Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Jesper Laursen

HERREGÅRDSJAGTEN I DANMARK 1880-1930

Projektbeskrivelse

I betragtning af at herregårdsjagten var toneangivende i perioden 1880-1930 og siden har sat sit umiskendelige præg på jagten i Danmark, er det påfaldende, så lidt man egentlig ved om den. For mens Carl Weismanns klassiske værk: ”Vildtets og Jagtens Historie i Danmark” (1931) fortrinsvis giver en udførlig beskrivelse af jagten på krongodset indtil omkring 1840, har herregårdsjagten ikke hidtil været genstand for egentlige videnskabelige studier. Det vil der blive rådet bod på med det på-tænkte projekt, hvis målsætning er at analysere jagten i et bredere kulturhistorisk perspektiv med henblik på en videnskabelig publikation. I overensstemmelse med god museal tradition vil ambitionen desuden være, at publikationen er sprogligt gennemarbejdet, rigt illustreret, grafisk veltilrettelagt og udformet således, at den kan læses med udbytte af enhver, der interesserer sig for emnet.

Projektet skal ses på baggrund af, at jeg først for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum – herunder for Jagtpuljen under Statens Museumsnævn – og siden i min forskningstid på Moesgård Museum har foretaget en række undersøgelser med henblik på at belyse herregårdsjagtens historie i Danmark. Indledningsvis blev der tilvejebragt en oversigt over det bevarede kildemateriale. Jagtarkivalier i de til landsarkiverne afleverede godsarkiver er gennemgået. Imidlertid viste især arkivalier i endnu ikke afleverede godsarkiver sig at være overraskende righoldige, og det er siden lykkedes at få adgang til en række udvalgte, ikke afleverede godsarkiver, som ellers kan være vanskeligt tilgængelige.

I denne forbindelse har jeg især koncentreret mig om at gennemgå Frijsenborgs arkiv. Dette godsarkiv viste sig at være usædvanligt velbevaret, og det rummer store mængder arkivalier, der både direkte og indirekte belyser forholdene på dette i jagtlig henseende toneangivende gods i den pågældende periode. Materialet udmærker sig ved især at rumme data af stor kvantitativ værdi, og disse data er i samarbejde med forskere ved Afdeling for flora- og faunaøkologi under Danmarks Miljøundersøgelser lagt ind på EDB med henblik på videre bearbejdning.

Sideløbende hermed er det lykkedes at indsamle et værdifuldt kildemateriale fra en lang række privatarkiver efterladt af personer, der har haft tilknytning til jagt- og skovvæsnet på Frijsenborg. Dette materiale, som er af langt mere kvalitativ karakter omfattende erindringer m.v., har vist sig at være af stor betydning for en nærmere forståelse af de informationer, der kan udledes af godsarkivets kildemateriale.

Herudover er der registreret et betydeligt materiale fra godsarkiverne på Tranekær og Ålholm samt Bregentved, hvis jagt dannede forbillede for mange godser øst for Storebælt.

Endelig er der foretaget en omfattende og systematisk litteratursøgning, og der er således skabt et overblik over det trykte materiale, der specifikt belyser herregårdsjagten, men også mere generelt omhandler den pågældende tidsperiode. Sidst, men ikke mindst er der løbende indsamlet et righoldigt illustrationsmateriale i form af hidtil upublicerede fotos og malerier, der i sandhed giver syn for sagn, når det gælder denne ekstravagante epoke i dansk herregårdskulturs historie.

Den afsluttende sammenskrivning af de resultater, der kan udledes af det foreliggende materiale, vil tage udgangspunkt i en beskrivelse af jagtforholdene på de udvalgte godser, herunder i særdeleshed Frijsenborg. Efter tysk og engelsk forbillede indførtes her, ligesom efterhånden også på mange andre godser, den rationelle vildtpleje med vinterfodring og udsætning af nyttigt vildt samt meget omfattende systematisk opdræt af især fasaner, som først herefter blev en del af den danske fauna. Ikke mindst hensynet til fasanopdrættet bevirkede, at man på godserne iværksatte en hensynsløs forfølgelse af rovdyr, rovfugle og kragefugle, som man med alle midler søgte at udrydde. Med henblik på varetagelsen af dette arbejde etablerede man nu på mange godser selvstændige jagtvæsner og ansatte en stab af faguddannede fasanopdrættere, skytter og jagt-betjente. Mens vildtet førhen overvejende havde været et naturgode, fik det nu nærmest karakter af et kulturprodukt. De næste årtier frem til omkring 1920 steg bestanden af nyttevildt – herunder især fasaner – ganske kolossalt rundt om på godserne, mens forfølgelsen af rovvildtet førte til, at flere arter – bl.a. konge- og havørne, glenter og ravne – blev udryddet.

