Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Niels Ole Finnemann

Informationsbegrebet i teknologi- og kulturhistorisk perspektiv.

Projektet omfatter tre dele, en teoretisk del omkring informations-begrebet, en teknologihistorisk del med sigte på karakteristik af informationsteknologierne og en kulturhistorisk del med sigte på informationsteknologiernes civilisationshistoriske potentialer. De tre dele er indbyrdes forbundet på flere måder, således som det skulle fremgå af den følgende beskrivelse af projektets arbejdstemaer.

l) Den teoretiske del: information, mening, bevidsthed.

Den teoretiske del har bl.a. til formål at gøre rede for nogle hovedtræk i informationsbegrebets udvikling indenfor den matematiske informations- og kommunikationsteori, hvor det er sigtet at følge to hovedspor, dels sporet, fra termodynamikkens entropibegreb, der artikuleres af Shannon og Weaver1 med referencer til Boltzmann (1894), Szilard (1925) og von Neumann (1932) og dels sporet fra den kvanteme-kaniske koncept af den matematiske beskrivelseslogiks status, (Niels Bohr)2, Kurt Godels matematiske ufuldstændighedsbevis til Douglas Hofstadters forsøg på at formulere et kvalitativt, naturreferentielt menings- og informationsbegreb.

Hos Shannon og Weaver defineres begrebet information i forlængelse af termodynamikkens begreb om entropi, idet entropi bestemmes som fravær af information, og information som mål for valgmuligheder. I denne udformning af informationsbegrebet kan man tale om en generalisering af entropibegrebet. Mens entropien er en naturreferentiel kategori, bundet til specifikke "fysiske" processer i universet er informationsbegrebet alene "systemreferentielt", bundet til en formaliseret matematisk beskrivelseslogik.

Abstraktionen fra termodynamikkens naturreferentielle betyd-ningsaspekter har konsekvenser, bl.a. for forståelsen af irreversibilitetsaspektet, der får en anden betydning i informationsteorien, end den specifikke betydning i termodynamikken. Denne betydningsforandring knytter sig til det forhold, at informationsbegrebet bliver formuleret som en beskrivelseslogik, der er uden reference til "mening". Information bliver således opfattet som mængden af frie valg (deterministisk uorden) i formuleringen af enhver meddelelse. Et høj organiseret system er efter Shannon og Weaver kendetegnet ved en lav grad af undtagelser og frie valg.

De illustrerer deres forståelse af informationsbegrebet med henvisning til en undersøgelse af engelsk dagligsprog, der viser, at man kan angive en klar relation mellem den grad bogstaverne og ordene i en given sætning er tilgængelig for den talendes frie valg i forhold til den grad bogstaver og ord er bestemt af sprogets statistiske natur. Det procentvise forhold mellem disse to "sprogdele" betegnes som systemets relative entropi og det komplementære begreb (l minus entropien) betegnes som systemets redundans. For det engelske dagligsprogs vedkommende skulle resultatet være en relativ entropi på 0.5 og en redundans på 0.5

En umiddelbart indlysende praktisk konsekvens af en sådan beskri-velsesmulighed vil være en informationsteknologi, der kan transportere sætningens mening alene ved transport af den informationsbærende sprogdel, den del er er tilgængelig for det frie valg. Det er heller ikke vanskeligt at se, hvorledes der her peges på et mere omfattende infor-mationsøkonomisk potentiale, baseret på et informationsbegreb uden "meningsreferentielle" præmisser. Det vil i streng forstand sige uafhængigt af meddelelsens fysisk-legemlige medium (om det er tale, skrift, fløjten eller sang) og i videre forstand også meddelelsens indholdsside.

I begrebet ligger altså det postulat, at den informationsteoretiske beskrivelse er almen, uafhængig af enhver meningsmæssig og i videre forstand kulturel og historisk meningsdannelse, og at en informationsteknologi i sin logiske struktur vil være universel og i stand til at være medie for enhver art af mening, eller anderledes sagt, at informationsteknologien vil kunne være et mediebåret, men medieuafhængigt middel for en radikal udvidelse af den menneskelige kommunikations-frihed. Det skal her bemærkes at denne frihed netop ikke er den samme som de frie valg, der definerer informationsbegrebet, disse er rent informationsteoretiske, systemreferentielle, de menneskelige kulturvalg sker på meningsplanet. Postulatet er at informationsbegrebet pr definition ikke inkarnere direktiver og determinanter på meningsplanet.

