Topmenu

Præsentation af nye udgivelser

Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet

Indberettet forår 2004

Niels Brügger og O. Vigsø: Strukturalism. Studentlitteratur, Lund 2004.

Strukturalismen är inte en riktning eller tradition inom humaniora och samhällsvetenskap utan i realiteten en mycket sammansatt beteckning för en rad olika uppfattningar.

Denna bok tar avstamp i den strukturella språkvetenskap som har sitt ursprung i Ferdinand de Saussures tänkande. Saussure gör en central distinktion mellan enskilda språkliga yttranden, det konkreta språkbruket (parole), och ett bakomliggande språksystem (langue). Enligt Saussure fastställs betydelsen inte genom hänvisning till en yttre verklighet utan genom skillnader och oppositioner i språksystemet.

Författarna följer också Saussures arvtagare inom lingvistiken (Trubetskoj och Hjelmslev) och tar även upp den lingvistiska strukturalismens betydelse för antropologin (Lévi-Strauss), för semiologin (Barthes) och för den strukturella semantiken och narratologin (Greimas och Bremond). Slutligen diskuterar de två förslag om hur man kan komma ”ut ur” strukturalismen (Ricœur och Giddens).

Jacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Dekonstruktion. Moderne litteraturteori, Aarhus Universitetsforlag 2004.

Termen ”dekonstruktion” er nært knyttet til den franske filosof Jacques Derridas tænkning.

Filosofisk er dekonstruktion forbundet med Derridas fremlæsninger af modsigelser mellem f.eks. et udsagns indhold og dets retorik i værker fra den vestlige filosofis kanon. Derridas indsigter fik, bl.a. takket være Paul de Mans begreber om retoricitet og uafgørlighed, stor betydning for arbejdet med litteratur og litteraturteori i USA og siden i Europa. I dag har dekonstruktive erfaringer relevans for forskning i bl.a. forholdet mellem ord og billeder, mellem lov og litteratur og for forskning i etik og kønsspørgsmål.

Denne antologi præsenterer den litterære dekonstruktions grundtekster, belyser dekonstruktionens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer nyere tekster af dekonstruktive teoretikere.

Dekonstruktions teoretiske implikationer og praktiske anvendelighed i litteraturstudiet diskuteres og demonstreres i oversættelser af Jacques Derrida, Paul de Man, Barbara Johnson, J. Hillis Miller, Geoffrey Bennington og Nicholas Royle.

Anne Line Dalsgaard: Matters of Life and Longing. Female Sterilisation in Northeast Brazil. Museum Tusculanum Press, 2004.

Matters of Life and Longing is based on eleven months of ethnographic fieldwork in a low-income neighbourhood on the outskirts of the city Recife, Northeast Brazil. Having lived in the neighbourhood as a wife and a mother of two children, Anne Line Dalsgaard describes women's motives for accepting and often actively seeking sterilisation.Through a vivid and thoughtful analysis she shows to be both a symptom of structural constraints and a resource - a means by which women gain a sense of control over their lives.

The major theoretical contribution of the book is its demonstration of the ways in which phenomenology can be used as a tool in critical social analysis. Through focus on the basic human need for recognition Dalsgaard describes women's desire to be valuable in other people's opin-ion and the dependency on others that this desire implies. By linking fertility and sterilisation to existential dilemmas of autonomy and dependency, she ties individual agency, hopes and longings to historical processes and forces of power and economy, and thus moves away from simplistic dichotomies of mind/body, history/biography.

Matters of Life and Longing is a lucid and accessible work, which will be of interest to a wide and varied audience with an interest in Latin America, reproduction health, gender studies or anthropological discussions on agency and motivation.

Torkild Thellefsen og Anne Marie Dinesen (red.): Semiotiske undersøgelser. Hans Reitzels Forlag 2004.

Semiotiske undersøgelser samler op på semiotikkens udvikling i Dan-mark siden Keld Gall Jørgensen redigerede antologien Anvendt Semiotik i 1997.

Semiotikken og specielt C.S. Peirces semiotik har i de seneste år fået en stor udbredelse herhjemme og internationalt. Semiotiske undersøgelser tager udgangspunkt i Peirces centrale essay Terminologisk etik, hvori han opstiller nogle spilleregler for, hvordan og hvorfor man udvikler videnskabelig terminologi. Terminologisk etik sammenholdt med Peirces pragmatisme har været inspirationen for antologien, hvis indholdsmæssige spændvidde er bred, men dog sigter mod samme mål: at udlede teoretiske og praktiske konsekvenser af sammenstillingen mellem et givet genstandsområde og semiotikken.

