Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Summaries


Working Papers

Rikke Louise Peters:
Eksilerfaringer. Temaer og perspektiver i den tyske eksillitteratur 1933-1945.
Arbejdspapir, CfK, 130-04, 2004

Artiklen er blevet til på baggrund af et års studier i tysk eksillitteratur ved Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Afdeling for Tysk ved Aarhus Universitet og behandler emnet i en tværfaglig optik, der kombinerer et litterært sigte med mere almene idéhistoriske betragtninger over fænomenerne eksil, flugt og fordrivelse i det 20. århundrede.

I første del fremhæves forskellige positioner i den tyske eksillitteraturforskning på baggrund af den tese, at eksilforskningen altid er afhængig af de samfundsmæssige konjunkturer og viser, hvordan man både i den øst og vesttyske offentlighed og efter Murens Fald har forholdt sig til den nazistiske fortid. I anden del læses de tyske emigrantforfattere, bl.a. Walter Benjamin, Bertolt Brecht, brødrene Mann og Anna Seghers ind i en bredere kontekst i et forsøg på at afdække, om der er væsentlige fællestræk mellem den tyske situation fra 1933 til 1945 og eksilerfaringer i det hele taget.

Uddrivelsen fra Nazityskland og det tvungne eksil, som adskillige tyske forfattere og intellektuelle levede i fra starten af 30’erne til krigens afslutning, er som tema igen blevet højaktuelt i kraft af de mange paralleller i den senmoderne, postkoloniale emigrantlitteratur.

Ole Høiris:
Alexander den Store. Den kristne etnograf i Østen. Træk af middelalderens etnografi.
Arbejdspapir, CfK, 125-04, 2004

Østen var for den kristne tænkning i middelalderen og renæssancen den vigtigste verdensdel. Det var her lyset - Gud - og de vise mænd kom fra, det var her Paradis lå og det var også herfra, de hærgende horder Gog og Magog ved verdens ende skulle komme ind over den syndige kristenhed. Derfor var det vigtigt at få informationer om Østen, og hvad der skete her. I middelalderen og helt frem i renæssancen var legenderne om Alexander den Stores oplevelser under erobringen af Asien samt brevet fra og beretningerne om den lige så sagnomspundne kristne præstekonge i Indien, Prester Johannes (se Arbejdspapir 109-02), de vigtigste kilder til disse informationer. Især var det de såkaldte Alexanderbreve, brevene til moderen Olympias og til læreren Aristoteles, der beskrev de forunderlige forhold i såvel det yderste Østen - Indien, Kina og Paradis - som det yderste Nord-østen, stedet for de monstre, der skulle falde over jorden, amazonerne og Livets kilde. Disse beretningers status blev yderligere autoriseret, da Alexander blev sat i forbindelse med den kristne og den islamiske Gud, som dennes profet eller udsending og redskab, eller da han blev den halvguddommelige forgænger for Jesus.

I dette arbejdspapir redegøres der for de vigtigste versioner af brevene og dermed de vigtigste beskrivelser af det Østen, der tegnede sig gennem middelalderen. Det vises også, hvorledes de beretninger, folk der rejste i Asien, skrev, måtte bøje sig ind under legenderne for at virke troværdige. Og endelig gives der et kort bud på, hvorfor disse fantastiske beretninger kunne fastholde så stærk en autoritet som både empiriske beskrivelser og kristen erkendelse over mere end 1.000 år.

Lise Hildebrandt-Eriksen:
"Vi udøver hele tiden det muliges kunst". En afdækning af sikkerhedens praktiske logik på industrielle arbejdssteder - sikkerhedskulturelle anliggender
Arbejdspapir, CfK, 122-03, 2003

Danish & English summaries:

Arbejdspapiret afdækker industriarbejderes opfattelse af arbejdssikkerhed inden for fire forskellige kategorier. 1) Subjektiv immunitet, 2) Risikoaccept, 3) Skyld og ansvar og 4) Sikkerhedszoner som risikokontrol. Der argumenteres for, at arbejdssikkerhed er en social praksis, der udøves i en relation mellem industriarbejdere, teknologi og ekspertviden. Analysen blotlægger den sociale bias - modsætninger, barrierer, paradokser, konflikter - i industriarbejdernes praksisviden om sikkerhed, som bliver til i spændingsfeltet mellem individuel motivation og institutionelle mulighedsbetingelser. Analysen sandsynliggør, at både de situationelle rammer og tillærte risikopositioner spiller ind på industriarbejdernes motivation til arbejdssikkerhed og deres risikovurderinger.

This paper uncovers the perception of safety from the perspective of industrial workers. The analysis is presented according to four categories: 1) subjective risk immunity, 2) risk acceptability, 3) blame and responsibility, and 4) safety zones as a means of controlling risk. It is argued that safety in work is a social practice exercised in relation between workers, technology and expert knowledge. The analysis uncovers the social bias - contradiction, barriers, paradoxes, conflicts - in industrial works practical knowledge of safety, which is constructed between individual motivation and institutional constraints and contingencies. The analysis makes probable that the situational framework as well as learnt risk positions are influencing the motivation of industrial workers to practice safety.

