Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Præsentation af nye udgivelser

Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet

Indberettet forår 2005

Hanne Leth Andersen og Christa Thomsen: Sept approches à un corpus. Analyses du français parlé. Genève 2004. Lang.

Bogen er en fællespublikation med bidrag fra en række deltagere i Fransk Talesprogsnetværk i Danmark (www.au.dk/romansk/fransk/parle). Vi har til netværksarbejdet, herunder til denne publikation, i 2 år fået støtte fra SHF.

Målet med bogen er både at præsentere talt fransk som det faktisk manifesterer sig og samtidig at vise de forskellige forskningsmæssige tilgange til analyse af det talte sprog. Det konkrete sproglige materiale er en gruppesamtale mellem to franske piger og henholdsvis 16 og 17 år og en af talesprogsforskerne, Anita Berit Hansen. Samtalen er vedlagt i form af en CD som således er et af de sjældne tilgængelige eksempler på autentisk talt fransk til undervisningsbrug, hvilket ofte efterlyses i undervisningen på såvel grundskole- og gymnasieniveau som ved seminarier og universiteter. Samtalen er da også valgt sådan at den kan anvendes direkte, netop fordi informanterne er unge og fordi de taler om deres liv: veninder, fester, musik og skolegang. Hele samtalen er transskriberet i bogen og vil kunne anvendes direkte i sprogundervisningen.

Bogens syv analyser viser ikke blot sproglige og interaktionelle fænomener i talt fransk, men præsenterer ligeledes forskellige lingvistiske metoder, hvilket kan være nyttigt for sprogstuderende.

Bogens analyser bevæger sig fra de mere globalt eller ‘macro’-orienterede tilgange til den sproglige analyse (diskursanalyse og interaktionsanalyse) til micro-orienterede analyser af mindre sproglige enheder, fonetiske og syntaktiske størrelser. Til sidst to bredere orienterede kapitler: en diakron tilgang med fokus på grammatikalisering og en analyse af betydningen af viden om talesproget for undervisning i fransk.

Indhold: Hanne Leth Andersen/Christa Thomsen: Introduction - Maj-Britt Mosegaard Hansen: Sur quelques mécanismes de positionnement interactionnel dans une interview de couple de nature sociolinguistique - Christa Thomsen: Quelques structures argumentatives dans une interview de couple de nature sociolinguistique - Coco Norén: «On dit qu'on est speed». Remarques sur le pronom ON dans le français parlé - Anita Berit Hansen: Approche tridimensionnelle de la variation diaphasique en français - étude pilote - Ole Kongsdal Jensen: Liaison, enchainement et réduction - Lene Schøsler: La grammaticalisation des constructions verbales en français parlé - Hanne Leth Andersen: Comment utiliser les connaissances sur le français parlé dans l'enseignement du français langue étrangère.

Bogen er netop anmeldt i Langue française hvor den får en meget positiv omtale for sin konsekvente tværgående tilgang. Det konkluderes her at udgivelsen samlet udgør en berigelse for den variationelle lingvistik.

Line Brandt og Per Aage Brandt: Making Sense of a Blend. A cognitive-semiotic approach to metaphor. Arbejdspapir 132-05. Center for Kulturforskning.

In this paper we propose an analysis of the metaphor "This surgeon is a butcher!” discussed in Grady, Oakley & Coulson 1999, introducing it into a mental space framework derived from conceptual metaphor theory (CMT), blending theory (BT) and cognitive semiotics. The method of analysis is to work backwards; we attempt to reconstruct the meaning of the butcher-surgeon metaphor by giving a step-by-step description of the cognition involved in understanding an occurrence of the metaphoric ex-pression, and hypothesize a general framework for analyzing metaphoric blends and other kinds of rhetorically potent integrations of semiotically distinguishable conceptual contents (mental spaces) in expressive blends. It is argued that examples of expressive blends, such as metaphor, need to be accounted for in semiotic terms, since they occur in – intersubjective as well as private – communication, which is essentially semiotic in nature; expressive blends occur as signs and are therefore a natural subject of cognitive semiotics, the study of cognition in semiosis.

