Gå til universitetets hjemmeside Nordisk Institut
& Institut for Sprog, Litteratur og Kultur
Aarhus Universitet
Afdeling for Dialektforskning
Nordisk Forskningsinstitut
Københavns Universitet
Gå til universitetets hjemmeside
 

 

Retur til forsiden

 

Læs mere om

Projektet DanDiaSyn

DanDiaSyn i praksis

Personerne i DanDiaSyn

DanDiaSyn-arrangementer

Danske resurser  

Projektet ScanDiaSyn

ScanDiaSyns dialektkorpus

 

 

 

Kontakt: Lena Wienecke Andersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DanDiaSyn i praksis

 

I november 2007 blev den danske spørgeliste klar, og DanDiaSyns feltarbejde kunne begynde. Karen skal til fem målepunkter de næste måneder: Vestjylland, Sønderjylland, Nordjylland, Østjylland og Århus. Lena skal til seks målepunkter: Fyn, Bornholm, Sjælland, København, Ærø og Falster. Nedenfor følger løbende beretninger om feltarbejdet:

 

Feltarbejde i Østjylland ● 2008

Stik imod min forventning viste østjyderne sig at blive de hidtil vanskeligste informanter at opspore. Eftersom jeg selv bor lige midt i området, i en landsby imellem Silkeborg og Århus, regnede jeg med at det ville blive så let som at klø sig i nakken at finde folk her.

Men østjysk er den af de jyske dialekter der er absolut mest påvirket af standardsproget, og det gør det ganske svært at finde personer der stadig snakker et nogenlunde uforfalsket lokalsprog. Så efter at have interviewet to mænd fra min egen landsby der talte et smukt østjysk, viste det sig i første omgang nærmest umuligt at finde flere der talte nok dialekt til at kunne bruges til informanter. Så jeg endte med at besøge 14 personer(!) før jeg omsider syntes jeg havde dialekt nok til at kunne afslutte feltarbejdet i området.

I min søgen efter informanter fik jeg bl.a. hjælp af en lokal landpost og af en præst, der begge havde en stor bekendtskabskreds, og deres hjælpsomhed med at formidle kontakt til dialekttalende er direkte årsag til at arbejdet er blevet gennemført. Deres hjælp har været guld værd, så mange tak for det!

Arbejdet i Østjylland var en tidskrævende, men også særdeles interessant proces, og undervejs har jeg bl.a. lært en masse om forholdene i ældre tider i den landsby jeg selv bor i, for flere af de mennesker jeg snakkede med var derfra og vidste selvfølgelig en masse. Dialektmaterialet fra området er meget varieret og viser en stor spredning i talesproget, lige fra ganske gammeldags sprog til en stærkt standardpræget variant, der dog stadig har klare østjyske træk.

/Karen

 

Feltarbejde på Falster ● april 2008

 

 

Det var blevet forår og pga. regn fald såningen sammen med den uge jeg ville til Falster. Det gjorde det til et lidt anderledes og vanskeligere stykke arbejde: Jeg havde kun to faste aftaler da jeg drog af mod Falster, men en masse løse. Dvs. jeg hver dag skulle ringe til de enkelte og spørge hvordan det gik med såningen - og om de ville have besøg dagen efter. Men det lykkedes at få materialet i hus - med kun én ekstra dag i felten end sædvanlig.

De første informanter havde jeg skaffet gennem min søsters venindes mor! Og de havde så henvist mig videre - inden for det samme netværk af mennesker, de kendte mere eller mindre alle hinanden. På et tidspunkt kom jeg endda en informant i forkøbet der ville henvise mig til en anden - for hende havde jeg allerede været hos.

Da først aftalerne var på plads, var fremgangsmåden den sædvanlige: Krydret med kaffe og te og boller og wienerbrød og æblekage og småkager blev spørgelisten gennemgået og interviewene lavet i løbet af 1½ til 4 timer.

Åbenbart taler jeg automatisk syddansk når jeg bevæger mig syd for stødgrænsen (og ikke bare når jeg tager til Ærø) - i hvert fald "snød" jeg flere informanter der gættede på at jeg var fra Falster. Men det var tilsyneladende ikke det værste der kunne ske - jeg blev i hvert fald tilbudt høstarbejde efter projektansættelsen ved DanDiaSyn :-)

/Lena

 

Feltarbejde på Ærø ● april 2008

 

Det var noget helt særligt at skulle på feltarbejde på Ærø.

