Gå til universitetets hjemmeside Nordisk Institut
& Institut for Sprog, Litteratur og Kultur
Aarhus Universitet
Afdeling for Dialektforskning
Nordisk Forskningsinstitut
Københavns Universitet
Gå til universitetets hjemmeside
 

 

 

Retur til forsiden

 

 

Læs mere om

 

Projektet DanDiaSyn

 

DanDiaSyn i praksis

 

Personerne i DanDiaSyn

 

DanDiaSyn-arrangementer

 

Danske resurser  

 

Projektet ScanDiaSyn

 

ScanDiaSyns dialektkorpus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt: Lena Wienecke Andersen

 

Projektet DanDiaSyn

 

 

DanDiaSyn-projektet er en del af et større nordisk samarbejde om dialektsyntaks. Der er i de senere år kommet stærkt fokus på grammatikkens betydning for kommunikative forhold, og i den sammenhæng bliver forholdet mellem den gensidige forståelighed indbyrdes mellem dialekterne og de stedvis meget stejle formale forskelle væsentligt at udforske. Feltarbejdet er gennemført eller undervejs på Island og Færøerne, samt i Sverige og den svensksprogede del af Finland. Desuden er den norske gruppe ved at opbygge nogle centrale it-redskaber til udforskningen: en fællesnordisk ordbog og en kortgenerator, samt en database, hvori der skal indgå tekster på dialekt, udstyret med både lydfiler og grammatisk kodning (tagging).

Den danske del af projektet består dels i selve det empiriske indsamlingsarbejde, dels i den teoretiske beskrivelse. Indsamlingsarbejdet skal udføres af to feltarbejdere, én i København, én i Jylland. Der skal besøges i alt 11 målepunkter, og interviewes 6 informanter hvert sted. Der skal indsamles fri tekst, men der skal også stilles spørgsmål ud fra en spørgeliste, opstillet med baggrund i den fælles nordiske liste. Den teoretiske diskussion skal varetages af de involverede seniorforskere, men også af forskere inden for det associerede nordiske mikrovariationsnetværk, NORMS (Tromsø).

Projektet – såvel det danske delprojekt som det overordnede nordiske – involverer forskere med baggrund i flere teoretiske paradigmer, sådan at både formelle og funktionelle metoder kommer i brug.

 

Nedenfor uddybes projektbeskrivelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Det skandinaviske samarbejde om dialektsyntaks

Projektet DanDiaSyn er en del af et større, fællesnordisk forskningsprojekt Scandinavian Dialect Syntax 2005 2008 (ScanDiaSyn). De overordnede mål for ScanDiaSyn er:

  • at foretage en systematisk og koordineret udforskning af den syntaktiske variation i hele det skandinaviske sprogområde
  • at oprette en database af transskriberet og opmærket dialektmateriale, tilgængelig på internettet og med en brugervenlig grænseflade
  • at etablere en skandinavisk netordbog til støtte for opmærkningsarbejdet med dialektteksterne
  • at knytte kontakt til andre, eksisterende dialektsyntaksprojekter i Europa og andetsteds med henblik på at øge forståelsen af lingvistisk mikrovariation på et mere generelt plan.

ScanDiaSyn projektet er inspireret af andre europæiske dialektsyntaksprojekter, mht. metode især af det hollandske SAND-projekt (www.meertens.nl/sand/SAND).

I alt 9 forskergrupper indgår i ScanDiaSyn, fra universiteterne i Danmark (2), Sverige (1), Finland (1), Norge (3), Island (1), Færøerne (1). Gruppen i Oslo (ledet af prof. Janne Bondi Johannessen) har ansvaret for den datalogiske del af projektet.

Gruppen bag DanDiaSyn har forskningsmæssig kontakt med Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (DGCSS) og regner med i videst muligt omfang at kunne samarbejde med centeret, også i kraft af det samarbejde der er ved at blive etableret mellem DGCSS og NORMS. Det er dog vigtigt at påpege at DanDiaSyn-gruppens metoder ved dataindsamlingen – i kraft af forpligtelsen på det nordiske samarbejde, der sætter et behov for at oparbejde sammenlignelige data på nordisk basis – adskiller sig en del fra DGCSS’ metoder. Der sker derfor ikke parallel indsamling af data gennem de to projekter; derimod bliver der netop i kraft af forskellene i dataoparbejdelse mulighed for sammenligning og diskussion.

Til toppen af siden

2. Baggrunden for det skandinaviske dialektsyntaktiske samarbejde

Dialektforskning har fundet sted i hele det nordiske område i mere end 100 år. Men på trods af at det nordiske sprogområde kan betragtes som ét sprogområde, har dialektforskningen oftest været snævert national. Som eksempel kan nævnes, at selv om bornholmsk og skånsk anses for at udgøre én dialektgruppe, sker udforskningen af bornholmsk i Danmark og udforskningen af skånsk i Sverige. Der er således behov for en (i bogstavelig forstand) grænseoverskridende beskrivelse af de nordiske dialekter.

