I Danmark er det ikke et nyt fænomen at interessere sig for sammenhængen mellem børns fritids- og skoleliv samt indskolings- og skolestartsproblematikken. En række betænkninger, diskussionsoplæg samt udviklingsforsøg om helheds- eller heltidsskole præger folkeskolen fra slutningen af 1970’erne til midten af 1990’erne, dog uden større gennemslagskraft.

I slutningen af 1990’erne genoptages diskussionen om helhedsskolen.

Hvor helhed tidligere blev defineret som helhed i indhold, i undervisning, i tid, i det fysiske miljø og i de menneskelige relationer, bliver der nu sat fokus på det udvidede læringsbegreb, det udvidede læringsrum og samarbejdsrelationer mellem 2 forskellige professioner: lærere og pædagoger. Disse bestræbelser på at etablere en ny form for skolestart med samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner genfindes i Sverige, Norge og i de fleste vesteuropæiske lande.

I 1998 formulerer Undervisningsministeriet i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening principperne for et pædagogisk udviklingsprogram for skolestarten. Formålet er at skabe sammenhæng mellem forskellige institutioners målsætninger for arbejdet med børn i og omkring skolestarten, og sætte ”det enkelte barn i centrum og med udvikling og omsorg og læring som integrerede værdier.”

Forskningsprojektet har en empirisk forankring i en middelstor midtjydsk kommunes skolestartsprojekt, der har fået betegnelsen Leg & Læring, og som blev gennemført fra 1998-2001. Skoleprojektet har involveret alle 10 skoler i kommunen og alle børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse og bl.a. resulteret i en sammenlægning af skolens undervisnings- og fritidsdel i tiden fra 8.00-14.00 samt i samarbejde mellem pædagoger og lærere, dels i form af fælles planlægning, og dels i selve klassesituationen med det formål, “at børnenes læring styrkes med et bredere oplevelses- og erfaringsgrundlag” .

I foråret 1999, dvs. i slutningen af det første skoleår med projekt Leg & Læring, blev der foretaget observationer i fem 1. klasser i fem forskellige folkeskoler. Pædagoger og lærere blev interviewet, og 16 børn fra 3 forskellige 2. klasser blev ligeledes interviewet.

I efteråret 2002 blev der gennemført et feltarbejde i to 2. klasser, hvor alle børn i de 2 klasser samt de to klasselærere og klassepædagoger afslutningsvis blev interviewet.

Formålet med dette opfølgende feltarbejde var dels at undersøge strukturer, rammer, samarbejdsformer, diskurser m.m. for skoleprojektet Leg & Læring, og dels at belyse, hvordan involverede børn og voksne i løbet af de 3 år med projekt Leg & Læring havde etableret klassifikationer og distinktioner i forhold til en generationel orden.

Det grundlæggende spørgsmål for forskningsprojektet kan formuleres på følgende måde:

Hvordan konstitueres den generationelle relation mellem barn og voksen i en skolestruktur, der bevæger sig fra høj klassifikation og indramning til lav klassifikation og indramning, dvs. fra en synlig pædagogisk kode til en usynlig pædagogik ?

Dvs. hvordan produceres, reproduceres og legitimeres et dominansforhold mellem børn og voksne i en pædagogisk sammenhæng, der skjuler den generationelle relation ved f.eks. at reducere en række traditionelle klassifikationer, der tidligere har etableret distinktionerne mellem at være barn og voksen.

Den generationelle orden i skoleprojektet Leg & Læring vil blive beskrevet og forklaret fra både en voksen- og barneposition.

Fokus vil blive rettet mod, hvordan de voksne, dvs. lærere og pædagoger, i projekt Leg & Læring konstruerer voksenpositionen, hvilke legitime kapitaler der er knyttet til denne voksenposition, og om der eksisterer forskellige voksenpositioner?

Forskningsprojektet vil i forbindelse med barnepositionen forsøge at afdække, hvilke legitime barnepraktikker, der eksisterer i skolen, hvordan disse vedligeholdes, forhandles eller modarbejdes af børn og hvilke kapitaler, der er knyttet til forskellige barnepositioner.

Updated 24 October 2002 by smc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.