Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Præsentation af nye udgivelser

Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet

Indberettet efterår 2004

Hanne Leth Andersen: Eksamensformer: valg med konsekvenser. Arbejdspapir, Center for Kulturforskning, 129-04

Man kan næppe overvurdere eksamens betydning. Eksamen kan defineres som en stærkt adfærdsregulerende summativ evalueringsform, der som oftest er placeret ved afslutningen af et undervisnings- eller vejledningsforløb. Hvad underviseren end måtte videreformidle til de studerende om sin forståelse af den højere mening med et kursus, så vil de studerende søge at tilpasse deres læreproces efter en vurdering af de konkrete eksamenskrav.

Eksamen kan aldrig tænkes løsrevet fra undervisningsforløbet, fra de for-bundne arbejdsformer og fra målet med den enkelte disciplin og dennes placering i uddannelsen som helhed. Derfor er klare formuleringer af mål og delmål med forløbet en nødvendig forudsætning for udarbejdelse af egnede prøve- og eksamensformer. Det der prøves i til eksamen og de prøveformer der vælges, skal være et klart udtryk for målet med undervisningen.

Ud over denne stærkt styrende og adfærdsregulerende funktion skal eksamen naturligvis kontrollere de studerendes viden og kunnen, eksempelvis at de har indlært et stof (viden og kundskaber), har opnået en færdighed, behersker en metode (analysefærdigheder), kan forholde sig kritisk til denne, sammenligne den med andre (sammenligning, syntese, vurdering), eller har opnået yderligere kompetencer i forbindelse med arbejdsform eller metode.

I arbejdspapiret understreges først eksamens betydning for arbejds- og undervisningsformer, hvilket hænger nært sammen med forholdet til en indsigt i læreprocesser og læringsteorier. Målet med fremstillingen er ikke en udtømmende fremstilling af dette felt, men at foretage nogle forhåbentlig relevante nedslag i det læringsteoretiske landskab.

Herefter diskuteres hvilke klassiske og nye kompetencer vi har brug for at fokusere på i forhold til arbejdsmarkedets krav. En væsentlig pointe er at nye arbejdsformer ikke kan indføres uden at være forbundet med nye eksamensformer. Endelig beskrives forskellige klassiske og moderne eksamensformer og deres anvendelighed på den ene side til at fremme læring på højt niveau, og på den anden side til at udvikle nogle af de kompetencer som er relevante for jobfunktioner i et moderne samfund.

Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff (red): Køn i historien. Aarhus Universitetsforlag 2004.

Bogen har følgende bidrag:

Agnes S. Arnrórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff: Introduktion.

Ida Blom: Kjønn som analysekategori i historisk forskning.

Jens A. Krasilnikoff: Arkaiske mænd og klassiske kvinder - gammelt og nyt om køn i oldtidens Grækenland.

Agnes S. Arnórsdóttir: "Ærens vej" Om kampe og kærlighed i middelalde-rens Europa.

Nina Koefoed: Svigtede kvinder og ukærlige barnefædre. Køn og sædelighed i dansk lovgivning i det 18. århundrede.

Merete Bøge Pedersen: Mandens lyst - kvindens lod. Køn, seksualitet og lovgivning i det 19. århundrede.

Anne Trine Larsen: Først var kvinden - ligestilling i Danmark 1915-1999.

Ønsket med Køn i historien er at give nogle eksempler på, hvordan læsning af historisk kildemateriale i et kønsperspektiv kan føre den historiske forskning frem til ny viden om fortiden. Denne bog udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut i foråret 2002. Det er ambitionen, at bogen vil kunne bruges som inspiration for historikere, som ønsker at benytte sig af køn som analysekategori i historieforskningen.

Lene Tortzen Bager og Louise Søndergaard: Evaluering som redskab til udvikling af universitetsuddannelse. Arbejdspapir, Center for Kulturforskning, 131-04

Arbejdspapiret rummer tre artikler under titlen Evaluering som redskab til udvikling af universitetetsuddannelse. Artiklerne er blevet til i samarbejde mellem Louise Søndergaard, der er forskningsassistent ved Center for Undervisningsudvikling Hum/Teo og Lene Tortzen Bager, der er lektor på Institut for Æstetiske fag, Afdeling for Æstetik og Kultur.