Den hidtidige dialektforskning har i overvældende grad været koncentreret om fonologi, morfologi og leksikografi, mens syntaksen er et forsømt område. Dette forhold kan begrundes i forskningstraditioner, men har også at gøre med at udforskning af syntaks rummer særlige vanskeligheder. Syntaks kan udforskes enten ved direkte udspørgning af informanter eller ved analyse af fri tale. Men det er erfaringsmæssigt langt vanskeligere for informanter at tage stilling til syntaktiske spørgsmål end til fonologiske, morfologiske og fraseologiske (jf. Cornips og Poletto 2004 med henvisninger). Og det er først inden for de sidste årtier med udviklingen af it-teknologien blevet muligt at arbejde med større tekstkorpora af transskriberet fri tale. Dermed er der blevet mulighed for at forske i dialektsyntaks, som er et vigtigt og relativt nyt problemfelt med et stort grundforskningsmæssigt potentiale.

Den syntaktiske dialektvariation giver anledning til at overveje vægtning og vigtighed af syntaktiske regler og dermed også til at overveje syntaksens faktiske bidrag til kommunikationen. Når man fx konstaterer at en bestemt syntaktisk struktur antager varierende former inden for et sammenhængende sprogfællesskab, rejser der sig en lang række spørgsmål: Er det semantiske og pragmatiske indhold af de to konstruktioner fuldkommen identisk, eller er der variation også mht. det funktionelle? Hvis de to varianter svarer til forskellige sprogtypologiske modeller, kan man så med rimelighed forklare dialekterne som omfattet af det samme typologiske forklaringsapparat? Hvilken rolle spiller reanalyse for forståeligheden af konkret ytrede sætninger i semikommunikation?

Arbejdet inden for projektet falder i to dele, en empirisk del (dataindsamling) og en analytisk del:

Projektets to forskningsassistenter skal arbejde med at dokumentere arten og omfanget af den syntaktiske variation inden for det danske sprogområde, parallelt med det arbejde der udføres i tilsvarende projekter i resten af det skandinaviske sprogområde.

De fastansatte seniorforskere som er tilknyttet projektet, skal arbejde videre både med de enkelte typer af variation og med den række af generelle og mere teoretiske spørgsmål som den syntaktiske dialektvariation rejser, med henblik på at bringe de forskellige tilgange til syntaktisk analyse videre. Projektets data skal tillige bearbejdes inden for netværket om mikrosyntaktisk variation, NORMS, hvor der ansættes 2-5 post doc.-forskere.

Dataindsamlingen, som er hovedanliggendet for denne ansøgning, har således i høj grad sit formål i kraft af de andre forskningsprojekter som det er integreret med.

Til toppen af siden

3. Overordnet plan for det skandinaviske dialektsyntaktiske samarbejde

ScanDiaSyn vil benytte både spørgelistesvar og fri tale som materiale. Den datalogiske gruppe i Norge vil oprette en database indeholdende spørgelistesvar, frie tekster, dialektkort og frekvensoplysninger.

Spørgelisten skal omfatte spørgsmål fra alle nationale grupper i projektet. I princippet skal alle spørgsmål stilles overalt, men i realiteten vil det være muligt at frasortere spørgsmål der på forhånd kan anses for irrelevante i det pågældende land, således at det bliver overkommeligt at nå igennem listen med hver enkelt informant (fx vil man i Danmark kunne frasortere de nordnorske hovedsætningskonstruktioner af typen "Hvor du har købt den vin henne", svarende til dansk "Hvor har du købt den vin henne?").

De frie tekster skal udgøres af de interview der finder sted i og med spørgelistegennemgangen. Teksterne skal transskriberes og opmærkes, og de skal være tilgængelige i databasen både som lydfiler og som transskriptioner. Herudover er det naturligvis hensigten at benytte allerede eksisterende dialekttekstkorpora, for Danmarks vedkommende et korpus på 1.3 millioner ord, hvoraf 0.3 millioner er opmærket på ordniveau, og 1.0 millioner er tilgængelige på internettet som korpus CorDiale. Denne del af projektet er af stor betydning, idet den vil skabe grundlaget for fremtidig forskning i nordisk dialektsyntaks.

Dialektkortene skal genereres automatisk på grundlag af spørgelistesvarene. De skal vise udbredelsen af de undersøgte syntaktiske konstruktioner. Denne opgave skal løses af den datalogiske gruppe i Oslo. Der findes tilsvarende fungerende programmel ved det nederlandske dialektsyntaksprojekt.

