Medarbejdere ved Center for Kulturforskning

Projektbeskrivelser februar 2000

Sine Agergaard
Ph.d.-projekt finansieret af Kulturministeriets Udvalg for idrætsforskning og Forskerakademiet:
Idrættens unge ledere anno 2000; om dannelse og læring gennem praksis.

Uddannelse indenfor idræt bygger i høj grad på nationale og historiske ideologier, der sætter normative rammer for kollektiv erfaringsdannelse og personlig indlæring. Der er dog også grund til at belyse den stigende professionalisme og kompleksitet, der udspiller sig ved læringsprocesser i det moderne danske samfund. Dette etnografiske forskningsprojekt sætter fokus på en række centrale spændingsfelter ved idræt som levet social praksis; det drejer sig om forholdene mellem (ud)dannelse og læring, mellem det sociale og det personlige, mellem frivilligt engagement og arbejdsmæssig kompetence.

Ph.d.-projektet tager udgangspunkt i feltstudier blandt 18-30-årige elever ved to skoler, der begge uddanner instruktører. Der er i valget af institutioner lagt vægt på, at de to idrætsskoler anses for at have forskellige pædagogiske indgangsvinkler, historiske organiseringer og ledelsesmæssige principper. Dissse forskellige ideer om henholdsvis uddannelse af elitetrænere eller dannelse af folkelige ledere vil imidlertid blive perspektiveret gennem et komparativt studie.
Socio-historiske analyser af (ud)dannelse sammenkobles med mesterlæreteorier, hvilket bidrager med studier af det sociale i praksisfællesskabet. De anvendte metoder spænder fra skematisk indsamling af baggrundsviden og diskursanalyse af leder/træner begreberne over konkret deltagerobservation til kvalitative interviews, der følges op gennem projektperioden og kombineres med et større antal spørgeskemaer til de unge kommende idrætsledere.

Elin Andersen
Den ekspressive krop i oplysningstidens æstetik og kunst.

Projektet vil afsøge den udtalte interesse for den ekspressive krop i oplysningstidens æstetik og kunst og de betydninger, det kropsligt-mimiske udtryk og det stumme gestiske sprog tillægges. Ikke blot æstetisk, filosofisk, men også: ideologisk, civilisationskritisk. Det er tesen, at fornyede studier af en kropslig æstetik i opbrud med kanoniserede fremstillinger i det sene 1700-tals kunst kan medvirke til at belyse den påfaldende interesse for kropslighed i det sene 1900-tals æstetiske udtryk.

Jan Bäcklund
Individuelt projekt "Grotesken og det fantastiskes æstetik i nordisk renæssance med særlig henblik på Peter Bruegel I och François Rabelais", financieret af Carlsbergfondet fra og med 1.2.1999.

Kirsten Sass Bak
Vise- og sangtraditioner i Danmark fra renæssancen til i dag. Udarbejdelse af en videnskabeligt funderet, men alment tilgængelig fremstilling, tænkt som grundbog/ lærebog. Den skal omhandle hele spektret af mundtligt og mundtligt/skriftligt overleverede visetraditioner såvel som 1800- og 1900-tallets fællessangstraditioner, revyviser, børnesang etc. Hovedvægten lægges på verdslige traditioner, men den "folkelige koral" og religiøse gruppesang skal med, med overlapning til kirkesalmen. Afgrænsningen til kunstsangen sker efter brugsmæssige kriterier. Stoffet vil blive behandlet dels ud fra en historisk, kulturhistorisk og sociologisk vinkel, dels med fokus på et 'emic perspective' hos gruppen og individet. Der skal tilføjes mange kommenterede viser/sange samt centrale kildecitater.

Kjeld Bjørnager
Anton Tjekhov på scenen. Analysere en række markante russiske opsætninger af Anton Tjekhovs skuespil og på den baggrund beskrive Tjekhovs skuespils vej henover de danske scener og gøre et forsøg på at opstille en oversættelsesteoretisk model for dramaoversættelse generelt.

Mette Krogh Christensen
Projektets titel er: Idrætsundervisning, livsaldre og arbejdsliv: aldringens betydning for idrætslæreres arbejdssituation, arbejdsidentitet og kropsopfattelse. Udgangspunktet for det pædagogisk-sociologiske projekt er, at lærere i et kropsligt, bevægelsesmæssigt fag som idræt i en yngre alder end andre faglærere stopper med at undervise i deres fag. Det er hensigten at belyse, hvilke kulturelle, faglige, kompetence- og identitetsmæssige problemstillinger, der ligger til grund for denne praksis. Kerneområdet i projektet er begreberne aldring og fysisk forfald i forhold til opretholdelsen af kompetence og symbolsk kapital i et kropslige, bevægelsesmæssigt fag som idræt.

