Topmenu Calendar Archive Links Faculty and staff Publications Research projects Sitemap

Forskningsfokusområder

Videnssamfundet

Leder Steen Wackerhausen

1. Baggrund for og formål med forskningsfokusområdet 'Videnssamfundet'

'Videnssamfundet' er et tidsaktuelt udtryk, som bliver benyttet både som betegnelse, karakteristik og ideal for det moderne samfund i en stadig mere globaliseret verden. Således spiller udtrykket f.eks. en central rolle i den nye danske universitetslov, hvor der står, at "Danmark skal være et stærkt videnssamfund med et konkurrencedygtigt videnssystem…" såvel som i den nuværende regerings "Vidensstrategi" (af 18. februar 2003). Også i EU-regi har udtrykket fundet hyppig anvendelse, f.eks. taler EU-Kommissionen ofte om at fremme vidensproduktionen og videnssamfundet samt i forlængelse heraf at gøre Europa til "Videns-Europa". Fra mange sider er der således fokus på det modernes samfunds vidensdimension. Én væsentlig grund hertil er, at viden i stigende grad opfattes som den helt afgørende produktivkraft og vækstkilde i den industrialiserede verden.

Imidlertid er der en lang række problematikker og spørgsmål, som melder sig, både når udtrykket bliver anvendt som deskription af og som ideal for det moderne samfund. Et centralt problemkompleks er f.eks., hvorvidt der ikke blot findes én vidensform (f.eks. naturvidenskabelig viden), men mange vidensformer, og i så fald hvilke vidensformer som da spiller og skal spille roller i det moderne samfund. Dette problemkompleks åbner igen op for spørgsmålet om, hvordan viden (eller vidensformer) generes og tilegnes i forskellige praksisformer, herunder ikke blot videnskabelige, men eksempelvis også kulturelle, æstetiske, og religiøse former for praksis. Et andet centralt problemfelt er, hvilke roller Internettet og i bredere forstand den digital teknologi har og kan have for vidensdannelse, vidensdistrub-tion og vidensanvendelse. Ovenstående mere almene problematikker udfoldes imidlertid forskelligt - og helt nye problematikker, muligheder og begrænsninger opstår - alt afhængig af, hvilke samfundsmæssige videns-felter og organisatoriske niveauer og perspektiver, der er på tale (f.eks. bio-teknologi, fødevareproduktion, arbejdslivets organisationer, arbejdsetik etc.). Også problematikker på dette niveau fordrer detaljeret opmærksom-hed.

Fokusområdet 'Videnssamfundet' har til formål at udforske ovennævnte og beslægtede problematikker, at udvikle adækvate begreber og teorier som muliggør dette, samt herigennem at søge svar på problematikkernes hovedspørgsmål for derved at bidrage til, at vi på bedst mulig måde kan håndtere det nuværende og kommende (videns)samfunds udfordringer og muligheder.

2. Fokusområdets tematiske indhold

Fokusområdet 'Videnssamfundet' er opdelt i fire overordnede hovedtema-er, som igen er opdelt i en række undertemaer, hvortil et større eller mindre antal projekter er tilknyttet. De fire hovedtemaer og tilhørende undertemaer kan kort karakteriseres som følger:

Hovedtema 1: Hvad er videnssamfundet?

Dette hovedtema har tre undertemaer, hvis respektive fokusfelt henholdsvis er (a) en analyse af vidensbegrebet og centrale vidensformer i videnssamfundet, herunder udviklingen af en differentieret vidensteori (10 del-projekter), (b) et historisk og komparativt perspektiv på videnssamfundet (8 delprojekter) og (c) innovationsformer i forskellige samfundsmæssige kontekster (4 delprojekter).

Hovedtema 2: Æstetiske praksisser og erfaringsformer i videnssamfundet.

Der er her to undertemaer, som henholdsvis fokuserer på (a) æstetisk, religiøs og følelsesmæssig erfaring som potentielle vidensformer (2 delprojekter), og (b) kunstsystemets placering, rolle og muligheder i videnssamfundet (2 delprojekter).

Hovedtema 3: Et elektronisk og teknologisk medieret samfund.

