Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Mariane Hedegaard


Børns læring og udvikling
set gennem kulturmødet i folkeskolen

Mit ophold på CfK er lidt specielt, fordi jeg kommer fra Psykologisk Institut, som hører under det samfundsvidenskabelige fakultet. Men da min forskning er baseret på en forståelse af mennesket i et kulturelt og historisk perspektiv, har jeg følt mig tiltrukket af kultur-videnskaberne og er meget glad for at kunne få lov at arbejde med mine forskningsprojekter her.

Jeg har over en årrække arbejdet med udforskning af hvorledes børn og unge fra kulturelle minoriteter oplever skolen, hvordan forældre oplever den og hvordan læring realiseres i klasser med børn fra flere kulturer. Herudover har jeg arbejdet med undervisning-seksperimenter i folkeskolen. Målet med det nuværende projekt er at kombinere denne forskning og studere læring og kulturel identitetsdannelse under varierede skoleforhold. For at realisere dette er min forskning udformet som udviklingsforskning hvor samarbejde med lærere er vigtig i udformning af kultursensitiv undervisning. I denne forskning fokuserer jeg primært på, tyrkisk og libanesisk/palæstinensisk kulturtraditioner (Hedegaard, 1996, 1999).

Teoretisk tilgang
Læring ses som afhængig af den institutionelle tradition hvor indenfor den finder sted, men denne tradition forandres også gennem den praksis som de deltagende personer udøver. Gennem deltagelse i aktiviteter, der finder sted indenfor forskellige institutionelle traditioner ændres personers handlepotentialer og forholden sig til omverden. Den enkelte person’s læring er karakteriseret ved mestring af procedurer med både praktiske redskaber og teoretiske begreber, men personen tilegner sig også motiver og ser nye mål for sin aktiviteter gennem deltagelse i institutionelle aktiviteter. Redskaber og begreber er objektivering af menneskers behov og intentioner og ved at deltage i aktiviteter, hvor disse redskaber og begreber indgår lærer personerne ikke kun at mestre disse men tilegner sig også motiver og behov som førte til redskaberne og begrebernes opståen . I kraft af den historiske dimension bliver både motiver og procedurer knyttet til materielle og symbolske artefact som en tradition bygger på videregivet til deltagere i den konkrete institutionelle praksis.

Menneskelig læring sker gennem deltagelse aktiviteter i forskellige institutioner. De kontraster og konflikter som børn konfronteres med ved at deltage i flere forskellige institutioner kan ses som udviklende og fastlåsende for personlighed og identitetsdannelse.

Kulturel identitet: Bevidsthed om tilhørsforhold har betydning for personlighedsdannelsen. Men en kategorisering af et barn og en ung person som tilhørende en bestemt kulturel minoritet og karakteriseret ved en bestemt livsform kan forhindre at der udvikles sociale relationer, som er vigtige for hans eller hendes fortsatte udvikling. Gibson, Ogby og Willis forskning (Gibson , 1976, Ogby, 1987, Willis, 1977). har haft stor indflydelse på den teoretiske diskussion af dette forhold. Deres forskning støtter den alternative opfattelse af kulturel identitet som forankret i flere forskellige praksistraditioner, som børn, unge og voksne deltager i. Disse forskellige praksistraditioner har medindflydelse på en persons udvikling af kulturel identitet. En persons kulturelle identitet udvikles gennem alle de praksistraditioner personen deltager i hele livet igennem. Kulturel identitet kan derfor karakteriseres som kontekstafhængig og situationsspecifik, således at en person kan opleve sig som tilhørende flere forskellige fællesskaber og skifte væremåde, når vedkommende bevæger sig fra en kontekst til en anden.

Kultursensitiv undervisning betyder indragelse af flere perspektiver i undervisningsforløbet. Skolens praksistradition, forældrenes forventninger, elevernes motiver og samfundsværdier.

Den empiriske del af projektet: Kulturmødet i folkeskolen, med fokus på børns skoleerfaringer, udviklings vilkår og fremtid

Mit nuværende projekt udspringer af et ønske om at kunne formulere en teori om børns udvikling som indrager en flerdimensionel forståelse af de problemforløb der karakteriserer børns dagligliv. Opgaven er at få nuanceret børns problemer så de kan ses som et samspil mellem personer og mellem institutionelle kontekster og ikke som alene forankret i børnene.

Mit mål er at bidrage til at udforme kultursensitiv undervisning, der bygger bro mellem børn fra forskellige kulturtraditioner og inddrage børnenes forskelligartede erfaringer og traditioner, samt at udforme metoder for støtteindsatser for børn og unge, der er truede af udstødelse fra normalklasserne.

Første del af projektet omfatter en kortlægningsfase, som omfatter: En undersøgelse af tyrkiske indvandrer unges skoleliv set med egne øjne og set med forældrenes øjne. Denne undersøgelse indeholder følgende faser: Interview med unge tyrkere, som lige er færdig med 9. Eller 10. Klasse, og som har været igennem den danske folkeskole, for at få indblik i unge indvandreres oplevelser af deres skoletid. Interview med unge tyrkere som er i gang med en universitetsuddannelse. Interview med tyrkiske forældre til børn, som lige er gået ud af skolen, for at belyse de kulturkonflikter, som forældrene oplever i forhold til skolen. Observationsstudier af klasser (ca. 10) med mange indvandrer/flygtningebørn hvor vi fokusere på ekstremerne, dvs. klasser hvor undervisningen lykkes og klasser hvor det går dårligt. Udforskning af lærerers opfattelse af fordele og problemer, hvor der er børn med forskellig kulturtradition. Observationsstudier af modtagelsesklasser. Case beskrivelse af børn og unge fra flygtninge/indvandrerhjem som har været henvist til Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings- centre. Interview med psykologer og sagsbehandlere som arbejder med de henviste børn og unge.

Anden del af projektet omfatter et undervisningseksperiment (6-8 klasser) baseret på kultursensitiv undervisning. Eksperimentet skal forløbe i tæt samarbejde med de involverede klasselærere/lærere, som har disse 6-8 klasser.

Tredje del omhandler interventionsbaseret initiativer for børn og unge med særlig behov for støtte som ikke kan klares i klasseværelset.

Hedegaard, M. (1996). "ændring af skolepraksis: Et kommunalt projekt med statsløse palæstinensiske børn". I M. Hedegaard (Ed.), Praksisformers forandring - Personlig udvikling (pp. 71-96). århus: Aarhus University Press.

Hedegaard, M. (1999). "Institutional Practices, Cultural Positions, and Personal Motives: Immigrant Turkish Parents’ Conceptions about their Children’s School Life". I S. Chaiklin, M. Hedegaard & U. Jensen (Eds.) Activity Theory and Social Practice. århus, Aarhus University Press.

Gibson, M. (1976). "Approaches to multicultural education in the United States: Some concepts and assumptions". Anthropology and Education Quarterly, 7, 7-18.

Ogbu, J.U. (1987). "Variability in minority responses to schooling: Non-immigrant vs. immigrants". In G. Spindler & L. Spindler (Eds.), Inter-pretative ethnography of education: At home and abroad (pp. 255-278). Hillsdale, N.J.: Erlbaum.

Willis, P.E. (1977). Learning to labor: How working class kids get working class jobs. Farnborough, U.K.: Saxon House.


Updated 15 August 2000 by smc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.