Det er ikke uinterssant, at informationsteorien således gør krav på at være forudsætningen for produktion af en værdineutral teknologi, og dermed også implicerer at alle tidligere teknologier er meningsbærende og "meningsbegrænsende" teknologier. Det rejser to spørgsmål, for det første i hvilken forstand tidligere produktionsteknologier faktisk har været meningsbaserede og meningsbærende og for det andet om den informationsteoretiske proklamation kan holde for nærmere undersøgelse.

Den samme forståelse informationsbegrebet er siden udtrykt i definitionen af information som "forskelle, der gør forskel" (Bateson, 1972). Den kan opfattes som en generalisering af gammelkendt antagelse, der bl.a. har været gældende indenfor klassiske fysik, hvorefter vores erkendelse er bundet til sansningen af bevægelse og forandring. Det interessante ved definitionen i denne sammenhæng er imidlertid, at den i sin koncentrerede form genaktualiserer diskussionen om forholdet mellem information og mening, idet der med det samme begreb, for-skelsbegrebet, både refereres til forskel som information (det første "forskel") og til forskel som en betydnings- eller meningsbærende forskel, - det sted forskelle gør forskel. At der altså alligevel på en gang må refereres til både information og mening, at vi altså stadig befinder os indenfor rammerne af den Saussuresske distinktion mellem sprogets udtryks- og indholdsside.

Dette synspunkt kan belyses og uddybes med udgangspunkt i den vidensforståelse, der bliver formuleret som led i og forudsætning for formuleringen af kvantemekaniske fysik med henblik på en kritisk belysning af det formalistiske komplementaritetsbegreb og de deri indeholdte angivelser af den matematiske formalismes begrænsede gyldighed, knyttet til de natur- og meningsreferentielle præmisser og senere formuleret som matematisk bevis for en matematiske beskrivelses nødvendige ufuldstændighed (Godels bevis).

Den uafgjorte diskussion om informationsbegrebets referentialitet (natur hhv systemreferentialitet og tolkningen af hvad den ene eller anden art referentialitet kan indebære) har fået forskningen i den menneskelige bevidsthed som sit brændpunkt - og mødested for en række fagvidenskaber, der traditionelt har haft klart adskilte genstandsområder. Dette møde omfatter eksempelvis dele af sprogvidenskaben, forskning i kunstig intelligens, (jfr. Hofstadter, Winograd og Flores (1986)) biologisk forskning i bevidsthedsdannelsens, sprogets og sansningernes biologiske fundering (jfr. bl.a Maturana og Varela (1980))7, ligesom der i biologien forskes ud fra en informationsteoretisk funderet forståelse af epigenesen (genotypens udfoldelse som fænotype).

Der er i en stor del af denne forskning tale om en udvidelse af den naturvidenskabelige betragtnings "genstandsområde", idet man her ikke blot inddrager spørgsmålet om det iagttagende subjekt (som i kvantefysikken) men gør selve den menneskelige bevidsthed til forskningsobjekt. Det stiller spørgsmålet om relationen mellem fagvidenskaberne på en ny måde, idet man her ikke længere kan refererer til deres genstandsmæssige afgrænsninger, men stilles overfor spørgsmålet om de fagvidenskabelige koncepters gyldighed i tolkningen af "det samme". Denne problemstilling akcentueres af bevidsthedsforskningen som den udvikler sig i en række humanvidenskabelige fag, hvor man ud fra en bevidsthedshistorisk tilgang i mentalitetshistorien udvider begrebet om det historiske ved at inddrage den menneskelige psyke samtidig med at man fra andre fagvidenskabelige udgangspunkter gør den menneskelige psykosomatik til forskningsobjekt.

Den menneskelige bevidsthed synes således på vej til at indtage en ny plads i de videnskabelige paradigmer og man har måske her et de vigtigste elementer i det informationsteoretiske paradigmeskift.