Lise Hildebrandt-Eriksen:
Musculoskeletal Complaints. An Ethnographic Study of Lay Knowledge
Arbejdspapir, CfK, 120-03, 2003

This paper offers an explorative study of the common complaint of pain in muscles and joints. The aim of the study is to present the practical knowledge of persons with musculoskeletal pain in order to localize social and moral issues in their expression and management of everyday pain. The paper presents the practical knowledge of twenty persons with musculoskeletal pain, and then it discusses the findings according to the interpretive concepts of doxa, risk, blame, ‘passing’ and authority. The study concludes that the participants exhibit considerable practical creativity in dealing with their complaints in everyday life, but they are also faced with the constraints of an authority imbalance in the communication that takes place in clinical settings and the risk of stigmatization in the wider social context of their everyday lives.

Key words: authority, blame, body, compliance, complaint, culture, doxa, knowledge, musculoskeletal pain, health care, risk, stigma.

Ole Høiris:
Den empiriske antropologis oprindelse. Kampen om antipodernes eksistens
Arbejdspapir, CfK, 118-03, 2003

Et af de brud i den antropologiske refleksion over de fremmede, der karakteriserede modernitetens gennemslag, var henvisningen til empiriske forhold som grundlag for erkendelse. Vejen til en sådan opskrivning af empiriens betydning i forhold til antikkens filosofi og middelalderens teologi og filosofi var lang og besværlig, og et af de steder, hvor problemet kan følges, er i debatten om menneskers eksistens syd for ækvator i form af de såkaldte antipoder (dem der går med fødderne modsat). De-batten havde kørt siden antikken, men især i middelalderens og renæssancens kristne verdensbillede var debatten hård, fordi helt centrale kristne principper som menneskets enhed og Kristi troværdighed var på spil. Debatten refereres, og det vises, hvordan jesuitteren Joseph de Acosta (1539-1600), der selv tilbragte en række år som missionær i Peru, med henvisning til Guds almægtighed fik den empiriske antropologi legitimeret som erkendelsesgrundlag. Endelig vises det, at debatten om antipodernes eksistens fortsatte helt frem til 1925.

Mariane Hedegaard:
Børns og unges udvikling diskuteret ud fra et kultur-historisk perspektiv
Arbejdspapir, CfK, 117-03, 2003

Et centralt dilemma i udviklingspsykologi er udforskning af det enkelte barn i al dets kompleksitet og samtidig fastholde en almen videnskabelig tilgang til studiet af børn og unge. Kravet om videnskabelighed fører let til en endimensional forståelse af udvikling og en teoretisk konstruktion af et "monsterbarn" udfra funktion og færdighedsforståelse. Et krav til en videnskabelig udforskning af børns og unges udvikling må være at inddrage de betingelser, som samfundets institutioner (familie, børnehave, skole etc.) giver for udvikling. Et sådant samspil kan ikke beskrives endimensionalt som et årsags-virkning forhold.

Kritik af en endimensional udviklingspsykologi, baseret på karakteristik af udvikling af menneskelige funktioner, så dagens lys allerede sidst i 1970erne (Riegel, Wartofsky, Bronfenbrenner, Hedegaard). Den er blusset kraftigt op igen i psykologien (Burman, Morss), ikke mindst inspireret af sociologi og antropologi, som har udviklet en omfattende interesse i at udforske barndom og børns hverdagsliv i konkrete sociale sammenhænge (Qvortrup ; Walkerdine; James, Jenks & Prout).

Jeg vil i min forelæsning argumentere for, at det er vigtigt at formulere en udviklingsteori, som forener almen psykologiske begreber med udforskning af børn og unge i konkrete kulturelle og samfundsmæssig kontekster såsom hjem, børnehave, skole. Ligeledes vil jeg argumentere for, at det er nødvendigt at inddrage barnets perspektiv for at give en fuldgyldig udviklingsbeskrivelse af konkrete børns dagligdag og opvækstbetingelser. En sådan beskrivelse kræver både almene psykologiske begreber såsom kompetence, motiv, identitet og begreber, der er knyttet til samfundsmæssige institutioner og som implicerer forandring og dynamisk samspil.

Jeg vil argumentere for, at en udviklingsteori altid må være forankret i samfundsmæssige værdier, og hvad der i et givet samfund vurderes som et godt liv. Betydningen af udviklingsmæssige kriser for børns almene udvikling vil ligeledes blive diskuteret. Jeg vil anvende min forskning om indvandrer- og flygtningebørn til at underbygge min argumentation.

Philippe Provençal:
Den arabiske verdens betydning for naturvidenskaberne med lægevidenskab som eksempel
Arbejdspapir, CfK, 116-02, 2002

Efter at den klassiske filosofi og naturvidenskab var ophørt med at blive dyrket i Europa uden for det byzantinske imperium som følge af Romerrigets opløsning, overtog det arabiske imperium, kalifatet, denne tradition bl.a. ved hjælp af en stor statsligt formidlet og sponsoreret oversættelses- og forskningsvirksomhed i kalifatets store urbane centre. Kalifatet blev et opsamlingsområde for i langt overvejende grad græsk, men også persisk og indisk filosofiske og videnskabelige traditioner. Af disse separate kilder opstod en naturvidenskabelig aktivitet, som integrerede de forskellige traditioner og selv udviklede sig videre ved egen forskning. Lægevidenskab er et standardeksempel på denne udvikling.


