Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Skriftlighed i uddannelserne

Ole Togeby, Nordisk: Akademiske genrer og evaluering

En skriftlig universitetsopgave kan defineres som en skriftlig fremstilling af resultaterne af en videnskabelig undersøgelse af én fagligt afgrænset problemstilling. Denne definition indeholder en række begreber, nemlig: 'problemstilling', 'fagligt afgrænset', 'undersøgelse', 'videnskabelig', 'resultater' og 'skriftlig fremstilling', begreber som alle involverer forhold som er væsentlige sider af hvad det er at arbejde videnskabeligt, og som indgår som grundlag for en evaluering af opgaven ved eksamen. Det er vigtigt at disse forhold både indgår i al løbende undervisning og at eksaminanderne kender dem og forstår dem.

Tine W. Jensen, CFU mm. : Skriftlighed og skriveprocesser

For at kunne skrive gode opgaver skal studerende kende de krav, der stilles til genren "universitetsopgaven". Men kendskab til produktkrav er ikke nok til at kunne skrive en opgave – der kræves også viden om selve skriveprocessen og redskaber til at håndtere de problemer, der opstår undervejs i processen. Alligevel er undervisning i faglige skriveprocesser ikke særlig udbredt på danske universiteter i modsætning til fx amerikanske. En af årsagerne hertil mener jeg er en udbredt, uformuleret opfattelse af, at skrivning er det samme som nedskrivning af allerede tænkte tanker. Ved i stedet at opfatte skrivning som et procesværktøj for tænkning åbnes nye muligheder for at arbejde med skriveprocessen i vejledningen.

Sofie Emmertsen, Retorik: Skrivningens argumentation

En skriftlig universitetsopgave og dens dele klassificeres typisk ud fra form- og indholdsmæssige kriterier og overskrifter såsom problemformulering, metodeafsnit, analyse, teoridiskussion, konklusion etc. Dette begrebsapparat skjuler at enhver skriftlig opgave har en overordnet funktion som opgavens dele og deres respektive funktioner er underordnet. Den retoriske argumentmodel kan hjælpe os til at se en opgave som konstruktionen af et praktisk argument, der i sidste ende skal overbevise sin modtager. Opgavens funktion er at fremsætte en påstand, og opgavens dele fungerer som henholdsvis belæg, styrkemarkør, hjemmel, rygdækning, eller gendrivelse. Argumentmodellen tydeliggør en række konkrete kriterier for fremstilling og evaluering af universitetsopgaver og kan bruges til at svare på spørgsmål som: Hvornår er en opgave godt afgrænset, hvornår er der et meningsfuldt forhold mellem en opgaves dele, hvornår er opgaven analytisk og teoretisk velfunderet, etc.?

Hanne Leth Andersen, CFU: Undervisning i skrivning på uddannelsesniveau

Den skriftlige dimension er en stærk tradition i de humanistiske uddannelser, som ikke mindst fremhæves når vi taler om skriftlig formidling som akademisk-humanistisk kompetence. Det er imidlertid meget forskelligt hvordan vi prioriterer skriftligheden i såvel undervisning som i forbindelse med eksamen. Det er vigtigt at de nye studieordninger er eksplicitte i deres forventninger og krav til skriftlige opgaver med hensyn til hvordan en akademisk opgave skal udformes, både rent sprogligt og mere overordnet som genre.

Vi skal sikre os at der faktisk undervises i denne dimension, for det har de studerende brug for. At vide hvordan man tænker og lærer ved hjælp af skrivning og hvordan man formidler sin viden og sine tanker i skrift. Det er vigtigt at denne dimension integreres i fagene, at hver enkelt underviser og vejleder forholder sig til ikke blot hvad der skrives, men hvordan.

Top of page

Tilbage til programmet for temadagen: "Skriftlighed i uddannelser. Akademiske genrer og skriftlig formidling".




Updated 22 October 2004 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.