Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Sascha Rismankar Qvortrup

Diætetikkens idéhistorie fra det moderne gennembrud og frem til vor tid - dens relation til den kristne syndsforestilling og dens betydning for den moderne risikodiskurs

Nærværende projekt ønsker at gøre vor tids kropssyn til genstand for undersøgelse - men ikke dermed forstået som direkte objekt. Gennem en betragtning af diæten (forstået i dens etymologiske betydning ) fra det moderne gennembrud og frem - ønsker jeg at kast lys over, i hvilken grad vort nuværende kropssyn, som det kommer til udtryk i diætdiskursen, trækker spor tilbage til det kristne grundsyns moralske principper og fundamentale anskuelse af synds- og skyldsbegrebet.

Diæt er i vort århundrede blevet central i reguleringen af sundhed. Den indgår såvel i vore moralske som æstetiske idealer - og de fleste forestiller sig, at disse idealer finder en rationel begrundelse i medicinske forskrifter. I dette projekt har jeg sat mig for at undersøge, hvordan det står til med begrundelserne for forskrifterne, og hvorfor vi ikke længere sætter spørgsmålstegn ved nytten af de livsstilsregulerende forskrifter.

Diætetikken af i dag synes tankevækkende nok at sætte risikomoralen i centrum for forestillingen om mad, ernæring og levevis. Fra at tale om den rette og nødvendige levevis tales der i dag om et tilbud om individuel identitet og status.

Jeg ønsker at gære den rationelle viden, som er en model for diætetikkens til genstand for undren - opsøge dens herkomst samt synliggøre dens forgrenede rødder ved at fremstille fænomenernes fremvækst i sammenhæng med en række teoretisk og praktiske indsigter indenfor sundhed, religiøs overbevisning, moral og risikoeffekt.

Det er mit ønske at komme bag om "den officielle historie" om diætetikken; Der vil blive tale om en idéhistorisk fremstilling af opkomsten og transformationen af forskellige tildragelser, livsdimensioner og social sfærer med henblik på at vurdere eller opløse selvindlysende sandheder og fordomme.

Indenfor den moderne risikodiskurs synes diætetikkens procedurer og teknikker at synliggøre transformationen af syndens virkningshistorie.

I stedet for at forfølge syndes selvtematisering i filosofiens og dogmatikkens historie, mener jeg, det er muligt og mere frugtbart at forfølge den sociale praksis, fordi det er muligt at se synden udfolde sig som et socialt styreprincip. Det er da min antagelse, at sekulariseringen har medført, at synden som kontrolinstans har indlemmet nye områder og nu ikke blot gør sig gældende som religiøst kontrolredskab, men tillige har indtaget sundhedsdiskursen. Synden bliver derved den viljes- og kontrolinstans, som individet kan benytte sig af som styreredskab.

Projektet deler sig i 3 indbyrdes sammenhængende og overordnede emner: Disse er opstillet tentativt og er som følger: Diæt, moral og risiko, Diæt og sundhed, Diæt, askese og synd.

Metodiske overvejelser
Den officielle historie om livsstilsregulering (kost, krop og sygdom) træder frem under naturvidenskabens himmelstrøg. Den oplyses af medicinen og kaster sit lys ind i reklamen og i alle hjørner af samfundet og kulturen. Men hvad vil det sige, at det er et "officielt billede"?

Det vil sige: at det er det billede, der træder frem for os, når talen falder på livsstilsregulering med det for øje at påvirke sygdom og sundhed.

Hvorfra stammer dette billede?

Det umiddelbare svar vil være: fra den medicinske videnskabs diskurs - fra dens faghistorie- og tradition; og dette kan delvist være sandt, men er dog kun en flig af "sandheden".

Vi antager, at billedet af reguleringen af levevis i dag følger en ubrudt tradition indenfor det medicinske - og at intet er konstrueret. Men der er sider, vi ikke får med, - noget vi mangel, for at slægtskabshistorien er sammenhængende. Enten fordi noget forekommer selvindlysende, eller fordi dette noget er blevet integreret i et omfang, så det ikke længere er synligt, - dets oprindelige form er forvandlet til ugenkendelighed.

