Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Erik Hallager

Forseglede administrative dokumenter i det mykenske Grækenland

I bronzealderens Grækenland opererer man traditionelt med tre kulturer: den minoiske på Kreta, opkaldt efter Knossos paladsets legendariske hersker, Minos, den kykladiske, opkaldt efter Kykladerne i det græske øhav samt den helladiske på det græske fastland. Kronologisk inddeles disse i tre hovedperioder: tidlig, som groft set dækker 3. årtusind, mellem, som dækker perioden ca. 2000-1700 og sen, som dækker den seneste del af bronzealderen ca. 1700-1050 f.Kr. Den sen-helladiske periode er bedre kendt under navnet den mykenske periode, der har fået navn efter Mykene, som var hovedborgen på det græske fastland.

I slutningen af 3. årtusind var der både på Kreta og fastlandet begyndt at udvikle sig en bykultur, hvor vi finder de tidligste direkte vidnesbyrd for administration i samfundet: brugen af segl. Døre til magasinrum, forrådskar, kister m.m. er blevet lukket med snor og ler og derefter forseglet gennem indstempling af seglsten. Når forseglingerne blev brudt, blev de ikke kasseret, men derimod samlet, formodentlig med henblik på at registrere, hvor ofte autoriserede personer havde haft adgang til magasinrummene. På dette tidlige tidspunkt er det endnu kun seglene, der fortæller os noget om de administrative behov, idet skriften endnu ikke var taget i brug i det ægæiske område.

Udviklingen mod et urbant samfund blev brat afbrudt på fastlandet, da et nyt folk, grækerne, trængte ind omkring 2100 f.Kr. På Kreta fortsatte udviklingen derimod, og i begyndelsen af 2. årtusind finder vi de første paladser og større byer. Det er også fra denne tid vi kender den tidligste skrift på Kreta, hieroglyfferne. Ordet hieroglyffer er dog misvisende, idet skriften er en stavelsesskrift, som består af knap 100 forskellige tegn. De tidlige paladser på Kreta blev alle ødelagt ved brandkatastrofer omkring 1700, og takket være disse brande har vi dele af paladsernes arkiver bevaret. Under ødelæggelserne blev de sol-tørrede tavler og forseglinger brændt til terrakotta. Forseglinger fra disse tidlige paladser er fundet i større mængder på paladserne i Phaistos, Moastiraki og Malia, og de består hovedsageligt af ìdirekte forseglingerî som i den tidligere tid. Kort før de store ødelæggelser o. 1700 begyndte man på Kreta at anvende et andet skriftsystem, der er blevet kaldt Linear A. Også denne er en stavelsesskrift og den er ligesom ìhieroglyfferneî endnu ikke tydet. Med skiftet fra hieroglyffer til Linear A og med overgangen fra den gamle til den ny paladstid (ca. 1700-1450) på Kreta ser vi også en radikal ændring i anvendelsen af segl. Mange nye typer af forseglinger dukker op, og de gamle forsvinder næsten totalt.

Afslutningen på den ny paladstid markeres ligesom den gamle paladstid over hele øen af store brandødelæggelser, hvorved dele af såvel paladsernes som de store villaers administrative arkiver blev bevaret for eftertiden. I min afhandling The Minoan Roundel -and other sealed documents in the Neopalatial Linear A administration gennemgik jeg de godt og vel 2.100 administrative forseglede dokumenter, der findes fra den ny paladstid på Kreta. Disse dokumenter, som for ca. 3/4 vedkommende var udgravet i begyndelsen af århundredet, har naturligvis været behandlet i den tidligere videnskabelige litteratur, men stort set har disse undersøgelser drejet sig om enten indskrifterne eller seglmotiverne. Dokumenterne havde aldrig været genstand for en systematisk undersøgelse som arkæologiske genstande, hvor fundomstændigheder, typebestemmelser, undersøgelser af lertyper, polering, fingeraftryk, typer af pren brugt til indskrifter, måden segl var indstemplet på, indskrifter og seglmotiver osv. indgik som et naturligt hele. Som et resultat af disse undersøgelser blev det muligt at opdele den ny paladstids forseglede dokumenter i fem hovedtyper (rondeller, noduli, pakkenoduler, hængende et-huls-noduler og hængende to-huls noduler) og fremsætte begrundede formodninger om hver types anvendelse. Rondellerne synes at have fungeret som kvitteringer i administrationen, noduli som en slags ìtilgode-sedlerî, pakkenoduler har forseglet skriftdokumenter på pergament, mens de hængende et-huls noduler sandsynligvis har været hæftet til dokumenter af papyrus. Den sidste type, de hængende to-huls noduler, har sandsynligvis fungeret som ìidentifikationsmærkerî påhæftet transportable varer. En nøjere præsentation af typerne og anvendelserne findes i SFINX 1996, s. 3-8.

