Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Inga R. Gammel

Æstetiske grundbegreber i den græsk-romerske kultur

Den engelske titel på mit igangværende projekt er Foundations of Ancient Aesthetics og har til formål at undersøge, hvorledes æstetikken udvikler sig og etableres som en integreret del af den antikke kosmologi- og dannelsestænkning. I forsøget på at opstille bæredygtige kosmologier udvikler og anvender den antikke filosofi en lang række æstetiske grundforestillinger, der samtidig gør sig gældende i antikkens opdragelsesstrategier. Udviklingen af skønhedsfilosofien og den antikke paideia udgør et parallelforløb med mange krydsningspunkter og sammenfaldende temaer. Skønhed og opdragelse er begreber, der bliver til i et kompliceret samspil. Det specifikke ved den græsk-romerske dannelsestænkning er dens indlejring i skønhedsfilosofien. Projektets arbejdshypotese er således, at den antikke opdragelsestænkning grundlæggende artikulerer sig i basale æstetiske kategorier, som samtidig udgør byggestenene i proportionsæstetikken.

Generelt kan skønhedsfilosofien karakteriseres som bestående af to strenge: dels Eros-tænkningen og dels proportionsæstetikken. Mens skønhed i Erostænkningen defineres som kærligheden til de skønne former og således primært fortolkes som drift, energi og bevægelse, beskæftiger proportionsæstetikken sig direkte med formerne. Proportionsæstetikkens intention er at fundere et objektivt skønhedsbegreb via rytme, symmetri, orden, proportion og harmoni. Dermed består skønhedsfilosofien i sit udspring af to forskellige traditioner, der imidlertid har det tilfælles, at de på hver sin måde søger at formulere en ontologisk basis for en metafysisk verdensforståelse. Hvor Erostænkningen knytter an til subjektiviteten og til mysterietraditioner, udfolder proportionsæstetikken sig som et argument om ratio, men denne ratio er i sidste instans af metafysisk karakter. Hos flere filosoffer indgår begge linier, som det f.eks. er tilfældet hos Platon.

Selv om proportionsæstetikken, der udgør et særligt og rigt facetteret problemfelt indenfor skønhedsfilosofien, ikke substantielt lader sig adskille fra denne, vil det imidlertid være givende analytisk at følge og efterspore proportions-æstetikkens indflydelse på dannelsestænkningen, idet denne særlige æstetiske dimension ved opdragelsen, artikuleret i eksplicit æstetiske termer, samtidig udgør historien om, hvorledes den antikke æstetik bliver grundlagt.

Projektet vil således forme sig som en redegørelse for proportionsæstetikkens tilblivelseshistorie, efterhånden som den formuleres og genartikuleres i sin bane fra Athen til Rom. I centrum for undersøgelsen står Platons dialoger samt Ciceros filosofiske skrifter. Mens skønhedsmetafysikken finder sin klassiske udformning hos Platon, repræsenterer Cicero denne traditions formidling til den romerske kulturkreds.

Det igangværende projekt indgår som led i en længerevarende beskæftigelse med æstetikkens grundlagsproblemer og med dens historiske udvikling, specielt æstetikkens paradigmeskifte fra generel æstetik til kunstæstetik. Dele af denne problemkreds har jeg behandlet i følgende to publiblikationer: æstetisk Erfaring. Temaer i Georg Lukács' skrifter 1908-1918, Aarhus Universitetsforlag 1987 og Skønhedens Filosofi. Fra Homer til Hugo Boss, Aarhus Universitetsforlag 1994. I æstetisk Erfaring behandles den idealistiske æstetiks teoridannelser og dens særlige problemer, herunder især dens sammenbrud. Med æstetikdisciplinens reduktion til kunstfilosofi mister en lang række æstetiske fænomener status som værdige undersøgelsesfelter for den moderne æstetiske teori. æstetikkens paradigmeskifte, der forløber over et længere tidsrum, bliver teoretisk knæsat med G.W.F. Hegels æstetik. Herefter bliver det æstetiske defineret som det kunstneriske. æstetikkens centrale begreb, der hidtil har været skønhedsbegrebet, bliver udgrænset og tabubelagt i den filosofiske diskurs. Den skønhedsfilosofiske tradition efterlades enten i glemsel eller reciperes som blot historie. Filosofisk er skønhedsbegrebet blevet hjemløs, men som eksistentiel oplevelse, som erfaring i hverdagen og som kunstnerisk gestaltningsprincip er begrebet fortsat en realitet.

Denne problemstilling er behandlet i Skønhedens Filosofi. Heri har jeg belyst den skønhedsfilosofiske traditions udspring i de græske myter samt dens filosofiske formulering i den klassiske æstetik. Videre følges dens historiske transformation og erosion. Pointen er imidlertid, at reminiscenser af skønhedsfilosofiens centrale idégods overvintrer i almene æstetiske forestillinger udenfor den egentlige filosofiske diskurs. I eroderede former lever denne tradition videre i hverdagsæstetikkens regi, bl.a. med stor succes i reklamen. I min analyse følges sporene fra skønhedsfilosofiens tænkning ind over den moderne, anvendte æstetik, der i sin praksis betjener sig af tankegodset fra den eroderede tradition uden dog at være helt bevidst om dette traditionsforhold. Den pseudo-teoretiske genre "stilvejledningslitteratur", der beskæftiger sig med rådgivning om stil og til dels kunsten at leve samt den moderne reklames stilkoncepter udgør de nye samfundsmæssige felter, hvor diskursen om skønhed udfolder sig, men på den anvendte æstetiks og hverdagssprogets præmisser.

Det ekstremt udviklingsfilosofiske synspunkt på æstetikken, der har præget såvel det 19. som det 20. århundrede, skygger for erkendelsen af nutidens forbindelse til fortidens værditænkning. Således har udviklingen af den moderne teoretiske æstetik også sat sine spor i antikforskningen og præger receptionen af den antikke filosofi. En effekt af det moderne æstetikparadigme er bl.a., at interessen for den antikke æstetik tilsvarende er blevet reduceret til kun at omfatte kunstfilosofiske problemstillinger, mens behandlingen af skønhedsfilosofien, antikkens æstetiske kosmologitænkning er et underbelyst felt i den humanistiske forskning. Formålet med det igangværende projekt er at videreføre grundlagsafklaringen omkring æstetikkens etablering som filosofisk tradition og dermed belyse den tradition, der har dannet basis for den europæiske æstetiktænkning.

De særlige forhold, der gør sig gældende ved fremkomsten af skønhedsfilosofien, gør, at projektet samtidig vil være en belysning af den klassiske dannelsestænkning, der ved sin helhedsforståelse af mennesket og af personligheden har udøvet en stor fascination og været kilde til inspiration. Også i moderne tid trækkes på denne dannelsestænkning. Tankegodset fra antikkens syn på det skøn-gode menneske - kaloskagathos - og den romerske videreførelse af denne idé i forestillingen om det afbalancerede menneske - vir bonus - er til stadighed i cirkulation og udgør en utopisk fordring i den europæiske kultur.

Bevillingen til projektet, som startede 1. januar 1996, løber indtil videre over 2 år og er finansieret af Carlsbergfondet. I bevillingsperioden er jeg ansat ved Institut for Litteraturhistorie; arbejdsplads for projektet er i efterårssemestret 1997 Center for Kulturforskning.


Updated 23 November 2000 by csc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.