Hvilke konsekvenser får det, når man udfolder et semiotisk begrebsapparat på forskellige genstandsområder? Og hvad betyder det f.eks., når man udfolder pragmatisk semiotik på reklameanalyse, et område, der traditionelt set er domineret af den europæiske semiologi? Eller når man på baggrund af Peirces semiotik forsøger at identificere en flora af elementær-partikler?

Bidragyderne er foruden redaktørerne: Søren Brier, Peder Voetmann Christiansen, Frederik Stjernfelt, Jesper Hoffmeyer, Claus Emmeche, Bent Rosenbaum, Jens Kjeldsen, Winfried Nöth, Jørgen Dines Johansen, Christian Andersen, Christian Jantzen og Martin Thellefsen.

Jørgen Fink, Tom Ericsson, og Jan Eivind Myhre (red.): The Scandinavian Middle Classes 1840-1940. Oslo Academic Press, 2004.

Who were the new social groups situated between the top and bottom of society, between capitalists and workers, between the bourgeoisie and the common people, between the rich and the poor? Some were new groups, like public and private functionaries, some were new versions of older groups, like artisans and shopkeepers. The rise and transformation of large segments of the social middle completely changed the societies of Denmark, Norway and Sweden during the hundred years between 1840 and 1940. Widespread repercussions were felt in the areas of social relations, politics, work, gender relations, professional and voluntary associations and attitudes. This book tackles a neglected field and aims to fill an academic void by presenting the first comprehensive history of the Scan-dinavian middle classes for students and researchers at universities and colleges. It will also prove valuable to other students and teachers across the humanities and social sciences, as well as to the general interested reader.

Jørgen Fink og Chr. R. Jansen (red.) Erhvervshistorisk Årbog 2004. Erhversarkivet Århus.

Erhvervsarkivet i Århus har netop udsendt Erhvervshistorisk Årbog 2004. Årbogen, der er udgivet siden 1949, er et naturligt midtpunkt for dansk erhvervshistorisk forskning.

Som følge af en stigende interesse for erhvervslivets historie fik årbogen sidste år et frisk ansigtsløft både i layout og indhold. Den nye linje følges op i den nye årbog, om der både er fokus på erhvervshistorisk teori og metode og på enkelte virksomheder og brancher. Blandt emnerne er det europæiske netværk for industriens hovedorganisationer i 1950'erne, S.P. Radio i Aalborg, Københavns Fondsbørs, Sabroes datterselskab i Japan og nedbrydningsvirksomheden Kingo Karlsen A/S i Silkeborg.

I lighed med tidligere rummer årbogen også en oversigt over de arkiver, som Erhvervsarkivet har modtaget i 2003. Indholdsfortegnelserne i den nye og alle de tidligere årbøger findes på arkivets hjemmeside: http://www.sa.dk/ea/

Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi. Moderne litteraturteori, Aarhus universitetsforlag 2004.

Narratologi er teorien om fortællinger. Forstået i snæver forstand hænger narratologi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterære teksters forløb, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredere felt af erkendelsesinteresser, der arbejder videre med de spørgsmål, som strukturalismens narratologer rejste, men stiller disse spørgsmål på nye måder og til et materiale, der rækker fra litterære fortællinger over computerspil, tegneserier og film til ikke-fiktive fortællinger som f.eks. biografier og historieskrivning.

Denne antologi præsenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratologiske teorier. Spørgsmål som: hvem taler, og hvorfor tales der, diskuteres i sammenhæng med spørgsmål om medie, tid, fiktion og etik i oversættelser af Wayne C. Booth, Franz K. Stanzel, Gérard Genette, Seymour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Bri-an Richardson og James Phelan.

Kjeld Bjørnager Jensen: Tjekhovs Teater. Forlaget Drama. 2004.

I denne bog går Tjekhov-oversætteren Kjeld Bjørnager tæt på Anton Tjekhovs skuespil. Han gør rede for de enkelte skuespil og for deres tilblivelse, og i forbindelse med tekstens etablering ser han på Tjekhovs opfattelse af sine egne skuespil, og til dels hans udlægning af sine karakterer. "Mens han skrev sine skuespil var såvel han som hans samtidige mest opmærksomme på at de ikke levede op til de kendte krav til skuespil på den tid. Man kan sige at Tjekhov var så langt forud sin egen tid i sine skuespil at hverken han selv eller hans samtidige kunne se deres sande kvaliteter"(fra afsluttende kapitel).

