Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page


Erik Hallager
Cretan Hieroglyphs and Linear B
Hovedformålet med nærværende projekt er en undersøgelse af, hvornår og af hvem de tidligste grækere, mykenerne, i det 2. årtusind f.Kr. lærte kunsten at skrive og administrere. En sådan undersøgelse er blevet relevant og påkrævet efter fundet af et nyt, unikt arkiv med kretiske hieroglyffer - Europas ældste skrift. Arkivet, der består af indskrifter såvel som forseglinger, blev udgravet i 1996 og 1997, og jeg er blevet bedt om at forestå publiceringen og har derfor haft mulighed for at foretage præliminære undersøgelser. Af ganske særlig interesse er de mange forseglinger, som antyder, at det er den kretiske hieroglyf-administration, der ligger til grund for den tidligste græske, mykenske, skrift og administration - et vidnesbyrd, som er i direkte modstrid med den gældende opfattelse inden for forskningen i dag.

To gange siden arkivets opdagelse har jeg haft mulighed for i en international sammenhæng at fremlægge de ideer, som det nye arkiv giver anledning til. Først på en Michael Ventris Anniversary Lecture på Institute of Classical Studies i London i 1997 og senest på V. Internationales Siegel-Symposium. Minoisch-mykenische Glyptik, Stil, Ikonographie, Funktion, i Marburg i år 2000. I ingen af tilfældene stødte de tanker og det materiale, der blev fremlagt, på den modstand jeg havde ventet, og jeg har siden fået adskillige interesserede forespørgsler om, hvorledes det skrider fremad med projektet.

Fra den græske bronzealder kendes der tre forskellige skriftsystemer og med dem sandsynligvis også tre forskellige administrative systemer. Det ældste er de såkaldte kretiske hieroglyffer, som kendes fra tiden omkring de første paladsers opståen på Kreta o. 2000 f.Kr. Dette skriftsystem er det dominerende i den gamle paladstid (c. 2000-1700 f.Kr.). Mod slutningen af den gamle paladstid opstår et nyt skriftsystem, kaldet Linear A. Dette skriftsystem er det dominerende under den minoiske tids blomstringsperiode, den ny paladstid (ca. 1700-1450 f.Kr.). Fra tiden efter de minoiske paladsers fald kender vi til det tredje skriftsystem, Linear B. Det er den eneste af de tre skrifter, som er tydet: det er den tidligste form for græsk, vi kender. Denne skrift blev anvendt både på det græske fastland og på Kreta i bronzealderens slutning (ca. 1375 - 1200 f.Kr.) af de mykenske fastlandsgrækere.

Under den ny paladstid på Kreta havde skriften sandsynligvis en langt mere udbredt anvendelse, end det skriftlige og arkæologiske materiale umiddelbart lader os formode (Hallager 1997c); men i det materiale, som er udgravet og bevaret, kan vi se skriftens anvendelse til administrative formål på samme måde som det er tilfældet med de kretiske hieroglyffer og den mykenske Linear B. Skriften er således et redskab i administrationens tjeneste, mens et andet redskab er segl. I min disputats (Hallager 1996a) undersøgte jeg, hvorledes segl blev anvendt under den ny paladstid på Kreta. Her viste det sig, at minoerne opererede med fem hovedtyper af forseglinger, som hver for sig havde fået en specifik fysisk udformning på samme måde som undertyperne også havde fået det. Ved således blot at betragte den fysiske udformning af forseglingen var det muligt at afgøre indenfor hvilken sfære i det administrative system forseglingen havde været anvendt. Nogle af disse forseglede dokumenter havde været anvendt som kvitteringer, mens størstedelen havde forseglet eller været vedhægtet skriftdokumenter. Kun ganske få havde været knyttet til genstande.

I min undersøgelse af den mykenske tids forseglinger (forthcoming g) har det kunnet godtgøres, at brugen af segl nu er total forskellig fra den, man anvendte sig af i den minoiske tid. Forseglingerne er nu ikke længere hovedsageligt knyttet til skriftdokumenter på forgængeligt materiale, og med få undtagelser findes de heller ikke i arkiverne, men derimod i værksteder og magasinrum, hvor de i ca. 90% tilfælde har været fæstnet til genstande som identifikationsmærker. Kun to af de minoiske forseglingstyper (nodulusen og den direkte forsegling, som begge kendes helt tilbage fra paladstidens begyndelse) genfindes i begrænset omfang i det mykenske materiale, mens to nye typer er opstået. Den ene er det ovenfor omtalte "identifikationsmærke", der ved hjælp af en snor har været hæftet til en genstand, mens den anden er en kombinationsforsegling (combination sealing) i den forstand, at den både har været fæstnet med en snor og samtidigt været presset fast mod selve genstanden - ofte fletværk.

