modens inkarnation af både det sidste nye, det flygtige NU og det karakteristisk moderne gør moden til et modernitetens tidsspejl, der i ligeså høj grad som billedkunst, litteratur, musik og arkitektur kan belyse den moderne kulturs måder at opfatte verden og sætte den i scene på.

I løbet af det 20. århundrede sker imidlertid en række forskydninger med hensyn til modens repræsentative funktion i forhold til både klasse, køn og krop; forskydninger, der bl.a. udspringer af udbredelsen af massemoden, og hvis konsekvenser træder særlig markant frem fra ca. midten af 1960'erne.

Hvor moden indtil dette århundredes begyndelse repræsenteredes af først adelen, så borgerskabet, da giver muligheden for masseproduktion af standardiserede modeller stadig flere økonomisk adgang til billigere produkter, hvorved moden udbredes som et æstetisk-visuelt fascinationsfelt for tendentielt alle.

Tabet af den stands- og klassemæssige repræsentativitet modsvares til gengæld af bibeholdelse af mode-diktatet - kravet om stil, om over-holdelse af de til enhver tid gældende normer for, hvordan man klæder sig moderne og smagfuldt. Demokratiseringen af moden modsvares altså af det enkelte individs afgrænsningsproblematik, af behovet for at forstå sig som individuelt forskellig fra andre, med en egen personlig stil.

Det er omkring denne perspektiverende dobbelthed af distinktion og homogenisering, at min analyse af det 20. århundredes mode skal udfolde sig. Således bliver dét, som alle kan købe, det normsættende 'nye', samtidig med at moden skal demonstrere, at man tilhører dét sociale lag, eller rettere den gruppe i samfundet, som har sans for at klæde sig i forhold til modens forskrifter. Op gennem århundredet udskiftes den ene mode-nyhed med den næste i et accelererede tempo, således at moden fra omkring midten af århundredet differentieres i et utal af moder, som ikke repræsenteres af nogen privilegeret klasse, men er tilgængelig for og bæres af de brede masser. Resultatet ser vi i dag, hvor det er vanskeligt at repræsentere andet end sig selv og de normer, der snævert knytter sig til den gruppe, man forstår sig som del af, og hvor det desuden er vanskeligt overhovedet at lancere en modemæssig nyhed og derfor heller ikke længere lader sig gøre at udstikke ét æstetisk ideal.

Det betyder på den anden side ikke, at der ikke længere eksisterer en normativitet indenfor modens regi. Modens 'magt' har vel sjældent været større end nu, hvor det er vanskeligt at tænke udover moden, ja, hvor tendentielt alt hele tiden reflekteres æstetisk. Et af projektets mål vil være at undersøge, hvor og hvordan denne æstetiseringstvang opstår, udbredes og bliver en normsættende faktor.

Således er det i dag fremfor alt modens skift, der kendetegner modebilledet. Moden abonnerer på alt i både nutid og fortid, og den lanceres overalt. En sådan globaliserende og homogeniserende tendens ser jeg som medvirkende til, at begreber som stil, smag og livsstil bliver mere almene referencer, og at det i højere og højere grad bliver indenfor æstetiske rammer, man gør sine erfaringer. Fremfor religiøse, moralske eller politiske referencer indgår æstetiske værdier som afgørende, ikke blot for den enkeltes 'mening' med sit liv, men også i globalt perspektiv -tydeligst med udviklingen indenfor de visuelle medier.

På den baggrund vil jeg se de seneste års forøgede modeinteresse (på forbrugssiden) i forlængelse og som en foreløbig kulmination af den generelle udvikling i de æstetiske rationalitetsformer og formaliserings-bestræbelser, sådan som de er kendetegnende for hele det 20. århundrede.

Udviklingen af dette århundredes æstetisk nye og moderne mode har været afhængig af konfektionsindustriens krav til rationaliserende fremstilling, og som del af det massekulturelle felt har den, i reklamemæssigt salgsøjemed, måttet tilpasses den jævne, populære smag, formmæssigt udtrykt i enkelheden. Social status, alder, køn kan derfor ikke længere umiddelbart aflæses i tøjets snit, farver og materialer. Den nye, 'tvangfri' mode, hvor kroppens bevægelighed er blevet et væsentligt element, indebærer, at kodningen af de signaler, en person udsender, må basere sig - ikke på tøjet alene, men på samspillet mellem krop og tøj.

Det er derfor et af projektets hensigter at undersøge kroppens status, i det øjeblik den ikke længere opfattes som 'helligt' område, bærende sin påklædning efter faste overleverede og socialt indstiftede mønstre, men bliver et særskilt æstetisérbart felt. Da det ikke længere primært drejer sig om at iføre sig det tøj, der passer sig for den sociale status, man repræsenterer, men om at skabe sig sin egen individuelle stil, hvor både tøj, gestik og stemmeføring underlægges det æstetisk kritiske blik og sessom del af det totale look, sker der en stigende abstraktgørelse af kroppen. Kroppen opfattes som et bevægeligt billede, og den æstetiske selvrefleksion sætter sig igennem som en tvang til at fremstille sig som billede, som et permanent foranderligt visuelt udtryk - et forhold der kan aflæses i århundredets stadigt mere differentierede former for kropsiscenesættelser.

Denne visuelle foranderlighed er bl.a. kommet til udtryk i, at opøvelsen i modens æstetiske formsprog op gennem århundredet på skift har skullet understrege forskellige idealer: skønhed, det fashionable, det ungdommelige, seksuel frigjorthed, venstreorientering, sundhed osv. Med de seneste års udvikling i retning af, at modedyrkelsen i sig selv bliver en livsstil, radikaliseres 'kravet' om at fremstille sig som bevægeligt billede, idet livsstils-moden lægger op til, at man potentielt skal kunne beherske alle idealer på én gang - tilpasset den situation, man befinder sig i. Det vil være et af projektets hensigter at undersøge karakteren af denne normativitet, som både udfolder sig omkring disse nye modetendenser og omkring fænomenet 'livsstil' generelt.


Updated 23 November 2000 by csc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.