Ole Høiris: Slægtskabsstudier i middelalderens og renæssancens antropologi. Arbejdspapir 134-05. Center for Kulturforskning.

Arbejdspapiret tager udgangspunkt i den klassiske antropologis stærke fokus på slægtskab som de primitive samfunds centrale struktur og viser, hvorledes slægtskab og genealogier har været brugt i middelalderens og renæssancens antropologi til en lang række identitetsskabende bestemmelser af såvel menneskeheden som helhed som af de enkelte nationer eller folk i deres adskillelse fra det globale fællesskab. Udviklingen fra den kristne kirkes oprindelige idé om et universelt menneskeligt fællesskab i form af den fælles afstamning fra Adam eller Noa over de nationale identiteters konstruktion af specifikke genealogier af såvel klassisk som kristen art og i forhold til aktuelle alliancer og frem til de helt verdslige genealogier i oplysningstiden behandles og afsluttes med nogle overvejelser over nutidens forsøg på at gentage det kristne kunststykke, nu i form af det store DNA-projekt, der skal vise, hvorledes alle folk i verden er i slægt med hinanden.

Stefan Iversen: Kraftlinjer. Om Johannes V. Jensens forfatterskab. Syddansk Universitetsforlag 2004.

Fra Johannes V. Jensens forfatterskab udgår en kraft, der både er dragende og frastødende. Gennemskåret af ideologiske selvmodsigelser og fremstillet i insisterende egne former virker forfatterskabet i strid med sin samtid og med sig selv, en strid, der affødte tekster af stor betydning for den danske litteraturs historie. Denne bog samler en række aktuelle bud på forfatterskabets betydning.

Bogens artikler kaster nyt lys over centrale temaer i forfatterskabet: vita-lisme, dekadence, antropologi, idiosynkrasi, visualitet, seksualitet og forholdet til andre kunstarter. De handler om tekster fra det tidlige og fra det sene forfatterskab. Flere af artiklerne forbinder forfatterskabet med de idéhistoriske og kunsthistoriske strømninger, som forfatterskabet med eller mod Jensens vilje blev en del af. For selv om den utidige månemand og mytemager Jensen hyldes for sin originalitet, så skrev han på et bestemt sprog i et bestemt land i et bestemt tidsrum. Hvilke linjer kan trækkes fra forfatterskabets historiske kontekst til dets egne ord? Og hvilke lin-jer løber gennem forfatterskabet?

Tilsammen danner bogens artikler en mosaik, som spejler vanskelighederne ved at beskrive et af dansk litteraturs mest særprægede forfatterskaber og viser, hvorfor det stadig er interessant og givende at forsøge.

Jens Erik Kristensen og Lars-Henrik Schmidt: Lys, luft og renlighed, den moderne socialhygiejnes fødsel. Akademisk Forlag, København.

Lys, luft og renlighed afslører, hvordan vi i det 20. århundrede gjorde hygiejne næsten identisk med renlighed, med sterilisation og udrensning af dårligdomme, ligesom den fremstiller opkomsten af en ny sans for hygiejne.

Renlighedsidealet undersøges ikke for at påvise, at kampen mod støv og smuds er irrationel og burde opgives, men fordi en fremstilling af renselsesprocedurer og -teknikker er en indfaldsvinkel til ’rationalitetens’ historie.

Første gang bogen udkom i 1986, skrev pressen bl.a.:

”Tro mig eller ej: Dette er en bog man ikke let lægger fra sig, så spændende er denne tur fra det helt almene til den konkrete omgang med neglesaksen (for ordens skyld i enrum, naturligvis!). Bogen er utroligt klart og ligefremt skrevet.” - Søren Kjørup, Politiken

Jørn Langsted, Karen Hannah og Charlotte Rørdam Larsen: Ønskekvisten. En håndbog i evaluering af teater, dans og musik. Klim 2005.