Søren Clausen
Kinesisk civilisationshistorie - stat, kultur og identitet. Substansen i projektet er en ambition om at udvikle en analytisk optik, der gør det muligt at undersøge størrelser som statsmagt, økonomisk struktur, kultur og identitet over længere forløb i kinesisk historie - hen over den vanskelige skillelinie mellem "ældre" og "moderne" kinesisk historie. Konkret udmønter det sig i temaerne social forandring i Ming og Quing, vinklinger på kinesisk makrohistorie i vestlig forskning - med særligt henblik på kategorien "tidligt moderne", og udviklingstendenser i nutidens kinesiske historieforskning.

Stacey M. Cozart
Cand. mag. Fakultetsoversætter, webmaster.

Niels Ole Finneman
Koordinator for det fælleshumanistiske initiativ "Humaniora ved årtusindskiftet".

Erik Hallager
Individuelt projekt, finansieret af det svenske humanistiske- og samfundsvidenskabelige forskningsråd: Bearbejdning og publicering af de græsk-svenske udgravninger af det minoiske Kydonia i Khania på Vestkreta. Derudover arbejder jeg på de sidste detaljer af mit tidligere projekt om mykenske forseglinger, og arbejder som teknisk redaktør på det tværvidenskabelige projekt "Arven fra ægypten".

Mariane Hedegaard
Børns læring og udvikling set gennem kulturmødet i folkeskolen

Mit ophold på CfK er lidt specielt, fordi jeg kommer fra Psykologisk Institut, som hører under det samfundsvidenskabelige fakultet. Men da min forskning er baseret på en forståelse af mennesket i et kulturelt og historisk perspektiv, har jeg følt mig tiltrukket af kulturvidenskaberne og er meget glad for at kunne få lov at arbejde med mine forskningsprojekter her.

Jeg har over en årrække arbejdet med udforskning af hvorledes børn og unge fra kulturelle minoriteter oplever skolen, hvordan forældre oplever den og hvordan læring realiseres i klasser med børn fra flere kulturer. Herudover har jeg arbejdet med undervisningseksperimenter i folkeskolen. Målet med det nuværende projekt er at kombinere denne forskning og studere læring og kulturel identitetsdannelse under varierede skoleforhold. For at realisere dette er min forskning udformet som udviklingsforskning hvor samarbejde med lærere er vigtig i udformning af kultursensitiv undervisning. I denne forskning fokuserer jeg primært på, tyrkisk og libanesisk/palæstinensisk kulturtraditioner (Hedegaard, 1996, 1999).

Teoretisk tilgang
Læring ses som afhængig af den institutionelle tradition hvor indenfor den finder sted, men denne tradition forandres også gennem den praksis som de deltagende personer udøver. Gennem deltagelse i aktiviteter, der finder sted indenfor forskellige institutionelle traditioner ændres personers handlepotentialer og forholden sig til omverden. Den enkelte person’s læring er karakteriseret ved mestring af procedurer med både praktiske redskaber og teoretiske begreber, men personen tilegner sig også motiver og ser nye mål for sin aktiviteter gennem deltagelse i institutionelle aktiviteter. Redskaber og begreber er objektivering af menneskers behov og intentioner og ved at deltage i aktiviteter, hvor disse redskaber og begreber indgår lærer personerne ikke kun at mestre disse men tilegner sig også motiver og behov som førte til redskaberne og begrebernes opståen . I kraft af den historiske dimension bliver både motiver og procedurer knyttet til materielle og symbolske artefact som en tradition bygger på videregivet til deltagere i den konkrete institutionelle praksis.

Menneskelig læring sker gennem deltagelse aktiviteter i forskellige institutioner. De kontraster og konflikter som børn konfronteres med ved at deltage i flere forskellige institutioner kan ses som udviklende og fastlåsende for personlighed og identitetsdannelse.

