Medarbejdere ved Center for Kulturforskning

Projektbeskrivelser, juni 2002

Marianne Abrahamsen:

Ph.d. studerende med projektet Ledelse i forandringsprocesser i det almene gymnasium,belyst gennem et case-studium af indførelse af IT i undervisningen. Projektbeskrivelse.

Sine Agergaard:

PhD-study started February 1, 2000 (field research from August 1999 - June 2000): Ethnographic Field Studies of Danish Sports Education. Project description.

Jeanett Bjønness.

Ph.d. studerende med projektet Prostitution, køn og identitet

Projektet Prostitution, køn og identitet tilsigter en analyse af prostitueredes identitetskonstruktion. Kernen i projektet er et etnografisk feltstudie af kvindelige prostitueredes praksisformer, erfaringer og strategier, og rammen er en analyse af de diskursive rum der er betydningsfulde for muligheder og begrænsninger i dette felt. Projektets overordnede teoretiske formål er at belyse forholdet mellem normal og afvigende kønskonstruktion og identitetsdannelse.

Prostitution blev i 1999 legaliseret i Danmark, hvad den i praksis har været længe. Alligevel forbliver den prostituerede en kontroversiel identitet, der med stor symbolsk slagkraft konstrueres i spændingsfeltet mellem skøge og madonna. Ved at følge de prostituerede og deres livshistorie og relatere deres fortælling til beskrivelsen af prostitutionsfeltet i lov og presse, vil projektet belyse forbindelsen mellem praksisformer og samfundsmæssig kategorisering, og dermed sætte fokus på de konventioner den prostituerede udfordrer.

Metodisk vil jeg benytte mig af etnografisk feltarbejde, livshistorieinterviews, og en diskursanalytisk tilgang, der tager udgangspunkt i Folketingstidende og pressens behandling af ændringer i prostitutionslovgivningen.

Feltmaterialet fra min undersøgelse om normale pars hverdagsliv (Bjønness 1998), vil yderligere perspektivere den prostitueredes livsverden, og ved at analysere disse praksisfelter i lyset af overordnede teorier omkring moderne vestlig identitetsdannelse (Bourdieu 1996,1999, Butler 1990, Giddens 1991,1994, Featherstone 1991, Foucault 1991), vil projektet være en multi-sited etnografi som beskrevet hos Marcus (1998).

Projektet ligger i forlængelse af min forskning omkring skandinavisk kvindeidentitet, parforhold og kærlighed (Bjønness 1997,1998), og adskiller sig fra den øvrige danske prostitutionsforskning ved at fokusere på kvalitative og relationelle aspekter ved prostitueredes liv.

Den prostituerede har været opfattet som hellig, umoralsk, heks, kriminel, samfundshjælper og sundhedsproblem. Den funktionalistiske prostitutionsforståelse omtaler prostitution som verdens ældste erhverv - et naturligt og kontekstuafhængigt fænomen, der fungerer som ventil for overskud af maskulint begær. Denne prostitutionsforståelse skinner igennem i den danske forskning, hvor prostitution ofte betragtes som socialt problem på linje med narkotikamisbrug. Den prostituerede opfattes i den danske socialpolitik som offer for social ulighed, men behandles som individuel afviger, der trænger rehabilitering. Jeg mener denne skævhed har opstået, fordi man ikke har viden om hvordan de prostituerede lever, og selv oplever som deres problem.

Ved at undersøge forbindelsen mellem identitetsdannelsen i denne marginaliserede del af befolkningen, og idéer om moderne identitet som normalt ikke anvendes i analysen af marginaliserede grupper, vil projektet forhåbentlig generere væsentlig empirisk viden om prostitueredes livsverden, og samtidigt være et brugbart teoretisk bidrag til at forstå forholdet mellem forskellige offentlige diskurser og praksis.

Det er behov for en forskning der undersøger velfærdsstatens udvikling, gennem at belyse forholdet mellem lovgivningen og livsformer som de udfolder sig hos systemets brugere. Prostitutionsområdet peger på modsætninger og kontroverser i forholdet mellem regulering, markedskræfter og selvforvaltning.

Jeg har flere successkriterier for projektet. Et af dem er, at det skal munde ud i forskellige typer af publikationer, hvor i alle fald nogle af dem skal være forståelige, genkendelige og relevante for mine informanter. Udfordringen er således, samtidigt at analysere prostitueredes livsverden med afsæt i teoretiske modeller, og dels at formulere analysen på en måde, der kan forstås relativt uafhængig af den aktuelle teoretiske baggrund.

Ultimativt vil det sige, at når jeg om 3 år står og skal forsvare min afhandling, har jeg en type integreret viden om området, som gør at mine informater i den ene siden af salen, og mit bedømmelsesudvalg i den anden, alle kan forstå hvad jeg siger, og følge min beretning om den vej der førte til de aktuelle konklusioner.

Stacey M. Cozart:

Fakultetsoversætter, web-redaktør

Inga R. Gammel.