I den udstrækning, der er muligt indenfor rammerne af projektets tidsplan, vil det derfor også kunne være frugtbart også at inddrage biologiske og psykologiske paradigmer, der på tidligere tidspunkter har nærmet sig tolkningen af levende organismer og den menneskelige bevidsthed. Det vigtigste spor vil her være udviklingen fra den Linne'ske klassifikation af levende organismer (planter) over Darwins udviklingslære med inddragelsen af driftsbegrebet som videnskabelig kategori til psykologien og især psykoanalysens beskrivelse af den menneskelige bevidsthed og konstitutionen af begrebet det ubevidste som videnskabeligt objekt.

Hovedvægten i dette arbejde vil dog især blive lagt på at undersøge de paradigmatiske træk, der har særlig aktualitet i projektets anden og tredje del.

2) Informationsteknologier som teknologihistorisk novum.

Hvis det er rigtigt, at de forskellige koncepter af informationsbe-grebet som et centralt fælles træk har, at den menneskelige bevidsthed indtager en ny konstitutiv plads i de videnskabelige paradigmer, består der her en fællesnævner (der ikke behøver at være den eneste), der gør det muligt at opfatte de forskellige fagvidenskabelige nybrud som led i et mere samlet paradigmatisk skifte. Dette fælles træk vil i så fald også kunne være udgangspunktet for en beskrivelse af informationsteknologiernes egenart i teknologihistorisk perspektiv.

Det er ikke noget nyt, at mennesker nedfælder viden i instrumenter, heller ikke, at den viden, der nedfældes konciperes i videnskabelige kategorier, selv om dette omvendt heller ikke har været den eneste eller mest anvendte fremgangsmåde. For informationsteknologiens vedkommende kan man næppe heller tale om, at de i oprindelsen var resultat af et nyt paradigme, det teknologiske udgangspunkt er snarere at finde i kombinationen af en øget beherskelse af elektroniske processer og praktiske problemer med at "nyttiggøre" atomfysikken ved fremstilling af de første atombomber under anden verdenskrig. Forholdet mellem paradigme og teknologi kan altså ikke opfattes som et simpelt kausalt forhold. Det gælder også den modsatte vej. Selv om der ikke lå nogen ny eller bevidst intention om at instrumentalisere den menneskelige bevidsthed i de tidlige bestræbelser på at konstruere de elektroniske databehandlingsmaskiner, var de ikke desto mindre kendetegnet ved en instrumentalisering af denne art til forskel fra eksempelvis selve atomteknologien eller andre samtidige teknologiske innovationer. Spørgsmålet kan stilles som et spørgsmål, om der er forskel på en instrumentalisering af en bevidsthed om "noget andet" og en instrumentalisering af bevidsthed om bevidsthedsope-rationer - eller på hvilken måde en sådan distinktion kan være meningsfuld i teknologihistorien, selv om den kan være diskutabel i filosofisk sammenhæng. Det er i dette projekt især relevant at undersøge på hvilken måde de forskellige koncepter af informationsbegrebet også fører til forskellige anskuelsesmuligheder i forståelsen af informationsteknologierne og derfra igen kaster lys tilbage på forståelsen af andre teknologier.

Hvis man følger Shannon og Weavers definition af informationsbegrebet, stilles dette spørgsmål som antydet ovenfor dels som et spørgsmål om i hvilken forstand tidligere produktionsteknologier til forskel fra informationsteknologierne selv inkarnerede et "natur" og "menings-refentielt" indhold, mens en fænomenologisk-hermeneutisk karakteristik, der bl.a. er artikuleret af Winograd og Hores snarere leder frem til også at karakterisere informationsteknologierne som "menings-bærende". Spørgsmålet er da i hvilken forstand, de bærer en anden "mening" end ældre teknologier.