Perioden betegnes ofte som herregårdsjagtens storhedstid. Dette udtryk refererer ikke blot til den overvældende vildtmængde, men også til det bemærkelsesværdige og traditionsbundne liv og de ritualer, der udspillede sig i forbindelse med herskabsjagterne, og som var hensigten med hele menageriet – nemlig udbytterige jagter og selskabelighed under optimal pomp og pragt. På Frijsenborg forsøgte man sig med såvel parforcejagt som myndejagt, og jagterne foregik ofte over flere dage.

Man betragtede først og fremmest vildtet og jagten som en herlighedsværdi forbundet med betydelig prestige, og der blev anvendt betydelige ressourcer til formålet. De økonomiske byrder belastede godsøkonomien, bl.a. på Frijsenborg, hvor de årlige udgifter løb op i flere millioner kroner – i nutidens mønt.

De mange interessekonflikter, der fulgte i kølvandet på herregårdsjagtens storhedstid, vil ligeledes blive behandlet. Det gælder såvel internt på godserne, hvor der især var et modsætningsforhold mellem jagtvæsen og land- og skovbrug, som godserne imellem, hvor de ejere, som bekendte sig til den gode gammeldags jagt, tog kraftigt afstand fra alt, hvad den såkaldte rationelle vildtpleje indebar. Endelig gav herregårdsjagten anledning til modsætningsforhold til det omgivende samfund. Dette gælder i første række de naboer, som led under, at godsernes store vildtmængder ofte forvoldte betydelige skader på deres afgrøder, men også de enkeltpersoner og befolkningsgrupper, som af naturbevaringshensyn følte modvilje mod de ændringer, herregårdsjagten forårsagede i den danske fauna. Disse modsætningsforhold gav stødet til eller var medvirkende årsag til dannelsen af en lang række interesseorganisationer og foreninger, der foruden Dansk Jagtforening omfattede Dansk Ornitologisk Forening (1906), Danmarks Naturfredningsforening (1911) og Landsjagtforeningen af 1923 samt flere dyreværnsforeninger. Deres sam- og modspil med herregårdsjagten vil blive vurderet i sammenhæng med jagtlovgivningen og den debat, der udspandt sig i forbindelse hermed.

År 1919 blev et vendepunkt i herregårdsjagtens historie. Loven om lens, stamhuses og fideikommisers overgang til fri ejendom samt loven om tvunget salg af fæstegodset medførte, at det arealmæssige og økonomiske grundlag for opretholdelse af den hidtidige jagt smuldrede. I løbet af 20’erne reducerede man på mange godser udgifterne til jagtvæsnet, eller det blev helt nedlagt og jagten udlejet til velhavende byfolk.

Det påtænkte manuskript vil i store træk blive disponeret således:

Indledning

Problemstillinger

Kongelig og adelig jagt indtil 1800

Jagt både med henblik på kødforsyning og som kongelig, fyrstelig og adelig manifestation

Herregårdsjagt 1800-1880

Generalen på Tranekær – Herskabsjagt i en ny form og udenlandsk indflydelse

Den politiske og økonomiske udvikling – Jagtlovgivning

Herregårdsjagternes tiltagende betydning

Adel og herregårdskultur under pres

Frijsenborg

Jagtforholdene indtil 1882

Jagtforholdene i Mogens Frijs’ tid 1882-1923

Herskabsjagt og udenlandske forbilleder

Jagtrevir

Jagtvæsen

Vildtpleje

Jagt og skovbrug

Jagt og landbrug

Jagtens pris

Jagtens landskab

Omgivelsernes syn på jagten

Herregårdsjagt 1880-1930

Jagten som kulturel og social manifestation

Rationel vildtpleje

Opdræt af fasaner, agerhøns, ænder og harer

Udsætning af vildt

Vildtfodring

Plantning for vildtet

Bekæmpelse af skadeligt vildt

Jagthegn

Beskydning

Opsyn med hegnsskytter og krybskytter

Jagtvæsen

Organisation

Personaleforhold

Løn og skydepenge

Toneangivende godser

Ravnholt, Svenstrup, Bregentved, Tranekær og Lerchenborg

Herregårdsjagtens udbredelse

Den generelle udvikling

Kalø som eksempel

Herskabsjagter

Sociale funktion – godsejerhierarki

Selskabelighed – skik og brug

Den herskabelige jagt som ritual

Modsætningsforhold

Internt på godserne – godsøkonomi og jagt

Godsejerne imellem

Godserne og naboerne

Godserne og lokalsamfundet

Den politiske kamp

Jagtlovgivning og lensafløsning

Naturkamp

Interesseorganisationer og -konflikter

Jagtforeninger, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Dyreværnsforeninger

Kulturkamp

Den traditionelle herregårdskultur og det moderne gennembrud

Afslutning

Moesgård, den 29. oktober 2004

Jesper Laursen


Updated 2 September 2005 by smc. Please mail comments to the web editor at Centre for Cultural Research.