Evaluering af undervisning på Humaniora

Center for Undervisningsudvikling har i løbet af sommeren 2004 indsamlet spørgeskemaer, der indgår i evaluering af undervisning på de humanistiske fag ved AU. Formålet med indsamlingen har været at finde ud af, hvad der lægges vægt på, når undervisningen bliver evalueret. I artiklen bliver undersøgelsens resultater præsenteret.

Udvikling gennem evaluering

Hvordan kan evaluering tjene indre faglige og didaktiske kompetenceud-viklinger og samtidig imødekomme og anerkende de krav, der stilles til universiteterne gennem universitetsloven og den nye bekendtgørelse?

Artiklen sætter fokus på evaluering i et fremadrettet perspektiv og disku-terer den aktuelle undersøgelse af evalueringspraksis på Humaniora i relation til evalueringsforskningen og til ”evalueringsbølgen” generelt.

DELFI: produktivitet og udvikling

I artiklen præsenteres en række spørgsmål, som kan stimulere en kvalita-tiv brug af DELFI (AUs studieadministrative system). Artiklen foreslår, at brugen af DELFI ses i en kvalitativ udviklingssammenhæng, der rummer såvel evaluerings- og undervisningsformer som produktivitet på fagene.

Hanne Bruun: Daytime talkshows i Danmark – Om receptionen af en trans-national tv-genre. Modtryk 2004.

Hvorfor ser danske unge de amerikanske talkshows Ricki Lake, Oprah Win-frey og Jerry Springer? Og hvorfor svigter seerne, når et dansk program bliver produceret inden for den type af talkshows?

Er det et tegn på, at danskerne er hævet over den moralske standard i de amerikanske programmer, og at seerne derfor ikke har lyst til at se den slags programmer på dansk og med danske medvirkende? Eller er det danske program ikke i stand til at fastholde seerne, fordi serien skuffer forventningerne til programgenren formet af de amerikanske programmer?

De spørgsmål, vil blive besvaret på baggrund i en receptionsanalyse af en gruppe unge kvinders oplevelser af programmerne. Undersøgelsen er den første i Danmark, der sætter fokus på sening af en udenlandsk fakta-tv-genre i en sammenligning med en tilsvarende dansk brug af genren.

Resultaterne af undersøgelsen peger på, at dansk tv er en del af en globaliseret tv-kultur, hvor seernes forventninger til tv formes af såvel transna-tionale tv-genrer som den lokale tv-programhistorie. Undersøgelsen viser desuden, at oplevelsen af national identitet både formes og vedligeholdes ved hjælp af seningen af daytime talkshows.

Hanne Bruun, Kirsten Frandsen og Per Jauert [red]: Forskning i mediepolitik – mediepolitisk forskning. Modtryk 2004.

Siden bruddet på Danmarks Radios monopol i 1980erne og parallelt med det ekspanderende mediemarked er den offentlige debat om massemediernes rolle rykket længere op på mediernes egen dagsorden. Debatten har især kredset om mediernes rolle i kultur og samfundslivet. Hvor høj grad af politisk styring er ønskelig? Hvor meget skal overlades til markedskræfternes frie spil?

En af landets mest fremtrædende forskere inden for det mediepolitiske område er professor Frands Mortensen fra Institut for Informations og medievidenskab ved Aarhus Universitet. Han har siden begyndelsen af 1970erne forsket i mediepolitik og har desuden deltaget i flere mediepolitiske kommissioner og udvalg. I anledning af Frands Mortensen 60års fødselsdag arrangerede kollegerne et symposium med bogens titel. Nogle af bidragene herfra er samlet i denne udgivelse.

Blandt bidragyderne er professor Trine Syvertsen fra Universitetet i Oslo fra Danmark direktør Erik Nordahl Svendsen, Mediesekretariatet og me-diekonsulent Preben Sepstrup – samt naturligvis Frands Mortensen selv. Bidragene spænder vidt rent emnemæssigt: regulering af public service medierne; de globale vilkår for informations og ytringsfrihed; mediernes ejerforhold og konsekvenserne for et pluralistisk mediebillede. Alt i alt reflekterer bidragene spændvidden i Frands Mortensens indsats som forsker i mediepolitik – og som mediepolitisk debattør.

Søren Bitsch Christensen (red.): Middelalderbyen. Danske Bystudier 1. Aarhus Universitetsforlag 2004 i samarbejde med Dansk Center for By-historie.

