Topmenu Archive Links Calendar Faculty and staff Publications Research projects Sitemap Main page

Søren Clausen
Kinesisk civilisationshistorie: stat, kultur og identitet
Substansen i projektet er en ambition om at udvikle en analytisk optik der gør det muligt at undersøge størrelser som statsmagt, økonomisk struktur, kultur og identitet over længere forløb i kinesisk historie. I stort set alle gængse makrohistoriske fremstillinger af Kinas historie er der et analytisk svælg mellem den ældre og den nyere tids historie idet selve optikken skifter undervejs: fra en "autonom" historisk udvikling til en proces i samspil med (eller rent ud sagt: underkastet) omverdenens "dagsorden". Siden 1980'ernes begyndelse har der imidlertid indenfor en række af Kina-historieforskningens brancher været udfoldet ihærdige bestræbelser på at splejse de adskilte historier sammen i form af tværgående studier indenfor felter som social historie (studier af bestemte befolkningslags historie, kvindehistorie, studier af socialt udstødte, osv.), kulturhistorie (socialiseringens historie, skriftkulturens historie, religionspraksis, heterodokse bevægelser, m.v.), strukturel analyse (historisk demografi, familiestrukturens historie, urbanisering, osv.), forholdet mellem stat og samfund (statens rolle i økonomien, social kontrol, legitimering, osv.), og Kina og l'histoire globale - for nu blot at nævne nogle af de vigtigste felter. Der er i løbet af de senere år sket et gennembrud i udforskningen af kinesisk historie som også gør det muligt at undersøge tendenser og processer der periodemæssigt går på tværs af den traditionelle dynastihistoriske fremstillingsform. Denne nyorientering i Kina-historieskrivningen er frugten af en massiv forskningsindsats. Den traditionelle sinologiske kompetence er blevet udbygget med samfundsvidenskabelige kompetencer. Men kinesisk historie frembyder også en formidabel udfordring: en nærgående undersøgelse af den sociale, økonomiske og kulturelle historie må gå andre veje end dem den traditionelle kinesiske historiografi selv lægger vægt på. Andre, vanskeligt tilgængelige eller uoverskueligt omfangsrige kildetyper er blevet endevendt. Store teamwork-projekter har suppleret den traditionelle individuelle forskerindsats og skubbet på den kumulative opbygning af data vedrørende social og økonomisk historie.

Mit eget projekt retter sig specielt mod overgangen mellem ældre og moderne kinesisk historie: udviklingen af analytiske værktøjer til at formidle overgangen i en samlet optik. Pointen er at uden en sådan formidling fremtræder Kinas moderne historie, specielt 20. århundredes historie, for det første som et resultat af politik og ideologi. "Dybere" tendenser såsom demografisk forandring, militarisering, forskydninger i den sociale kontrol, kulturelle strømninger, osv., reduceres herved til rent "bagtæppe" eller objekt for politik og ideologi. Det er min hensigt at trække disse tendenser frem i forgrunden som selve nexus for Kinas moderne udvikling. For det andet lægger den traditionelle tilgang til skellet mellem ældre og nyere tids historie op til at focusere på eksterne faktorer for den nyere tids vedkommende mens den ældre tids historie typisk tænkes som rent "intern". Også her er der brug for bearbejdning af de analytiske værktøjer så interne faktorer opprioriteres mht. den nyere historie samtidig med at betydningen af Kinas omverdensrelationer i ældre historie får en mere central rolle. Chicago-historikeren Prasenjit Duara, der i de senere år er trådt frem i Kina-historieforskningens forreste række med banebrydende værker som Culture, Power, and the State: Rural North China 1900-1942 (Stanford University Press, 1988) og senest Rescuing History From the Nation: Questioning Narratives of Modern China (University of Chicago Press, 1995), har metodisk vist vejen for en sådan "ombrydning" af kinesisk historie, men han holder sig i hovedsagen indenfor den moderne tids historie. Min ambition er at prøve at spænde over nogle længere historiske forløb. Endvidere lægger jeg også vægt på en dialogisk tilgang til Kinas historie, dvs. en fortløbende opmærksomhed på den kinesiske civilisations selvfremstillinger og den moderne kinesiske historiografi. Konkret udmønter alt dette sig i forskningstemaerne:

    - social forandring i Ming og Qing,

    - vinklinger på kinesisk makrohistorie - med særligt henblik på kategorien 'early modern',

    - udviklingstendenser i nutidens kinesiske historieforskning.

