Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Steen Busck

Følelsesliv hos danske bønder 1750-1900

Ved bønder forstås o.1750 alle landboer, som ikke hørte til godsejerstand eller embedsstand, dvs. mere end 80% af rigets befolkning. Bonden anno 1900 var noget ganske andet, nemlig udøver af den specialiserede fødevareproduktion, det 'erhverv', som kaldtes landbruget, og som nu omfattede mindre end 40% af rigets 'erhvervsudøvere'. Mellem disse to årstal ligger en fuldstændig forvandling af det danske landbosamfund, af de økonomiske, sociale, politiske og kulturelle vilkår for bøndernes liv og af bønderne selv. Mange betegnelser har været anvendt om denne forvandlingsproces: overgang fra feudalisme til kapitalisme, borgerliggørelse, civilisationsproces, modernisering - betegnelser, som ikke altid havde et særlig præcist indhold, men som i al deres vage almenhed dog betegner grundlæggende ændringer. De er vigtige for at forstå den moderne virkelighed.

Hvad skete der med landbefolkningens følelser under denne proces? Den rationelle side af sagen har man hæftet sig meget ved: bøndernes stigende evne til at tænke rationelt om dyrkningsmetoder, forædling, mælkekvalitet, afsætningsproblemer, gæld osv., deres færdigheder i at læse, skrive og regne, den stigende politiske selvbevidsthed og mobilisering, som i 1901 førte til bonderepræsentanternes overtagelse af statsmagten. Hele denne rationelle side af landbokulturen har været det centrale, når historikerne søgte at forstå den særlige rolle, bønderne kom til at spille i Danmark. Følelseslivet har nok været trukket ind, men har ikke været genstand for den samme opmærksomhed. Frem for alt har den sideløbende udvikling af tanker og følelser ikke været set i sammenhæng.

Det påfaldende ved den intensive oplysning, rationalisterne med Landhusholdningsselskabet som centrum søgte at bedrive blandt bønderne fra anden halvdel af 1700-årene, var længe ikke dens succés, men dens fiasko. Endnu 1830'rnes landbrugsskribenter var fulde af jeremiader over bøndernes træghed. Hvorfor tilegnede de sig ikke de nye metoder, når der nu var så iøjnefaldende fordele ved det? Meget tyder på, at blokeringer af følelsesmæssig art har spillet en rolle. Eller rettere: bøndernes handlinger har været bestemt af normer og anskuelser, som ikke tillod en rationalitet af rendyrket teknisk-instrumentel art. Forholdet til både dyr, redskaber og natur prægedes af en enhed af tanker og følelser. Spaltningen i rationalitet og emotionalitet var ikke udviklet nok, så lidt som den er det hos de indfødte i vore dages tredielande, som ikke vil lære af vore dygtige udsendte teknikere.

Der er næppe grund til at forestille sig en tabt harmoni af tanke og følelse, som kan vejlede os i vores omgang med naturen og hinanden, således som det gøres i moderne indianerfilm og andre modbilleder til den slemme civilisation. 1700-årenes danske bondesamfund var alt andet end harmonisk. Men der er grund til at forestille sig et sæt af normer og forestillinger af magisk-religiøs art, som skulle nedbrydes, førend en moderne rationel tankegang kunne vinde fodfæste i bondebefolkningen.

Meget taler for, at de såkaldte vækkelser spillede en central rolle i denne nedbrydningsproces. 1700-årenes pietistiske vækkelser har haft den allerstørste betydning for nedbrydningen af det traditionelle bondesamfunds forestillingsverden og reaktionsmønstre. Ligesåvel som 1800-årenes vækkelser og senere kirkelige retninger måske i længden har virket stærkere for sækulariseringen af samfundet end for det modsatte. Fra pietismens kamp mod overtroen i 1730'rne til grundtvigianismens skarpe skel mellem menneskelivet og Guds rige kan der spores en sækulariseringstendens, som måske var lige så vigtig for den moderne teknisk-økonomiske udvikling som rationalisternes offensiv i prædikener, tryksager og præmieuddelinger.

