Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Marianne Abrahamsen

Lektor, Ph.d.-studerende

Ledelse i forandringsprocesser i det almene gymnasium,belyst gennem et case-studium af indførelse af IT i undervisningen.

Baggrund og fremgangsmåde:

1. Indledning
.
De almene gymnasiers ledelse har igennem de sidste årtier været udsat for fundamentalt ændrede vilkår1.
Fra at have været stabile regelstyrede organisationer, befinder de sig nu i et krydspres med krav eksternt om effektivitet og gennemførelse af forandringer, udsprunget af en forandringsideologi2 som følge af samfundets øgede kompleksitet, og ofte modsatrettede krav internt fra aktørerne, hvilket medfører, at ledelserne ligger udspændt mellem politisk styring og forvaltning og en pædagogisk-faglig autonom professionskultur.

2. Tema og relevans.
I den samfundsmæssige moderniseringsproces, udsprunget af den samfundsmæssige kompleksitet3, karakteriseret ved kontingens og refleksivitet, og behersket af en forandringsideologi, udfordres institutioners værdier, rolle og identitet konstant.

Regeringens moderniseringsprogram4, der er gennemført i små trin, og som er sammensat af flere organisationskoncepter af overvejende økonomisk/instrumentel karakter, sætter kraftigt fokus på ledelse af de offentlige institutioner, ledelse som udviklings- og effektivitetsværktøj. Det slår formelt igennem i gymnasiet i Lov om gymnasiet i 1990 med en ændret styrelsesstruktur samt en ledelsesreform i 1993. ændringerne er yderligere slået igennem i gymnasielærernes overenskomst i forhold til arbejdstidsregler5 og indførelse af statens nye lønprincip6.

Internt er gymnasiet styret af en stærk autonom faglig-pædagogisk professionskultur7, der sætter faglig viden og metodefrihed meget højt og en organisationsstruktur der bedst kan karakteriseres som en flad hierarkisk struktur med løs kobling mellem elementerne8.

Ledelsen er dermed i et krydspres mellem et politisk-forvaltningsmæssig krav om forandringer og effektivitet og en organisation, der i sin funktion, formidling af faglig/historisk viden, sin metodefrihed og sin løst koblede struktur besidder en vis træghed i forhold til forandringer af enhver slags.

Gymnasiets nye bekendtgørelse fra 1999 og Undervisningsministerens udviklingsprogram ligeledes fra 19999 er blevet en del af regeringens udviklingsprogram, hvor IT området er højt prioriteret, og hvor indførelse IT af statsminister Poul Nyrup Rasmussen er udnævnt til den vigtigste faktor for Danmarks udvikling i det næste årti.

IT betragtes i den forbindelse som en artefakt (et synligt fænomen i en organisation)10 Den ikke i sig selv er en dynamisk forandrende kraft , men er et fænomen, som i Luhmanns systemteori, der er en påvirkning udefra, en forstyrrelse, der kan forårsage reaktioner og handlinger hos aktørerne (ledelse, lærere, elever) og medfører forskellige typer af ændringer i organisationen.

IT har siden begyndelsen af 90’erne været et værktøj i den daglige gymnasieadministration og fra slutningen af 90’erne et kommunikationsredskab, internt og eksternt11.

I forhold til undervisningen er forandringer gået langsommere og er specielle ved at anvendelse i undervisningen forudsætter en læringsproces hos lærerne, samtid med at de er ansvarlige for elevernes læringsproces.
Udfra rapporterne fra pilotskolerne kan det nye ved IT i forhold til undervisningen karakteriseres som
  • fleksibilitet
  • individualitet
  • differentieret undervisning
  • aktiverende læringsformer
  • ansvar for egen læring
  • udbredt teknologianvendelse.12

En optagelse af disse koncepter vil medføre, at ændringerne kan forekomme inden for:

1. De traditionelle organiseringsformer i gymnasiet:

  • den traditionelle klasseopdelinger
  • fælles skema
  • elevers og læreres tilstedeværelse på skolen

2. Indenfor den pædagogisk/faglige dimension, hvor det udfordrer

  • traditionel lærerstyring
  • traditionel klasseundervisning
  • teknologianvendelse i undervisningen
  • den faglige didaktik (fagopfattelse, identitet og undervisningspraksis)

hvilket vil have konsekvenser for læreruddannelse.