I den teknologihistoriske del af projektet vil disse spørgsmål blive afprøvet overfor en præliminært opstillet paradigmekæde, der går fra den klassiske fysiks første fase (faste legemers bevægelseslove) over den klassiske fysiks anden fase (forståelse af bevægelseskræfteme og energibegrebet) til den Einsteinske reformulering af den klassiske fysik (baseret på inddragelse af de mikrofysiske processer i videnskabens beskrivelsesområde) og videre til termodynamikkens og den kvanteme-kaniske fysiks to forskellige problematiseringer af den klassiske fysiks koncepter (termodynamikkens irreversibilitetsfænomener, kvantemekanikkens brud med naturrefentialiteten).

Det ledende synspunkt vil være det, at de paradigmatiske skift på den ene side knytter sig inddragelse af nye genstandsområder i videnskaben og på den anden side gennem de metodologiske og paradigmatiske forskydninger også bidrager til at konstituere en typologisk og trindelt teknologihistorie indenfor den naturvidenskabeligt baserede teknologihistories område, der sædvanligt skildres i et sammenfattende begreb om de industrielle produktionsteknologier (Jfr. bl.a. Werner Som-bart, Lewis Mumford oa.).

Forholdet mellem naturvidenskabens og teknologiens historie er omtvistet (Jfr. Bemal). Denne diskussion har imidlertid sit centrum i afklaringen af ophavsret og ansvar for konkrete teknologiske innovationer i forskellige epoker og vil kun sporadisk berøre nærværende projekt, hvor problemet vil blive betragtet fra en anden synsvinkel: som en afprøvning af en bredere paradigmatisk relation mellem et naturvidenskabeligt paradigme og typiske teknologier. Som kodebetegnelse for sådanne forbindelser kan den tidligere klassiske fysiks paradigme kaldes forståelsen af naturen som mekanisk maskine, den sene klassiske fysik og Einsteins fysik som forståelsen af naturen som energisystem med termodynamikken og kvantemekanikken som to forskellige indgangsvinkler til etablering af forståelse af naturen som informationssystem. En lidt mere udførlig redegørelse for disse koder og deres mulige relevans i teknologihistorien er indeholdt i min bog "Træk af naturbegrebets historie" (1987) samt i et par artikler og foredragsmanuskripter.

Der ligger heri også en prioritering af de teknologier, der har deres reference til den fysiske videnskabs historie. Dette valg er ikke udtryk for nogen afvejning af de elektroniske informationsteknologiers betydning overfor de biologisk baserede informationsteknologier, det skyldes derimod, at videnskaberne om den uorganiske natur har stået mere centralt i teknologihistorien end videnskaberne om den organiske natur.

Det rejser på den anden side spørgsmålet om de teknologier, der baseres på en informationsteoretisk beskrivelse af levende organismer netop derved repræsenterer noget konstitutionelt nyt i teknologihistorien.

Indenfor den teoretiske ramme, der er anlagt i projektets første del ligger tyngdepunktet i anden del på forholdet mellem produktionsteknologier baseret på en naturreferentiel hhv. systemreferentiel beskrivelse og med sigte på at beskrive, hvorledes de paradigmatiske kendetegn er indeholdt i teknologien. Sigtet er ikke en deterministisk beskrivelse af teknologi som realisation af mere eller mindre veldefinerede intentioner men heller ikke en beskrivelse af teknologi som "menings-neutral". Det ledende synspunkt vil snarere være et forsøg på at formulere specifikke spændingsfelter for specifikke typer teknologi, relateret til de paradigmatiske præmisser. Det betyder at spørgsmål om "kontra-intentionelle" virkninger vil komme til at stå centralt.

Spørgsmålet om kontraintentionalitet er tidligere behandlet bl.a. af Lewis Mumford, der har peget på de mange uforudsete og kontrainten-tionelle følgevirkninger i industrialiseringsprocesseme. Det er fornylig taget op igen af bl.a. Hans Siggaard Jensen og Ole Skovsmose, der med udgangspunkt i begrebet "kontrafinalitet" har påpeget behovet for et teknologibegreb, der er mere omfattende end den teknologiforståelse, der kommer til udtryk i selve den tekniske viden.