Tjekhovs skuespil peger i mange retninger ud over dem selv. Det tales om personer som aldrig kommer på scenen. De får ligefrem karakter og betydning uden at vi præsenteres for dem. Vi kommer ind i menneskers liv på et givet tidspunkt og nysgerrigheden vækkes overfor deres fortid, men den tilfredsstilles ikke.

Der ligger meget ufortalt i Tjekhovs skuespil, meget mere ufortalt end fortalt. Man kan danne sig forestillinger om det ufortalte, man kan gætte eller prøve at slutte sig frem ud fra det fortalte. Og ofte er man tvunget til det, - for uden at danne sig en ide om det ufortalte, kan man ikke bringe Tjekhovs tekster frem på scenen.

I bogen søger Kjeld Bjørnager igennem analyser af skuespillenes tekster og deres tilblivelse at indfange det dynamiske mellem det fortalte og det ufortalte i Tjekhovs skuespil. "I mine møder med teaterverden har jeg mødt de samme spørgsmål igen og igen: hvad skrev han egentlig. I denne bog har jeg forsøgt at fremstille, hvordan Tjekhov skrev: hvad han valgte af løsninger, ideer og holdninger, og - ikke mindst - hvad han valgte fra. Desuden giver jeg mit bud på, hvordan man med udgangspunkt i Tjekhovs tekst kan forstå hans personer. Den sidste del udvikler jeg i forbindelse med de skuespil, der lægger op til en meget forskelligartet person-tolkning, nemlig de sidste store skuespil. ... Det er min forestilling, og mit håb, at denne bog vil blive læst af de mange som kommer i berøring med Tjekhovs skuespil. Mange vil sikkert ikke læse bogen fra ende til anden, men slå op på et konkret skuespil som netop har deres interesse. Jeg har derfor givet de nødvendige informationer og baggrundsoplysninger i forbindelse med hvert skuespil, ellers henviser jeg til hvor de kan findes"(fra Forord).

Kjeld Bjørnager har siden slutningen af 1960-erne oversat Tjekhovs skuespil til opsætning på mange danske teatre, på TV og i DR-radioteatret.

Uddrag af indhold: 'Platonov'. Vaudeviller og enaktere ('En svanesang'; 'Bjørnen'; 'Frieriet'; 'Tatjana Repina'; 'Tragiker mod sin vilje'; 'Jubilæet'; 'Om tobakkens skadelighed'). 'Ivanov' (komedien 'Ivanov'; dramaet 'Iva-nov'). 'Skovtrolden'. 'Mågen'. 'Onkel Vanja'. 'Tre søstre'. 'Kirsebærhaven'. Afslutning: Den modvillige dramatiker. Noter. Litteraturliste.

Henrik Jørgensen og Peter Stray Jørgensen (red.): Festskrift til Henrik Galberg Jacobsen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 4. februar 2004. Forlaget Wessel og Huitfeldt, 2004.

Festskriftet skulle gerne vise nogle af de virkninger, som Henrik Galberg Jacobsens store og alsidige virke inden for danskfaget i sin helhed har afstedkommet.

Peter C. Kjærgaard: Wittgenstein og videnskaberne. Modtryk, Aarhus 2004.

Ludwig Wittgenstein er bedst kendt som forfatteren til Tractatus Logico-Philosophicus og Filosofiske undersøgelser. Man har sædvanligvis sat disse to værker ind i henholdsvis logiske og sprogfilosofiske sammenhænge. I denne filosofihistoriske tradition har der imidlertid været mange ting, der har været vanskelige at forklare. Set i lyset af Wittgensteins uddannelsesmæssige baggrund som ingeniør og den naturvidenskabelige filosofi han i den forbindelse stiftede bekendtskab med, toner et andet billede frem. I denne bog viser Peter C. Kjærgaard, at Wittgensteins i filosofihistorisk perspektiv uforklarlige originalitet giver mening, når den ses i en videnskabshistorisk sammenhæng. Forholdet til naturvidenskaberne lå dybt i den unge Wittgenstein og blev ved med at præge hans filosofiske tænkning livet igennem. For første gang foreligger nu en samlet fremstil-ling af Wittgensteins forhold til videnskaberne. WITTGENSTEIN OG VIDENSKABERNE går tæt på Wittgensteins uddannelse, hans naturvidenskabelige inspirationskilder, hans videnskabssyn, videnskabsfilosofien i den tidlige såvel som i den senere filosofi, samt hans matematikfilosofi. Desuden præsenterer bogen en oversigt over den indflydelse Wittgensteins tanker har haft for det 20. århundredes videnskabsfilosofi og vidensskabsstudier.