Med bidrag af Lars Bisgaard, Peter Carelli, Søren Bitsch Christensen, Grethe Jacobsen, Carsten Selch Jensen, Hans Krongaard Kristensen, Lennart S. Madsen, Ebbe Nyborg, Bjørn Poulsen.

Mere end noget andet er det byernes egen udvikling, der har gjort byhistorien til en relevant disciplin. Ikke alene bor de fleste mennesker i Danmark i dag i byer, der har de middelalderlige købstæder som kerne, men de tilhører også en kultur, der er langt mere bymæssig end landlig.

Den dominerende kultur i dag er et udtryk for bykulturens sejrsgang, som i mere end én forstand har banet vejen for nutidens globaliserende kulturmøder, fordi bykultur er grænseoverskridende og international, intet mindre!!

Inden for forskningen har der længe været interesse for "byernes historie", men måske nok en smule skævt belyst, fordi fokus ofte har været på en enkelt by i stedet for sammenlignende studier. Indlæggene i bogen ræk-ker ud over studier af enkeltbyer eller temaer med begrænset tids- eller emnemæssig horisont.

Forfatterne kommer fra universiteterne i Lund, Århus, Odense samt Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek.

Blandt emnerne er: Monetarisering, kirke og sogn, topografisk udvikling i Viborg gennem et halvt århundrede samt en karakteristik af den senmiddelalderlige byudvikling. Desuden er der bysociologiske bidrag om mænd og kvinder i byrummet, gilder og lav som identitetsskabere og synet på de fattige.

Erik Christiansen: Coinage in Roman Egypt. The Hoard Evidence. Aarhus Universitetsforlag 2004.

Durable and iconic, coins are some of the most revealing everyday objects left to us from the ancient world. For the most part, however, they have been considered the special domain of numismatists, who typically seek to assemble as many varieties as possible. But in focusing on the rarities that form a collection's highlights, numismatists slight contextual clues to economic history and the daily use of coins as money.

In this volume, Erik Christiansen uses Alexandrian coin hoards - meaning finds of at least two coins buried together - to explore the use of money in Egypt from its conquest by Augustus in 30 BC to Diocletian's currency re-form in AD 296.

Although these finds, with their wide array of Graeco-Roman and Ale-xandrian reverses, have traditionally been classified as a part of Greek coinage, he demonstrates clearly that they belong to the Roman imperial coinage. The hoards also show that Roman Egypt enjoyed a widespread monetized economy, in addition to the credit system described in extant papyri. The relative abundance of such documents provides Christiansen with a good supplemental source of information for his conclusions. And since financial administration probably was quite uniform throughout the Empire, this book provides a useful window not only on Rome's shifting economic fortunes, but also on monetary policy in other parts of the Empire that did not leave behind the same rich heritage of coins and documents as Egypt.

Erik Christiansen og Claus Møller Jørgensen. Historiefaget på Aarhus Universitet 75 år. Aarhus Universitetsforlag 2004.

Med udsigt til Historisk Instituts 75-års jubilæum besluttede institutbestyrelsen, at jubilæet skulle fejres med en fremstilling af ”stedets egen historie”, som aldrig før har været genstand for en samlet behandling. Det er blevet en underholdende fortælling om lærere og studerende, studenteroprør og konstante strukturændringer.

Indhold:

Del I Perioden fra 1929-1967: Prolog, Pionerårene 1929-1938, Konsolide-ringen 1939-1958, Krise og nybrud 1959-1967, Epilog.

Del II Århushistorier: Historisk Institut 1967-2002: Reform af studium og universitet 1968-1973, Metode, videnskabsteori og historiografi, Instituttet i 70’erne, Antikken og Renæssancen, Middelalderens Danmark, Instituttet i 80’erne, Det 19. århundrede, Det 20. århundrede, Instituttet i 1990’erne.

Dertil er der bilag med oversigter over: Ansatte ved Historisk Institut, Doktordisputatser, licentiat og ph.d.-afhandlinger, Studerende ved historisk institut, Cand. mag. - eksaminer ved historisk institut, og eksaminer fra historisk institut.

Jens Cramer og Grethe Grønkjær: Broer - Norsk og Svensk til Dansk, bd. 1 og 2. Tekst, cd og dvd. Forlaget GeGe, Århus 2004.