Fortællingen om diæt og livsstilsregulering er ikke blot er spørgsmål om at berette om den medicinske historie med forskellige variationer over temaet behandlingsformer. Sundhed og sygdom, livsførelse, kropssyn og kostvaner er mere end traditionerne videreført af lægekunsten. For at forstå historiens tilblivelse af livsstilsregulering i dag er det ikke nok at læse den officielle kronologi, som den er fremsat i lærebøger og lægevidenskabelige artikler. Der fordres tillige et kendskab til den "uofficielle historie", til de opfattelser, som de dele af befolkningen, der har reflekteret den fra tid til anden gældende praksis, har haft.

Der er i den officielle historie tendenser til at overse, at enhver læsning af en historisk tekst er farvet af læserens for-forståelse. (Gadamer, 1975;254).

Hvis man accepterer, at det er idéhistoriens opgave at beskrive fænomeners herkomst frem for oprindelse (Bech,1989), kan man konstatere, at de opfattelser af livsstilsregulering i forhold til sygdom og sundhed, der udvikledes gennem dette århundrede, er blevet blandet med tanker fra andre traditioner, hvilket har skabt nye synteser.

En genealogisk læsning af livsstilsreguleringens herkomst viser, at den medicinske diskurs (den videnskabelige baserede omtale af levevis), ikke blot er vidt forgrenet, men også, at den har fået indpodet skud fra andre planter. Der er ikke tale om én tradition, men derimod forskellige diskurser.

Spørgsmålet bliver da: hvilken herkomst har diætetikken, som dem ser ud i dens nuværende form, og hvilken rolle spiller den i risikodiskursen?

Den diskursanalytiske inspiration:
Før talte man om mangelsygdomme og sygdomme forårsaget af belastende arbejdsmiljø, i dag tales der om kostrelaterede og livsstilsrelaterede sygdomme som cancer og overvægt.

Problematikken kan spores i forskellige udviklinger, der har fastlagt mulighederne for en rationel regulering af livet. Det er disse muligheder, der bestemmer. Hvad der overhovedet kan lægges til grund for den livsstilsadfærd, som præsenteres i blade , aviser, tidsskrifter og andre steder, hvor der finder menneskelig kommunikation sted, - som betegnes som fornuftig. Disse muligheder bestemmer de diskursive grænser for menneskets ernæring, som sættes i teksterne.

Teksterne afspejler videnskabernes syn, den kulturelle og personlige forståelse af og refleksion over livsførelse. Men alle er de præget af deres samtids rationelle ræsonnement. Man har anvendt viden om kost og levevis til regulering og grænsesætning. På den ene side skabes der et grundlæggende behov for viden om kostens og levevisens indvirkning på kroppen, og på den anden side kan den enkelte ikke af sig selv viden noget om forholdet. I teksterne kan menneskets forhold til kroppen, kosten og sundheden studeres som et spørgsmål om de måder, som man kan bruge viden på, forsøge at håndtere den kulturelle omgang med kroppen og kosten.

Jeg finder det derfor relevant at studere livsstilsregulering som diskurs, hvor der fokuseres på brugen af sproget til regulering af en given social praksis. Konkret handler det om at studere, hvordan der foregår ændringer og kontinuitet i de måder, man fra det moderne gennembrud har italesat udsagn om kost og krop. Dvs. studere de måder, hvorpå der på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer sættes grænser for, hvad der kan siges eller ikke siges om menneskets regulering af kost, krop og sygdom.

Der sættes i denne forstand spørgsmålstegn ved det naturlige. Men spørgsmålet rejses, uden at der samtidig gives et svar. Der ønskes ikke og kan ikke frembringes svar på, hvad der er eller bør anses for at være fornuftigt. Målet er at relativere og dekonstruere - at sætte ting i perspektiv. Spørgsmålet bliver da ikke: hvad skete der egentlig, men hvad er det som stadig lever videre i nutiden og hvordan leves der?

Det er de valgte ord, der sætter grænser for hvad vi kan vide: eksempelvis er det vigtigt, hvorledes begrebet "fedme" er blevet anvendt. Er det en trussel eller et gode? Er det en afvigelse fra normaltilstanden eller en almindelighed?

Hvordan har man betragtet anvendelse af fedt i madlavningen og forskellige typer af fedt?

At studere diskursen vil sige: at studere, hvordan en given organisering ag sproget afgrænser og

Definerer, hvad det "virkelig er", dvs. hvad vi ved og kan vide om den verden, vi er en del af . At anvende tekster som kilder til viden vil sige: at teksten forstås som et sted, hvor der opsamles, fastholdes og anvendes et særligt sprog. Teksten dokumenter ikke noget bagvedliggende, men ses som monument, der fremlægger nogle af diskursens bestanddele (Foucault, 1972; 7 & 137 - 39, Kristensen, 1994;7).