Anne Marit Waade:
Blott til lyst. Publikums modernisering
Arbejdspapir, CfK, 111-02, 2002

Arbeidspapiret er en serie av tre ("Blott til lyst", "Kunstens arenaer" og "Kulturfestivalen") som alle er basert på kapitler i phd.-avhandlingen "Teater i en teatralisert samtidskultur - resepsjonskulturelle mønstre i aktuell scenekunst" (Center for Tværæstetiske Studier, århus Universitet, februar 2002). Arbeidspapir-serien dekker avhandlingens kulturanalytiske, kunstsosiologiske og kulturpolitiske analyser av teaterets publikumskultur. I tillegg omfatter avhandlingen estetiske analyser av konkrete festivalforestillinger, og flere av disse forestillingsanalyser er gjengitt i artikkelform i tidsskrifter og antologier (se litteraturlisten). Min idé er at de mere generelle kulturanalytiske og kulturpolitiske diskusjoner som avhandlignen omfatter også kan ha godt av å se dagens lys, og i første gang skjer det i form av disse tre arbeidspapirer.

Et arbeidspapir omfatter idéer og analyser som er under utvikling; en form for vitenskapelig work-in-progress. Jeg vil benytte anledningen til å si at jeg mer en gjerne mottar reaksjoner, idéer og kommentarer på arbeidspapirenes idéer og analyser. På den måten kan jeg selv komme videre.

Ole Høiris:
Jagten på Prester Johannes. Vestens frelser.
Arbejdspapir, CfK, 109-02, 2002

I middelalderen dukkede en mystisk Prester Johannes op flere gange, når europæerne var i vanskeligheder. Hans rige skulle ligge i Indien, lige der hvor de fire floder kommer ud fra Paradis, så der fandtes der ufattelige rigdomme, men også de mange monstre, som på den sidste dag med Antikrist i spidsen skulle komme og ødelægge menneskene. Prester Johannes rige blev således stedet for de fænomener fra Biblen, som man ikke geografisk kunne placere i Europa og den velkendte verden rundt om Middelhavet. Prester Johannes blev søgt som allieret i kampen mod muslimerne, men selv om man fik brev fra ham, og selv om han befriede nogle kristne riddere fra muslimsk fangenskab, fandt man ham aldrig. I det 15. århundrede fungerede han som en vigtig brik i argumentationen for de europæiske forsøg på at finde søvejen til Indien. Og på disse rejser fandt man ham endelig i Etiopien, men det religiøst stærkt ladede begreb var nu reduceret til titlen på en ligegyldig præstekonge for et ligegyldigt, men dog kristent land. Europæerne var ikke længere truet af muslimerne og havde vundet magten på verdenshavene, så nu kunne de klare sig uden mytisk hjælp, ligesom den begyndende oplysningstid flyttede paradisiske fænomener a la Prester Johannes rige fra en geografisk placering til en tidsmæssig.

Arbejdspapiret skildrer Prester Johannes-fænomenets 400 årige opkomst og fald, og gengiver noget af den forskning, der de seneste 400 år har været med henblik på at finde den historiske baggrund for Prester Johannes.


Jørgen østergård Andersen:
Angst, depression, afhængighed og somatisering.
Arbejdspapir, CfK, 108-02, 2002

Argumentationen er følgende: angst, depression, afhængighed og somatisering er tegn på et sammenbrud af individets integritet og selvværd. Ingen af disse fire typiske reaktionsmåder er forbundet med en bestemt psykopatologi, og for mange lader det sig ikke udrede, om symptomerne er et led i en organisk sygdom eller en psykisk lidelse. Sårbarhed på grund af følelsesmæssig forladthed i barndommen er arvelig; men det er ikke endeligt afklaret, hvordan sårbarheden går i arv indenfor familien og mellem generationerne; men sammenbruddet, der udløser symptomerne, tolkes enten som en sygdom, en lidelse eller et nederlag, idet der er forskel på lægens sygdomsopfattelse (sygdom, disease), patientens oplevelse af sin lidelse (illness) og familiens forståelse af den ændrede adfærd som et nederlag i sin midte (defeat). Der argumenteres endvidere for, at selvhjælpsgrupper er prototypen for en terapeutisk performance, der fører den lidende frem til sin narcissistiske sårbarhed, som er hinsi-des ordene og udenfor et medikamentel virkningsområde. Der peges dermed på et nyt terapeutisk perspektiv i forhold til disse parallelle og typiske lidelser.

Carl Erik Kühl:
De jordiske toner. Foredrag om Gustav Mahlers musik.
Arbejdspapir, CfK, 107-02, 2002

Foredragene giver en introduktion til Gustav Mahlers symfoniske univers med nedslag bl. a. i hovedværket Das Lied von der Erde og sangen Das irdische Leben.


Jørgen østergård Andersen:
Illness, Liminality and Attachment to Narratives. Anthropological approaches towards medically unexplained physical symptoms
Working Paper, CfK, 101-01, 2001

In this article medically unexplained physical symptoms are theoretically explored as inseparable from an illness behaviour, which can be observed in partnerships and in families. It is a central claim that different ways of somatization depend upon different narratives. Each narrative links individual dilemmas with an individual illness behaviour in a process of attachment. It is the argument here that an attachment to narratives blocks a liminal phase of transition. "Liminal" and "liminality" are concepts adapted from anthropology, and two different formulations are proposed: one for life-threatening sickness and one for somatization. Qualitative interviewing, narrative analysis and experiments in natural settings are methodological approaches, which are explored in an ongoing research project in århus County, Denmark and in Yatinuvara AGA division in Sri Lanka.


