Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Exe Christoffersen

Deadline: Baseret på Anton Tjekhov's Mågen

Der er forskelle og ligheder mellem æstetiske og videnskabelige (begrebslige) vidensprocesser og former. Projektet søger en fremstilling, kritik og praktisering af disse forhold.

Jeg vil analysere forskellige kunstneres egen behandling af den kreative proces, f.eks i form af arbejdsdemonstrationer. En anden synsvinkel handler om, hvordan kritikeren videnskabeligt fremstiller den kunstneriske proces analytisk og muligheden af forskellige typer samarbejde med kunstnere omkring poetik.

Hvilke potentialer ligger der for kunstvidenskaben i at kunne springe mellem praktiske og videnskabelige diskurser? Hensigten er her at skabe grundlaget for en organisk krops-tænkning uafhængigt af såvel tilskueren som af kravet om et kunstnerisk produkt sammen med en analytisk praksis. Teaterhistorisk er dette princip funderet i Stanislavskijs de fysiske handlingers metode, som netop er en abstraktion (glemsel) fra betydningsdannelsens (tilskuerens) niveau. Denne tendens i moderne teater svarer til en forskydning i dele af teaterkunsten fra "hvorfor" til "hvordan" og rummer en form-funktions orientering og interessen i at nyformulere forholdet mellem værk og verden. Det sker inden for performance-kunsten fra 60'erne, med udgangspunkt i en kreativ praksis i arbejdet med perception og sansning, som Kirsten Dehlholm og Hotel Pro Forma er den danske eksponent for. Hvad sker der, når tilskuerens synsvinkel er vertikal (fugleperspektivisk)? Hvordan ser verden ud fra dværgens synsvinkel (frøperspektivisk)? Hvordan adskiller en tvilling sig fra spejlbilledet? Hvad sker der, når øjet ikke er i stand til at skelne mellem flade og rum? Hvilken mytisk indsigt og skjult viden rummer forskellige fritidsaktiviteter i en provinsby i Jylland? Ofte er der tale om polyfonier uden et centralt skabende subjekt og uden centralt perspektiv, men eksempelvis med et registrerende fugleperspektiv uden forklarende overblik. Eller en sammenvævning af en række forskellige

ikke-redundante stemmer, hvor teksten naturligvis i sig selv er en repræsentation, men behandles som (det vil sige iscenesættes) som et selvstændigt levende materiale. Ofte er der ikke tale om en opførelse af teksten, men om en udstilling. Hotel Pro Forma placerer tilskueren i en situation, hvor denne ser og oplever det med en særlig optik. Virkelighedens metafysiske dimension udstilles.

Projektet handler således i høj grad om en reformulering af de fysiske handlingers metode, i lyset af ny æstetisk og kreativ teori og praksis. Et delprojekt vil dreje sig omkring en analyse og fremstilling af Hotel Pro Formas værkproduktion, som en form for genfortælling eller gendigtning. Under alle omstændigheder en transformation fra proces til tekst.

Den overordnede ramme for projektet består af en indstudering af Anton Tjekhovs drama Mågen. Processen skal organiseres med henblik på en forestilling, som en indvielse af teatersalen på Langelandsgade, september. Sommeren 1997 er netop hundredeåret for grundlæggelsen af Moskva Kunstnerteater og Stanislavskijs arbejde med Mågen. Arbejdet skal i praksis afprøve Stanislavskijs de fysiske handlingers metode og forskellige performance-teknikker. Forestillingen vil således arbejde med en dramatisk fiktion (skuespillernes indre liv som var Stanislavskijs mærkesag) og en optisk illusion i forlængelse af traditionen fra barokkens trompe l'oeil til Laterna Magica og Hotel Pro Forma.

Med dette projekt sættes altså fokus på rammesætning for kunstnerisk virksomhed og på teatrets tilblivelse. I foråret '96 har jeg samarbejdet med en række kunstnere, som hver især har givet deres bud på Tjekhovs Mågen: eksempelvis med Kirsten Dehlholm, hvor Mågen er blevet "set" i et fugleperspektiv og teaterinstruktøren Henrik Sartou, som har givet et bud på stykket ud fra en romantisk teateropfattelse. Scenografen Maja Ravn har arbejdet med rum, flade, dybdeperspektiv og optisk bedrag og lysdesigner Jesper Kongshauge med lysets rumskabende virkning. Endelig har jeg lavet arbejdsdemonstrationer over øvelser og teatergreb inspireret af Mejerhold og Artaud og dermed etableret et teknisk grundlag for den videre indstudering af Mågen.