Teksten kan anskues som et perspektiv i en større kontekst, hvor teksten fremhæver visse dele frem for andre. Den kan derfor ikke tages som udtryk for sandheden. Teksten studeres med henblik på at aflæse nogle diskursive træk i sig selv og altså ikke som tegn på noget andet, som skulle ligge uden for teksten, og som kommer til syne gennem analyse af den.

Den traditionelle diskursanalyse interesser sig ikke for, hvordan den enkelte tekst er blevet til eller for at se den i relation til sin samtid. Her bryder jeg med diskursanalysen. Det er da min opfattelse, at teksten s tilhørsforhold må placeres i overensstemmelse med nedenstående redegørelse, der er inspireret af hermeneutikken. Kun ved at inddrage begge traditioner er det, efter min mening, muligt at afdække livsstilsreguleringens herkomst.

Hermeneutisk inspiration:
Vi forstår os selv og vores liv altid allerede på baggrund af helheden, som vi er kastet ud i. Vi mennesker har en forforståelse, et meningsudkast, som vi hele tiden bruger og korrigerer. Gennem den socialisation, vi får i familie, skole, kultur og samfund, tilegner vi os fælles traditioner, som danner en uundværlig horisont som baggrund for vores forståelse, og vi kan kun forstå det som lader sig integrere i denne horisont; kun det, som vi kan lave til en del af vores livsverden, er forståeligt; og omvendt.

Centralt i analysen af teksterne bliver da ikke teksternes betydning isoleret, thi en sådan mening eksisterer ikke. Tekstens betydning flyttes fra at være en genskab i teksten til at være en erfaring hos læseren (Dahlerup,1991;8).

Kriterierne for en forståelse af teksten er, at teksten stilles spørgsmål udfra sin egen søgen efter sandhed og mening med livet. En historisk analyse, der opfatter teksten som kilde til en bestemt tid, bliver et mellemled på vejen til den egentlige forståelse. For at forstå teksten må man forstå tekstens tilblivelsesvilkår og forfatterens sociale virkelighed. Dernæst tekstens basis op gennem historien. Det vil sige: ved at blive brugt og forstået i en anden tid og sammenhæng end den, hvori den oprindelig blev til, får tekstens fundament en ny social virkelighed og dermed en ny betydning. Endelig må som det tredje den nutidige læsers sociale virkelighed medtænkes.

Afrundende bemærkning
Maden er i stigende grad blevet genstand for forhandling. Med ernæringsvalg signalerer man identitet, man udviser karakter gennem selvdisciplin og -kontrol eller mangel på samme. Maden er blevet et individuelt projekt, hvori kampe udkæmpes.

Det er derfor interessant at undersøge, hvilke strategier, der vinder indpas i feltet og hvorfra disse henter deres vokabular, symbolinventar og legitimitet. Hvem er det og hvad er det, der taler til den enkelte og hvorfra tales der?

ønsket er at trænge ind til på hvilken måde, der bliver og blev talt om diæt på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer i perioden.

Litteraturliste:
Andersen, Niels å. Institutionel historie - en introduktion til diskuse- og institutionsanalyse. 1994 COS-rapport nr. 10/94. København

Bech, H. "Skal man være sig selv? Om foucaults Seksualitetens Historie". I: 1989 Nordisk Sexologi 8, s. 6-22.

Christensen, G. Diskursanalyse - et bidrag til metodeudvikling, COS-rapport 9/94 1994 København.

Dahlerup, P. Dekonstruktion. 90'ernes litteraturteori. Gyldendals introduktion. Red.1991 Inge Damm og Jan Teuber. København. Gyldendal.

Foucault, M.The Archaeology of knowledge. London. Tavistock Publications
1972

Foucault, M.The History of Sexuality: Volume 1, An Introduction. London: Penguin. 1979

Gadamer, H. G.Wahrheit und Methode, Tübingen: J.C.B. Mohr.
1975

Kristensen, J.E."Foucaults videnspolitik. Mod en omvurdering af viden og sandhed." 1985 I: Foucaults Blik, red. Schmidt, L.H. & Kristensen, J.E. århus, Modtryk.

Schmidt, L.H. "Indledning". I: Epistemologi, red. Olesen, s.g. København, Rhodos. 1983


Updated 8 December 2000 by smc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.