P.t.: University of Helsinki, Finland

Erik Hallager (projektet starter 1. maj 2001)

Arbejdstitlen Cretan Hieroglyphs and Linear B dækker over et projekt, som har til formål at undersøge hvornår og af hvem de tidligste grækere, mykenerne, i det 2. årtusinde lærte kunsten af skrive og administrere. En forudsætning for projektets gennemførelse er en bearbejdelse og publicering af et nyfundet hieroglyfarkiv på Kreta. Specielt de mange forseglinger, der blev fundet i det nye arkiv, synes at antyde, at den mykenske administrative praksis går langt tilbage til hieroglyf-administrationen på Kreta (ca. 1700 f.Kr.), og at den således har et andet ophav og er langt ældre end forskningen antager i dag. Projektbeskrivelse.

Mariane Hedegaard:

Børns læring og udvikling set gennem kulturmødet i folkeskolen

Mit ophold på CfK er lidt specielt, fordi jeg kommer fra Psykologisk Institut, som hører under det samfundsvidenskabelige fakultet. Men da min forskning er baseret på en forståelse af mennesket i et kulturelt og historisk perspektiv, har jeg følt mig tiltrukket af kulturvidenskaberne og er meget glad for at kunne få lov at arbejde med mine forskningsprojekter her.

Jeg har over en årrække arbejdet med udforskning af, hvorledes børn og unge fra kulturelle minoriteter oplever skolen, hvordan forældre oplever den og hvordan læring realiseres i klasser med børn fra flere kulturer. Herudover har jeg arbejdet med undervisningseksperimenter i folkeskolen. Målet med det nuværende projekt er at kombinere denne forskning og studere læring og kulturel identitetsdannelse under varierede skoleforhold. For at realisere dette er min forskning udformet som udviklingsforskning, hvor samarbejde med lærere er vigtig i udformning af kultursensitiv undervisning. I denne forskning fokuserer jeg primært på tyrkisk og libanesisk/palæstinensisk kulturtraditioner (Hedegaard, 1996, 1999).

Ole Høiris:

Antropologien i middelalderen og renæssancen.

Med kristendommen som den centrale erkendelsesreference måtte alle mennesker have en fælles oprindelse. Modsætningen mellem dette universelle menneske og de kultur- og religionsforskelle, men oplevede, satte krav om forskelskonstruktioner, som kunne henvises til den bibelske historie direkte eller - i slutningen af perioden - indirekte gennem den antikke filosofi. Herved skabtes de erkendelsesmåder, som blev grundlag for den verdensorden, som skulle give mening til renæssancens mange nye opdagelser. Det er projektets mål at undersøge udviklingen af disse erkendelsesmåder gennem middelalderen og renæssance.

Carl Erik Kühl:

Docent i musikteoretisk fag ved Vestjydsk Musikkonservatorium. Opholder sig på CfK på en 3-årig forskningsbevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd. Projekt: Musikkens Tid. Filosofiske undersøgelser af tid og tidslighed i almindelighed, belyst ved en særlig tilgang til fænomenerne, som musikken tilbyder.

Ulla Rasmussen:

Sekretariatsfunktioner

Nina Schriver:

Der arbejdes i projektet med at udvikle en model for bevægelseslæring i fysioterapeutisk praksis med fokus på at styrke den lærende patient, herunder også at undersøge mulighederne i at inddrage naturen som rum for bevægelseslæring.

Modellen baseres på såvel teori som på empirisk materiale fra praksis med patienter, der arbejder i grupper.

Modellen bigrager til en forsåelse af bevægelseslæring, inspireret af selvteorier som fundamentet for teori om at være menneske i udvikling (læringsprocessernes psykologi), kvalificeret selvbestemmelse som en matrice for hvilke tilværelseskompetencer, der væsentlige for både at udvikle kvalifikationer og selvbestemmelse samt på mesterlæreteorier som perspektiv på læringspraksis.

Michael Taarnby:

Organisationskulturens betydning for knowledge management. En antropologisk analyse af anvendelsen af videnskabelig viden i forskningsinstitutioner.

Udgangspunktet for projektet er en antagelse om, at den måde hvorpå videnskabelig viden i en forskningsinstitution produceres, anvendes, fortolkes, forkastes og cirkuleres, er et resultat af indlejrede og kulturelt definerede processer. Projektet har til formål at synliggøre organisationskulturens indvirkning på knowledge management i praksis, og som praksis. Både organisationskultur og knowledge management indeholder fællesnævnere som eksempelvis kommunikation, koordination og informationsudveksling. Gennem en analyse af disse åbnes der mulighed for at indplacere knowledge management i en social sammenhæng, hvorved begrebet tilføjes en yderligere dimension. Denne indfaldsvinkel adskiller sig fra tidligere analyser af knowledge management, hvor begrebet opfattedes instrumentalt. Det er projektets ønske, at afdække om der er fællestræk i organisationskultur, der udmøntes i specifikke typer af knowledge management i praksis, og hvilke konsekvenser det i så fald måtte have for institutionens virke.

Projektets empiriske grundlag udgøres af fire offentlige forskningsinstitutioner samt erhvervsvirksomheder, alle aktive indenfor IT- eller sundhedsforskning.

Relevansen af projektet skal ses i sammenhæng med REMAP-projektet, hvori dette projekt indgår. REMAP omhandler forskningsledelse under komplekse forhold, og har til formål at identificere de problemstillinger der knytter sig til fremtidig forskningsledelse. Ph.D.-projektet placerer sig centralt i forhold til REMAP, idet en forudsætning for effektiv forskningsledelse sker på grundlag af en organisatorisk selvforståelse.


Updated June 2002 by smc. Please mail comments to webmaster at Centre for Cultural Research.