Kulturel identitet: Bevidsthed om tilhørsforhold har betydning for personlighedsdannelsen. Men en kategorisering af et barn og en ung person som tilhørende en bestemt kulturel minoritet og karakteriseret ved en bestemt livsform kan forhindre at der udvikles sociale relationer, som er vigtige for hans eller hendes fortsatte udvikling. Gibson, Ogby og Willis forskning (Gibson , 1976, Ogby, 1987, Willis, 1977). har haft stor indflydelse på den teoretiske diskussion af dette forhold. Deres forskning støtter den alternative opfattelse af kulturel identitet som forankret i flere forskellige praksistraditioner, som børn, unge og voksne deltager i. Disse forskellige praksistraditioner har medindflydelse på en persons udvikling af kulturel identitet. En persons kulturelle identitet udvikles gennem alle de praksistraditioner personen deltager i hele livet igennem. Kulturel identitet kan derfor karakteriseres som kontekstafhængig og situationsspecifik, således at en person kan opleve sig som tilhørende flere forskellige fællesskaber og skifte væremåde, når vedkommende bevæger sig fra en kontekst til en anden.

Kultursensitiv undervisning betyder indragelse af flere perspektiver i undervisningsforløbet. Skolens praksistradition, forældrenes forventninger, elevernes motiver og samfundsværdier.

Den empiriske del af projektet: Kulturmødet i folkeskolen, med fokus på børns skoleerfaringer, udviklings vilkår og fremtid

Mit nuværende projekt udspringer af et ønske om at kunne formulere en teori om børns udvikling som indrager en flerdimensionel forståelse af de problemforløb der karakteriserer børns dagligliv. Opgaven er at få nuanceret børns problemer så de kan ses som et samspil mellem personer og mellem institutionelle kontekster og ikke som alene forankret i børnene.

Mit mål er at bidrage til at udforme kultursensitiv undervisning, der bygger bro mellem børn fra forskellige kulturtraditioner og inddrage børnenes forskelligartede erfaringer og traditioner, samt at udforme metoder for støtteindsatser for børn og unge, der er truede af udstødelse fra normalklasserne.

Første del af projektet omfatter en kortlægningsfase, som omfatter: En undersøgelse af tyrkiske indvandrer unges skoleliv set med egne øjne og set med forældrenes øjne. Denne undersøgelse indeholder følgende faser: Interview med unge tyrkere, som lige er færdig med 9. Eller 10. Klasse, og som har været igennem den danske folkeskole, for at få indblik i unge indvandreres oplevelser af deres skoletid. Interview med unge tyrkere som er i gang med en universitetsuddannelse. Interview med tyrkiske forældre til børn, som lige er gået ud af skolen, for at belyse de kulturkonflikter, som forældrene oplever i forhold til skolen. Observationsstudier af klasser (ca. 10) med mange indvandrer/flygtningebørn hvor vi fokusere på ekstremerne, dvs. klasser hvor undervisningen lykkes og klasser hvor det går dårligt. Udforskning af lærerers opfattelse af fordele og problemer, hvor der er børn med forskellig kulturtradition. Observationsstudier af modtagelsesklasser. Case beskrivelse af børn og unge fra flygtninge/indvandrerhjem som har været henvist til Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings- centre. Interview med psykologer og sagsbehandlere som arbejder med de henviste børn og unge.

Anden del af projektet omfatter et undervisningseksperiment (6-8 klasser) baseret på kultursensitiv undervisning. Eksperimentet skal forløbe i tæt samarbejde med de involverede klasselærere/lærere, som har disse 6-8 klasser.

Tredje del omhandler interventionsbaseret initiativer for børn og unge med særlig behov for støtte som ikke kan klares i klasseværelset.

Hedegaard, M. (1996). ændring af skolepraksis: Et kommunalt projekt med statsløse palæstinensiske børn. I M. Hedegaard (Ed.), Praksisformers forandring - Personlig udvikling (pp. 71-96). århus: Aarhus University Press.

Hedegaard, M. (1999). Institutional Practices, Cultural Positions, and Personal Motives: Immigrant Turkish Parents’ Conceptions about their Children’s School Life. I S. Chaiklin, M. Hedegaard & U. Jensen (Eds.) Activity Theory and Social Practice. århus, Aarhus University Press.

Gibson, M. (1976). "Approaches to multicultural education in the United States: Some concepts and assumptions." Anthropology and Education Quarterly, 7, 7-18.

Ogbu, J.U. (1987). Variability in minority responses to schooling: Non-immigrant vs. immigrants. In G. Spindler & L. Spindler (Eds.), Inter-pretative ethnography of education: At home and abroad (pp. 255-278). Hillsdale, N.J.: Erlbaum.

Willis, P.E. (1977). Learning to labor: How working class kids get working class jobs. Farnborough, U.K.: Saxon House.