Marie Lund Klujeff: Litteraturens tone. Imellem litteraturkritik og retorik. Aarhus Universitetsforlag 2004.

Bogen er skrevet på baggrund af forfatterens ph.d.-afhandling om tonen. Tonen kan være alt fra en stemning, der præger det litterære værk, til et tydeligt indtryk af en holdning, som er indskrevet i værket. Om tonen fornemmes som legende, tøvende, hård eller seriøs vil ofte afhænge af nuanceforskelle i ordvalg og sætnings-opbygning. Tonen i et udsagn er derfor langt mere end en bibetydning til indholdet; ofte vil den være den vigtigste betydning at begribe overhovedet. I tonefaldet aflæser vi følelser, holdning og stemning, og fordi disse karakteristika er knyttet til en afsender, afspejler de også personen - og dennes personlighed. Et skærpet tonefald i form af et vredesudbrud vil uundgåeligt sige os noget om den, der ytrer det. I bogen Litteraturens tone etableres tonen som et litteraturanalytisk begreb i et teoretisk landskab, der ligger mellem litteraturkritikken og retorikken. I de udfoldede litteraturanalyser har bogen særligt fokus på den tone, der befinder sig i prosafiktionens talende stemmer.

Erling Kullberg: Nye Toner i Danmark - Dansk Musik og Musikdebat i 1960'erne. Aarhus Universitetsforlag 2003.

"Gøgl, charlataneri og ulyd!" - hed det bl.a. om den ny kompositionsmu-sik i 60'erne, hvor holdninger, normer og levevilkår forandredes med større hast og radikalitet end før set - ikke mindst i de kunstneriske miljøer i Danmark. Bølgerne i den kulturelle debat gik ofte højt. Perioden fra 1955 til 1965 var en tid, hvor velfærdssamfundet blev til, men også en tid der bragte afgørende forandringer i det danske ny-musik-miljø. Det var her, den internationale modernismes bølger - noget sent, men ubønhørligt - brød igennem de ellers velbefæstede danske diger og forårsagede anfægtelse, debat og kampgny.

Nye Toner i Danmark handler i meget høj grad om de tre komponister Ib Nørholm, Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen, som nu i et halvt århundrede har stået som den ny danske musiks frontfigurer. I 60'erne var det netop i og omkring deres virksomhed, at de nye ting fik betydning. Alle de andre der skrev nyorienteret musik i 60'erne er dog også med, og der bringes værkbeskrivelser af langt de fleste nyorienterede musikværker fra tiden.

Nye Toner i Danmark ser også nærmere på generelle nye trends i kunsten såsom attituderelativisme, konkretisme og systemkunst og skildrer de ofte ophidsede debatter omkring Fluxus, Statens Kunstfond og Radioens musikpolitik. De kulturhistoriske afsnit kan læses af enhver. Men også værkbeskrivelserne er i almindelighed formet således, at de kan læses med udbytte, også selvom man ikke sidder med partituret i hånden eller musikken på CD-spilleren.

Ansa Lønstrup: Stemmen og Øret - studier i vokalitet og auditiv kultur. Forlaget Klim, Århus 2004.

Hvorfor er den syngende stemme igen så interessant, så kulturelt højt værdsat og allestedsnærværende i kultur og medier? Hvad er forholdet mellem stemme og ører, og hvorfor er `ørernes kultur´ eller lytningens væsen så forholdsvis ubeskrevet og ureflekteret? Hvad bruger vi stemmen til ud over den sproglige artikulation og kommunikation. Hvordan er forholdet mellem stemme og identitet?

Hvad er forholdet mellem auditivitet og visualitet, mellem hørelse og syn, og hvilke oplevelser og erkendelser kan vi hente i det auditive? Hvad betyder det, at den auditive kultur er præget af stadig mere uønsket støj og elektronisk medieret lyd og musik, mens stilheden er blevet en okkult og privilegeret erfaring? Og hvordan skal vi kunne mediere mellem de støjfølsomme og de støjhærdede - mellem de lydhøre og de døve ører?