3. Tekniske ændringer (bygninger, maskiner, undervisningsmateriale)

4. ændrede opgaver og mål for organisationen.

Processen i forbindelse med indføring af IT i undervisningen kan altså indebære ændringer i alle dimensioner, som også beskrevet i Leavitts systemmodel fra 1965, de administrative/forvaltningsmæssige og de fagligt/pædagogiske og vil være afhængig af koblinger mellem aktører, hierarkiske niveauer, idéer, intentioner og handlinger.13

Der er gennemført adskillige undersøgelser af lærernes holdninger til IT, udbredelse af IT, konsekvenser af IT ved specielle IT-gymnasier14, men der er ikke gennemført undersøgelser, hvor der er fokuseret specielt på ledelse i processen i forbindelse med forandringer.

3. Problemstilling.
Analysens hovedspørgsmål er, hvad der kendetegner ledelses- og organisationstænkningen i det almene gymnasium, hvilken betydning ledelsen har i forhold til organiseringen af forandringsprocessen i forbindelse med indførelse af IT i undervisningen, hvor forandring måles i forhold til Batesons læringstrin15, hvad der kendetegner aktørmønstret, hvor jeg især ønsker at belyse betydningen af ledelse - om ledelse gør en forskel - i en organisationskultur, der er især er præget af en autonom faglig professionskultur og med løse koblinger mellem organisationens elementer.

4. En karakteristik af gymnasiet som felt.
Et felt består af organisationer16, som har nogle aktiviteter til fælles, og hvor de enkelte enheder (organisationer) kender - og også gerne identificerer sig med - de andre17 fx. det almene gymnasium som et felt i forhold til HTX som et felt eller endnu videre i forhold til sygehuse og andre samfundsmæssige institutioner. De kendetegnes ved legale fælleskarakteristika.

Bourdieu18 beskriver et felt som et system af relationer mellem de enkelte aktører, en arena, hvor der blandt andet udøves magt og formes identiteter som følge af, at man sammenligner sig med og bliver sammenlignet med andre. Feltet har centrale såvel som perifere aktører. De centrale aktører får gerne karakter af at være autoritære centre og et fælles referencepunkt for de øvrige aktører knyttet til feltet. De individuelle karakteristiska for de enkelte enheder, organisationer.
I forbindelse med forandringer er det ofte centrale aktører der foretager "oversættelse" af, definerer et givet fænomen i organisationen.

Gymnasierne har ens eksterne rammebetingelser19 som de har principiel frihed til at implementere og udforme under hensyntagen til opfyldelse af fastlagte indholdsmæssige og økonomiske mål og under hensyntagen til egne forhold. Gennem de forskellige organisationskoncepter, som det offentlige har annammet, er denne frihed imidlertid indskrænket.20
Men det betyder alligevel, at de måder, hvorpå regler m.v. udformes i praksis og institutionaliseres, er forskellig fra gymnasium til gymnasium21.
Derfor er det i gymnasiet som felt en ensartethed og mellem de forskellige gymnasier som hver sit felt, forskelle.

5. Teoretisk oversigt.
Ledelse i forandringsprocesser i forbindelse med indføring af IT vil kunne belyses gennem en lang række faglige discipliner (pædagogisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk, psykologisk, økonomisk, el.lign.) og gennem forskellige teoretiske vinklinger med henblik på at sætte dem ind i en teoretisk ramme, for at gøre det muligt at sige noget om betydningen af resultaterne.