Først og fremmest fordi jeg kommer fra Ærø - så det var en rejse hjem. En rejse på små 6 timer - med tog fra København til Odense, med bil fra Odense til Fåborg og med færgen fra Fåborg til Søby på Ærø.

Dernæst var feltarbejdet noget særligt fordi jeg primært havde valgt informanter jeg ikke kendte i forvejen - og dermed fik jeg mulighed for at udvide mine ærøske horisonter. Men i og med at informanterne i en eller anden grad kendte mine forældre, og fordi jeg kendte meget mere til lokalforhold end de steder jeg tidligere havde været på feltarbejde, blev interviewene anderledes, mere personlige, end de tidligere interview.

Besøgene forløb "som sædvanligt": 2-3 timer hos hver af de 6 informanter med snak om baggrundsoplysninger og andre relevante emner samt gennemgang af spørgelisten - krydret med rugbrødsmadder, boller, kage, chokolade, frugt, te og kaffe.

Men ellers var det et besøg ud over det sædvanlige: Jeg fik set folk og steder jeg ikke havde set længe, fik hørt nye historier om "min" ø - og suppleret med det begyndende forår havde jeg allerede ø-længsel da jeg sad på færgen derfra.

/Lena

 

Feltarbejde i København ● januar-februar 2008

 

Det var en anderledes proces at skaffe informanter i København end på de andre målepunkter. Umiddelbart troede jeg også det ville blive en vanskelig proces. Men med hjælp fra kolleger og venner fandt jeg forholdsvis let frem til 3 kvinder og 2 mænd, i alderen 55 til 89 – og eftersom de kunne bruges som informanter, var der ikke grund til at lave et 6. interview ligesom jeg for en sikkerheds skyld havde gjort på de fjernereliggende målepunkter.

I perioden 29/1 til 14/2 indsamlede jeg de københavnske data. Til forskel fra de øvrige målepunkter kunne jeg – fordi jeg bor og arbejder i København - lave et interview en formiddag eller eftermiddag og så i øvrigt tage på arbejde resten af dagen.

En enkelt informant ville gerne mødes på universitetet – de øvrige besøgte jeg privat – og ligesom alle andre steder var kaffe og kage en vigtig del af arbejdet!

Jeg fik en masse spændende historier om Københavns udvikling – det var interessant på en anden måde end de øvrige målepunkters ”historie” – fordi jeg bor i København.

I forhold til informanterne på Fyn, Bornholm og Stevns er mit umiddelbare indtryk af københavnerne at de snakkede alle utrolig hurtigt. Jeg har stærkt på fornemmelsen at en times optagelse med en københavner indeholder langt flere ord end en times optagelse med hvem som helst af mine andre informanter – om min fornemmelse holder stik vil vise sig når jeg når til udskrivningen af disse samtaler.

/Lena

 

Feltarbejde på Als november 2007

Den bedste måde at finde informanter på er at kende nogen der kender nogen, og da min egen familie er fra Sønderjylland og snakker sønderjysk, skulle det jo være en smal sag at finde nogle personer der ville være interessante at tale med. Det viste sig da også at min fætter kendte en tidligere amtspolitiker i Nordborg, som i løbet af en dag fandt seks gode informanter til mig.

Overalt hvor jeg kom blev jeg mødt med stor venlighed og interesse. Det første sted jeg besøgte havde min informant inviteret en ven fra æ Alsingergild’ – en forsamling af særligt udvalgte alsiske personer der arbejder for at værne om alsisk sprog og kultur. Her blev jeg bl.a. begavet med en cd med sange og oplæsning på sønderjysk.

Als hører til de områder i Sønderjylland der var tyske indtil 1920. I det år kom øen tilbage til Danmark efter en folkeafstemning. Historien er meget tæt på når man kører omkring og overalt støder på skilte der viser mod Dybbøl og Tyskland.