Bogen tager med konkrete analyser fat på dét lyttende og reflekterende arbejde, som må være svaret i et langt og sejt pædagogisk træk, hvori der arbejdes med stemme, ører, musik og lyd som et samlet felt, hvis æstetik og kultur løbende må undersøges og genovervejes teoretisk, metodisk og analytisk. Bl.a. analyseres dansk vokalitet (komparation af Lars H.U.G. og Aksel Schiøtz), Hotel Proforma´s forestillinger, filmene "Diva" og "Blue Velvet", tv-serien "Twin Peaks" m.m.

Asger Ousager: Plotinus on Selfhood, Freedom and Politics. Aarhus Universitetsforlag 2004.

What is an individual? Is the self predetermined or free?

Plotinus (204-70 CE) answers by considering what distinguishes human souls from one another on each level of their unifications with Soul, Intellect and the One. The latter is the only partless individual, and the particular soul is only an individual in so far as the two coincide.

The One is not determined, self-determining or self-causing (causa sui), but is on the contrary its own reason (ratio sui) and the pure Self. Lives are predetermined as inherent in Forms of distinct souls by in-esse predication, but what happens at the moment of ultimate unification with the necessary determinant itself, absolute freedom in the One, is not predetermined.

The causal nexus of unification disrupts general determinism, and therein lie implications for exterior freedom as well.

All evidence for a political philosophy in Plotinus is presented, drawn, e.g., from contemporaneous Roman relations with the Middle East.

Nis Hardt, Per Ethelberg, Bjørn Poulsen og Anne Birgitte Sørensen: Det sønderjyske landbrugs Historie – Jernalder, vikingetid og middelalder. Historisk Samfund for Sønderjylland, Haderslev, 2003.

Bogen, der er udtryk for et tværfagligt samarbejde, omfatter hele det gamle Slesvig, dvs., at den inkluderer nyeste både dansk og tysk forskning. Den omhandler det sønderjyske landbrugs historie i tiden fra o. 500 f. Kr. til 1536. Mens skildringen af jernalder og vikingetid primært bygger på arkæologiske fund fra periodens sønderjyske bopladser, udgør de skriftlige kilder hovedgrundlaget for fremstillingen af middelalderens landbrug. Takket være det velbevarede sønderjyske kildemateriale kan der nemlig gives en grundig beskrivelse af godser, bondegårde og folk på landet i middelalderen. Det sønderjyske kildemateriale er faktisk for senmiddelalderen formentlig det bedste i Danmark. Det kan skildres, hvordan der i fremgangstiden 1000-1300 blev ryddet jord, opført diger, kirker bygget - og et helt nyt samfund med herremænd og bønder opstod. I det katastro-fale 1300-tal tog stormfloden store landområder langs vestkysten, og pest og krig hærgede, så mange gårde blev øde. Genopretningen varede hele 1400-tallet og langt op i 1500-tallet og gav basis for et velhavende sam-fund med plads til rige og entreprenante bønder.

Philippe Provençal: Om zoologiens og botanikkens historie i den klassiske arabiske kultur. Arbejdspapir, Center for Kulturforskning 126-04

Der er ikke mange, som beskæftiger sig med de biologiske fags historie i klassisk Islam, hvis vi ser bort fra medicinens historie. Dette skyldes, at den dobbelte uddannelse, som et sådant studium kræver, kun kan opnås af få. I Norden er det historisk set kun Peter Forsskål (1732-1763), som kan siges at have besiddet en sådan uddannelse. Dette har bevirket, at denne i virkeligheden væsentlige del af videnskabshistorien i praksis er ukendt også blandt videnskabshistorikere. Formålet med dette arbejdspapir er at prøve på at skitsere det nuværende kendskab til den arabiske og islamiske historie inden for zoologi og botanik.

Richard Raskin: A Child at Gunpoint. A Case Study in the Life of a Photo. Aarhus Universitetsforlag 2004.

This book will interest anyone wishing to know more about the photo of the boy with raised hands, taken in the Warsaw ghetto in 1943, and widely considered the single most striking image we have of the Holocaust.

Based largely on new research carried out in Warsaw, the book traces the origins of the SS album in which the picture first appeared, considering what meaning the photo had for the SS elite.

This study also focuses on:

four claims concerning the identity of the boy;
the crimes and fate of the SS trooper holding the child at gunpoint;
competing assumptions as to who took the photograph;
the present whereabouts of the originals;
reasons for the unique status of this picture;
its dissemination and role in a number of works of art;
the special interest taken in this photo by Holocaust-deniers;
recent uses of the photo in the “war of images” in the Middle East.

