Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Henrik Horstbøll

Medie, marked og magt. Modernisering og kulturkamp i det folkelige bogtryk i Danmark.

Vi lever stadig i periferien af Gutenberg-Galaxen, selv om der er sagt farvel til mange udløbere og videreudviklinger af det skrevne ords teknisk-manufakturelle revolution i det 15.-16. årh. Den informationsteknologiske, kulturelle brydningstid, vi befinder os i, rummer skriftens tredje teknologiske revolution. Efter de manuelle skriftteknikker og bogtrykkets massekommunikation følger nu den potentielle integration af alle tegnsystemer i digitale koder. De tekniske muligheder for kvalitativ ændring af de kendte kommunikationsformer omfatter dermed også den kommercielt betingede bogkultur, vi kender. Men det bogtrykte kommunikationsnet anvender fortrinsvis den ny teknologi og teknik - ikke omvendt; og et marked skyder sig stadig ind imellem 'medie' og 'magt'. Medieformer fra de forskellige kommunikationsrevolutioner eksisterer side om side, og nye medier iklæder sig de eksisterendes formsprog, medens de gradvist udvikler egne og særegne muligheder. 'Bogen' var ikke bogtrykkets opfindelse, således som det var tilfældet med den markedsbestemte serielle publikation, pamfletten og flyveskriftet.

Med bogtrykket skabtes et massemedie før massesamfundets tidsalder. Samspillet mellem bogtrykkets kommunikationsrevolution og den gradvise udvikling af behov for masseproduceret, folkeligt bogtryk rummer kulturbruddets, moderniseringsprocessens og kulturkampens problematik i et bipolært centrum - periferi perspektiv.

Det tidlige bogtryk bragte først den eksisterende skriftkultur på prent, hvilket i sig selv åbnede nye perspektiver for det videnskabelige samfund, kirke og stat. Men skabelsen af et bredt og meget vanskeligt kontrollerbart marked for bogtrykte billeder, pamfletter og småskrifter indebar et kulturbrud, hvor tilgængeligheden af de fascinerende trykte ord og billeder og udbredelsen af muligheden for deres læsning var komplementære processer. En barriere mellem det skriftlige og det mundtlige blev undermineret med store kulturpolitiske og magtpolitiske konsekvenser.

Et marked for folkeligt bogtryk opstod som et eksistensgrundlag for de trykkerier, der etableredes fra og med 1600-tallet - nu ikke alene i de europæiske 'kulturcentre', men også rundt i provinserne. Det folkelige bogtryk blev spredt med forbløffende hast og omfang over Europa, og med bogtrykket antastedes den lokale kulturelle enhed af tid og sted. Et marked for kommerciel og kommercialiseret folkekultur opstod ved siden af den gejstlige og verdslige centralmagts og det videnskabelige samfunds interstatslige anvendelse af det nye medie. Selv om dette marked var sprogkulturelt opdelt, havde det fra begyndelsen store fælleseuropæiske karakteristika. Men markedet for det folkelige bogtryk rummede ikke alene traditionelle 'genrer', det blev rammen om en ny kommunikation, og det blev brugt offensivt.

I et magtperspektiv blev mediet en kampplads for skiftende ideelle bud på dannelse af individuel identitet og omverdenstolkning. Således rummer det folkelige bogtryk muligheden for at analysere de forskellige, skiftende diskurser for det enkelte individs identitetsdannelse - for undersøgelse af de skiftende interesser i, og skiftende forestillinger om et 'nyt', 'økonomisk', 'oplyst', 'inderligt' eller 'moderne' menneske. Disse vedholdende, men forskellige, forestillinger og interesser indskrev samtidig individet i ideelle fællesskabsformer af religiøs, arbejdsmæssig og statslig karakter.

Det er min hensigt på en europæisk baggrund at undersøge det folkelige bogtryks virkningshistorie, dets indhold og anvendelse i Danmark i den lange periode, der rækker fra slutningen af det 16. århundrede frem til overgangen til det 20. århundrede - fra den folkelige reformationslitteratur over reformabsolutismens kulturrevolution til de nationale traditionsdannelser i det 19. århundrede, med en øvre afgrænsning af projektet i det folkelige bogtryks brydning med nye kommunikationsformer i det industrielle massesamfund. Midlet hertil er en tematisk undersøgelse af det folkelige bogtryks anvendelse i Danmark i spillet mellem medie, marked og magt.