Den tyske fortid mærkes stadig på Als. Fx betyder den at der nogle steder på øen er to nummersystemer på husene, det ene fra øens fortid som tysk, det andet fra den senere tid som dansk. Mange steder har man ladet de gamle tyske numre hænge på husene – som en sjov detalje, der imidlertid gør det vanskeligt for den uindviede at gennemskue at man er på det rigtige sted! I et tilfælde skulle jeg besøge en kvinde der boede i nummer 2, men på huset stod nummer 20. Så jeg kørte rundt og ledte efter nummer 2 indtil jeg blev ringet op af informanten, der undrede sig over at jeg var kørt igen! Hun havde set mig fra vinduet.

Under mine besøg på Als lærte jeg at der er stor forskel på alsisk – endda inden for de gamle sognegrænser. Fx snakker en person fra Nordborg by eller Pøl meget anderledes end en person fra Holm, selvom stederne ligger få kilometer fra hinanden.

/Karen

 

Feltarbejde i Vestjylland uge 45-46 2007

Jeg fandt informanterne i Vestjylland gennem min gamle nabo og hans familie. Hele familien har boet i området ved Skive, og de er med i levendegørelsen på frilandsmuseet  Hjerl Hede om sommeren, hvor de bl.a. kører hestevogn. Derfor har de mange bekendte i Vestjylland.

Så jeg tilbragte en regnvåd sommerdag på Heden (sådan kaldes Hjerl Hede af folk i området) med at finde folk der kendte de lokale dialekttalende, og herfra blev jeg guidet videre gennem en mængde personer i området omkring Sahl og Sevel, indtil jeg fandt mine seks informanter – 3 kvinder og 3 mænd.

Selve feltarbejdet foregik i uge 45 og 46 og alle mine informanter var meget meddelsomme og dygtige til at bedømme de mange sætninger jeg havde med til dem. Jeg fik mange historier om livet omkring Sevel før og nu, og om levendegørelsen på Hjerl Hede.

På en af mine ture fik jeg lige lejlighed til at kigge ind i Sahl kirke og se den berømte gyldne altertavle. Man bliver overrasket når man går ind i en lillebitte almindeligt udseende landsbykirke og ser sådan et kunstværk!

Ellers kan det meddeles at de bedste gulerødder, dem køber man i en bod ved vejen lige uden for Sahl. Jeg har aldrig smagt så søde og sprøde rødder før! :-)

/Karen

 

Feltarbejde på Stevns ● uge 50 2007

Stevns er et område på Østsjælland, den del af Østsjælland der ligger øst for Tryggevælde Å. Stevns ligger 50-70 km syd for København – og derfor boede jeg hjemme den uge jeg indsamlede data på Stevns. Jeg lejede en bil og kørte frem og tilbage – og hvis jeg ikke kendte Køge Bugt-motorvejen (inkl. masser af vejarbejde) særligt indgående før, så gør jeg det nu!

Ligesom på Fyn og på Bornholm havde jeg skaffet de stevnske informanter via bekendte; på Stevns var bekendthedsgraden dog et par led længere ude (jeg kendte én hvis mor kendte én der kendte nogen der ville deltage, og nogle af disse kendte endvidere nogen). Derfor var jeg lidt mere usikker og spændt på hvad jeg havde i vente end jeg havde været på Fyn og på Bornholm (begge steder havde jeg kendt én der henviste mig direkte til informanterne).

Jeg besøgte 6 informanter (samt den vigtigste mellemmand i informant­udvælgelsen) i løbet af dagene på Stevns (tirsdag-fredag). Den yngste informant var født i 1945, de fleste i 1920’erne og den ældste i 1919. Jeg talte med 2 kvinder og 4 mænd.

Min største feltarbejdefrygt blev i øvrigt ”realiseret” på Stevns: Hele 2 af mine informanter havde kæmpehunde! Den ene så jeg dog kun et glimt af, den anden viste sig at være ret sød.

Arbejdet gik ret godt på Stevns. Ikke desto mindre er jeg i tvivl om om alle spørgeliste­besvarelserne kan bruges, eller om jeg skal et smut til Stevns igen – det skal jeg lige drøfte med Karen Margrethe: Én informant (der deltog sammen med en anden) nikkede mest samtykkende, to informanter spurgte deres hustruer til råds, én informant havde bl.a. været sømand og derfor boet rundt om i hele verden, én informant havde boet andre steder på Sjælland i længere tid, og ét sted var der knas med optageren. Men bortset fra det så blev sætningerne gennemgået ret smertefrit – inkl. de sædvanlige problemsætninger som jeg efterhånden har vænnet mig til at takle.