Især til brug i folkeskolen indtil 10. klasse. Indeholder oversigt over sprogene i Norden, om de skandinaviske lande, om Nordisk Råd, om webhjælp, om musikvideoer og en lang række opgaver specificeret efter de enkelte klassetrin, herunder geografiske og kulturelle og sproglige tværsopgaver.

Materialet indeholder lærervejledninger, elevhæfter samt internetadgang til kopisider. Der medfølger i bd. 1 en cd med 13 norske og svenske sange til analysebrug fra Lisa Ekdahl, Lillebjørn Nilsen og Anne Grethe Preus til DumDum Boys, hvor der kan arbejdes med forskellige temaer som drømme, familie, skilsmisser, kærlighed, livet, fælles ansvar, gamle dage, nutid og fremtid, ungdomslivet, aktuelle problemer og med forskellige genrer (lyrik, folkeviser, musikvideoer og sagprosa).

Dertil medfølger i bd. 2 en dvd med 10 svenske og norske kortfilm, bl.a. Att döda et barn, Svart är vackert?, Digre Daier og In Transit.

William B. McGregor: The languages of the Kimberley, Western Australia. London: RoutledgeCurzon 2004.

A good introduction to the Aboriginal languages spoken in the Kimberley will also be a good introduction to Australian Aboriginal languages in general. As the world’s leading expert on Kimberley languages, William McGregor has succeeded admirably well on both of these fronts. This book provides an insightful and highly readable account both of the social setting in which the languages are spoken and of their main structural features.
- Alan Rumsey, Department of Anthropology, Australian National University

The Kimberley region of the far north-west of Australia is one of the most linguistically diverse regions of the continent. Some fifty-five traditional Australian Aboriginal languages belonging to five different families were spoken within its borders, an area approximately the size of Germany. Of these languages, the majority are moribund or almost moribund, with fewer than one hundred speakers. Only a few are currently being passed on to children, most of who speak Kriol (a new language that arose about half a century ago from an earlier English-based Pidgin) or Aboriginal English (a dialect of English) as their mother tongue and everyday language of communication.

This book describes the Aboriginal languages spoken today and in the re-cent past in this region. The main features of their grammars and vocabularies are outlined, including their sounds and word and sentence structures. There is a section dealing with terminology for new items and concepts, such as ‘policeman’. These include borrowings (e.g. bolidjman from policeman), extensions of meanings of existing words (e.g. linyju ‘sour, bitter, salty’, wirtil ‘fierce, severe’), and formations using the lexical resources of the language (e.g. yirrkalngarri ‘rope-with’, and yawardayaru wayirnuwaji ‘the tying-up horseman’). There is also discussion of how the languages are related, how they were and are used in conversational interactions, and their roles and uses in traditional and modern speech communities. Among the topics that are rarely dealt with in introductory works such as this are the structure and role of narrative, gesture and sign languages, ways of referring to number and space, and the relation between grammar and language use.

The book is intended as both a textbook and a reference work, not just for specialists in Australian languages, but also for general linguists, students of linguistics, anthropologists, archaeologists, general readers interested in Australia, and Kimberley Aboriginal people interested in maintaining their languages. It presumes a minimum of linguistic knowledge, developing necessary terminology and concepts as required. Discussion of significant and contentious issues is, however, included so as to give the reader a feel for the current state of knowledge about the languages, an appreciation of differences of opinion and perspective amongst specialists, and a sense of the excitement of the field.

Karina Lykke Jeppesen: Museumsmarkedsføring og resultatkontrakter: En analyse af Trapholts og Arkens resultatkontrakter med udgangspunkt i museumsmarkedsføring og kontraktstyring. Arbejdspapirer nr. 1- 2004, Center for Museologi, Aarhus Universitet, 126 sider, ISSN 1604-0910.