Kontraintentionalitet kan både være knyttet til divergensen mellem en specifik teknologis intentionelle og faktiske følgevirkninger, til de generelle virkninger af anvendelse af mange specifikke teknologier, og til anvendelsen af givne teknologier ud fra intentioner og hensigter, der er forskellig fra dem, der ligger bag konstruktionen. Hvis man vil tale om paradigmatiske træk ved en given teknologi, må man derfor kunne pege på træk, der også er virksomme i sådanne kontraintentionelle tilfælde. Dette krav til teorien er så meget mere centralt fordi kontra-intentionel anvendelse er udbredt og ofte ligefrem af stor innovativ betydning i praksis. Hos Siggård og Skovsmose formuleres problemet som et paradoks, der består i at teknologien er ubegribelig for mennesket, selv om den er skabt af mennesket. Paradokset anskues her i relation til menneskelig forståelse af menneskelig virksomhed, men kunne også formuleres som et paradoks i de menneskelige relationer til den omgivende natur, et paradoks i forholdet til det, der skal forstås. Teknologibegrebet refererer til en stofskifteproces som en specifik relation i et mere omfattende stofskifte , det civilisatorisk indhold omfatter således også en økologisk virkningsdimension.

Som et gennenmgående synspunkt i projektets anden og tredje del skal endelig nævnes, at undersøgelsen af traditionsforandringerne vil blive søgt beskrevet i et dobbelt spændingsfelt, dels et spændingsfelt, der går mellem det "gamle" og det "nye", dels et spændingsfelt, der går på de spændinger, der er immanente i hhv det "gamle" og det "nye", gældende for hvert af de behandlede paradigmatiske snit.

3. Informationsteknologiernes civilisatoriske potentialer.

I det perspektiv, der er rammen for dette projekt ses teknologihistorien som mere end en sum af færdigheder, akkumuleret gennem en fortløbende evolution og udvidelse af den menneskelige håndteringsevne. Teknologihistorien er også civilisationshistorie og vægten lægges på det niveau hvor teknologihistorien er civilisationshistorie i kraft af de paradigmatiske elementer. Det kan føre til en konkret overbetoning af bestemte teknologiers samfundsmæssige betydning og mere generelt til et for snævert mekanistisk eller for stærkt fornuftsbundet civilisationsbegreb. Der er på den anden side ingen tvivl om at teknologihistorien indtager en central plads i forståelsen af udviklingen i den samfundsmæssige arbejdsorganisation, og det er her tyngdepunktet i projektets tredje del vil blive lagt. De vigtigste parametre vil her være de paradigmatiske træks betydning i arbejdsdelingen mellem land og by, mellem håndværk og industri, mellem faglærte og ufaglærte, mellem mænd og kvinder og mellem manuelt betonet og intellektuelt betonet arbejde. Den teknologiske udvikling bliver således ikke alene opfattet som middel i en stadig mere forfinet specialiseringsproces, men også som historie, der billedligt talt finder sted gennem en række trinskifter, hvor hvert trin er kendetegnet ved bestemte arbejdsmodaliteter, der omformes og indgår i en ny formation på et nyt trin.

Som eksempel på denne proces kan man tage det traditionelle mandlige, håndværksmæssige arbejde, der under industrialiserings-processerne gennemgår en række forandringsprocesser. Nogle håndværk dør ud, nogle håndværk danner udgangspunkt for industrialisering og nogle omformes gradvis, således at de på bevarer en række af håndværkets typiske træk, men tilegner sig industrielle redskaber (i Danmark typisk elektromotoren) og undertiden også indgår i en industriel produktionskæde som underleverandører. Heri ligger flere indbyrdes forskellige arbejdsmodaliteter i selve det håndværksmæssige arbejde og den håndværksmæssige produktion indgår på forskelligartet måde i den samfundsmæssige arbejdsdeling.

