Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Hans Fink

Natur og moral

Mit projekt er et filosofisk projekt og som sådan vanskeligt at beskrive kort og foregribende. Der er tale om, at jeg vil sammenfatte og videreudvikle tanker, jeg i de sidste 20 år har gjort mig om natur-filosofiske og moralfilosofiske emner og om sammenhængen i mellem dem.

Jeg opfatter filosofi i en meget bred forstand som en aktivitet, alle udøver - mere eller mindre bevidst og mere eller mindre godt. Udskillelsen af filosofien som et særskilt fag på linie med andre fag er på den ene side en nødvendig realitet, men på den anden side en problematisk realitet, fordi den tendentielt lader filosofien lukke sig om sig selv og afskære sig fra de nutidige før-filosofiske spørgsmål og sammenhænge, som den efter min mening først og fremmest får sin mening fra. Jeg vil derfor forsøge at stille filosofiske spørgsmål, som de kunne rejse sig af nutidige problemfelter med skyldig hensyntagen til de historiske -herunder filosofihistoriske - sammenhænge, som de uundgåeligt også indgår i. Filosofiske spørgsmål ser jeg her som begrebsmæssigt reflekterede spørgsmål om helhed og orientering.

Forholdet mellem natur og moral er en urgammel og egentlig altomfatende problematik. Mit problem er hvorledes den dels stiller sig og dels bør stilles i dag. Jeg regner med at samle mine overvejelser i en bog i tre dele, der behandler henholdsvis naturbegrebet, værdibegrebet og moralbegrebet. (Jeg har tidligere givet et andet kort omrids af projektet i slutningen af "Postmoralitet og neonaturalisme" i Grænser for rationalitet, 1987.)

Jeg vil tage udgangspunkt i det faktum, at menneskesamfundene er i vildrede med deres praktiske og teoretiske omgang med naturen. Det er så velkendt, at banaliteten af det er blevet en trussel i sig selv. Produktivkraftsvækst og destruktivkraftvækst har været sammenvævet, således at menneskeartens uhørte biologiske succes målt på vækst i befolkningstal med eller uden varsel vil kunne udløse en tilintetgørende biologisk katastrofe for menneskearten og de fleste andre aner. Og selv uden at denne mulighed tages i betragtning er succeshistorien som bekendt ikke kun en succeshistorie. Ressourceudtømningen og produktionens globale bivirkninger på klimaet, fødekæderne og organismernes immunforsvar hører med til billedet, som enhver fjernseer ved det og stort set må fortrænge det.

Alt dette viser også, at vor tænkning om naturen er i vildrede. Naturvidenskaben og de udnyttelsessammenhænge, som den indgår i, har været med til at skabe problemerne; men er også omend selvfølgelig i mere eller mindre ændret skikkelse et omdrejningspunkt for ethvert forsøg på en omstilling. Spørgsmålet er imidlertid, om vi egentlig i øjeblikket har bare forudsætningerne for en sammenhængende videnskab om naturen snarere end blot en række delvist forbundne forsknings-traditioner om alt muligt. Der tales meget om et paradigmeskifte i naturvidenskaben; men det er for tidligt at sige noget om, hvad det egentlig beløber sig til. Og under alle omstændigheder er både det praktiske og det teoretiske naturforhold præget af stor begrebsmæssig uklarhed og forvirring.