I bogen præsenteres Ønskekvist-modellen som et redskab, der kan anvendes, når man skal tale om og analysere kunstnerisk kvalitet i optrædende kunst. Det kan være i kunstinstitutioners og -gruppers interne diskussioner, og det kan være i eksterne bedømmelser af kvaliteten i det kunstneriske arbejde.

Modellen er således et tilbud til dem, der gerne vil føre en struktureret og stringent diskussion om kunstnerisk kvalitet. Den kan ikke mindst anvendes, når scenekunst og musik skal evalueres i forbindelse med offentlig støtte. Denne evalueringstendens er blevet mere og mere udtalt i de senere år. Ofte sniger man sig i evalueringer af kunstinstitutioner uden om det vigtigste, kvaliteten. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for, at man ikke inddrager kunstnerisk kvalitet i evalueringer af scenekunst og musik.

Ønskekvist-modellen er opbygget om kernebegreberne Villen, Kunnen og Skullen. Disse begreber udfoldes i bogen her, og der gives direkte, praktisk vejledning i, hvordan de kan bruges i forskellige situationer, hvor den kunstneriske kvalitet står til diskussion.

Bogen rummer råd og vejledninger til brug før, under og efter evalueringer.

Ønskekvisten er formidlingen af resultaterne af et forsknings- og udvik-lingsarbejde, der er gennemført af tre forskere på Aarhus Universitet i et samarbejde med Århus Kommune. Det er den praktiske udmøntning af bogen Ønskekvist-modellen. Kunstnerisk kvalitet i performativ kunst (Klim 2003), hvor modellens teoretiske grundlag er fremlagt.

Ønskekvisten er en håndbog, der tager konkret og direkte livtag med spørgsmålet om, hvordan man kan evaluere kulturinstitutioner og -projekter, når det er kvaliteten i det kunstneriske arbejde, der står i centrum. Hvilke krav kan man stille til opdragsgiveren bag evalueringen? Hvad skal man kunne forvente af evaluator? Og hvordan kan man helt konkret og praktisk udføre evalueringsarbejdet, når kvaliteten i performativ kunst er i fokus? Det er nogle af de spørgsmål, Ønskekvisten giver direkte og anvendelige svar på.

Bogen er en brugsrettet vejledning til den praktiske anvendelse af den model, de tre forfattere har udviklet til evaluering af teater, dans og musik. Formålet er at stille skarpt på de måder, Ønskekvist-modellen kan anvendes på. Håndbogen giver således udførlig vejledning i, hvordan det konkrete evalueringsarbejde kan struktureres, og hvordan modellen kan bruges som udviklings- og evalueringsredskab f.eks. i planlægning af kulturpolitik, ved behandling af ansøgninger, i udformning af kontrakter og ved evaluering af kulturinstitutioner, producerende såvel som arrangerende.

Ønskekvisten henvender sig til kulturpolitikere og kulturforvaltere; fagkyndige i kunstråd; freelance-evaluatorer på kulturområdet; kunstnere, kulturmedarbejdere og ledere i kulturinstitutioner og -projekter; kulturformidlere og -arrangører af performativ kunst. Og til alle andre, der beskæftiger sig med evalueringer på kulturområdet, og som ønsker konkrete og anvendelige redskaber til at kvalificere samtaler om og evalueringer af kunstnerisk kvalitet i praksis.

Ton Otto & Poul Pedersen (red): Tradition and agency: Tracing cultural continuity and invention. Aarhus: Aarhus University Press.

Tradition helps ensure continuity and stability in human affairs, signifying both the handing down of cultural heritage from one generation to the next, and the particular customs, beliefs and rituals being handed down. In the social sciences, tradition has been a central concept from the very start.

Yet – to update the old quip about nostalgia – tradition is not what it used to be. Twenty years ago, Eric Hobsbawm and Terence Ranger showed in The Invention of Tradition how new governments acquire legitimacy and status by creating “traditional” ceremonies and identities. Their work helped revolutionize the understanding of tradition in anthropology, history and sociology, stimulating an enormous amount of research on invented and imagined traditions.