Det er således et hovedsigte med projektet at undersøge forbindelsen mellem vækkelser og teknisk-økonomiske tanker, holdninger og handlinger blandt bønderne. Inden for vækkelsesforskningen har et hovedtema været forholdet mellem vækkelserne og deres økonomisk-sociale baggrund, men den her skitserede sammenhæng er mig bekendt ikke nærmere undersøgt, heller ikke inden for den teknologihistoriske eller økonomisk historiske forskning.

Den økonomisk historiske forskning har desuden haft meget lidt sans for følelsernes rolle på markedet. Markedsrelationer anskues som rene tingsrelationer, også hvor det drejer sig om handel og kredit blandt 1700-årenes bønder. Det var de næppe. Handel var ofte en betydningsfuld social omgangsform, som i den grad drejede sig om følelser, prestige m.v., og økonomiske mellemværender mellem f.eks. en landsbys beboere var dele af et tjeneste-gentjeneste-netværk, en kompliceret balance af allerstørste betydning for de personlige, følelsesmæssige relationer mellem landsbyboerne. Først med tiden blev markeds- og kreditrelationer til de ubesværede rene tingsforhold, som en moderne tilværelse forudsætter. Også i denne udvikling spillede vækkelserne utvivlsomt en rolle.

Spaltningen i rationalitet og emotionalitet, fornuft og følelse, genfindes på andre områder. For bøndernes sociale relationer gælder formentlig det samme som for deres forhold til naturen, produktionsmidlerne og markedet, at følelser og fornuft indgik en enhed, der siden blev brudt. Et stadig hyppigere tema i det 19.århundredes litteratur var f.eks. konflikten mellem kærligheden og fornuftsægteskabet. Den forekom vel også i 1700-årenes sange og fortællinger blandt bønder, men i deres virkelighed synes den ikke at have været noget alvorligt problem. Her har fornuft og følelser været nøje forbundne. Først det opbrud, der fandt sted i ægteskabsmønsteret efter udskiftningen med lavere vielsesalder osv., synes at have givet rum for romantiske forestillinger om et rent følelsesbaseret ægteskab, en helt ny opfattelse af bondesamfundets grundlæggende sociale institution.

En anden grundlæggende institution var godset, hvis centrale relation fæsteforholdet, dvs. forholdet mellem godsejeren på den ene side og bonden og hans hushold på den anden, gennem perioden udviklede sig til en ren økonomisk kontrakt uden patriarkalske bindinger - "kærlighedsbånd", som reaktionære godsejere kaldte det - før det o.1860 var så godt som afskaffet og bønderne var blevet selvejere.

Patriarkalismen var et dominerende træk også i andre institutioner end husholdet og godset. Sognet med præsten som faderfiguren, riget med kongen og den hele verden med Vorherre i toppen er andre eksempler. Samfundet og verden var forsåvidt et kinesisk æskesystem af patriarkalske enheder, hver domineret af en tugtende og elskende fader. Dette system erstattedes i stigende grad af upersonlige kontraktrelationer mellem frie og ligeberettigede parter. Det borgerlige samfund med det frie og lige forhold mellem køber og sælger som grundfigur fortrængte patriarkalismen i en sækulariserings- og rationaliseringsproces, som forviste alle følelsesmæssige relationer til en privatsfære, der udskiltes fra 'samfundet' og dets offentlige sfære, idet det dog fortsat var tilladt at elske luftige størrelser som "folket".

Følelserne mistede bestemt ikke opmærksomheden. Tværtimod opstod de i en vis forstand først nu. Selv bønder begyndte at tale og skrive om følelser, forstået som emotioner, dvs. rørelser, man konstaterer hos sig selv og andre som individuelle psykiske begivenheder. Pietisterne havde længe krævet, at troen skulle være til stede som en sådan emotion, forskellig fra bondekulturens traditionelle, rituelle og helt udvendige omgang med det guddommelige. Nu kom alle mulige andre følelser ind i synsfeltet, så selv bønder fik sig et veritabelt 'følelsesliv'. Dette følelsernes indtog er som rationaliseringen, opbygningen af 'samvittigheden', 'hjemmet' m.m. givetvis et led i den historiske proces, man har kaldt 'individualiseringen', dvs. udskillelsen af individet eller 'mennesket' som den grundlæggende sociale enhed, frigjort fra alle sociale fællesskaber og de roller, sådanne måtte foreskrive den enkelte.