Selve samtalerne gav et eksotisk og spændende billede af informanterne. Mon stevnsboere er mere spændende end øvrige danskere? Jeg hørte

  • om en kvinde med smag for newlook der i 1940’erne boede, arbejdede og rejste rundt i Skotland i 3 år (og så hendes rejsedagbog)
  • om en mand der som 24-årig havde sin egen Harley Davidson og med den ”scorede” den 5 år ældre pige som han her 60 år senere stadig er gift med
  • om en kvinde der havde arbejdet som ”kongens foged” og bl.a. havde skullet sætte en del skumle typer på gaden
  • om en mand der havde rejst på verdenshavene, været på valsen fra New York til San Francisco og boet på Tahiti
  • en kvinde bryde ud i sang for at illustrere hvordan de i sin tid havde holdt gilder.

 Der var inspiration til en stribe romaner!

/Lena

 

Feltarbejde på Bornholm ● uge 48 2007

Ifølge bornholm.dk siger sagnet at: "Da Gud havde skabt Skandinavien, stod han tilbage med en lille rest af alle de skønne ting i Norden. Dem kastede han i Østersøen". Med det i tankerne tog jeg af sted fra København (dækket af tyndt lag sne) med Bornholmerbussen kl. 7 mandag morgen - turen gik over Øresundsbroen til Ystad og herfra med færgen til Rønne, Bornholms største by. Solen skinnede da jeg kom frem.

Bornholm kaldes både solskinsøen (hvilket vist er rigtigt nok - hænger sammen med det omgivende hav) og klippeøen (i skarp kontrast til det øvrige danske landskab). Ud over naturen er øen bl.a. kendt for rundkirkerne, glaspusterierne og sildene. Der bor godt 40.000 på Bornholm, heraf knap 15.000 i Rønne. Afstandene fra Rønne til Allinge og Rønne til Snogebæk er 25-30 km.

Som det første da jeg ankom til Bornholm, blev jeg indkvarteret på et lille hotel lige ved havnen i Rønne, og efterfølgende hentede jeg den bestilte lejebil.

I de følgende dage (mandag-torsdag) besøgte jeg 7 bornholmere: 4 kvinder, 3 mænd, i alderen 52 til 84 år, bosiddende jævnt over hele øen. Jeg var godt 2 timer hos hver informant - og "som sædvanlig" bestod programmet af kaffe og kage (chokolade, hjemmebagte småkager, kringle, ostemadder, kokosmakroner, spegepølsemadder, banankage, pebernødder, julekonfekt), præsentation af projektet, gennemgang af spørgelisten (hos 5 informanter gik det uden problemer, hos 2 fandt jeg hurtigt ud af at listen var for svær, og jeg valgte at gennemgå den meget hurtigt ved at springe en del spørgsmål over) - og det hele blandet med snak og gode og sjove og triste historier. Man kommer meget hurtigt meget tæt på folk som man sandsynligvis ikke møder igen - det er en helt speciel oplevelse!

Bornholmsk er den eneste østdanske dialekt i Danmark - har dels danske træk, dels svenske - og er meget anderledes end de øvrige dialekter i Danmark. Derfor var jeg på forhånd meget spændt på hvordan det ville gå - om jeg overhovedet kunne forstå mine informanter. Men det gik rigtig godt. De talte givetvis langsommere/tydeligere til mig end til bornholmere - men de betegnede det sprog de brugte over for mig, bornholmsk. Mest iørefaldende var intonationen. Desuden fandt jeg straks ud af at nogle få ord (af dem der indgik spontant i samtalen med mig) var væsentligt anderledes: Det danske 'barn' hedder 'bæll(i)', en pige hedder 'pibel' og en dreng hedder 'horra'. Og så var der naturligvis en del anderledes lyde: Mange a'er lød å- eller ø-agtige, fx udtales 'Allinge' nærmere 'Ållinge', og 'bager' udtales 'båwer'. Mange k'er udtales 'tj', fx udtales byen Aakirkeby 'Åtjirkeby'.