Inga R. Gammel:
Georg Lukács og den gudsforladte verden
Arbejdspapirer, CfK, 100-01, 2001

Emnet for dette essay er skønhedsbegrebets hjemløshed i de moderne æstetiske teorier. Problemstillingen diskuteres med udgangspunkt i den ungarske filosof Georg Lukács' såkaldte Heidelberg-æstetikker fra årene 1912-1918. Lukács' ungdomsæstetik udgør én af de få systematiske behandlinger, der belyser de skønhedsfilosofiske traditioners sammenbrud.


Inga R. Gammel:
The Philosophy of Beauty
From Plato to Modernity - and Back?

Working Paper, Center for Cultural Research, 98-01, 2001

The article examines some aspects of the philosophy of beauty and its history. Founded by the Greeks the philosophy of beauty becomes the grand tradition of aesthetics. However, Modernity has turned against classical aesthetics leaving no space for the idea of beauty. But the experience of it still remains.


Ole Høiris:
Teologi, Antropologi og Arkæologi:
Om de fremmede som vor fortid og oprindelse
Arbejdspapirer, CfK, 97-01, 2001

Fremstillingen af vor fortid som identisk med samtidige vilde eller primitive folk forudsætter bl.a. en verdslig tids- og samfundsopfattelse og en idé om en vis ensartethed i de menneskelige samfunds eller kulturers udfoldelse. I dette arbejdspapir analyseres den effekt, udviklingen af såvel en verdslig tidsopfattelse som en adskillelse mellem det verdslige og det guddommelige i samfundet havde på analysen af de fremmede folk fra middelalderen til moderniteten. Først behandles den typiske middelalderlige måde at analysere de fremmede på i form af forskellige kategoriseringer af mongolerne i det 13. århundrede. En begyndende adskillelse og verdsliggørelse af samfundsmæssige områder vises derefter i en typisk, men også filosofisk reflekteret renæssanceanalyse, Joseph de Acostas Augustininspirerede analyse af de amerikanske indianere fra slutningen af det 16. århundrede. Videre demonstreres udviklingen af tids og samfundsbegrebet i Joseph-Francois Lafitaus angreb på oplysningstidens totale verdsliggørelse af de vilde, hvor Lafitau i sin behandling af indianerne fra begyndelsen af det 18. århundrede nok fastholder renæssancens analytiske projekt, men gør det i oplysningstidens ramme for at kunne modsætte sig dens ateisme. Endelig demonstreres det med Jens Krafts analyse af de vilde, som er en filosofisk reflekteret oplysningstidsanalyse fra midten af det 18. århundrede, at det religiøse eller den guddommelige styring ikke opgives, men placeres som en fortid. Med denne tidsliggørelse af det religiøse kan der sikres en ren verdslig udvikling baseret på fornuften som udviklingens drivkraft. Dette kan ses som endnu et eksempel på den tidsliggørelse af variationen i verdens totalitet eller skaberværkets mangfoldighed, som var typisk for oplysningstiden, og som var i skarp modsætning til renæssancens opfattelse af mangfoldigheden som eksistenskædens udfoldelse i et tidløst rum, men Jens Kraft udvider det religiøse felt med påvisningen af, at fornuften aldrig vil kunne nå frem til at udvikle den sande religion. Den må være åbenbaret, hvorfor man også hos Jens Kraft kan finde elementer af renæssancetænkning i hans opfattelse af forholdet mellem det verdslige og det guddommelige.

Selv om denne etablering af en verdslig tid med påstået identitet mellem vore forfædre og de vilde allerede var en filosofisk realitet i midten af det 18. århundrede, skulle der gå næsten 100 år, før den også blev en realitet inden for historieforskningen. Det vises, at det først sker, da folket erstatter de enevældige konger som bærer af den nationale identitet, noget der sker samtidig med at arkæologien spaltes ud fra historieforskningen som et fag, der bygger på jordfundne genstande i modsætning til historiefagets skriftlige kilder. For at give disse genstande mening, etableres etnografiske studiesamlinger, hvor man kan se fortiden i levende live, og her etableres så det nære samarbejde mellem antropologi og arkæologi, som man stadig ser effekterne af på bl.a. Moesgård.


Inga R. Gammel:
"Wings of Desire"
Fascinationen af det skønne

Arbejdspapirer, CfK, 94-01, 2001

Artiklen diskuterer en række forestillinger om det skønne. Mens eksempler fra film og litteratur spejler fænomenet skønhed som en dynamisk kraft, der er handlingsmotiverende, er selve begrebet om det skønne fraværende i de moderne æstetiske teorier.


Inga R. Gammel:
Selling Culture
Antiquity in Modern Advertising

Working Paper, Centre for Cultural Research, 93-01, 2001

The article examines how adverstising has become a heritage industry. Images, values, ideas of education and the good life are being recycled, but in a new field.


Jan Bäcklund:
Grottgrotesk och Weltlandschaft.
Arbejdspapirer, CfK, 92-01, 2001

Vi gør her opmærksom på en række ikonografiske paralleller mellem François Rabelais' Le Quart Livre og det sekstende århundredes "Verdenslandskabs"-tradition fra Joachim Patinir over Herri met de Bles til Pieter Bruegel den ældre. Disse, tilsyneladende ubetydelige korrespondanser, vil vi mene, peger alle i samme retning. Nemlig i retning af hedenske myter og legender på hvilke Kristi liv og lidelse bliver overlejret. Hvad det så skal betyde, aner vi ikke, og giver heller intet bud derpå.