Under dette hovedtema er der tre undertemaer med følgende overordnede fokuspunkter: (a) den digitale teknologis forskelligartede roller i videnssamfundet, herunder f.eks. elektroniske patientjournaler og IKT mere bredt (6 delprojekter), (b) mediernes betydning for vidensindsamling, vidensud-vikling, vidensdeling og vidensformidling, herunder Internettets rolle (4 delprojekter), og (c) den digitale teknologis mulighed og roller i det æstetiske og oplevelsesmæssige felt (4 delprojekter)

Hovedtema 4: Vidensfelter og organisationer i videnssamfundet.

De to tilhørende undertemaer har som overordnet fokus: (a) velfærd, sundhed og mad som videns- og værdifelter, herunder bl.a. bioteknologi og fødevareproduktion i videnssamfundet (5 delprojekter), og (b) humanistiske og etiske perspektiver på organisationer og arbejde i videnssamfundet (4 delprojekter).

3. Fokusområdets organisering, ledelsesstruktur og økonomiske ressourcer

Som omtalt ovenfor har fokusområdet 'Videnssamfundet' fire hovedtemaer, som hver har en række undertemaer, hvortil et større eller mindre antal projekter er tilknyttet, i alt 50 projekter. Hvert undertema (i alt 10) har sin egen koordinator, og blandt disse er fire tillige overordnet koordinator for hver sit hovedtema inden for fokusområdet. De overordnede koordinatorer for hvert hovedtema indgår i fokusområdets projektgruppe ("styregruppe"), hvor også fokusområdets leder (Steen Wackerhausen) og viceleder (Finn Olesen) deltager.

Undertemaernes koordinatorer står for afholdelse af workshops og andre fællesaktiviteter for de tilhørende projektgrupper. Koordinatorerne for hovedtemaerne står for koordination mellem de enkelte undertemaer og er desuden repræsentant for hovedtemaet i fokusområdets overordnede projektgruppe. Fokusområdets leder er udpeget af og ansvarshavende over for dekanatet og indgår, sammen med lederne af de to andre fokusområder, i et fællesudvalg under ledelse af prodekanen for forskning ved det humanistiske fakultet.

Det samlede antal projektmedarbejdere tilknyttet fokusområdet 'Videnssamfundet' lader sig på nuværende tidspunkt ikke angive præcist, bl.a. fordi en række projekter ikke har oplyst deltagerantal, herunder antal projektdeltagere med ansættelse uden for Aarhus Universitet. Et meget forsigtigt skøn er dog, at der er tale om langt over hundrede projektdeltagere.

Det humanistiske fakultet har i perioden 2005-09 stillet i alt ca. 1.000.000 kr. til rådighed for fokusområdet 'Videnssamfundet'. Dette beløb er tænkt primært som støtte til afholdelse af fælleskonferencer, workshops og invitation af udvalgte gæster. Et kærkommen beløb som dog ikke er tilstrækkeligt til at finansiere projekternes samlede løn-eksterne driftsomkostninger (1.000.000 kr. til 50 projekter over 5 år giver kun 4000 kr. per projekt per år), hvorfor en målrettet indsat m.h.t. ansøgninger om yderligere midler vil blive nødvendig. Nogle projekter har dog fået tildelt eksterne midler, men langt de fleste projekter har endnu ikke. Mulige ansøgningsalliancer mellem forskellige projekter og undertemaer vil i denne sammenhæng blive undersøgt. M.h.t. ph.d.-området har det humanistiske fakultet intention om at opprioritere de ph.d.-ansøgninger, hvis projekttema befinder sig i fokusområderne. Tildeling af yderligere ph.d.-midler til fokusområdet 'Videnssamfundet' er imidlertid afgørende og muligheder herfor vil fortløbende blive undersøgt.

4. Fokusområdets overordnede aktiviteter og målsætninger

• Workshops. Der vil hvert semester afholdes flere workshops, primært for de enkelte undertemaer, men også workshops fælles for flere undertemaer (eventuelt også for undertemaer tilhørende forskellige hovedtemaer) forventes etableret. Første runde af workshops afholdes i september og oktober 2005, hvor bl.a. de enkelte projekter præsenteres og diskuteres.