En tværgående problematik i disse temaer er spørgsmålet om hvordan kategorien "det moderne" kan tænkes i forhold til kinesisk historie. Kombinationen af "arkaiske", "antikke", "middelalderlige" og "moderne" elementer i forskellige faser af Kinas sene kejsertid og den nyere tid har i århundreder slået vestlige iagttagere med undren og forvirring. Den naive kategorisering af kinesisk historie over en europæisk skabelon er for længst fortid, men spørgsmålet om modernitetsbegrebets tilhørsforhold til kinesisk historie består. Skal det førmoderne Kina forstås som et "agrarimperium", rummeligt i forhold til kommercialisering, videnskab og andre modernitetsorienterede størrelser men alligevel uden klar kurs mod modernitet og kapitalisme? Moderne kinesisk historiografi er intenst optaget af at finde "spirer" til moderniteten i Ming og Qing dynastiernes sociale historie, og jeg skal i denne sammenhæng deltage i et internationalt symposium i Kina om "Chinese Society Since the Ming Dynasty" i august-september 1999. Også blandt vestlige historikere forsøges de gængse kategorier revideret; som det fremgår af titlen på Jonathan D. Spence's indflydelsesrige hovedværk The Search for Modern China (1990, 2. udg. 1999) kan moderniteten forstås som et "projekt" der involverer alle større civilisationer på det eurasiske kontinent efter 1500-tallet. I løbet af 1990'erne har den historiografiske revisionisme på Kina-feltet taget tydelig form i den såkaldte "californiske skole". Det drejer sig om forskere som R. Bin Wong (sammenlignende økonomisk og social historie Europa/Kina), Ken Pomeranz (studier af levestandard og økonomisk dynamik i Qing dynastiet), Philip C. C. Huang (velnok nestoren indenfor studiet af økonomisk historie i de sene imperier, redaktør af Modern China og forfatter til en række hovedværker om lange linier i de vigtigste kinesiske makroregioners økonomiske og sociale historie), Robert Marks (studier af vekselvirkningen mellem statsmagtens institutioner, miljøet og den sociale historie), og J. A. Goldstone (studier af paralleller mellem asiatiske og europæiske oprør og revolutioner 1500-1850). En indgående diskussion af den "californiske skoles" hypoteser og metoder udgør en hjørnesten i mit projekt. De anførte forfatterskaber er en broget butik, men en række temaer er gennemgående: antagelsen om at Europa ikke havde væsentlige fortrin fremfor de vigtigste civilisationscentre i Asien før år 1800; at det teknologiske og videnskabelige niveau, levestandarden, landbrugets produktivitet og mange andre lignende kategorier i Asien var på samme niveau som eller højere end i Europa frem til ca. 1750-1800; at politiske og sociale dynamikker i Europa og Asien var fundamentalt ens i perioden 1500-1850, osv. Senest har Andre Gunder Frank sat sagen yderligere på spidsen med værket ReOrient: Global Economy in the Asian Age (1998) der simpelt hen placerer Kina som centrum i den globale økonomiske udvikling siden 1400 - kun afbrudt af Europas midlertidige dominans fra ca. 1800 til ca. 1990. Eurocentrisme er blevet afløst af sinocentrisme! Det er dog tvivlsomt om denne "omvending" bidrager synderligt til at besvare spørgsmålet om modernitetens tilhørsforhold til kinesisk historie...

Udover et større samlende bogprojekt stiler jeg mod en eller to artikler om analytiske og metodiske aspekter af projektet. Overskriften vil her være komparativ civilisationshistorie, idet der er et klart fællesskab mellem mine interesser og de studier der indtil nu er foregået på Center for Kulturforskning vedrørende civilisationshistorie. Projektet har også en berøringsflade med antikstudierne ved Aarhus Universitet og Center for Kulturforskning, såsom seminaret Mellem Marked og Tribut - Eurasiske agrarimperier fra bronzealderen indtil den tidlige modernitet på Center for Kulturforskning i februar 1999 og det tilsvarende temanummer Den Jyske Historiker som pt. er under udarbejdelse.


Updated March 15, 2000 by smc. Please mail comments to the webmaster at Centre for Cultural Research.