Ole Høiris
Antropologien i middelalderen og renæssancen.
Med kristendommen som den centrale erkendelsesreference måtte alle mennesker have en fælles oprindelse. Modsætningen mellem dette universelle menneske og de kultur- og religionsforskelle, man oplevede, satte krav om forskelskonstruktioner, som kunne henvises til den bibelske historie direkte eller - i slutningen af perioden - indirekte gennem den antikke filosofi. Herved skabtes de erkendelsesmåder, som blev grundlag for den verdensorden, som skulle give mening til renæssancens mange nye opdagelser. Det er projektets mål at undersøge udviklingen af disse erkendelsesmåder gennem middelalderen og renæssancen.

Johan Fjord Jensen
Tidl. professor ved Litteraturhistorisk Institut, Aarhus Universitet. Hans projekt handler om natur- og dødsopfattelsen i forskellige kirkegårdskulturer. Det indgår i to forskellige forskningssammenhænge, dels et lokalt om følelsernes modernisering, dels et københavnsk om ældrekulturer. Projektet afsluttes i slutningen af efteråret 1999 og udgives i år 2000 under den foreløbige titel "Dødsbuen. Kirkegårdenes natur".

Carl Erik Kühl
Docent i musikteoretisk fag ved Vestjydsk Musikkonservatorium. Opholder sig på CFK på en 3-årig forskningsbevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd. Projekt: "Musikkens Tid". Filosofiske undersøgelser af tid og tidslighed i almindelighed, belyst ved en særlige tilgang til fænomenerne, som musikken tilbyder.

Charlotte Rørdam Larsen
Mediernes betydning for musikalsk reception og produktion - en undersøgelse af samspil, mediering og interaktion mellem teknologi, æstetik, forbrug og oplevelse. Projektet er et 3 årigt tværinstitutionelt forskningsprojekt finansieret af SHF. Mit bidrag koncentrerer sig om den optagne lyds historie, æstetik og reception og om udviklingen fra reale til virtuelle rum - rum der i stadig højere grad har lytteren som sit omdrejningspunkt. Fra AAU deltager lektor Martin Knakkergaard og ph.d.studerende Jakob Cloos.

Carsten Madsen
Lektor, ph.d. Skriver på en afhandling om Per Højholts forfatterskab med hovedvægt på poesien fra 1963 og frem. Arbejdstitlen er "Poesi, natur og tanken. Per Højholts poetiske kompositionsplan", og projektet er epistemologisk placeret i forlængelse af Henri Bergson og Gilles Deleuze. Sideløbende forsøger jeg at skitsere og afgrænse principperne for en mulig fænomenologi-kreds med vægt på æstetik, tid og tilblivelse, evt. med henblik på et fremtidigt forskningsprojekt. Jeg hører gerne fra alle interesserede.

Steffen Bohni Nielsen
Ph.d. -stipendiat (fra 2000-2001)finansieret af SHF.
Titel: "Our Kids Are Our Future" Personhood, Socialization and Politics of Identity among the Kwakwaka'wakw, 1878-1998
Formålet med projektet er at foretage en undersøgelse af det historiske forhold mellem selvforståelse, personkategorier og identitetspolitik hos Kwakwaka'wakw i Alert Bay på Canadas Stillehavskyst i perioden 1878-1998.
I min forskning fokuserer jeg på læring og socialisering i forskellige institutioner som f.eks. namima (udvidet slægtsgruppe), skole og potlatch. På flere niveauer har disse institutioner været, og er, centrale for politiserede indentitetskonstruktioner, der sættes i spil i forhold til selvet, internt i samfundet, i forhold til andre Kwakwaka'wakw stammer, samt i forhold til det øvrige canadiske samfund
Arbejdshypotesen er, at personforestillinger er blevet konstrueret og rekonstrueret i et komplekst samspil mellem skiftende interne og eksterne sociale aktører. Centralt for forståelsen af personforestillingerne er således en analyse af de sociale aktører, som, på forskellige tidspunkter og under skiftende strukturelle betingelser, har beklædt institutionelle og symbolske positioner til at have betydelig indflydelse på konstruktionen af personforståelser.
Forskningen er baseret på såvel feltarbejde i Alert Bay som etnografiske og dokumentariske kilder fra den studerede periode.