Ifølge Raymond Williams er naturbegrebet det mest komplekse begreb i sproget. Jeg vil forsøge så klart som muligt at udrede noget af denne kompleksitet ved at udanalysere fem forskellige naturbegreber, som væver sig ind i hinanden i vor dagligdags, videnskabelige og filosofiske omgang med ordet 'natur'. Den vigtigste sondring er for mig sondringen mellem uafgrænsede og afgrænsede naturbegreber, mellem natur som totalitetsbegreb og som modsætningsbegreb. De afgrænsede naturbegreber kan igen underinddeles i dem, der stiller naturen i modsætning til det overnaturlige, og dem, der stiller naturen i modsætning til det unaturlige. Disse sidste findes i tre hovedudgaver, der opfatter naturens modsætning som henholdsvis det menneskeskabte i al almindelighed, det særligt kunstfærdige eller kunstige og det, som unddrager sig naturvidenskabelig beskrivelse. Denne inddeling giver i alt fem helt forskellige, men indbyrdes forbundne naturforestillinger. Formålet er imidlertid ikke blot analytisk og beskrivende, men også at vise, at alle afgrænsede naturbegreber er modsigelsesfulde og problematiske. Kun et altomfattende og uafgrænset naturbegreb, som det findes i en række naturalistiske traditioner lader sig anvende konsekvent. Det er hensigten direkte og indirekte at argumentere for uomgængeligheden og frugtbarheden af et sådant naturbegreb og at efterprøve en række virkninger af at tage det som udgangspunkt for forståelsen af f.eks. økologiske og videnskabsteoretiske problemstillinger. En filosofisk afklaring er aldrig i sig selv nogen løsning. Filosofiske problemer har løsninger; men sjældent filosofiske løsninger. Alligevel tror jeg, at det naturalistiske naturbegreb er en afgørende forudsætning for en række problemers faktiske ophævelse. (Jeg har gjort forstudier til denne del bl.a. i "Natur og naturalisme" i Svend Andersen (red): Naturens bog, 1986.)

Sigtet med udfoldelsen af dette naturbegreb er imidlertid her først og fremmest moralfilosofisk. I de dominerende strømninger i den vesterlandske moralfilosofi er natur og moral tænkt som modsætninger. Moralens forankringspunkter har ligget enten i det overnaturlige eller i det unaturlige. Hvis det er rigtigt, at begreberne om det overnaturlige og det unaturlig som modstykker til afgrænsede naturbegreber er inkonsistente, er spørgsmålet ikke om, men hvorledes moral lader sig forstå naturalistisk. Nøglen er her efter min mening værdibegrebet forstået hverken som overnaturligt (absolutistisk) eller som unaturligt (subjektivistisk, konventionalistisk). Alternativet (relativistisk-objekti-visme) mener jeg kan indkredses via en semantisk analyse, der viser værdibegrebets logisk adverbielle karakter, dets karakter af prædikat til prædikater, snarere end blot prædikat. Herigennem udskilles en række pseudospørgsmål, der forudsætter en simpel prædikativ værdiforståelse. (En sådan analyse har jeg givet udførlige udredninger af i The Analysis of Goodness, stencilat, Oxford 1974. Spørgsmålet om relativisme har jeg behandlet foreløbigt i "Kulturen og det ubetinget absolutte" i Kulturstudier l, 1988.)

Denne analyse af værdibegrebet er helt almen, men hævder implicit, at moralsk værdi ikke adskiller sig fra andre former for værdi. Moral er ikke noget særligt. Denne implicitte påstand vil jeg udfolde nærmere i tredje del, der tager vort moralbegreb op til kritisk drøftelse. Ligesom naturbegrebet er moralbegrebet i vor kultur ikke blot uhyre kompliceret, men systematisk modsigelsesfuldt og vanskeligt at komme til rette med. Og vanskelighederne med de to begreber hænger sammen. Ved at bilde os ind, at vi kan tømme naturbegrebet for moralsk indhold, har vi også bildt os ind, at vi kan tømme moralbegrebet for naturligt eller faktisk indhold. Herved er moralen blevet et abstrakt 'bør', der trods alle filosofiske afstivningsforsøg står uhjælpelig usikkert og dårligt funderet som en norm eller et ideal over for et amoralsk 'er'. Uanset hvor ophøjet eller ædelt et sådant ideal udformes fører det uvægerligt til moralisme at lade det konstituere moralen. I forlængelse af det omfattende naturbegreb og det relativistisk-objektivistiske værdibegreb vil jeg forsøge nærmere at udvikle et ikke moralistisk moralbegreb, der ser saglighed og mod som de afgørende kategorier. (Jeg har givet nogle antydninger i "Moral og Moralisme" Philosophia 14, 3-4, 1986 og i en række forelæsninger.)

Alle disse temaer er blevet behandlet utallige gange før i filosofiens historie, og man kan ikke tale eller skrive om dem uden at placere sig i et ofte kortlagt landskab; men jeg vil ikke desto mindre forsøge i videst muligt omfang at rykke fremstillingen fri af den dominerende tendens til at gøre diskussionen af filosofiske emner til en iscenesat diskussion mellem standpunkter og -ismer repræsenteret ved tekster af store døde eller levende forfattere.


Updated 23 November 2000 by csc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.