Danske kunstmuseer er inde i en brydningstid, hvor der bliver sat stadig større fokus på, hvad institutionerne skal levere for det tilskud, de modtager fra de bevilgende myndigheder. Det medfører, at kunstmuseerne i stigende grad skal synliggøre deres værdier og positionere sig som kulturelle flagskibe i samfundet til glæde for tilskudsyderne og til gavn for borgerne. I denne brydningstid er der samtidig landet to begreber på den danske museumsscene: markedsføring og resultatkontrakter. Begge begreber defineres og omtales gerne i negative vendinger i museumsverdenen: markedsføring er et kommercielt redskab; det handler om tivolisering, hvor kunsten gøres til en vare. Resultatkontrakter er et instrumentelt redskab; det handler om politisk kontrol og styring af kunstmuseernes kreativitet. Den slags negative definitioner tilbyder ingen åbninger for andre forståelser af begreberne, og læsningen af markedsføring og resultatkontrakter vil i en sådan kontekst kun rette sin opmærksomhed mod ændringerne af den velkendte museumsverdens rammer. En sådan indfaldsvinkel vil være mindre tilbøjelig til at uddrage begrebernes konstruktive po-tentiale for museerne.

Det er endnu ikke blevet belyst, hvordan de danske kunstmuseer anven-der og forholder sig til markedsføring, og hvilken betydning en resultatkontrakt har for de ikke-statslige kunstmuseer. Hensigten med dette arbejdspapir er derfor at forholde sig til dette uafdækkede område med det formål at bidrage til en mere konstruktiv læsning og til en ny forståelse af markedsføringens og resultatkontrakternes relevans for de danske kunstmuseer.

Carsten Madsen: Begrebet om skriven hos Højholt. Arbejdspapir, Center for Kulturforskning, 130-04.

Teksten i arbejdspapiret er en særudgave af det indledende afsnit i afhandlingen Poesi, tanke & natur. Per Højholts filosofi og digtning (Århus: Klim 2004), indleveret til bedømmelse ved Det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet december 2003 med henblik på erhvervelse af den filosofiske doktorgrad. Afhandlingen er antaget til offentligt forsvar, der fandt sted den 12. november 2004 på Aarhus Universitet. Teksten har i en let tillempet version tidligere været optrykt i & Højholt. Portræt af en praksis, red. Jacob Bøggild (Forlaget Spring: Hellerup 2004) og gengives her med tilladelse fra begge forlag.

Mogens Nykjær: I pavernes Rom. Bybilleder, kunst og historie 1420-1870. Gyldendal 2004.

I størstedelen af 1300-tallet stod Den hellige Stol ikke i Rom, men som et resultat af politiske forviklinger i Avignon i Sydfrankrig. Årene dér fulgtes af endnu en ufredelig tid, i hvilken paver og modpaver kæmpede om retten til at være den kristne Kirkes øverste leder. Imedens forfaldt Rom i stridende adelsfamiliers hænder, til den omkring 1400 var sunket ned til at være en misligholdt provinsby med ca. 17.000 indbyggere. Martin V Colonna kom til byen i 1420. Som eneste retmæssigt valgte pave. Kristi vikar var atter tilbage i Rom. Og herre i eget hus. Tiden er den gryende renæssance, og i takt med paveembedets fornyede politiske og økonomiske konsolidering voksede nu drømmen om at genskabe Rom. At genrejse byen til fordums pragt. I antikken havde Rom været verdens hovedstad. Det skulle den være igen. Renæssancens og barokkens paver opfattede sig selv som kejsernes sande efterfølgere. Kirkens magt var verdensomspændende som førhen kejsernes.

Rom skulle udstille og fortælle om denne nyvundne status. Om pave-fyrsterne som Kristi statholdere og verdens almægtige herskere. I renæssancen, i den modreformatoriske tid, i barokken og i 1700-tallet blev sådanne visioner til virkelighed. Arkitekter, billedhuggere og malere skabte med paverne som utrættelige opdragsgivere en by som et stort, mangfoldigt sammensat og betydningsfuldt kunstværk.

I PAVERNES ROM handler om tilblivelsen af dette ny pavelige Rom. Om bybilleder forstået som de billeder af Rom - de forestillinger om byen - som paver og kunstnere har undfanget. Og bybilleder set som konkrete gade- og pladsrum. Om byen og dens liv. Pilgrimme, store processioner, en navngiven rejsende, et fyrsteligt optog drager gennem byens rum. I analyser af enkelte kunstværker fortælles om byen. I en række udblik over dens vækst ligeledes. "Dér saa jeg det Syn, der er det pragtfuldeste paa hele Jorden", skrev Ludvig Holberg i 1715 fra Rom, da mange pavers hedeste drømme omsider var blevet til virkelighed.