For at undgå ordvalgsproblematikken fra Fyn (jf. nedenfor) der sandsynligvis ville være endnu "værre" på Bornholm, bad jeg informanterne om at oversætte sætningerne fra dansk til bornholmsk. Det gik fint. I de tilfælde hvor de oversatte friere, dvs. også byttede rundt på ordstillingen, spurgte jeg en ekstra gang om den ordfølge jeg havde brugt, var mulig eller ej.

De vanskeligste sætninger var - ligesom på Fyn - dem der ikke ligefrem forekommer i daglig tale, fx "Der kommer et renere miljø hvis også man får gennemført denne her varmeplan" (alternativt: "hvis man også") - de sætninger var vanskelige at "oversætte" til dialekt (fordi der vel typisk har været en skelnen mellem officielt/rigsdansk og privat/dialekt).

Nogle sætninger fik i øvrigt kommentarer med på vejen som: "Hvem har fundet på den sætning?" - "Det må du sige til din chef at han skal gøre bedre!". Det gjaldt bl.a. sætningerne: "Jeg mistænkte ham for at allerede have spist hele kagen" - "han har lovet at læse ikke den" - "gæsten blev bagt en kage". Der var en god og munter stemning - måske bl.a. fordi informanterne var yngre og dermed mindre autoritetstro?

En af mine informanter sluttede af med at sige at hun egentlig slet ikke havde haft lyst til at deltage, men at det jo ligefrem havde været helt hyggeligt. Det var da ikke så tosset!

/Lena

 

Feltarbejde på Fyn ● uge 45 2007

Jeg ankom til Odense med tog mandag middag, afhentede den bil jeg havde booket og kørte straks mod Sydvestfyn.

En af mine største bekymringer forud for feltarbejdet havde været at afhente en fremmed bil i Odense og finde vej ud af Odense – og med et kort der viste sig at være for gammelt,  var det da heller ikke givet at det skulle gå godt – men det gjorde det!

 

Jeg boede på et (en?) bed and breakfast (uden breakfast) i Assens, én af Fyns gamle købstæder. Assens er en havneby der ligger ud til Lillebælt; byen er især kendt for at være søhelten Peter Willemoes’ (1783-1808) hjemby og så, indtil for nylig, for sin sukkerfabrik. Der bor ca. 10.000 i Assens.

I løbet af de følgende dage (mandag-torsdag) besøgte jeg 6 informanter i området (bl.a. Assens, Hårby og Dreslette Sogne): 3 kvinder og 3 mænd, alle omkring 80 år.

Jeg var i gennemsnit 3 timer hos hver – inkl. kaffe, en masse snak og rundstykker, småkager, ostemadder, kransekage, flødeboller, mentolbolsjer (ikke så smart da jeg er typen der knaser bolsjer!), honningkager, chokolade – you name it! 

De var alle meget venlige og åbne og interesserede. Men dermed ikke sagt at listen var let – flere af dem blev trætte undervejs og så tog vi en kaffe- og/eller snakkepause. Og jeg fandt også i ugens løb ud af fremgangsmåder der gjorde nogle sætninger mere spiselige.

Som forudset fokuserede nogle informanter på enkeltord med kommentaren ”Sådan siger vi ikke på Fyn”. Så var det naturligvis bare med at bede dem foreslå et synonym som vi så brugte.

Nogle informanter blev distraheret af sætningers indhold: ”Den, hvad er det for én? En bog – nå fint nok – jamen så kan jeg godt sige det”. Eller (i det tilfælde at informantens kendte én med samme navn som i eksempelsætningen): ”Nej det passer ikke, han er aldrig kommet for sent på arbejde”. Igen hjalp det at udskifte det ”problematiske” ord.

Nogle af sætningerne var (for) lange og ville aldrig (!) forekomme i informanternes daglige sprog, men snarere i en standarddansk nyhedsudsendelse. Så var det selvfølgelig med at give sætningen noget kontekst: ”Nu skal vi forestille os at det er en fynbo der siger det her i fjernsynet, på fynsk”.

De fleste af mine informanter var dog i langt de fleste tilfælde ”gode” informanter i den forstand at de forstod hvad det var jeg var interesseret i: Når jeg sagde en af sætningerne, sagde de enten at det kunne de sige, eller at det kunne de ikke sige – og så gentog de sætningen med den ordfølge der faldt dem naturlig.

Jeg tog fra Fyn en masse oplevelser rigere – og med en masse lydfiler i kassen og krydser i spørgelister.

/Lena