Tematiske betragtninger

Mågen handler om en teaterforestilling, som bliver til, opføres, diskuteres, bliver til erindring og glemmes. Personerne i stykket søger efter de tabte værdier, den tabte mening og evnen til at udtrykke sig, de søger svar på livet gennem kunst. I den forstand er faktisk alle personer i teksten optaget af poetik. Personerne svinger mellem pathos og ironi. På den ene side taler alle om den store lidelse, på den anden side lever de med tabet med en ironisk distance. Stykket som helhed bliver da en tematisering af kunstnerisk fremstilling, kunstens formål og tekniske greb. Stykket svinger mellem at bruge romantiske symboler og barokke metaforer. Udtrykket "Mågen" er snart symbol og snart metafor. På den måde er Tjekhov selv ude i en afsøgning af en ny form for dramaturgi og fremstillingsmåde.

Personerne lider over tabet af meningen. De søger hjælp i en umulig kærlighed, i en søgen efter mesterværket, i en selvrealisering i kunsten og frem for alt i "teatret", som det centrale sted for nærvær og mening. Dog giver Tjekhov også denne mulighed et ironisk anstrøg. Ninas "kunstneriske kald" og Konstantins iscenesatte selvmord er på ?n gang komisk og tragisk. Stykket stiller en række spørgsmål: Er kærligheden eller troen kunstens forudsætning og undertekst? Er kunsten en genskabelse af en tabt identitet? Hvad er forholdet mellem "sjælen" og kunstens "nye former"? Er kunstens bliven værk samtidig et tab af identitet og kærlighed?

Teatret i Mågen er under tilblivelse og er derfor en nomadisk æstetik uden centrum. Det er en nedtælling til deadline: mødet med tilskuerne. Mågen opløser den traditionelle enhedslige dramaform og dermed en direkte repræsentation. Det betyder, at teksten er en polyfoni: hvert akt taler med sin stemme. Det er fire meget forskellige akter som overskriftsagtigt kan fortolkes som poesiens blå rum (Konstantin), komediens gule rum (Trigorin), tragediens sorte rum (Arkadina) og metafysikkens røde rum (Nina). Beskæring, synsvinkel, stemning og spillemåde vil være forskellige i disse fire akter.

Mågen i mågen i mågen...

Fremstillingsmæssigt bruges forskellige genrer fra det tekst-fortolkende, det visuelle og det organiske teater. Kort sagt mellem Stanislavskij, Mejerhold, Artaud, Barba og Dehlholm. Overordnet ser jeg metaforen: "teatret som et tomrum" i forlængelse af Konstantins teater i teatret. Tilskuerens blik på teatret rummer en uendelig dybde i form af en uendelig rammesætning. Slutpunktet er mødet mellem "døden" og "skuespilleren" i et punkt eller en linie, som kunne kaldes Deadline eller det tomme rum. Igen er det Konstantins selvmord over for Ninas "kald", som kan fortolkes følelsesmæssigt og rumligt: en begyndelse.

Dramatisk er Mågen en slags kommentar eller overmaling af Shakespeares Hamlet ligesom Heiner Müller Hamletmaskinen (1977) er det. Personkonstellationen, konflikterne og tematikken går igen. Det er et forhold, som er vigtigt. Vi lader stykket foregå i et teater (som et optisk bedrag) og betoner dermed den barokke baggrund. Desuden er der en række personer, som lader sig profilere via Shakespeare. Både Hamlet og Hamletmaskinen er vigtige inspirationskilder i udarbejdelsen af et storyboard, hvor selve teksten vil være beskåret og med muligheder for kommentarer og overmalinger.

Tilskueren

Fremstillingen må gribe tilskueren og lege-flytte-manipulere med teaterbegrebet ved med dias og video at skabe det svævende teaterrum i rummet. Tilskueren bevæges i kraft af optiske bedrag skabt af dias på flytbare skærme. Det gælder også det lydlige rum, som har sin egen teatrale virkelighed: Koret skaber heste, hunde, frøer, musik, sang mv. Ligeledes danner lyset en kulisse, hvor skærme lynhurtigt kan overmales med forskellige farver. Ved at gribe i teatrets og sansningens historie skabes der rum for sansningens tænkning og mangfoldighedens muligheder.


Updated 23 November 2000 by csc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.