Søren Rasmussen (red.): Sandbjerg Mellem Sø og Sund. Strejftog i historie, kultur og natur. Aarhus Universitetsforlag 2004.

I anledning af 50-års jubilæet for Aarhus Universitets overtagelse af Sandbjerg Gods (beliggende ved Alssund) i 1954 kommer bogens 17 bidrag rundt om bl.a. godsets tidlige historie, Sandbjergs bebyggelseshistorie, interiør og billedskat, gæstebud og dagligliv, Sandbjergs vandbygningsanlæg og mølledrift og Sandbjerg som godsinspektorat samt geologien og floraen omkring Sandbjerg.

Bogen har adskillige illustrationer, hvoraf mange er originalmateriale. En smuk og letlæst bog, som nemt vil finde læsere blandt interesserede i såvel arkitektur og natur som sønderjysk historie.

Else Roesdahl (ed): Bolig og familie i Danmarks middelalder. Jysk Arkæologisk Selskab 2003.

Bogen omhandler en lang række aspekter af middelalderens boligkultur i Danmark. Bogens kapitler "bringer os et stykke ad vejen mod en forståelse af, hvordan man levede i vikingetidens og middelalderens huse, og hvordan og hvorfor boligforholdene i løbet af perioden ændrede sig så gennemgribende"(fra indledende kapitel).

Bogen præsenterer en række indlæg, der gør rede for og diskuterer forhold omkring middelalderens boligkultur i Danmark med tilbageblik til jernalder og vikingetid - allerede da var boligkulturen langt mere kom-pleks, end man traditionelt har troet.

Bogen er opdelt således, at kapitler om boliger på landet er samlet for sig og boliger i byer for sig. Delen om boliger på landet omhandler både boliger i gårde og på borge. Nogle kapitler er sammenfatninger af emner, mens andre er detailstudier.

Bogen indeholder indlæg om bl.a. forskellige rum i bondens bolig, privat-liv i middelalderens huse, forandringer i familiestrukturer i middelalderen, brugen og indretningen af jernalderhuse, boligfunktioner i vikingetidens gårde, boligindretning i middelalderlige bondegårde, boliger på danske middelalderborge, bebyggelsesstrukturer i middelalderens Guldsmedgade i Århus, indretningen af danske middelalderlige stenhuse, møbler i middelalderens boliger, indførelse af nye metoder til rumopvarmning. Bogen rummer også en artikel, der giver et overblik over de mange rester af træhuse og bindingsværkshuse, som efterhånden er ud-gravet i danske byer.

Baggrunden for denne bog er to konferencer afholdt af Center for Vikin-getids- og Middelalderstudier ved Aarhus Universitet i 1998-99 med titlerne'Familien i middelalderen' og 'Hus og hjem - boligkultur i Danmark gennem vikingetid og middelalder'. De fleste af bogens indlæg er fra sidstnævnte konference, "hvis tema og vinkler kun har nydt moderat interesse i nyere dansk forskning, og hvor der desuden foreligger væsentligt nyt kildemateriale, især fra arkæologisk side"(fra Forord).

UDDRAG AF INDHOLD: Indledning (boligkultur - et forsømt forskningsområde; andre veje til middelalderhuset - en filologisk-etnologisk tilgang). Privatliv og familiestrukturer (privatliv i middelalderens huse; familiestrukturer under forandring i europæisk og dansk middelalder; om Jesu slægt i middelalderens kirkelige billedkunst - Mormor Anna og 'die heilige Sippe'). Boliger i gårde og på borge (boligfunktioner i jernalderhuse omkring Kristi Fødsel; boligfunktioner i vikingetidens gårde; boligind-retning i middelaldergårde; boliger på borge; en 1300-tals hustomt på voldstedet Gåseholmen ved Odense). Boliger i byer (boligmiljø på byernes parceller - især i Århus; udgravede træhuse i danske byer ca. 800-1600 - konstruktion og indretning; planløsninger i byernes stenhuse; Boderne i Næstved - middelalderlig boligkultur i praksis; klokkehus - klokkerens hus, en særlig bolig i Koldings middelalder). Husenes indretning og in-ventar (interiørfremstillinger i danske kalkmalerier - og forlæg; møbler og indretning; gulve - i kirker; danske kakkelovne og deres billedprogrammer i 1. halvdel af 1500-tallet; senmiddelalderens tyske 'Hausratgedicthe'). Summaries.