Begrebet ledelse er gennem historien blevet modificeret og forstås i dag ud fra et præskriptivt, forandrende eller observerende erkendelsessigte eller ud fra performance, positions, proces eller personperspektiver, de fire P’er22. En del af ledelseslitteraturen fokuserer på normative anbefalinger forstået som muligheder for handlingskoordinering via særlige krav til henholdsvis position, person, performance eller proces i forbindelse med forandringer afhængigt af den måde en organisation er bygget op på.

Ledelse og organisation hænger derfor tæt sammen, og ledelsesbegrebet defineres i virkeligheden ud fra hvilket perspektiv, der vælges for at beskrive og forstå en organisation, men kan overordnet defineres som en funktion, der træffer afgørelser inden for en beslutningshorisont, og kontrollerer effekten af beslutningen (implementerer og følger op).

Jeg har derfor valgt at belyse ledelsesprocessen ud fra et organisationsteoretisk ståsted.
I organisationsteori er der specielt to hovedretninger, som gør sig gældende, og som står i kontrast til hinanden - værktøjsperspektivet23, og symbolperspektivet24. Disse to hovedretninger, hvorfra jeg vil vælge de instrumentelle teorier fra det første og de institutionelle - eller kultur- - teorier fra det andet vil være udgangspunktet for analysen.

Instrumentelle teorier fokuserer på, at det er politiske og administrative ledere, som kontrollerer arbejdsprocesserne, at de har et relativt bevidst forhold til hvilke strukturelle virkemidler de skal vælge, for at effekterne af eventuelle ændringer i hovedsagen vil opfylde de ønskede mål. Det, der er planlagt føres direkte ud i livet af organisationen, der er at ligne med en maskine25. Konceptet passer til den måde, som man i et moderne rationelt samfund har ønsket at bygge sine organisationer op, som et rationelt bureaukrati. Disse teorier er relevante, idet gymnasiet som organisation er opbygget efter disse maskinteorier hvor de ansatte er funktionelt specialiserede i bestemte fag og fagområder, og strukturen i "produktionen", undervisningen, er tilrettelagt efter dette. (bestemte fag i bestemte klasser, i bestemte lokaler, på bestemte tidspunkter i et bestemt antal timer, indenfor afgrænsede rammer, efter forholdsvis udførlige ministerielle anvisninger) (Morgan, s. 25-43)

Men alt er ikke gennemskueligt og reducerbart til formål og funktioner. Institutionelle teorier lægger vægt på betydningen af træk og egenart, kulturelle konstruktioner som ritualer, myter, værdier, normer, vaner, rutiner osv. ved institutioner og omgivelser, og de pres, de lægger på forandringsprocesser. Når disse træk er institutionaliseret, dvs. at de ikke fremstår som menneskelige konstruktioner, har institutioner deres egen logik. De virker og varer ved uden at være afhængige af enkeltpersoner.

Under en institutionel logik er der ingen garanti for at institutioner og deres udvikling vil lade sig bestemme af noget funktionelt 26.

Disse teorier er valgt, fordi uformelle regler, blanding af norm og praksis, de kognitive afgrænsninger, der er indlejret i institutionen, de institutionelle elementer, er kulturelle konstruktioner, der udgør de forskellige gymnasiers orienteringsramme.

Det medfører, som tidligere nævnt, både en række forskelle mellem de enkelte gymnasier og en vis ensartethed, fordi organisationerne henter deres bestanddele i den samme (rationaliserede) kultur27.
Der findes varianter af disse to hovedretninger. To varianter fra hver sin hovedretning mener jeg vil kunne give en bredt anlagt analyse af processen i forhold til gymnasierne.

Fra den instrumentelle teori: den hierarkiske variant som lægger vægt på homogen ledelse og hierarkisk struktur, og forhandlingsvarianten, som lægger vægt på heterogen ledelse og flad struktur.

Fra den institutionelle teori: den historisk-kulturelle variant, som lægger vægt på institutionaliserede normer og værdier, som er blevet til over et længere tidsrum, og - i interaktivt betingede strukturer - "skraldespands"-varianten som lægger vægt på de irrationelle processer28.