Vi kan således inden for segladministrationen konstatere et nærmest totalt brud mellem minoerne og de tidligste grækerne, mykenerne. Og dette brud forekommer så meget desto mærkeligere, fordi forskningen i dag hælder til den anskuelse, at mykenerne lærte skrift og administration fra den ny paladstids Linear A administration, idet man helt har forladt Knossos-paladsets udgraver, Sir Arthur Evans’ opfattelse af, at både Linear A og Linear B udvikledes af en fælles kilde, nemlig de kretiske hieroglyffer (The Palace of Minos at Knossos, I, p. 646 og IV, p. 683). Evans baserede udelukkende sin opfattelse på det epigrafiske materiale, som ikke er tilstrækkeligt til at bevise opfattelsens rigtighed. Udvider man undersøgelsesfeltet til også at omfatte seglbrug og -administration har materialet indtil for få år siden ligeledes været så mangelfuldt, at intet afgørende kunne siges. Men fundet af et nyt hieroglyf-arkiv har nu ændre på dette forhold.

I 1996 og 1997 udgravede græske arkæologer i Petras på østkreta resterne af et hieroglyfarkiv, som består af 2 hele skrifttavler, 9 indskrevne medallioner, 3 indskrevne ‘halvmåner’ (crescents) og nogle småfragmenter med skrifttegn samt cirka 45 meget ituslåede forseglinger af forskellige typer. Med dette fund er den samlede mængde af hieroglyfdokumenter øget med ca. 25%; mens forseglinger i hieroglyf-kontekster er øget med 44% (Tsipopoulou & Hallager 1996b; Hallager 1998b). Dette arkiv er af flere grunde særdeles betydningsfuldt. Der kendes tre andre hieroglyfarkiver fra Kreta, men de to største fra paladserne i hhv. Knossos og Mallia blev fundet i fyldlag og er således uden egentlig arkæologisk værdi, mens det tredje - fundet i en større bygning i Mallia - kun indeholdt syv dokumenter. I Petras derimod blev dokumenterne fundet og udgravet efter tidssvarende metoder i det brandødelæggelseslag fra ca. 1700 f.Kr., hvor de hører hjemme. Hvis vi betragter hele det ægæiske område i 2. årtusind er det kun det tredje arkiv ud af 17, hvor dokumenterne er registreret i den kontekst, hvor de hører til. (De to andre er Linear B arkivet fra Pylos-paladset og det lille hieroglyfarkiv fra huset i Mallia). Alene af den grund vil en bearbejdning af Petras-arkivet give en enestående mulighed for at øge vor viden om, hvorledes arkiver fungerede i græsk bronzealder.

Det som herudover gør Petras-arkivet unikt er tilstedeværelsen af de mange forskelligartede forseglinger. Det skal i den forbindelse nævnes, at de foreløbige undersøgelser af selve indskrifterne fra Petras synes at vise, at de falder inden for de kendte normer for hieroglyf-indskrifter. De foreløbige undersøgelser af forseglingerne har derimod afsløret tilstedeværelsen af hidtil ukendte typer i hieroglyf-sammenhænge; men typer som dels genfindes i de senere mykenske forseglingstyper, og som er ukendte i Linear A samt to typer, som kendes i Linear A, men som er ukendte i Linear B sammenhæng (Hallager 1998a og 2000). Det er bearbejdningen af disse forseglinger og videre studier af samtlige forseglinger fundet i hieroglyf-sammenhænge, som sammen med fornyede palaeografiske og epigrafiske undersøgelser af de tre skriftarter vil kunne kaste et nyt lys over, hvorledes det minoiske Linear A og det mykenske Linear B administrative og skriftlige system udvikledes.