Analysen af kulturbrud og kontinuitet i denne lange undersøgelsesperiode fastholdes tematisk af tre undesøgelsesområder i kildematerialet: dels den religiøse diskurs, dels den økonomisk-antropologiske diskurs og endelig den patriotisk-nationale diskurs. Gennem denne undersøgelse vil jeg klarlægge karakteren og forandringen af de internationale og nationale kulturelle centreringer, som det nye medie kolporterede lokalt. Analysen af diskursernes skiftende historiske vægt og betydning i det masseproducerede bogtryk vil samtidig være i stand til at klarlægge sammenhænge mellem moderniseringsprocesser og kulturkamp over en lang tidsperiode på et ensartet og sammenligneligt kildemateriale: de over tid skiftende diskursive rammer, som kollektivt stod til rådighed for den enkeltes erfaringstolkning.

Materialegrundlaget for undersøgelsen er selve det folkelige bogtryk lokaliseret i nationalbibliografien og suppleret med undersøgelser af dettes produktionsbetingelser (privilegier til bogtrykkere, kataloger, censurforhold) og af produktionens omfang (inventarier og skifteopgørelser).

Afgrænsningen af det folkelige bogtryk har dels sproglig og dels processuel genremæssig karakter. Endvidere kan det folkelige bogtryks traditionsdannelse indkredses ved hjælp af ydre karakteristika vedrørende udstyr, produktion og distribution. Vedrørende undersøgelsen af produktion og distribution udgør det franske produktionscenter i Troyes et væsentligt komparativt udgangspunkt. For efter alt at dømme spredtes det masseproducerede bogtryk, som var målrettet markeds- og kolportage-salg, på samme måde i det øvrige Europa i det 17. århundrede som fra dette franske centrum.

I Danmark blev en del af de bøger, som senere af såvel rationalistiske som romantiske traditioner klassificeredes som 'folkebøger', introduceret i 1500-tallet af bogtrykkere som Gotfred af Ghemen og Mads Vingaard. På det tidspunkt blev de ikke produceret som specielt "folkelige" bøger, men blev trykt for det dansksprogede marked slet og ret, og de var endnu ikke blevet "genre". Tilsyneladende blev den folkelige genredannelse udskilt på et tidligt tidspunkt i relation til bogmarkedets udvidelse og differentiering, som fremstod som en realitet i løbet af 1600-tallet, og blev 'tradition' i første halvdel af 1700-tallet, hvor Holberg kunne vrisse, at "Doet. Fausti Historie, Rolands og Holger Danskes Krønike tiener til intet uden at fordærve Læserens Smag". (Moralske Tanker 1744).

Man kan overordnet skelne mellem kontinuerte og diskontinuerte elementer i det folkelige bogtryk. Således det omtalte, internationale folke-bogsrepertoire, som rummede en høj grad af udgivelseskontinuitet, og kun blev langsomt forøget i omfang i det 18.-19. århundrede. Endvidere de folkelige brugsbøger, der fra det 16.-19. århundrede skiftede karakter fra husfader- og almanaklitteraturens omnibus-karakter til genremæssig selvstændiggørelse af de religiøse, historiske og økonomiske diskurser. Hertil kom oplysningsselskabemes nye genredannelser og den lokale decentrale brug af bogtrykkets medie i viser, salmer, sange og flyveblade, der forholdt sig snævert til bestemte historiske konjunkturer.

Sammenholdt med udviklingen i Frankrig og Tyskland forekommer det at være en sandsynlig arbejdshypotese, at det kommercielle gejstlige såvel

som verdsliggjorte bogtryk også i Danmark havde sine første læsere i-blandt adelen og især købstædemes borgerskab, medens billeder spredtes videnom. 11600-tallet blev læsekyndige i landsbysamfundet i højere grad inddraget i bogtrykkets kommercielle gennembrud. Dette subkulturelle litterære marked havde et meget stort omfang og apellerede til mange forskellige interesser i 1700-tallet i byen såvel som på landet, og det traditionelle repertoire holdt sig længst på landet i 1800-tallet.