Undersøgelsesfelter
Den overordnede tese, at rationalitet og emotionalitet som moderne historiske fænomener (ikke som ahistorisk psykologi) hænger nøje sammen og er vokset frem som resultater af den samme spaltningsproces, kan afprøves på mange planer. Her er det danske bønders liv og forestillingsverden 1750-1900, det gælder. Inden for dette brede felt drejer det sig i forlængelse af ovenstående om følgende felter:

1) Teknik, herunder sækulariseringen og upersonliggørelsen af bøndernes forhold til naturen, dyrene og tingsverdenen i øvrigt.
2) Handel og kredit som sociale relationer og deres gradvise tingsliggørelse.
3) Sociale relationer og de dermed forbundne følelser inden for familien og husholdet, herunder "fornuftsægteskabet" og forholdet til børnene.
4) Frigørelsen/isolationen af individet og de hermed forbundne følelser (kariere, selvmord m.v.).
4) De følelsesmæssige konsekvenser af landsbyfællesskabets og godssystemets opløsning, herunder det enkelte husholds isolation, gårdejerens identifikation med jorden, husmændenes proletarisering og udviklingen af klassebevidstheder.
5) Menighedens opløsning som socialt fællesskab og privatiseringen af det religiøse, herunder vækkelserne og degnens, præstens og andre ideologers rolle i udviklingen af et 'følelsesliv'.
6) Bøndernes forhold til det store samfund, herunder kongetroskab og nationalfølelse.

Om disse felter er to ting at bemærke: for det første, at de hænger sammen og bør studeres sammen, for det andet at de hver især er omfattende nok til et flerårigt projekt. Den nødvendige afgrænsning vil ske ved, at undersøgelsen sætter fokus på et lokalt område, nemlig Mors og udvalgte lokalsamfund på denne ø. En snæver lokal afgrænsning giver et repræsentativitetsproblem, men åbner samtidig gode muligheder for at studere sammenhænge mellem de nævnte felter og for at opnå et detaljeret kendskab helt ned på personplanet til de samfundsmæssige rammer om og forudsætninger for det følelsesliv, som skal studeres.

Kildematerialet vil være af forskellig art. For 1700-tallet og det tidlige 1800-tals vedkommende vil hovedvægten ligge på retsbetjentarkiverne, især tingbøgerne, og de gejstlige arkiver, især præstearkiverne. Retsbetjentene og især præsterne havde før 'privatiseringen' fra midten af det 19.århundrede ret og pligt til at blande sig i det, der siden kaldtes privatlivet. Materialet giver derfor store muligheder for at komme på meget tæt hold af bønderne, som rigtignok refereres af den pågældende embedsmand og ses gennem hans briller, men som ofte træder meget levende, detaljeret og troværdigt frem. Fra 1840'rne begynder kommunearkiverne at supplere og efterhånden erstatte præstearkiverne. Fra anden halvdel af århundredet foreligger en stigende mængde breve, dagbøger og erindringer fra bønderne selv, ligesom også folkemindeindsamlingen intensiveres. Folkemindematerialet omfatter erindringer, almuelivsskildringer og andre fortællinger af forskellig art og kan give et indtryk af den litterære horisont, før bønderne begyndte at læse romaner.

Metoder
Sider af emnet og især baggrunden herfor lader sig belyse kvantitativt, f.eks. forholdene omrking vielse (vielsesalder, valg af ægtefælle) og selvmord. Ellers vil arbejdet i høj grad koncentrere sig om enkeltsager, som graves frem af kildematerialet og undersøges i detaljer på vanlig historisk vis.

Det teoretiske arbejde med diverse relevante teoridannelser af antropologisk, psykologisk, religionssociologisk og anden art vil blive ret omfattende, men hovedsigtet vil være den empiriske undersøgelse af konkrete historiske tilstande og forløb.


Updated 1 December 2000 by csc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.