Projektet tænkes udført som to dele. Den første del er bearbejdningen og publiceringen af selve Petras-arkivet. Alt, hvad der har med indskrifterne og forseglingerne at gøre, bearbejdes alene af undertegnede, mens bearbejdningen og fortolkningen af fundene i den arkæologiske kontekst sker i samarbejde med udgraveren Dr. Metaxia Tsipopoulou, der nu er inspektør på Nationalmuseet i Athen, og med hvem jeg tidligere har haft et godt og effektivt samarbejde (Tsipopoulou & Hallager 1996a og 1996b). Denne del af projektet vil for min del indebære to til tre studieophold på museet i Agios Nikolaos. Det første af 2-3 ugers varighed, hvor hele materialet viderebearbejdes, registreres og fotograferes. Herefter vil materialet blive bearbejdet og tegnet, hvoraf tegningerne af de godt 30 seglmotiver vil være meget tidskrævende. Efter at tegnearbejdet er tilendebragt bliver endnu en uges ophold på museet nødvendig til kontrol af det udførte arbejde, hvorefter de egentlige studier af materialet kan påbegyndes. Disse studier vil også indebære en uges ophold på museet i Heraklion, hvor de resterende forseglinger i hieroglyfsammenhænge befinder sig. Denne del af projektet skal munde ud i en monografi, som vi er enige om at tilbyde til publicering i monografiserien fra det Danske Institut i Athen. Det færdige manuskript vil kunne forventes afsluttet inden udgangen af år 2003.

Den anden del af projektet er en mere generel undersøgelse af brugen af segl indenfor hieroglyf-administrationen på linie med dem jeg allerede har gennemført for den minoiske Linear A og den mykenske Linear B administration samt nye palaeografiske studier af de tre skriftsystemer. Gennem publiceringen af de mange Linear A og Linear B fra de græsk svenske udgravninger er palaeografiske undersøgelser blevet en del af mit forskningsfelt (specielt Hallager 1987a, 1990b og 1995b). Hjørnestenen i denne del af arbejdet vil være undersøgelsen af, hvorvidt Evans havde ret i sin antagelse af, at såvel Linear A som Linear B udvikledes fra de kretiske hieroglyffer og en undersøgelse af de kronologiske implikationer en sådan fortolkning af måtte medføre. Det vigtigste materiale i denne undersøgelse er Petras-forseglingerne, og ifølge gældende regler i Grækenland vil det være umuligt for mig at publicere denne undersøgelse før Petras-arkivet er publiceret, men da undersøgelserne til de to dele i projektet nødvendigvis må løbe parallelt vil færdige manuskripter til begge dele kunne foreligge samtidigt.

For en god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg fra det græske kulturministerium har de nødvendige tilladelser til at studere de relevante forseglinger i græske museer, samt at jeg under forudsætning af fornøden bevilling vil blive tilknyttet Center for Kulturforskning på Aarhus Universitet.

Publikationer, der er refereret til i projektbeskrivelsen:

Hallager, E.,

1987a "The Inscribed Stirrup Jars. Implications for Late Minoan IIIB Crete", AJA 91 (1987), 171-190.

1990b Epigraphical appendix in E. Hallager, M. Vlasakis & B.P. Hallager, "The First Linear B Tablet(s) from Khania", Kadmos 29 (1990), pp. 29-34.

1995b "Linear B: the Cretan Scribal Tradition", in Proceedings of the 7th International Cretological Congress, Rethymnon 1991, Rethymnon 1995, pp. 383-392.

1996a The Minoan Roundel - and other Sealed Documents in the Neopalatial Linear A Administration, I-II, (Aegaeum 14), Liège 1996.

1998a "Hieroglyph and Linear B sealing administration", in Mycenaean Seminar 1996-1998, BISC 42 (1998), p. 221.

1998b "Det store fund" Sfinx 21 (1998), pp. 14-17.

2000 "New Evidence for Seal Use in the Pre- and Protopalatial Periods", in V. Internationales Siegel-Symposium. Minoisch-mykenische Glyptik, Stil, Ikonographie, Funktion, Marburg 23.-25. September 1999 (CMS Beiheft 6), Berlin 2000, 97-105.

forthc. Sealed Administrative Documents in Mycenaean Greece

Tsipopoulou, M. & E. Hallager,

1996a "Inscriptions with Hieroglyphs and Linear A from Petras", SMEA 37 (1996), 7-46.

1996b "A New Hieroglyphic Archive from Petras, Siteias", Kadmos 35 (1996), pp. 164-167.


Updated 15 February 2002 by smc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.