Samtidig med 1800-tallets differentiering og ombrydning af det folkelige litterære marked, opstod den kulturhistoriske interesse i den folkelige læsning, [folkebogen. I 1816 udgav Rasmus Nyerup bogen "Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder". Systematisk, videnskabeligt gennemgik han folkebøgernes repertoire af fabler, eventyr, romaner og skæmtebøger. Begrundelsen for at de bøger, som "Fiskekjærlinger bære om i deres Bogkurve, og som Bonden og Haandværksmanden har gjemt i sit skab eller forvaret paa sin Hylde", var blevet litterærhistorisk væsentlige, formulerede Nyerup med et citat fra litteraturforskeren J.Gorres ("Die teutschen Volksbiicher" 1807), der var den centrale inspirationskilde for Nyerup: Folkebøgerne er "Den store Litteraturskats Underhus, hvori Nationen umiddelbar repræsenterer sig selv" - de er "ærværdige Antikviteter", som åbenbart, deres internationale karakter til trods, er med til at løfte sløret for nationens folkelige kerne - nationalånden, eller nationalkarakteren.

Rasmus Nyerup foretog en national instrumentalisering af det folkelige bogtryk, og samtidig var hans kulturhistoriske tolkning en art gravskrift over 'folkebogen', som blev forbundet med 'fortid', med en folkekulturel oprindelighed, hvorfra eksempelvis en "Holger Danske" kunne komme den moderne nationale selvbevidsthed til undsætning, når der var brug for det. I modsætning til denne nationale, folkekulturelle traditionsdannelse, eller traditionsopfindelse, er udgangspunktet for min undersøgelse, at det folkelige bogtryks folkelighed først og fremmest må tilskrives dettes udbredelse og delkulturelle anvendelse, og ikke i sig selv dets ophavssituation. Det folkelige bogtryk havde del i en dynamisk forandringsproces - kommercialiseringen af dagliglivets behov. Rasmus Nyerups undersøgelse fra 1816 dokumenterede da også reelt den stadige kvantitative udvidelse af folkebøgernes repertoire fra det 17. til det 19. årh. - dokumenterede en succes.

Men samtidig fastholder jeg, at udbredelsen og anvendelsen af dette bogtryk berettiger anvendelsen af en folkekulturel klassifikation, eftersom dette bogtryk i stadig stigende omfang fra det 17. til det 19. årh. var en del af dagliglivets betydningsproduktion og omverdenstolkning i byen såvel som på landet: Anvendelsen af de moderne bøger (ofte på trods af de gejstliges undsigelse heraf) integreredes i de eksisterende delkulturer, samtidig med at kolportagelitteraturens repertoire selv tilpassede sig efterspørgselen.

I kontrast hertil stod den opdragende litteratur - såvel den kristelige husfaderlitteratur fra det 17. årh. som den patriotiske og nationale dannelseslitteratur fra det 18. og 19. århundrede. Fra romantikken har vi arvet forestillingen om, at modsætningen mellem disse diskurser udtrykte en konflikt mellem traditionalisme og modernitet, men ret beset var der tale om en konflikt mellem to former for anvendelse af det moderne bogtryk: den selvvalgte og den påtvungne, med andre ord om en magtkonflikt - om dobbeltheden af kulturkamp og modernisering. Dermed bliver den gravsten, som blev rejst i første halvdel af 1800-tallet over den 'oprindelige folkekultur' også sløjfet, og det første kommercielle folkelige bogtryk forbundet med det tilsvarende i det 19. og 20. århundrede. Samtidig er der hermed åbnet for undersøgelsen af det folkelige bogtryk, den folkelige læsning og den kommercialiserede folkekultur som integrerede elementer i et kommunikativt samspil af medie, marked og magt.


Updated 23 November 2000 by csc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.