FORFATTERE: Else Roesdahl, Bjarne Stoklund, Bjørn Poulsen, Agnes S. Arnórsdóttir, Hans Jørgen Frederiksen, Jørgen Lund, Dorthe Kaldal Mikkelsen, Mette Svart Kristiansen, Charlotte Boje Hilligsø Andersen, Jakob Tue Christensen, Jette Linaa Larsen, Hans Skov, Marie Foged Klemensen, Hans Krongaard Kristensen, Palle Birk Hansen, Vivi Jensen, Ulla Haastrup, Birgit Als Hansen, Morten Aaman Sørensen, Ole Kristiansen, Hans Blosen.

Else Roesdahl, Gerd Stamsø Munch, Olav Sverre Johansen (red.): Borg in Lofoten. A chieftain’s farm in North Norway. Academic Press, Trondheim 2003.

På Vestvågøy i Lofoten, nord for Polarkredsen, blev der i 1980’erne udgravet en høvdingegårds hovedbygning fra yngre jernalder og vikingetid, med beboelse, hal, stald osv. I vikingetiden var bygningen 83 m lang – den længste vikingetidsbygning, som overhovedet kendes. Den var placeret højt og markant i landskabet, og blandt fundene var fem såkaldte guldgubber, småbitte religiøst-dynastiske amuletter, foruden fine drikkeglas og mange andre importsager fra bl.a. England, Vesteuropa, Danmark-Østersøområdet og Orienten. Høvdingene her, langt mod nord, fulgte tydeligvis de idealer for aristokratisk levevis, som også gjaldt i Sydskandinavien. For første gang fandt man også arkæologiske spor af, at der udførtes hedenske kulthandlinger i høvdingehaller – som man længe havde formodet ud fra skriftlige kilder. Den vældige bygning er rekonstrueret i fuld størrelse lige ved siden af udgravningsstedet. Den fungerer i dag som museum og har ca. 60.000 besøgende årligt samt en omsætning på 12 millioner N.kr. Resultaterne af udgravningen spiller således en central rolle for området turisme m.v.

Udgravningerne, der blev ledet af Tromsø Museum og Universitet, var et nordisk samarbejdsprojekt med deltagelse også fra Danmark, Sverige og Finland. Slutpublikationen, som nu foreligger, har 22 forfattere fra de samme lande samt England – de fleste deltog også i udgravningen. Fem forfattere samt den ene redaktør er fra Danmark - alle uddannet ved eller ansat på Aarhus Universitet: Karsten Kristiansen, Dorthe Kaldal Mikkelsen, Ulf Näsman, Else Roesdahl, Preben Meulengracht Sørensen. Udgivelsen af bogen blev den 2. august fejret ved en fin fest i høvdingens hal.

Hans Jørgen Schanz: Modernitet og kapitalisme – og andre artikler/foredrag. Forlaget Modtryk 2004.

Er modernitet og kapitalisme det samme? Hvad er forskellen mellem civilisation og kultur? Hvad går det europæiske ud på? Hvorledes så Marx's forhold til traditionen ud? Har vi brug for utopier i dag? Hvori består forskellen mellem kontinental og angelsaksisk filosofi?

Det er nogle af de overordnede civilisationsteoretiske spørgsmål, der søges besvaret i bogen. Derudover er der analyser af forskellige filosoffers forhold til kristendommen. Og endelig er der tale om forholdet mellem frihed og sandhed i forskningen.

Bogen spænder over en bred vifte af problemstillinger, der alle kredser - direkte eller indirekte - omkring forsøg på at identificere grundforestillinger i vestens selvforståelse.

Hans-Jørgen Schanz: Europæisk idehistorie. (2. udgave). Høst & Søn 2004.

Hans-Jørgen Schanz følger de afgørende udviklingsmønstre i europæisk tænkning fra antikken til i dag og viser blandt andet, hvorledes de videnskabelige fremskridt i 1700-tallet undergravede kristendommens autoritet og skabte forudsætninger for en enestående moderne kultur baseret på teknisk naturbeherskelse, universelle menneskerettigheder og individuel selvbestemmelse. Spørgsmålet er, om vi i lyset af de stadig voldsommere konflikter med andre kulturer fortsat skal betragte den europæiske kultur som almengyldig, eller om der findes vilkår i menneskelivet, som er så fundamentale, at de kan danne udgangspunkt for global besindelse.