En af grundene kunne være at det håndværksmæssige arbejde på grund af sin modalitet kan løse arbejdsopgaver der ikke kan løses på samme måde i en industriel arbejdsmodalitet. Den samtidige eksistens af forskelligartede og i visse henseender komplementære arbejdsmodaliteter i et samfund er et kendt træk. Det gælder ikke blot forholdet mellem håndværk og industri i de industrialiserede samfund, det gælder også i forholdet mellem by og land og i arbejdsdelingen mellem kønnene. I en række tidligere arbejder12 har jeg behandlet en række aspekter af denne problemstilling i relation den samfundsmæssige arbejdsorganisations udvikling i det 19. og 20. århundrede. I nærværende projekt er det tanken behandle spørgsmålet om informationsteknologiernes betydning for arbejdsmodaliteten med udgangspunkt i beskrivelsen af typiske komplementære modaliteter ud fra det synspunkt at der består en nøje forbindelse mellem en teknologis paradigmatiske træk og den arbejdsmodalitet, der udvikler sig i anvendelsen.

år denne synsvinkel imidlertid anlægges på informationsteknologiernes område stilles man imidlertid samtidig overfor et af projektets mere overordnede problemer, idet der i informationsbegrebet proklame-res en modalitetsuafhængighed. Det betyder at forestillingen om bipolær komplementaritet og de dermed forbundne "spændingsfelter" måske er under anfægtelse i det informationsteoretiske paradigme. Følger man Shannon og Weavers informationsbegreb vil denne anfægtelses resultat være en frigørelse i det menneskelige modalitetsvalg, idet produktionsteknologien selv er modalitetsuafhængig og universel. Følger man istedet det hermeneutisk-fænomenologiske informationsbegreb vil informationsteknologien fortsat være menings- og modalitetsbærende, men på en ny måde, der måske er forbundet med måske strider mod et biologisk forankret informationsbegreb.

De bipolært konciperede spændingsfelter indgår som et kulturelt og civilisationshistorisk fælleselement, (omend fortolket på forskellige måder som antagonistiske, kontrapunktiske, dualistiske eller komplementære osv). Det udtrykkes i en mangfoldighed af parametre, hvoraf det i den her aktuelle forskningssammenhæng vil være indlysende at anlægge en center-periferi betragtning i forståelsen af de bipolære modaliteter. I denne formulering ligger på den ene side, at center-periferi figuren ikke er strengt nødvendig, men mulig og relevant. Det gælder både på et metaforisk plan, idet projektet her omhandler problemstillinger, der i deres logik er analog med center-periferi-relationen (forstået som den gensidige forbundethed mellem aspekter af hver sin art, der tilsammen danner en figuration, der er noget andet end summen af delene, eller a-spekter, der kun har eksistens igennem deres forbindelse) og på et histo-risk-empirisk plan i den forstand at arbejdsdelingen i samfundet konstitueres i indbyrdes forbundne og gensidigt betingende center-periferi-strukturer. Set i forhold til den rent geometiske grundbetydning er der her tale om at gøre rede for de træk i center-periferirelationen, der i geometrien udtrykkes i størrelsen radius, men som i den videre forstand snarere kan kaldes paradigmatiske ændringer i den neksus, der konstituerer en center-periferirelation. På det historisk-konkrete plan stiller spørgsmålet sig bl.a, som et spørgsmål om det informationsteknologiske potentiales betydning for de før nævnte parametre (arbejdsdeling land-by, kvinder-mænd, håndværk-industri) og som et spørgsmål, der både angår arbejdslokalisering, infrastrukturelle forhold og arbejdskvalifika-tionskrav (forholdet manuelt-intellektuelt arbejde).