Jan Bäcklund:
Attempts to a Diagnosis of Austrian Art
Miscarriages of Art in the Light of Late Josephinistic Defeatism and the Porporz-system of the Second Republic

Working Paper, Centre for Cultural Research, 91-01, 2001

Efter dannelsen af den blåsorte regeringskoalition mellem det højreradikale FPÖ og det konservative ÖVP, skiftede de kunstneriske udtryksformer i østrig hurtig og markant karakter fra en mainstream international kunstscene til en politisk aggressiv No-Skill Art. Dette essay er et forsøg på en situationsbestemmelse og refleksion af østrigs kulturelle tradition af en uønsket republiks defaitiske bureaukratiske delirium, samlæst med det markant store antal af kunstneres værgen sig mod at "forme" deres aktiviteter, eller t.o.m. producere kunstværker overhovedet. Vores hypotese er den, at der aldrig har eksisteret nogen østrigsk kunst, da der aldrig har eksisteret nogen østrigsk nation. Hvis østrigsk kunst således er en bastard, gør kunstnere det bedst i at frembringe aborter. Det er også, hvad de gør.


Kirsten Sass Bak:
Tradition mellem forfald og fremskridt
Arbejdspapirer, CfK, 90-00, 2000

The article "Tradition between Decline and Progress" deals with historical and functional aspects of 19th and 20th century Danish song. Originally it was a paper read at a conference held by the Centre for Cultural Research in Venice, February 2000, with the theme 'Decline and Progress'. This duality fits perfectly with trends in the popular song culture of Denmark, especially after 1900 when romantic and fin-de-siècle elements, seen as 'decline', were fought by composers, writers and educators. New ideals connected with 'healthiness', simplicity, historicity and fresh air were introduced in a series of new musical traditions as well as in song texts, melodies and singing activities. In addition, the article explores the concept of tradition, including its time and space, and in relation to both historical and individual aspects of singing in the Danish population. Finally, we follow the use of a Venetian barcarole as a popular melody in Denmark, e.g. as recounted by Carl Nielsen in his memoires.

Ole Høiris:
Forfald og Fremskridt. Analytiske hovedfigurer i den antropologiske erkendelseshistorie.
Arbejdspapirer, CfK, 86-00, 2000

Forestillinger om forfald og/eller fremskridt som karakteristiske for den menneskelige selvidentifikation i såvel et tidsligt som et rumligt perspektiv har været centrale i al den tid, vi kan se, at man har reflekteret over sin egen identitet ved en modstilling med samtidige fremmede og med fortidige forhold. De forskellige teoretiske standpunkter, fremskridt og/eller forfald kommer til udtryk i, relateres i en kronologisk gennemgang til de universelle antropologiske hovedfigurer, der har karakteriseret den antropologiske tænkning i antikken, middelalderen og renæssancen, oplysningstiden og den moderne tid.

Søren Clausen:
"Early Modern China" A Preliminary Postmortem.

Working Paper, Center for Cultural Research, 84-00, 2000

How do we best conceptualise the historical trajectory of Chinese society since the fifteenth century - as 'late imperial China' or herhaps as 'Early Modern' China, analogous in important repsects to contemporary early modern Europe? This paper examines a number of studies related to the latter approach and discusses the validity of the approach.

Jan Bäcklund:
"Änglar och Avfall".
Arbejdspapirer, CfK, 83-00, 2000

Några transcendentala konsekvenser vid böjning av rum på bakgrund af Ilya Kaba-kovs Institut för kreativ forskning (Rooseum 1997) samt andra totalinstal-lationer.
Ursprungligen hållet som föredrag på æstetisk Seminar 02.12.1998 under titeln "Änglar och avfall. Ilya Kabakovs Institut för kreativ forskning interpreterat på warburgsk".


Britta Timm Knudsen:
Nye former for realisme?
Arbejdspapirer, CfK, 80-00, 2000

Denne artikel argumenterer for, at vi aktuelt i det æstetiske felt finder nye former for realisme, der må gentænkes i adækvate teoretiske rammer. Artiklen anvender nyere visualitets- og kropsteorier og hævder, at værkerne anvender realismen til at tematisere kroppens forhold til repræsentationen. Eksemplerne er teaterstykkerne Sex og Akt uden Nåde samt filmen Festen.

Jesper Hede:
Dante in the Hermeneutic Circle of European Consciousness
.
Working Paper, Center for Cultural Research, 74-98, 1998

The article examines Dante's concept of Europe and its cultural implications. By using the notion of the hermeneutic circle with reference to two studies by Robert Bartlett, it argues against the way in which Edward Said transforms Dante's individual concept of Islam into a generality in European history.

Carl Erik Kühl:
Metric Affinity in Music.
Working Paper, Center for Cultural Research, 67-98, 1998

The phenomenon "directedness" is basic to many aspects of European music: melody, harmony etc. But perhaps the directedness depending on metrics - here called "metric affinity" - is the most elementary, insofar as it is built into the very temporality of music according to the way time has been conceived and heard in European music since, at least, the late Middle Ages. The paper attempts to describe what metric affinity should mean and to sketch how music form the phenomenon in its most elementary form - the "atoms", so to speak - may develop an immense complexity of molecules, fascinating in themselves - and highly relevant in the phenomenological analysis of music.

The paper appeared as a lecture, first given at the Centro internazionale di semiotica e linguistica, July 1998 in Urbino, Italy.