• Konferencer. Der vil blive afholdt en række konferencer med international deltagelse: dels fælleskonferencer rettet mod alle fokusområdets forskere, dels tematisk mere snævre konferencer. De forskellige workshops vil bl.a. blive brugt til konferenceforberedelser. Første fælleskonference afholdes i begyndelsen af 2006 og har arbejdstitlen "Videnssamfundet som fænomen og begreb". Der påtænkes også kommende konferencearrangementer i fællesskab med én eller begge af de to andre fokusområde.

• Tværfaglighed og samarbejde. Én af dekanatets ambitioner med fokusområderne er at motivere og etablere betingelser for et øget forskersamarbejdet, herunder ikke mindst et tværfagligt samarbejde. Fælleskonferencerne og især de fortløbende workshops er tænkt som væsentlige bidrag til realiseringen af denne ambition. Også udarbejdelse af nye tværfaglige projekter under fokusområdet og fælles bevillingsansøgninger vil tjene samme funktion (se nedenfor).

• Internationalisering og netværk. Alle forskere under fokusområdet har enkeltvis eller i mindre grupper kontakt med internationale netværk og udenlandske forskere, som mange af fokusområdets øvrige forskere med fordel kunne få kendskab til og kontakt med. Gennem workshops og konferencer såvel som kommunikation via fokusområdets IT-forum (se senere) vil et forøget kendskab til og kontakt med internationale netværk og potentielle udenlandske samarbejdspartnere etableres. Et øget antal udenlandske gæster og gæsteprofessorer, på den ene side, og et stigende antal udenlandsophold for fokusområdets forskere, på den anden side, vil også bidrage væsentligt til internationaliseringen og formelle/uformelle netværksdannelser og (tvær)faglige kontakter; ad forskellige kanaler vil der søges om flere midler til sidstnævnte.

• BA- og kandidatundervisning. Der vil blive taget kontakt med de respektive afdelingers/institutters studieledere m.h.p. at forøge antallet af undervisningsforløb i temaer relevante for fokusområdet 'Videnssamfundet' (eventuelt med fokusområdets udenlandske gæster som gæsteundervisere). Endvidere kunne en række undervisningsforløb med fordel arrangeres i fællesskab af flere afdelinger/institutter. Målet er, at undervisningen også afspejler humanioras satsningsområder og dermed er med til at give de studerende øgede kvalificering i disse områder.

• Forskeruddannelse. Med hensyn til forskeruddannelse så er forventningen dels flere ph.d.-stipendiater i fokusområdet, dels etablering af ph.d.-kurser i samarbejde med relevante forskerskoler. Også her kunne der etableres ph.d.-kurser, hvor flere forskerskoler indgår som medarrangører. Endvidere vil information om relevante ph.d.-kurser etc. blive tilsendt ph.d.-stipendiaterne i fokusområdet, dels via koor-dinatorerne for hoved- og undertemaerne, dels via fokusområdets IT-forum.

• IT-forum. Der etableres et flerstrenget, internt IT-forum (konferencer på FirstClass m.v.) for fokusområdet, hvor nyhedsbreve, konference-informationer, opslag om gæsteforelæsninger, debatindlæg etc. placeres. Hertil kommer etablering af en hjemmeside, hvor information om fokusområdets hovedtemaer, undertemaer og tilhørende projekter og kontaktpersoner etc. vil blive gjort offentligt tilgængelig. Annonceringer af fokusområdets konferencer, bogudgivelser etc. vil ske på hjemmesiden, men vil blive suppleret af andre informationskanaler (se pkt. 5 nedenfor).

• Forskningsresultater og publikationer. Hvert projekt udarbejder, ef-ter en fælles skabelon, en kort projektbeskrivelse, hvor bl.a. projektets indhold, relevans og ikke mindst mål præciseres. Det enkelte projekts mål-angivelser etc. vil blive benyttet som parametre for (i) projektets progression, (ii) projektets resultatopnåelse og (iii) som et væsentligt element i den afsluttende evaluering af fokusområdet 'Videnssamfundet'. Der vil blive opfordret til udgivelse af peer-reviewede publi-kationer, hvor relevant og muligt, vel vidende at en række projekter har en tematik og et "lokalt" genstandsfelt, som primært har dansk interesse (se i øvrigt pkt. 5 nedenfor). I tillæg til publicerede artikler planlægges en bogserie, som fokuserer på forskellige tematikker for-bundet med videnssamfundet. En semi-intern skriftserie (working papers etc.) er også under overvejelse.

