Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Lars Kiel Bertelsen

Efter Fotografiet

Udgangspunktet for dette projekt er den antagelse, der hersker almindelig enighed om, at fotografiet er det modernes mest centrale billedmedium. Ifølge denne antagelse må man opfatte fotografiet som en form for metafor for eller apoteose af modernitetens synsvilkår. Fotografiet er på een gang den logiske følge af et moderniseret billedblik og en forudsætning for selvsamme blik.

Denne antagelse har i løbet af 1970'erne og 80'erne udmøntet sig i en voldsom teoretisk og praktisk interesse for fotografiet. Sideløbende med kunstinstitutionens indoptagelse af fotografiet i den kunstneriske markedsstrøm har man kunnet se en voldsom teoretisk fascination af fotografiet udfolde sig. Denne fascination nåede et klimaks i slutningen af 1980'erne, hvorefter fototeorien synes at have lidt af svære tømmermænd, som den først nu, midt i 1990'erne, er ved at overvinde. Således falder denne 'krise' i teoridannelsen sammen med fremkomsten af det digitale fotografi, som i kraft af sit fundamentalt anderledes teknologiske grundlag retter et skarpt lys ind mod det traditionelle fotografis væsensbestemmelse. Man kan med nogen ret sige, at med det digitale fotografi træder vi ind i den post-fotografiske æra, hvorefter fotografiet for evigt er henvist til en plads blandt alle de andre billed-procedurer. Fotografiet har mistet sin sær-status i billedernes familie.

Det betyder imidlertid ikke, at fotografiet er stillet skakmat - tværtimod. Det digitale skrålys på det traditionelle - eller skulle man hellere sige det kemiske - fotografis status har snarere åbnet for helt nye æstetiske praksisser inden for det fotografiske felt, ligesom også hybridformer imellem kemisk og digitalt fotografi i de kommende år vil spille en stadig mere markant rolle inden for samtlige fotografiske funktionsfelter: pressefotografi, reklamebillede, 'kunstfotografi'.

Men har det digitale fotografi virkelig afsluttet eller defineret den fotografiske epoke på samme måde, som vi siger, at postmodernismen har defineret modernismen, så mangler der i ekstrem grad en post-fotografisk gennemskrivning af fotohistorien, der kan modsvare de postmodernistiske positioner, der er fremskrevet inden for snart sagt alle andre æstetiske områder. Dette nye blik gør det muligt at genlæse fotohistorien ud fra radikalt anderledes optikker end de, der hidtil er blevet bragt i anvendelse i forhold til fotografier.

Projektet sigter mod en sådan genlæsning. Det kræver et meget åbent blik på fotografiet, både som medium og som konkret, æstetisk produkt. Idet vi 'lægger fotografiet bag os', får vi pludseligt et mere afslappet forhold til det kemiske fotografis mytologiserede aftryk; dets status som indeksikalt spor efter en virkelig virkelighed. Denne mimesis-problematik kan med god ret siges at have været en blindgyde for fototeorien, der ustandselig er løbet ind i 'virkeligheden' som en mur. Samtidig må det erkendes, at netop disse sammenstød har slået magiske gnister, der har været med til at udvikle foto-teoriens særegne poesi, og dermed har været et væsentligt element i skabelsen af en ny form for æstetik-videnskabelig diskurs, forankret et sted imellem observation, indlevelse, åndemaning og samfundsanalyse.

I en post-fotografisk optik bliver alle fotografier i en vis forstand samtidige, sammenlignelige, sammenhængende. Det digitale fotografi saboterer med sin altid manipulærbare struktur ikke blot det enkelte fotografis status som et unikt, og dermed historisk, tids-snit, men undergraver samtidig hele fotohistoriens historicitet. Introduktionen af digitale billedteknologier udsætter fotohistorien for et teoretisk loop uden sidestykke, der med eet slag bringer de allertidligste historiske fotografier ud i samme forståelsesmæssige 'lag' som de mest moderne billeder. Under alle omstændigheder må man, med en let parafrase, forudsætte, at den post-fotografiske æra ikke er fotografiet ved dets afslutning, men ved dets begyndelse, og at denne begyndelse er genkommende.


Updated 1 December 2000 by smc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.