Carl Erik Kühl:
Begyndelsen på Skabelsen.
Arbejdspapirer, CfK, 61-98, 1998

"Die Schöpfung" er et af Haydns hovedværker, og forspillet - før selve beretningen tager fat - er en af de særeste musikalske satser i hele 1700-tallet. Artiklen diskuterer, hvorledws musikken hos Haydn forholder sig til tanken om det første - og det, der var før det første - således som de bl.a. er udtrykt i Haydn's tekstforlæg: redigerede afsnit af Miltons Paradise Lost.

Go to top

Other Publications

Henrik Driessen and Ton Otto, eds.
Perplexities of Identification. Anthropological Studies in Cultural Differentiation and the Use of Resources.
Aarhus University Press, 2000.

This book explores how identities emerge, persist and change and how power resources are mobilised in the course of this process. The thrust of the essays is two-sided, cutting against both the postmodern view of identity as merely a shifting configuration of images and the view of identity as something fixed and rooted in primordial conditions. Identification is not only a process of group formation, it concerns also the strategic allocation of symbolic, political and economic resources. The power to define and assign identities is in itself an important political resource.

The book offers a broad range of ethnographic cases, ranging from the aristo-cracy in Poland, to Christians and Muslims in Palestine, and the construction of Aboriginality in Australia. Some of the essays are more comparative, ad-dressing the role of violence in identity maintenance, the global emergence of identities of rootedness, and the relationship between rational and associative reflexivity. Other topics include Multiple Identity Disorder, female initiation rites in New Guinea, brokerage, fragmentation, identity fetishism and the dis-simulation of difference.

As questions of identity have become topical in contemporary society, the essays in this book offer a welcome and insightful anthropological contribution to academic and popular debates.

Red. Hans Fink, Niels Ole Finnemann, Jens Hougaard & Finn Stein Larsen:
Bue og Bølge. Festskrift til Johan Fjord Jensen.

Aarhus Universitetsforlag 1999. 312p.

Bue og Bølge udgives i anledning af at Johan Fjord Jensen i december 1998 fyldte 70 år. Fjord Jensen var fra 1974-92 professor i almindelig og sammenlignende litteratur ved Aarhus Universitet, og han er nu professor emeritus ved Center for Kulturforskning, som han var med til at starte. Bue og Bølges 20 artikler afspejler aspekter af Johan Fjord Jensens liv og forskning under hovedoverskrifterne Møder, Kritik og Temaer. Bogen indeholder endvidere en litteraturliste over Fjord Jensens arbejde 1960-99. Fjord Jensens forskning spænder over et bredt felt af litteraturvidenskabelig og kulturhistoriske emner, og er både blevet udmøntet i hans virke som lærer ved Aarhus Universitet og i en række, ofte banebrydende, værker. Han har herudover været hoveddrivkraft i en række forfatterkollektiver og medgrundlægger og redaktør af tidsskriftet Kritik, hvortil kommer et omfattende kulturkritisk forfatterskab. Han her indført nykritikken i Danmark - han har kæmpet for nyradikalismen - og han har genindført dannelsestænkningen.

Indhold:

  • Finn Stein Larsen: Johan fortolkeren
  • Jørgen Elbek: En historie fra tresserne
  • Aage Henriksen: Mødested: Utopia
  • Peter Madsen: Dannelse og uddannelse - fra Berlin til århus
  • Asbjørn Aarseth: Johan Fjord Jensen og Norge
  • Peer E. Sørensen: Af en citronpressers bekendelser - efter en genlæsning af Den ny kritik
  • Jørgen Stigel: Anders And forskning
  • Hans Hauge: Johan Fjord Jensen og dekonstruktionen
  • Frederik Stjernfelt: Efter postmodernismekonstruktionens sammenbrud - Fjord, det postmoderne og Kojèves skrue
  • Hans Fink: Fortolkningens sted - distance og forsat involvering
  • Niels Ole Finnemann: Humaniora i det femte informationssamfund
  • Finn Horn: Fjord i voksenpædagogikken -mellem socialliberalisme og nyliberalisme
  • Uffe Juul Jensen: Livsbuen i hegelsk perspektiv
  • Anne Marie Fjord Jensen: Livsbuen - læst af en rejsefælle
  • Elias Bredsdorff: Poul Henningsen og Kulturkampen
  • Søren Baggesen: Plaidoyer for en uren poesi - et bidrag til rehabiliteringen af Nis Petersen
  • Else Marie Bukdahl: De nye fordringer til kunsten og kunstkritikken
  • Jørgen Sørensen: Dannelse i døgnets rejsestald
  • Jens Hougaard: Skam, kultur og sansning med udgangspunkt i romantikken
  • Aage Jørgensen: Johan Fjord Jensen - en bibliografi 1960-99

Bogen kan bestilles (248 kr. ekskl. forsendelse) på:

Aarhus universitetsforlag
Bygning 170, Aarhus Universitet
8000 århus C
Fax. 8619 8433
E-mail: unipress@au.dk

Per Hasle (med Peter øhrstrøm):
Foundations of Temporal Logic - The WWW-site for Prior-studies

Internet-publikation, svarende i omfang til ca. 250 siders normal-tekst.

Foundations of Temporal Logic - The WWW-site for Prior-studies er en omfattende præsentation af filosoffen og logikeren A. N. Prior (1914-69), som grundlagde den moderne tidslogik. En særlig vægt er lagt på præsentationen af Prior's efterladte papirer i Bodleian Library, Oxford. WWW-siten er blevet til inden for rammerne af projektet 'Arthur N. Prior og den moderne tidslogiks gennembrud på CfK. Siten udgør også et nyt koncept inden for en informationsvidenskabelig brug af Internet-mediet: gennem hyperlinks forbindes forskellige dele af Prior-materialet, som er indholdsmæssigt beslægtede. F.eks. emnet 'tid og etik', som diskuteres i henholdsvis korrespondence, upublicerede manuskripter og publicerede værker. WWW-siten får således karakter af et omfattende annotationssystem.