• Nye projekter og bevillingsansøgninger. Gennem flere kanaler (IT-forum, nyhedsbreve, workshop, koordinatorer etc.) vil muligheder for projektbevillinger – og nye fællesprojekter på tværs af de nuværende projekter og undertemaer – blive eksploreret. I kraft af det øgede tværfaglige samarbejde i fokusområdet, herunder øget kendskab og adgang til relevante internationale netværk, åbnes op nye projektmuligheder og bevillingsansøgninger. Herudover er forskningsfokusområdet åben for tilgang af nye deltagere samt inddragelse af eksisterende, relevante projekter på humaniora.

5. Synliggørelse, relevans og anvendelse

'Videnssamfundet' som begreb og flerstrenget fænomenfelt er centralt pla-ceret i den offentlige bevidsthed og debat, og alene af den grund er fokusområdets hovedtematikker af offentlig og almen interesse. Imidlertid må fokusområdets forskningsresultater synliggøres klart i offentlighed, hvis resultaternes i praksis skal relevansgøres og finde anvendelse i det omgivende samfund. I denne sammenhæng vil publikationer i internationale specialtidsskrifter ikke være tilstrækkelig til at synliggøre resultaterne for et tværfagligt publikum eller i offentligheden generelt, så fokusområdet har en forpligtelse til, i tillæg til at publicere i specialiserede tidsskrifter, at sikre sig en flerstrenget og målrettet synliggørelse af fokusområdets problematikker og resultater. Her er flere supplerende veje at gå, alt fra deltagelse i den offentlige debat, skrivning af kronikker og interviews i medierne til offentlige foredrag og udgivelse af danske bøger og tidsskriftsartikler etc. Hertil kommer muligheden af at etablere en bred vifte af kursus- og efteruddannelsestilbud inden for fokusområdets genstandsfelt (en strategi for sidstnævnte er under udarbejdelse).


Globalisering

Leder Nils Bubandt

Selvom globalisering indebærer universaliseringen af en række politiske institutioner, økonomiske principper, og sociale identiteter, så er udformningen, forståelsen, og effekterne af disse ikke ensartede. Tværtimod indebærer globalisering også—paradoksalt nok—produktionen af nye former for forskelle ligesom der i kraft af globale forbindelser opstår nye forskel-ligheder i de måder vi tænker og agerer i verden på.

Forskningssatsningsområdet ’Globalisering’ på Humanistisk Fakultet søgerat etablere en komparativ og tværfaglig forståelse af globaliseringsproces-sernes mangeartede (og ofte modsatrettede) konsekvenser. Området, der i øjeblikket samler omkring 70 fastansatte forskere ved HUM, samarbejder med forskningområdet 'Globalisering' ved Det Samfundvidenskabelige Fakultet . Ved Humaniora er forskningen organiseret i fire temaer. Disse temaer afdækker hvert et afgrænset men tværfagligt aspekt af globaliseringsprocesserne. Hvert tema har en kontaktperson, som sikrer, at det tværfaglige samarbejde styrkes og udbygges.

Tema 1: "Materiel kultur og identitetsdannelse: globalisering i fortid ognutid".
Globalisering og tid: hvordan adskiller globalisering i dag sig fra tidligere tiders globalisering?

Dette felt afdækkes især igennem en analyse af materiel kultur.

Kontaktperson: Helle Vandkilde

Tema 2: "Nationer, regioner og netværk på globale præmisser".
Globalisering og rum: hvordan struktureres sociale og politiske rum i en globaliseret verden?

Dette afdækkes specifikt i en undersøgelse af reorganiseringen af nationer, regioner og netværk i Europa og i Asien.

Kontakperson: Annette Skovsted Hansen

Tema 3: "Æstetik og litteratur på globaliserede betingelser".
Globalisering og hybrider: hvordan etableres der i en global verden nye kulturelle udtryk og nye sociale identiteter, der går på tværs af grænser sat af såvel nationale traditioner som af genrer, medier og diskurser? Forholdet mellem globalisering og kulturel hybridisering undersøges især i litteratur, æstetik og sprog.