Peter Nielsen
Ph.d.-stipendiat. En studie af den østrigske forfatter Hugo von Hofmannsthals forfatterskab. Der lægges i projektet særlig vægt på at analysere betydningen af århundredskiftets "unrettbare Ich" (Ernst Mach) for forfatterskabet samt på den evindelige strid mellem traditionens former og en gennembrydende modernisme i de enkelte værker fra de tidlige digte i 1890'erne, over gendigtningerne af antikke græske tragedier i århundredets første tiår til de store samfundskomedier, der opfattes som sammenbruddets (det habsburgskeriges) adækvate kunstneriske form - herunder også operasamarbejdet med Richard Strauss. Projektet indgik oprindeligt som del af det større projekt "århundredskiftets litteratur og kultur" her på centret.

Ton Otto
Professor in Etnography and Social Anthropology. 'Constructions of culture: a methodological and empirical approach'. This project involves two separate parts. First, I will try to develop the concept of 'styles of inquiry' by analysing the written work of and by engaging in dialogues with fourteen leading scholars, who represent different approaches to the study of cultural phenomena. Second, I will analyse the body of ethnographic and historical material which I have collected in Manus, Papua New Guinea, over a number of years in order to produce a monograph on processes of cultural change in Manus.

Ulla Rasmussen
Sekretariatsfunktioner

Nina Schriver
Der arbejdes i projektet med at udvikle en model for bevægelseslæring i fysioterapeutisk praksis med fokus på at styrke den lærende patient, herunder også at undersøge mulighederne i at inddrage naturen som rum for bevægelseslæring.
Modellen baseres på såvel teori som på empirisk materiale fra praksis med patienter der arbejder i grupper.
Modellen bidrager til en forståelse af bevægelseslæring, inspireret af selvteorier som fundamentet for teori om at være menneske i udvikling(læringsprocessernes psykologi), kvalificeret selvbestemmelse som en matrice for hvilke tilværelseskompetencer der er væsentlige for både at udvikle kvalifikationer og selvbestemmelse samt på mesterlæreteorier som perspektiv på læringspraksis.

Michael Taarnby
Udgangspunktet for projektet er en antagelse om, at den måde hvorpå videnskabenlig viden i en forskningsinstitution produceres, anvendes, fortolkes, forkastes og cirkuleres, er et resultat af indlejrede og kulturelt definerede processer. Projektet har til formål at synliggøre organisationskulturens indvirkning på knowledge management i praksis, og som praksis. Både organisationskultur og knowledge management indeholder fællesnævnere som eksempelvis kommunikation, koordination og informationsudveksling. Gennem en analyse af disse åbnes der mulighed for at indplacere knowledge management i en social sammenhæng, hvorved begrebet tilføjes en yderligere dimension. Denne indfaldsvinkel adskiller sig fra tidligere analyser af knowledge management, hvor begrebet opfattedes instrumentalt. Det er projektets ønske, at afdække om der er fællestræk i organisationskultur, der udmøntes i specifikke typer af knowledge management i praksis, og hvilke konsekvenser det i så fald måtte have for institutionens virke.

Projektets empiriske grundlag udgøres af fire offentlige forskningsinstitutioner samt erhvervsvirksomheder, alle aktive indenfor IT- eller sundhedsforskning.

Relevansen af projektet skal ses i sammenhæng med REMAP-projektet, hvori dette projekt indgår. REMAP omhandler forskningsledelse under komplekse forhold, og har til formål at identificere de problemstillinger der knytter sig til fremtidig forskningsledelse. Ph.D.-projektet placerer sig centralt i forhold til REMAP, idet en forudsætning for effektiv forskningsledelse sker på grundlag af en organisatorisk selvforståelse.

Anne Marit Waade
"Teateropplevelser - resepsjonskulturanalyser av ny scenekunst og aktuelle festivaler, et bidrag til kulturpolitisk forskning." Med avsett i aktuelle teaterforestillinger fra festivaler i Danmark, argumenteres for noen grunnleggende endringer i resepsjon og betydningdannelse av ny scenekunst. Den kulturelle senmodernitet skaper nye vilkår for kunstopplevelsen og "Zapping", "Shopping" og "Sightseeing" betegner nye former for resepsjonskulturelle mønstre (knyttet til henholdsvis mediekultur, varekultur og globalisering). Videre argumenteres for resepsjonskulturanalyse som mulig tverrfaglig metode for å forstå aktuelle teateropplevelser fundert på verkanalyse, kulturanalyse og kulturteori. Analysene perspektiveres i en diskusjon av kulturpolitisk konsensus og praksis for scenekunstområdet.


Updated April 1, 2000 by smc. Please mail comments to webmaster at Centre for Cultural Research.