Uffe østergård:
Historical sociology as history of modernity. Summary of "Historisk Sociologi som modernitetens historieskrivning - poststrukturalisme og samfundsteori efter den Kolde Krig", Den Jyske Historiker 80, s. 32-73

The demise of the Soviet Union marked the end of the Cold War and the victory of liberal market capitalism over centrally planned economies. The ending of the Cold War naturally has had enormous repersussions in the area of international relations. The argument of this article is that this systemic change also affects the internal structure of the social and historical sciences. Not just in the banal sense that that Marxism is discredited and liberalism has triumfed. On the contrary, the victory of unfettered liberalism wil probably turn out much more shortlived than the heyday of Marxism in the seventies. No, the changes between 1989 and 1991 have first of all marked the coming of age of the modernity. As runs the inscription over the en trance to the Boston restaurant Durgin Park "this place was established before you were born." This simple observation testifies to the fact that modernity now is more than three or five generations old and thus has to be analyzed along the same lines as are other historical periods. Thus historical sociology with its interests in long term changes of social power and the structure and legitimation of states takes precedence to the hitherto dominating structuralist and functionalist theories in the social sciences. The consequences for the understanding of modernity are also analyzed as are the relevance of the post-structuralist challenges to conventional social and historical science.

Mette Moestrup:
Indledning og Oversættelse af Emily Dickinson og Helen Hunt Jacksons breve v. Stacey Marie Cozart og Mette Moestrup.

Den blå Port, nr. 43, 1998, red. Peter Adolphsen og Mette Moestrup.

Teksten introducerer oversættelsen af ED og HHJs korrespondance, der aldrig hidtil er blevet oversat til dansk el. udgivet samlet. Med fokus på EDs særprægede stil diskuteres skellet mellem brev og digt, der fremstår sløret og spændt i EDs brev-digte, hvor dagligdags kommentarer glider over i intense, komplekse lyriske linjer. HHJ forsøgte at få ED til at udgive sine digte, og introduktionen peger på de problemer i forhold til spørgsmål om redigering og offentliggørelse, som korrespondancen rejser.

Hasle, Per; Braüner, Torben: 1998, 'Systemudvikling - logos eller mythos?'
In Rhetorica Scandinavica, Vol. 2, No. 6 (1998), pp. 30-45.

Systemudvikling opfattes nemt som en overvejende teknisk og logisk disciplin. Grundbegreber i programmering synes da også umiddelbart at kalde på en sådan opfattelse. Imidlertid leder retorikkens opfattelse af analysen af en sag som en konstruktiv søgen, Quaestio, til en anden opfattelse. Systemudvikling ses her i et andet teoretisk lys, som vil føre til ændrede prioriteter i praksis. Dén væsentlige del af systemudvikling, som ofte kaldes "domæne-modellering", ses nu som en sagsfremstilling, faktisk som en konstruktion af en mythos, snarere end en afbildning af domænets kendsgerninger. Men også en sådan mythos skal være sagligt begrundet og kan fremdeles nyttiggøre begreber fra klassisk logik.

Artiklen beskriver først et klassisk domænesyn inden for systemudvikling og programmering. Dernæst påvises det, at dette domænesyn nøje svarer til den relation mellem sprog og virkelighed, som med stor effekt blev beskrevet i Wittgensteins Tractatus. Der er i systemudviklingen såvel som i Tractatus tale om en opfattelse af information som afbildning. I retorikken ligger imidlertid potentielt en væsentlig anderledes opfattelse af information: dels konstitueres et domæne iht. retorikken først og fremmest af endoxa, "anerkendte sandheder", og dels beror fremstillingen (repræsentationen) af domænet på Quaestio snarere end afbildning. Dette gøres der rede for med særlig henvisning til Cicero. Derpå udfoldes en nærmere bestemmelse af retorikkens rolle i systemudviklingen. Dette leder til den måske overraskende konklusion, at systemudvikling kan forstås som en aktivitet, der er retorisk i mindst lige så høj grad, som den er teknisk.

Niels Ole Finnemann:
Computeren som humanistisk forskningsfelt.
Norsk Tidsskrift for Bibliotekforskning. nr. 10. Tromsø, 1997.

Artiklen diskuterer computerens betydning for humaniora med udgangspunkt i en kortfattet karakteristik af den teknisk-videnskabelige revolution i tiden efter 2 verdenskrig. Der lægges dels vægt på konceptuelle nydannelser (f.eks. i opfattelsen af forholdet stof-form, analytisk underinddeling og manipulation på subsanselige skalaer, ikke-lineær proportionalitet mellem årsager og virkninger mv.) dels på humanistiske kompetencers stigende betydning i de teknologiske innovationsprocesser. Der argumenteres i forlængelse heraf for, at computeren ikke blot får betydning som objekt i stadig flere humanistiske fag, men også tilbyder et stort register af nye metodologiske potentialer, der vil få de humanistiske fag til at bevæge sig udover deres nuværende, overvejende førindustrielle - håndværksmæssige - grundlag over på et informationsteknologisk grundlag, der dog stadig hviler på præmature, konceptuelle præmisser.