Karen-Margrethe Simonsen, M-P. Huang og M. Rosen-dahl Thomsen (red.): Reinventions of the Novel. History and Aesthetics of a Protean Genre. Rodopi, Holland, New York og Syddansk Universitetsforlag, 2004.

The history of the Novel is a story of perpetual change, so that its identity still remains open to question. The sixteen articles in Reinventions of the Novel investigate connections, differences and similarities in the Novel around the world for the past three hundred years. Rather than searching for the essence of the genre, they look for the formal and thematic patterns on which the novel thrives, considering such matters as tradition and modernity, realism, rhetoric and identity, tableau and spatiality, and wondering whether epic and avant-garde are not quite contradictory terms. Close readings combined with historical overviews and theoretical discussions open up new constellations in the history of the novel. Untraditional cross-readings are made between Rabelais and Jens Peter Jacobsen and between Balzac and Nicholson Baker. Transformations of traditional modes of epic, biography and Bildung are traced as far as Georges Perec and Günter Grass, while canonical classics like Proust, Joyce, Richardson and Goethe are read in prosaic, pragmatic and media specific contexts. In the 1920s many people predicted the death of the novel; now more than ever it seems to be the dominant literary form – perhaps because it is the same, yet always different.

Lars Hovbakke Sørensen: Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år. Aschehougs forlag 2004.

De nordiske landes historie er lang, og op gennem tiderne har mange forhold været medvirkende til både at knytte landene tættere sammen i kærligt venskab og skille dem ad i indædt fjendskab.

I Slagsbrødre eller broderfolk oprulles den spændende og stormfulde historie om de nordiske riger. Bogen griber tilbage til 700-tallet, hvor de nordiske vikinger begyndte at skille sig ud som et særligt nordeuropæisk folkeslag. Senere følges udviklingen i middelalderens turbulente nordiske unioner og de talrige og voldsomme krige i 1500,- 1600- og 1700-tallet. I løbet af 1800-tallet vandt skandinavistiske tanker frem, og disse førte siden til mange af de samarbejdsaftaler, vi har i dag. Det kan dog i nyere tid stadig fremkalde skarpe panderynker, når de nordiske politikere diskuterer rettigheder til Nordsøolien eller blander sig i de andre landes flygt-ningepolitik.

Undervejs i bogen stiller Lars Hovbakke Sørensen det centrale spørgsmål: Har de nordiske lande i det 1300 år lange skæbnefællesskab hovedsageligt været nådesløse konkurrenter, eller har de indgået i et positivt samarbejde? Med andre ord: Slagsbrødre eller broderfolk?

Anne Wedell-Wedellsborg og Sidse Laugesen (red.): "Kineserne Kommer!" Om moderne kinesisk poesi. Aarhus 2004.

Bogen er udgivet i forbindelse med den Dansk Kinesiske Poesifestival, som fandt sted i København og Aarhus i april. Den indeholder introducerende artikler om kinesisk (og dansk) poesi - med vægt på det allernyeste, portrætter af ti fremtrædende kinesiske digtere ( Bei Dao, Yang Lian, Ouyang Yu, Xi Chuan, Yu Jian, Sheng Xing, Yin Lichuan, Zhai Yongming, Shen Haobo, Jun Feng) og oversættelser fra kinesisk af essays, interviews og poetiske manifester. Bogen er illustreret med kalligrafi og kinesisk avant-garde kunst og kan købes ved henvendelse til Østasiatisk Afdeling (pris 50 kr. + forsendelse).

Anne Marit Waade: Reklameæstetik. Teatralisering af beskueren. Arbejdspapir, Center for Kulturforskning 127-04.

Min analytiske tilgang til de konkrete reklameeksempler er baseret på receptionsæstetiske og tværæstetiske analyser, og jeg vil argumentere for nogle særlige udtryksformer og fascinationsformer, der præger aktuel reklame. Reklame er en mediegenre, der repræsenterer en særlig form for henvendelse og en særlig form for retorisk øvelse, som det er oplagt at analysere med et receptionsæstetisk blik.

Jeg vil i mine følgende analyser blandt andet arbejde med modellens direkte udfordrende blik i modefotografiet, musikstjernens selviscenesættelse i musikvideoen og reklamefilmenes metarefleksive strategier. Før det vil jeg forsøge at indkredse de forhold ved aktuel reklame, som gør den særlig interessant som analyseobjekt, og samtidig gør rede for nogle af mine egne analytiske perspektiver og teoretiske tilgange.



Updated 15 December 2004 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.