De informationsteoretiske paradigmers kulturhistoriske betydning begrænser sig ikke til de virkninger informationsteknologierne formidler i den samfundsmæssige arbejdsdeling. Videnskabelige paradigmer indgår også i gensidige vekselvirkninger med andre paradigmer både i andre videnskaber og i samfundet. Det gælder ikke blot de elementer i et paradigme der har karakter af "verdensbillede" men også en række elementer, der har karakter af mere ubevidste forudsætninger, tilsyneladende selvfølgelige erfaringsfortolkninger, der aktualiseres i bestemte konkrete erfaringssammenhænge og som ikke nødvendigvis er konsistente med fortolkningsformer, der aktualiseres i andre konkrete sammenhænge. Det er i det perspektiv vanskeligt at skildre paradigme-historiske forandringer som resultat af rent videnskabelige, kundskabs-mæssige fremskridt, begrundet i den ene eller anden art nødvendighed. I den europæiske tradition har fremskridtstænkningen været forbundet med fornuft og rationalitet, teknologien opfattet som et civilisatorisk fremskridt i sig selv eller som et middel for menneskelige fremskridt frem til midten af dette århundrede. Det har været hævdet, at fremskridtstænkningen i disse to former led et knæk i første del af dette århundrede13 nøje forbundet med det forhold, at den instrumentelle, videnskabelige fornuft nu påbegyndte arbejdet med at beskrive mennesket selv som instrument (Taylorismen). Selv om der også kan peges på andre grunde til et sådant brud, udviklingskritikken kan spores længere tilbage, er det dog mindst lige så interessant, at det teknologiske formidlede udviklingsbegreb snarere har fået voksende samfundsmæssig betydning, den voksende kritik og skepsis til trods. Det antyder, at det i forståelsen af teknologibegrebet er nødvendigt at søge motiver, der virker bagom den kritiske fornuft, et af de motiver, der trænger sig på kan måske findes i lystbegrebet, i den teknologiske fascination. Jeg har i en artikel14 skitseret et udviklingsforløb i de teknologiske fantasier, der er kommet til orde i dansk litteratur i dette århundrede, en udvikling fra det, jeg har kaldt en "klassisk" mandlig fascination, hvor teknologien ses som udtryk for mandlig potens- og skaberkraft, over en moderne fascination, der i sit udtryk er kønsneutral og i sit indhold repræsenterer et upersonligt, sagligt-objektivt mandsideal i et univers af frit svævende objekter til en "postmoderne" fascination, hvor objektbegrebet er under opløsning i en projektiv selvspejlingsfigur. Det er tanken at afrunde dette projekt med spørgsmålet om hvorledes sådanne fascina-tionsformer kan kaste lys over nogle af nogle af de ubesvarede spørgsmål.

1Claude.E.Shannon og Warren Weaver, The Mathematical Theory of Communication,WW, Illinois 1969.
2Niels Bohr, Atomfysik og menneskelig erkendelse, Kbh. 1957, 1964.
3Douglas R Hofstadter, Godel, Escher.Bach (1979), New York 1980
4 Gregory Bateson, Steps to an ecology ofMind, 1972.
5Niels Ole Finnemann fysikkens meta/ysié.foredragsmanuskript 1985.
6erry Winograd og Fernando Flores, Understanding Computers and Cognition, Norwood 1986.
7Humberto R. Maturana og Fransisco Varela, Autopoiesis and Cognition, Dordrecht 1980.
8Werner Sombart, Das Wirtschaftsleben im Zeitalter des Hochkapitalismus I-II, Munchen 1927. Lewis Mumford, Teknik og civilisation (1949), Goteborg 1984.
9J.D.Bernal, Videnskabens historie, bd 1-4, (1965-69),Oslo-århus 1978.
10 "Bl.a. Niels Ole Finnemann, Om Informationsteoriernes teoretiske grundlag og om følgevirkningsdimensionerne knyttet til den praktiske udvikling, foredrags-manuskript til efteruddannelseskursus for dansklærere, århus 1985.
- Naturbegreber og teknologiudvikling, Sociolog-Nyt nr 101, Kbh. 1987.
-Naturbegrebets aktualitet - foredragsmanuskript til seminar om kulturforskning ved århus Universitet, Moesgård 23.5 1987.
11 "Hans Siggaard Jensen og Ole Skovsmose, Teknologikritik - et teknologifilosofisk essay, Herning 1986
12 Ud over før nævnte arbejder også: "/ broderskabets ånd - den socialdemokratiske arbejderbevægelses idehistorie 1871-1977', Kbh. 1985 og i et upubliceret manuskript "En social revolution" (1981) om ændringer i produktionsmetoder i landbrug, håndværk og industri i 1960-erne i Danmark.
13 Siggaard og Skovsmose, op. rit.
14 Niels Ole Finnemann, "Stadier i den teknologiske tænknings utopier", trykt i
Inge Lise Paulsen, Køn ingen hindring, Kbh. 1986.


Updated 23 November 2000 by csc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.