Niels Ole Finnemann:
Computeren, et medie for en ny skriftteknologisk revolution.

i Jens F. Jensen (red.) Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier. Fisk-serien 3, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, 1998.

Artiklen tager udgangspunkt i en beskrivelse af de træk, der karakteriserer computere til forskel fra alle andre maskiner, alle andre medier og alle andre symbolsprog. Computeren beskrives på dette grundlag som et skriftteknologisk medie, der er baseret på et nyt, binært alfabet. Der gives i forlængelse heraf et forslag til nydefinition af mediebegrebet, mens sidste del af artiklen skitserer de skriftteknologiske egenskabers betydning for digital billedrepræsentation, det globalt distribuerede, elektronisk integrerede vidensarkiv, hypertextuelle fortællinger og virtual reality-systemer.

Jørn Erslev Andersen:
Poetik & Fragment

Hölderlin-Studien, Würzburg: Königshausen & Neumann (183 s.) udkommet november/december 1997.

Bogen er en lettere revideret, gennemset og forkortet udgave af Poetik og Fragment. Hölderlin-studier, århus: Forlaget Modtryk 1993. Den er udg. med støtte fra AUFF og SHF og oversat af Joachim Schote (Freiburg).

For tyske læsere præsenterer den sig på denne måde:

Die Studie verfolgt in drei Teilen den Verlauf der Veränderungen in Hölderlins Texten um 1800. Teil I erörtert eine Reihe von Konflikten zwischen der Dichtung und der Poetologie Hölderlins um 1800. Teil II analysiert die Weise, in der diese Konflikte in Hölderlins Schrift einschlagen, ausgelöst durch seine Begegnung mit Die Bakchen von Euripides, und in Wie wenn am Feiertage... zur Sprache gebracht. Im Teil III gilt das Interesse den dichterischen Besonderheiten, die mit Hölderlins Verwendung der Konjunktion wie und dem Charakter der Gedichte als situationell verknüpft sind, sowie mit seiner Verwendung der Metapher als Übergang.

Jan Ifversen:
Ph.D.-afhandling fra Center for Kulturforskning. Om Magt, demokrati og diskurs - diskuteret i lyset af den franske revolution. Bd. I-II.

Begrebshistoriske Studier nr. 2, Aarhus Universitet 1997. 673 p.

I centrum for afhandlingen står en undersøgelse af demokrati såvel generelt som historisk. Demokratiet diskuteres generelt ved hjælp af den franske filosof Claude Leforts originale magt- og demokratiteori. Leforts indsats konfronteres med magtrefleksioner fra den klassiske, politiske filosofi (Machiavelli, Hobbes) og moderne demokratiteoretiske overvejelser (Habermas, Chantal Mouffe). De generelle overvejelser over demokratiet tjener endvidere til at diskutere demoratiets historiske karakter.

Desuden søger afhandlingen - med udgangspunkt i den franske revolution - at opstille en metode til analyse af det historiske demokrati. Gennem en historiografisk analyse af demokratiet i den franske revolution konfronteres specifikke overvejelser over det historiske demokrati med de demokrati-teoretiske indsigter behandlet i afhandlingens første del.

I den sidste del af afhandlingen diskuteres indgående, hvorledes opkomsten af demokratiet i den franske revolution kan analyseres gennem periodens politiske taler. Med støtte fra diskurs- og udsigelsesteori opstilles en metode til analyse af demokratiets formning og udtryk i revolutionære, politiske taler.

Den centrale tese i afhandlingen er, at den nye, demokratiske form sætter betingelserne for en politisk tale, der er henvist til udspille sig på en offentlig debatscene. Det afgørende i demokratiet er således, at den politiske magt grundlæggende må udtrykkes i og med talen. De politiske taler handler derfor om at sætte det demokratiske magtsubjekt i spil. I den franske revolution raffineres dette spil til det yderste. Afhandlingen giver eksempler på fremkomsten af forskellige brikker i det demokratiske og revolutionære spil om magten i den poltiske tale.

Afhandlingen kan erhverves for 50,- kr. hos Jan Ifversen, Centre for Europæiske Kulturstudier, tlf. 8942 6492

Erik Hallager og Niels Ole Finnemann:
Skriftkulturens tilstand år 2000 før og efter vor tidsregnings begyndelse.
To festforelæsninger i anledning af 10-årsjubilæet for Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet.

Computersprogets binære system med 0 og 1 er den foreløbige kulmination på en abstraktgørelse af skriften, som startede med kileskriften omkring 3.200 f.Kr. Men hvorfor og hvornår begyndte mennesket at skrive? Hvilken betydning havde det for oldtidens samfund, at man opfandt alfabetet? Hvad betød bogtrykkerkunstens opfindelse? Og hvad vil computerens opfindelse betyde?

Denne bog om skriftens historie gennem de sidste 4.000 år tager fat på disse og mange andre spørgsmål. Erik Hallager præsenterer den nyeste forskning om skriftens opståen i Mellemøsten, udbredelsen til bl.a. Kreta, og forbindelsen til de første egentlig moderne alfabeter, som det græske.

I vores egen ende af historien ser Niels Ole Finnemann på den aktuelle sammenhæng mellem skrift ogmassemedier. Skriften har mistet sin hellige aura, men at bogen eller skriften er på retur, er der intet der tyder på.

Skriftkulturens tilstand år 2000 før og efter vor tidsregnings begyndelse. Aarhus Universitetsforlag 1997. Kr. 50,-

Go to top

Updated 16 November 2004 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.