Kontakpersoner: Per Stounbjerg og Frits Andersen

Tema 4: "Globalisering og lokalisering - politik og identitet".

Alle forskere og ph.d. studerende med en forskningsmæssig interesse for globalisering området kan knytte deres egen forskning til området og blive del af et aktivt tværfagligt forskningsmiljø. Kontakt enten lederen af forskningsområdet Nils Bubandt eller en af kontaktpersonerne.

Globalisering og lokalisering: Hvorfor ledsages den globale centralisering af kommunikative, økonomiske, politiske, bureaukratiske og videnskabelige systemer ofte af kulturel fragmentering og identitetsmæssig splittelse? Fremvæksten af nye former for sociale og kulturelle forskelle undersøges igennem konkrete analyser af blandt andet migration, konflikter, sygdomsbekæmpelse og demokratisering.

Kontaktpersoner: Mikael Gravers og Martijn van Beek


Kognition, kommunikation og kultur

Leder Andreas Roepstorff

Ved indgangen til det 21. århundrede er ’kognition’ blevet et centralt forskningsfelt inden for en lang række videnskabelige discipliner fra religionsvidenskab, lingvistik og filosofi over æstetik, antropologi og psykologi til neurovidenskab og psykiatri. Skønt både beskrivelsesniveauerne og problemstillingerne er meget forskellige, er der i de fleste af disciplinerne en bevægelse mod en forståelsesramme, som har gyldighed uden for det enkelte genstandsfelt, og der er en frugtbar udveksling af konceptuelle modeller og teoretiske forståelser mellem de enkelte fagdiscipliner.

I det sidste årti har den internationale udvikling på feltet generelt fokuseret på at opstille almene og generelle hypoteser og generaliseringer. Der har samtidig været tendens til at nedtone betydningen af, at menneskelivet altid udfolder sig i en specifik kulturel og kommunikativ kontekst. Uafhængigt af hinanden er der dog de seneste år opstået en række forskningsmiljøer ved Aarhus Universitet (AU), som inden for hvert sit felt har undersøgt kognitive processer, men med et særligt fokus på de områder, hvor kognition, kommunikation og kultur mødes. Parallelt med denne bevægelse har forskere fra AU gjort den kognitive drejning til genstand for videnskabsfilosofiske, -teoretiske og -antropologiske analyser. Disse forskellige tilgange er begyndt at konvergere i en meget frugtbar multidisciplinær forskning, hvor de enkelte discipliners distinkte bidrag i stigende grad bliver indfoldet direkte i konkret forskningssamarbejde.

Forskningsfokusområdet ”Kognition, Kommunikation og Kultur” samler en række af disse forskningsmiljøer ved AU med henblik på en multidisciplinær og –fakultær mangefacetteret undersøgelse af forholdet mellem kognition, kommunikation og kultur. Fokusområdet har en institutionel forankring ved det Humanistiske Fakultet, støttes af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og er i tæt samarbejde med satsningsområdet ”Religion, Kognition og Kultur” ved det Teologiske Fakultet. Der er deltagende for-skere fra alle universitetets fem fakulteter, og denne kombination af faglig forankring og disciplinær bredde giver forudsætningerne for et efter euro-pæisk målestok et unikt forskningsmiljø, som det skal blive spændende at udforske i de kommende år.

Fokusområdet er pt. opbygget i fem temaer. Det første tema Kognition og Hjernen er koordineret af Albert Gjedde og Leif Østergaard, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN). Det andet tema Forklaring og Evidens i Neural og Mental Kontekst er koordineret af Jakob Hohwy, Afdeling for Filosofi. Det tredje tema, Komparativ Lingvistik er koordineret af Sten Vikner, Afdeling for Engelsk. Det fjerde tema Hukommelse og Kognition er koordineret af Dorthe Berntsen, Psykologisk Institut. Det femte tema Kultur og Kognition er koordineret af Armin W. Geertz, Afdeling for Religionsvidenskab. Den overordende koordinator er Andreas Roepstorff, Afd. For Antropologi og CFIN. Yderligere oplysninger fås hos Andreas Roepstorff eller på fokusområdets hjemmeside, der indtil videre bor på www.cfin.au.dk/kog-kom-kul.


Updated 3 October 2005 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.