Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Carl Erik Kühl

Projekt 1: Færdiggørelse af afhandlingen ”The Structures of Musical Temporality”

Afhandlingen The Structures of Musical Temporality har jeg arbejdet koncentreret med under et tidligere ophold på Center for Kulturforskning samt 2002-03 som gæsteforsker ved University of Durham, England.

Projektets mål har været dels at afdække grundliggende bestemmelser ved musikalsk temporalitet og udvikle begreber til analyse af temporale strukturer i musikken, dels at gennemføre sådanne analyser. Undersøgelsen er fænomenologisk dvs. den beskriver, hvorledes musikken viser sig som musik, og som sådan er tilgængelig for den, der hører musikken som musik.

Blandt de store fænomenologiske tidsanalytikere knytter mine egne analyser af musikkens tid sig især til Heidegger og Husserl. Et af Husserls ærinder i Vorlesungen zur Phänomenologie des Inneren Zeitbewusstseins (1905-1906, udg. 1928) er at forklare, hvorledes det er muligt at sanse en succession af partikulære fænomener som succession. Vi sanser dog kun én hændelse ad gangen. Hvorledes kan en succession af perceptioner blive til en perception af en succession? Hvorledes kan der i ét nu være ”før” og ”efter”? Husserl udvikler hér et begreb om ”nu’ets bredde”, idet han indfører begreberne protention og retention som betegnelser for den umiddelbare bevidsthed om hhv. fremtid og fortid. Ikke som forventning og erindring, men som irreducible betingelser for disse og for den umiddelbare erfaring af bevidsthedsstrømmens enhed.

Når Husserl introducerer begreberne protention og retention, tilskriver han dem det iagttagende subjekt som intentionalitetens temporale former. I Sein und Zeit ”generaliserer” Heidegger så at sige disse former til dagliglivets praktiske omgang med tingene og til eksistensen overhovedet. Fænomenerne fremtid, fortid og nutid (’Gegenwart’) bestemmer han som subjektets/eksistensens temporale ekstaser. (Efter græsk ’ek-stasis’: ”det, der står ud fra sig selv”. Begrebet har i denne sammenhæng intet at gøre med sjæleliv og sindsbevægelse!).

Min pointe gennem hele arbejdet er nu, at sådanne ”ekstatiske” strukturer ikke blot hører subjektet til, men er operative, hvor som helst et fænomen tilskrives (i videste forstand) retning, kraft eller bevægelse. Spørgsmålet som spørgsmål kalder på et svar. Spændingen som spænding efterspørger en udløsning. Nogenlunde tilsvarende: Undskyldningen som undskyldning påberåber sig en handling, som den er undskyldning for. Udløsningen som udløsning påberåber sig en forudgående spænding. Jeg samler disse begreber om rettethed under betegnelserne projektering og reprehension (”tilbagegreb”). Projekteringen er ikke et produkt af forventningen. Snarere beror den umiddelbare forventning på genkendelsen af objektets projektering. Tilsvarende med reprehensionens forhold til erindringen.

Analysen befatter sig dels med specifikt musikalske fænomener som melodi, funktionsharmonik, (musikalsk) metrik etc., dels med mere generelle fænomener som kraft, bevægelse, forandring, tilstand, udvikling, afvikling, gentage, dele/samle, skift, brud, kontinuitet, etc. De sidste er de fleste og de mest basale. De er virksomme over alt i dagliglivet og naturen, men i musikken optræder de genstandsløst og ”rent”.

Projekt 2: Færdiggørelse af afhandlingen ”Musical Forms of Engagement”

Tilgangen til musikken i The Structures of Musical Temporality er fænomenologisk: Den studerer, hvorledes musikken lyder og lader sig høre, når den viser sig og høres som musik. Med fokus på den rent lydlige side sætter den parentes om den i videste forstand musicerende virksomhed – og dermed, mener jeg, om musikkens ontologi. Denne parentes hæves i Musical Forms of Engagement. Musikken er musik, ikke ved at lyde på den eller den måde, men ved den plads eller betydning, den har i en situation, i en livsverden. Begrebet om det musikalske afledes af begrebet om en musikalsk omgang med lyden: lyttende-legende, kontemplerende, rituel o.l. Svaret på spørgsmålet ”Hvad er musik?” antager altså form af en redegørelse for musikalske omgangsformer (”forms of engagement”). - Teorien er for så vidt allerede præsenteret i skitseform i Norsk Filosofisk Tidsskrift, 1973, men der er løbet meget vand i åen siden da.

NB. Klik her for en mere udførlig beskrivelse af projektet (Word-fil)


Updated 2 September 2005 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.