I 1870 blev byen hovedstad i det forenede Italien, d.v.s. centrum for en nyetableret kongemagt. Dermed var Roms tid som pavernes hovedstad til ende. Men stadig går vi i det pavelige Roms gader, besøger dens kirker og museer og kan give Holberg ret: Det er vel den pragtfuldeste by på hele jorden.

Thorsten B. Olesen (ed.): The Cold War - and the Nordic Countries. Historiography at a Crossroads. Syddansk Universitetsforlag, 2004.

Bogen indeholder følgende bidrag:

Introduction - Thorsten B. Olesen, University of Aarhus;

Post-Cold War Historiography in Denmark - Poul Villaume, University of Copenhagen;

Post-Cold War Historiography in Finland – Mikko Majander, University of Helsinki;

Post-Cold War Historiography in Iceland – Valur Ingimundarson, Univer-sity of Iceland (Reykjavik);

Post-Cold War Historiography in Norway - Helge Pharo, University of Oslo;

Cold War Historiography in Sweden - Ulf Bjereld and Ann-Marie Ekengren, University of Gothenburg;

“We Now Know". The Nordic Countries and the Cold War: An Assessment – Nikolaj Petersen, University of Aarhus.

Rikke Louise Peters: Eksilerfaringer. Temaer og perspektiver i den tyske eksillitteratur 1933-1945. Arbejdspapir, Center for Kulturforskning, 130-04.

Artiklen er blevet til på baggrund af et års studier i tysk eksillitteratur ved Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Afdeling for Tysk ved Aarhus Universitet og behandler emnet i en tværfaglig optik, der kombinerer et litterært sigte med mere almene idéhistoriske betragtninger over fænomenerne eksil, flugt og fordrivelse i det 20. århundrede.

I første del fremhæves forskellige positioner i den tyske eksillitteratur-forskning på baggrund af den tese, at eksilforskningen altid er afhængig af de samfundsmæssige konjunkturer og viser, hvordan man både i den øst og vesttyske offentlighed og efter Murens Fald har forholdt sig til den nazistiske fortid. I anden del læses de tyske emigrantforfattere, bl.a. Wal-ter Benjamin, Bertolt Brecht, brødrene Mann og Anna Seghers ind i en bredere kontekst i et forsøg på at afdække, om der er væsentlige fællestræk mellem den tyske situation fra 1933 til 1945 og eksilerfaringer i det hele taget.

Uddrivelsen fra Nazityskland og det tvungne eksil, som adskillige tyske forfattere og intellektuelle levede i fra starten af 30’erne til krigens afslutning, er som tema igen blevet højaktuelt i kraft af de mange paralleller i den senmoderne, postkoloniale emigrantlitteratur.

Prem Poddar: Postkolonial Kontra-modernitet: Immigration, Identitet, Historie. Forlaget Modtryk 2004.

Denne bog er både et originalt bidrag til forskningen inden for det postkoloniale felt og den første danske bog, der behandler nogle af de påtrængende og komplekse spørgsmål, som stilles af den postkoloniale kritik: Hvem kan tale på nationens vegne? Hvordan fremkaldes nationalfølelser? Hvordan indplaceres flygtningen og migranten i forhold til nationens tid og rum? Disse spørgsmål besvares gennem artikler, der varierer fra studier af den grønlandske erfaring i den danske forestillingsverden til amerikanske bosætter-beretninger med forbindelser til krigen i Irak. Euro-centrisk historie og imperiets arkiver bliver også gransket i en artikel om tilsynekomsten af en historisk bevidsthed i det koloniale Indien.

Søren Pold: Ex Libris – Medierealistisk litteratur – Paris, Los Angeles, Cy-berspace. Odense 2004.

Hvad sker der, når litteraturen bliver digital? Hvad er forholdet mellem litteratur og andre medier? Ex Libris' svar udvikles via et teoretisk og historisk medieperspektiv på litteraturen. Computeren er langt fra det første medie, der udfordrer litteraturen. Allerede det første kulturindustrielle massemedie, panoramaet, var i starten af 1800-tallet en anstødssten for realisten Honoré de Balzac. Senere i det tyvende århundrede lever Los Angeles-litteratur i skyggen af filmvirkeligheden med forfattere som Ray-mond Chandler, Bret Easton Ellis og Steve Erickson. Ex Libris' sidste del handler om digital litteratur – hvordan man kan skrive litterært med computerens kode – hvordan computerspil, hypertekst og netkunst kritisk afdækker de digitale mediers former.