I tiden omkring eller måske kort tid før 1450-ødelæggelserne på Kreta kan man på fastlandet se antydninger af, at et bysamfund igen er ved at udvikles, og det er tydeligt i det arkæologiske materiale at spore den mykenske kulturs udbredelse i ægæerområdet og på Kreta i 1300- og 1200-tallet f.Kr. Mykenerne var et græsk-talende folk, og deres skriftsystem, Linear B, er fundet på lertavler med administrative optegnelser på paladserne i Mykene, Tiryns, Theben og Pylos på fastlandet og på Knossos og i Khania (datidens Kydonia) på Kreta. Også disse paladser blev udsat for brandødelæggelser gennem 1200-tallet, hvorved vi også har fået dele af de mykenske administrative arkiver med tavler og forseglinger overleveret.

Situationen for de forseglede dokumenter fra mykensk tid minder forskningsmæssigt meget om den tilsvarende minoiske: dokumenterne har været undersøgt enten for indskrifter (som alle er fyldestgørende publiceret) eller for seglmotiver (som er mangelfuldt publiceret), men ikke som arkæologiske genstande. De få undersøgelser, der er foretaget på området, viser markante forskelle i de typer af forseglede dokumenter, som anvendtes af henholdsvis minoerne og mykenerne, idet tre af minoernes hovedtyper (rondeller, pakke-noduler og hængende et-huls noduler) gik ud af brug, mens mykenerne til gengæld indførte en eller to nye typer. På et andet punkt udviser de minoiske og mykenske forseglinger også forskel, idet de mykenske forseglinger ofte er indskrevet med mere udførlige oplysninger, end dem vi finder på de minoiske.

Eftersom den mykenske skrift, Linear B, er tydet og kan læses, burde indskrifterne kunne være til stor hjælp til forståelse af dokumenternes funktion. På de minoiske dokumenter, der er indskrevet med Linear A, som ikke er tydet, er det nu fuldstændigt klart, at det er forskellige typer af indskrifter vi finder på de forskellige typer af forseglede dokumenter. Men på grund af den manglende typologisering af de mykenske dokumenter, har en tilsvarende undersøgelse aldrig kunnet gennemføres for disse dokumenters vedkommende.

En total-undersøgelse af de mykenske forseglede dokumenter, som arkæologiske genstande betragtet, vil derfor forhåbentlig kunne øge vor viden og forståelse af ikke blot det mykenske administrative system, men måske også gennem tilbageslutninger kunne øge vor viden om det minoiske administrative system. F.eks. ville man kunne tænke sig, at typen af skriftlige oplysninger på de mykenske dokumenter, der fortsætter fra minoisk tid, vil give grundlag for en bedre forståelse for de tilsvarende skriftlige oplysninger på de minoiske dokumenter.

Sammenlagt kendes der godt 1.000 forseglede dokumenter fra mykensk tid. En gennemgang af disse på græske og britiske museer og efterfølgende data-base behandling, udgør rygraden i projektet. Studierne af forseglingerne finder først sted i marts-maj, hvorfor det endnu er for tidligt at sige noget konkret om, hvad undersøgelserne vil kunne munde ud i. Det eneste samlede fund af forseglinger, jeg endnu har haft mulighed for at studere i detaljer (60 noduler fra Theben), synes at bekræfte de store forskelle mellem minoisk og mykensk brug af segl, men også at give en antydning af, at mykenernes brug af segl er mere varieret og omfattende end hidtil antaget.

Projektet, som startede 1. september 1996, løber over to år og er finansieret af Carlsbergfondet. Bevillingen til projektet er knyttet til Center for Antikstudier og administreres gennem Institut for Klassisk Arkæologi.


Updated 23 November 2000 by csc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.