Jeg vil dernæst prøve at tolke, hvordan jeg opfatter den gymnasiefaglige profession ud fra disse teorier, hvilke implikationer, det har for ledelsesprocesserne i gymnasiet, og specifikt hvad der karakteriserer ledelsesprocesserne i forbindelse med IT. De fire teoretiske varianter vil bidrage både til, at strukturelle, relationelle, kulturelle og irrationelle aspekter vil blive belyst.

Begrundelsen for at skitsere teorierne med kategorierne instrumentel og institutionel, ligger i, at de viser ulighederne i opfattelsen af organisationen som instrument og værktøj for ledelsen og myndighederne på den ene side, og vigtigheden af de institutionelle faktorer på den anden side. Den første er udtryk for opfattelsen om det rationelle menneske, mens det andet måske handler mere om, hvordan tingene fungerer i virkeligheden.

Det er min antagelse, at de to logikker er i praksis kædet sammen på meget komplekse og undertiden paradoksale måder. Aktørerne, herunder ledelsen, opererer ofte på grundlag af en kompleks dobbeltlogik, som der skal tages hensyn til når det drejer sig om ledelse i forandringsprocesserne.

Jeg antager, at det samme gør sig gældende i forhold til ændring af praksis, som følge af beslutningerne.

Jeg vil forsøge at kombinere perspektiverne og se på dem i flere dimensioner.

6. Afgrænsning
Perioden 1983 - 2001, da den markerer den "officielle" bekendtgørelsesmæssige start på indførelse af IT i gymnasiet.
Hovedfokus er en udredning af ledelsespraksis, hvor ledelse på et gymnasium er forstået som de formelle lederpositioner (rektor og ledende inspektor) og det udøvende lederskab (øvrige inspektorer, udvalg, grupper) i forbindelse med forandringsprocesserne i forhold til undervisningen i anledning af IT i det almene gymnasium.

7. Den empiriske undersøgelse.
Kilder, data, metode.
Projektet vil have en eksplorativ karakter, idet det er hensigten at beskrive, udrede og analysere processerne, hvilket dels kan danne grundlag for andre undersøgelser dels tydeliggøre hvilke aktører, der er i spil i forhold til ledelse og forandringer i gymnasiet.

Det betyder, at metodologisk vil projektet være et kvalitativt multiple-case-studie29 - én proces i en bestemt tidsperiode undersøges på to gymnasier, hvor der søges en diversificeret forståelse af et samlet mønster gennem fokus på subenheder og forskellige grupper af aktører.

Casene udvælges begrebsmæssigt ud fra hvordan de fremtræder specielt i forhold til det mest gængse:
En case, hvor man er specielt langt med forandringer i forbindelse med IT i forhold til andre gymnasier.
En case, hvor der er sket specielt få forandringer i henhold til ovenstående.

Datafundamentet vil være semistrukturerede/åbne interviews , med henblik på at opfange så mange nuancer som muligt. Informanterne vil blive udvalgt efter deres kendskab til/deltagelse i processen samt anvendelse af IT i undervisningen.
Disse vil blive suppleret med offentlige dokumenter (bekendtgørelser, skrivelser fra stat og amt) og organisationsoversigter, referater fra projektgrupper, møder samt interne ditto.
Henvisningerne til personerne vil være anonymiseret.

8. Struktur og indhold.
Den teoretiske ramme præsenteres først og med udgangspunkt i organisationsteori, herunder udredningen af det specielle ved gymnasiet som organisation, herunder specielt ledelse, udledes hypoteser i forbindelse med problemstillingen.
Beslutningsadfærd vil blive gennemgået, og jeg vil give en redegørelse for fire organisationsteoretiske synspunkter sammenholdt med disse dimensioner.
Dernæst vil den empiriske undersøgelse blive præsenteret, herunder en historisk gennemgang af IT i gymnasiet, hvorefter der foretages en analyse ud fra den teoretiske ramme.