However, most of this research has focussed on the cultural dynamics of specific local innovations and reactions to global developments. The present anthology seeks to highlight instead just how widespread the invention and revival of traditions is. The individual chapters feature a fascinating series of case studies from Africa, Asia, the Pacific, Australia, and Europe, while the editors provide an overview of how the various discussions address the larger questions of cultural continuity, agency and the use of cultural resources. In the postscript, Terence Ranger offers a complimentary perspective by tracing the effects of nationalism, imperialism and globalised exchange on tradition.

Peter Aaboe Sørensen: K.E. Løgstrup. Slagmark (tidsskrift for Idéhistorie) nr. 42, foråret 2005.

Den 2. september 2005 er det 100-års dagen for teologen og filosoffen K.E. Løgstrups fødsel. I den anledning udgiver Slagmark et klassiker-nummer, der ønsker at fremhæve vidden i hans tænkning og vise, hvorledes han indgående og tværgående har beskæftiget sig med teologiske og filosofiske problemstillinger indenfor felter som metafysik, etik og æstetik.

For Løgstrup er metafysiske spørgsmål uafvendelige, fordi det er mennesket forundt at stille spørgsmål, som det ikke selv er i stand til at frembringe svarene på. Hvor epoken er fokuseret på det, der veksler, da gælder det om metafysikken og religionen, at de ser på, hvad der bliver. På forunderlig vis synes denne skelnen derfor også at kunne omfatte Løgstrups egne værker i den forstand, at tiden siden begyndelsen af 1990´erne er vendt og muliggør nye udlægninger af disse. Det er på denne baggrund, at Slagmark præsenterer en række aktualiserende læsninger af Løgstrup indenfor felter som: metafysik, umiddelbarhed, lidenskab, etik og litteratur, fænomenologi, det politiske og musik.

Nummeret indeholder såvel originaltekst af Løgstrup som interview med Rosemarie Løgstrup samt bidrag fra en række danske forskere: Hans-Jørgen Schanz, Hans Hauge, Svend Andersen, Hans Jørgen Thomsen, Hans Fink, David Bugge, Mogens Pahuus, Ole Morsing og Peter Aaboe Sørensen. Dette nummers Intermezzo præsenterer dels et hidtil ukendt brev af Ludwig Wittgenstein med indledning af Peter K. Westergaard dels en brevveksling mellem Christian Dorph og Mads Eslund i anledning af 200-året for H.C. Andersen. Endelig afsluttes nummeret med en mangfoldig anmeldersektion samt bognoter vedrørende aktuelle udgivelser.

Per Stounbjerg: Uro og urenhed. Studier i Strindbergs selvbiografiske prosa. Aarhus Universitetsforlag 2005.

Uro og urenhed fremhæver den ejendommelige serie af prosaværker, hvori August Strindberg fremstiller sit eget liv, som et af forfatterskabets væsentligste litterære eksperimenter. I genrer spændende fra selvbiografisk opvæksthistorie, dokumentariske optryk af kærlighedsbreve og en rasende ægteskabsroman til religiøse omvendelsesskrifter og et anonymt forfatterportræt udforskede Strindberg litteraturens grænseegne og sindets, fornuftens og videnskabens randzoner. Værkerne er sære, urolige og urene, hvad afhandlingen i lys af det 20. århundredes modernisme og nyere litteraturteori netop ser som en af deres kvaliteter.

Uro og urenhed gør de radikale spørgsmål, Strindberg stiller til identitet, fortælling og udtryksmåder, til afgørende momenter i en litterær omstigning fra realisme til modernisme. Gennem studier i Tjänstekvinnans son, Han och hon, Le Plaidoyer d’un fou, Inferno, Legender og Ensam indkredses Strindbergs metode, herunder hans stadige selvrevision, teksternes modstand mod at fryse fast i de former, de benytter, og deres gestaltning af en krise i repræsentationen. Undervejs foreslås teoretiske nybestemmelser af selvbiografi, realisme og modernisme. De indgår i kortlægningen af en skrivepraksis, hvor rystelse, tvivl og uvished er drivkræfter i en bevægelig, selvbevidst og verdensvendt prosa.

Updated 3 June 2005 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.