Ex Libris er en bog om litteraturens rolle og muligheder i en medievirkelighed. Den introducerer til forskellige medier og deres litterære effekter og lancerer undervejs et nyt medierealistisk litteratursyn. Samtidig beskæftiger den sig med medievirkelighedens udvikling – fra det panoramiske Paris over filmhovedstaden Los Angeles til computerens kybernetiske tekstrum.

Søren Hein Rasmussen: Grænser forsvinder 1985 - 2000. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd. 16. Gyldendal 2004.

Afgørende for den danske udvikling i det 20. århundredes sidste femten år blev de store internationale omvæltninger og globale processer. Krig og fattigdom drev millioner af mennesker på flugt. Kommunismens sammenbrud i Østeuropa betød afslutningen på den kolde krig, men medførte nye udfordringer. De Europæiske Fællesskaber blev til De Europæiske Union. Verdensøkonomien blev liberaliseret. Nye kommunikationsmedier gennembrød de nationale barrierer.

I Danmark ændrede en omfattende indvandring på befolkningens sam-mensætning. TV og det nye internet medførte en stærkt forøget angelsak-sisk kulturpåvirkning. Den internationale økonomiske konkurrence lagde pres på de private virksomheder såvel som på de velfærdsstatslige institutioner. Der berettes om, hvordan Danmark og danskerne tog de nye udfordringer op i denne flygtige tid. Politikernes og erhvervslivets forsøg på at tilpasse samfundet de nye krav skildres. Videre vises det, hvordan befolkningen forandrede vaner og holdninger, men også, hvordan en ny skuen indad opstod. På overgangen til det 21. århundrede var menneske-ne i Danmark på en og samme tid præget af udsyn over grænserne og optagethed af deres egne særpræg.

Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmark middelalder. En arkæologisk kulturhistorie. 2. udgave. Århus Universitetsforlag 2004.

Med bidrag af Jette Arneborg, Anders Bøgh, Mytte Fentz, Keld Grinder-Hansen, Poul Grinder-Hansen, Tove Hatting, Ulla Kjær, Hans Krongaard Kristensen, Per Kristian Madsen, Bi Skaarup & Jens Vellev.

I denne bog giver middelaldereksperter et lettilgængeligt overblik over forskningens status på hver deres felt.

Selvom vi ikke taler helt så meget om "den mørke middelalder" som tidligere, så ligger der i selve begrebet en nedvurdering, idet der blot er tale om en "mellem"-alder.

Udtrykket "middelalderlige tilstande" er synonymt med noget primitivt og stillestående, selvom middelalderen var en overordentlig dynamisk og nyskabende tid. Der er en verden til forskel fra 900-årene til 1500-årene, både samfundsmæssigt, religiøst, kulturelt og materielt.

I 14 kapitler fortælles om samfundsforhold, land og by, bygninger og boliger, husdyr og mad, dragter, samfærdsel, handel og penge, tekniske forhold, udviklingen fra runeskrift til trykt bog, og om kunst, fromhedsliv, sygdom og død.

Bogen fortæller desuden også om livet hos nordboerne i Grønland: De grønlandske udgravningsresultater angående dagligliv er nemlig de bedste i Europa og belyser således livet på gårdene på en helt enestående måde.

Indhold: Forord; 1. Indledning, Else Roesdahl; 2. Samfundet, Anders Bøgh; 3. Land, by og bygninger, Hans Krongaard Kristensen; 4. Boligernes indretning og udstyr, Else Roesdahl; 5. Husdyrene, Tove Hatting; 6. Mad og køkkenkunst, Bi Skaarup; 7. Dragter, Mytte Fentz; 8. Samfærdsel, handel og penge, Else Roesdahl og Keld Grinder-Hansen; 9. Teknik, Hans Krongaard Kristensen og Jens Vellev; 10. Skrift og bog. Tid og fornøjelser, Else Roesdahl; 11. Kunsten, Poul Grinder-Hansen; 12. Fromhedslivet, Ulla Kjær og Hans Krongaard Kristensen; 13. Sygdom og død, Per Kristian Madsen; 14. Nordboliv i Grønland, Jette Arneborg; Tidstavle, Anders Bøgh og Else Roesdahl; Forfatterne og redaktøren; Oplysning om billeder; Litteratur; Register, Susanne Gram.

Updated 15 December 2004 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.