Til sidst vil jeg give opsummerende vurderinger af perspektiverne og resultaterne af undersøgelsen og se på hvilke implikationer, de kan have for ledelse og forandringsprocesser samt ledelsesopfattelse i gymnasiet.

Noter

  1. Abrahamsen, M. (1998) Bag den åbne dør (DPI)
  2. Røvik, K.A. (1998) Moderne organisationer - trender i organisationstenkningen ved tusenårssskiftet (Fagbokforlaget, Bergen)
  3. Kompleksitet forstået som et mål på mængden af mulige tilstande eller begivenheder, der kan forekomme inden for en social struktur. Det ses i modsætning til en struktur, hvor alt er forudsigeligt, fx. at alt følger traditioner og bestemmes af et centralt styre, hvor kompleksiteten er lav.
  4. Finansministeriet 1991: Den offentlige sektor 2000, moderniseringsredegørelse 1991: Valg af velfærd - konkurrence med frit valg for borgerne, Moderniseringsredegørelse 1992 , samt 1993:. Nyt syn på den offentlige sektor, København.
  5. OK-99, Overenskomst mellem Amtsrådsforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening.
  6. Ny Løn, et lønprincip, der bryder med anciennitetskriteriet som hovedprincip og indfører funktions- og kvalifikationsløn.
  7. Teoretisk, fagbundet, kontekstfri. Hargreaves. A (1994) Lærerarbejde og skolekultur (KLIM).
  8. Weick, K. (1986) "The Concept of Loose Coopling". Organizational Theory Dialogue, dec. 1986.
  9. Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser. Uddannelsesstyrelsens temahæfter nr. 23. 1999.
  10. Schein, E.H. ( 1994) Organisationskultur og ledelse (Forlaget Valmuen)
  11. Gymnasiernes First-Class Intranet.
  12. "Den elektroniske skole", del 1 og 2 , Undervisningsminsteriet 1999
  13. Weick, K. E. (1976) Educational Organizations as Loose Coupled System (Administrative Science Quarterly, vol. 21:1, 1-19
  14. CTU.rapporter
  15. Begrundet i at lærerne både selv er i en læringssituation og er ansvarlige for andres (elevernes) læring.
  16. Organisationer defineret ud fra Niklas Luhmans definition af organisationer, som "bufferzoner" mellem samfundssystemer og psykiske systemer. Skoler som organisationer beskrives ud fra Bush (1998)og T. Sergiovanni (1996)
  17. Powell, W.W. & DiMaggio, P.J (1991) The New Institutionlism in Organizational Analysis (University of Chigago Press)
  18. Bourdieu, P. & Passeron, J.-C.(1970) La réproduction (Les Éditions de Minuit)
  19. Lov om gymnasiet 1999, + de enkelte amters økonomiske og personalepolitiske rammer.
  20. Krav om målformulering/-rapporter, nøgletalsindberetninger, medarbejdersamtaler, mv.
  21. Ikke mindst pga krav om demokrati og medbestemmelse som er angivet i gymnasielovens § 1
  22. Poulfeldt, P. ... 1997
  23. for eksempel Tayler 1911, Fayol 1916, Weber 1924
  24. Institutionelle (Dimaggio & Powel 1983, Scott og Meyer 1994) konstruktionistiske (Foucault 1972, Czarniawska og Joerges 1996)
  25. Morgan, G. (1988) Images of Organizations eller med Sergiovannis metaforer: Pyramid, Railroad and High performance Theories i Leadership for the Schoolhouse 1996.
  26. March & Olsen, J.O. (1995) Democratic Governance (The Free Press)
  27. Scott, W.R (1998) Organizations - Rational, Natural and Open Systems (Prentice Hall)
  28. Thyssen, O. (1997) Værdiledelse og organisationer (Gyldendal)
  29. Yin, R.K. (1993) Applications of Case Study Research (Sage)



Updated October 15, 2001 by jpt. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.