Frekvensoplysningerne skal omfatte både spørgelistesvarene og de frie tekster.

Til toppen af siden

4. DanDiaSyn, den danske del af det skandinaviske samarbejde om dialektsyntaks

4. l. Dataindsamlingen

I Danmark vil man gennemgå spørgsmålene på 11 målepunkter: Bornholm, Sjælland, Lolland Falster, Fyn, Ærø, Sønderjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland, samt København og Århus. Ved fonologiske og morfologiske undersøgelser er det relevant med et mere fintmasket målenet, men når det drejer sig om syntaks, kan den grovere inddeling i mange tilfælde anses for tilstrækkelig i hvert fald i dagens Danmark, hvor de snævert lokale særtræk er forsvundet eller er ved at forsvinde. Ved udvælgelsen af de syntaktiske emner er der taget hensyn til at det drejer sig om konstruktioner der stadig er levende, også i mere udtyndet dialekt.

Spørgelisten skal besvares af 5 informanter fra hvert målepunkt. Erfaringen har vist at nogle informanter ikke er egnede til at svare på syntaktiske spørgsmål, og man regner derfor med at besøge 6 informanter pr. målepunkt. Informanterne skal have levet det meste af deres liv på den pågældende egn og tale et sprog med stærkt lokalt præg. Begge køn skal være repræsenteret, mens der ikke tages hensyn til alder, bortset fra at de yngste og de ældste aldersgrupper på forhånd må udelukkes, idet de ikke kan forventes at kunne svare på spørgelisterne. Hovedvægten i undersøgelserne vil blive lagt på ældre personer der har boet i lokalområderne gennem det meste af deres liv, og som har et lavt uddannelsesniveau .

Dataindsamlingen vil blive varetaget af to interviewere, der også skal stå for transskriptionen af optagelserne. Af hensyn til den faglige kompetence der er ønskelig, bør interviewerne være færdiguddannede kandidater, men det arbejde som de skal udføre, er ikke så selvstændigt at de bør have en ph.d.-grad. Deres arbejde udføres ved hhv. Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet, og ved Nordisk Institut, Aarhus Universitet.

Til toppen af siden

4. 2. Beskrivelsen og forklaringen

Den københavnske forskergruppe består af:

  • Lektor Eva Skafte Jensen, Inst. for Sprog og Kultur, RUC
  • Lektor Inge Lise Pedersen, Afd. for Dialektforskning, Nordisk Forskningsinstitut, KU
  • Lektor Karen Margrethe Pedersen, Afd. for Dialektforskning, Nordisk Forskningsinstitut, KU

Den århusianske forskergruppe består af:

  • Professor Sten Vikner, Inst. for Sprog, Litteratur og Kultur, AU
  • Lektor Henrik Jørgensen, Nordisk Institut, AU

Emnerne for de to forskergrupper er (1) sætningsadverbialets placering i indlejrede sætninger, i sideordninger og i infinitivsætninger, (2) udfyldning af pladsen for underordnende konjunktional, (3) modalverbernes infinitivformer, (4) placeringen af lette led, (5) kausative konstruktioner med og lade og (6) seriale verbalkonstruktioner.

 

(1) Sætningsadverbialets placering

Undersøgelsen vil være koncentreret om konstruktioner af flg. typer:

1a Det er en skam at jeg ikke kan give dig kaffe

1b Det er en skam at jeg kan ikke give dig kaffe

2a Det var ærgerligt at ikke du kom af sted

2b Det var ærgerligt ikke du kom af sted

2c Det var ærgerligt ikke at du kom af sted

2d Det var ærgerligt at ikke at du kom af sted

3a Så lå han i grøften og kunne ikke rejse sig

3b Så lå han i grøften og ikke kunne rejse sig.

Type 1b med hovedsætningsledstilling er beskrevet i Pedersen 1996 og Gregersen og Pedersen 1997, men det er omdiskuteret og uvist, om type 1b er mulig i faktive sætninger som den anførte (jf. Vikner 1995: 71, Vikner 1999: 116, fodnote 21).

Type 2 er beskrevet i Skafte Jensen 1994 og 1995, men det er omdiskuteret og uvist, om type 2d er mulig. Den geografiske udbredelse af varianterne af type 2 i Danmark og det øvrige Norden er ukendt. Forskellige ledsætningstyper har forskellig udbredelse med ledstillingen i type 2: På rigsdansk er sætninger med hvis ikke og om ikke almindelige, men på Sjælland mm. er også når ikke, da ikke, som ikke, så ikke, for ikke mfl. almindelige. Typen har muligvis sit kerneområde på Sjælland og Lolland-Falster, men den geografiske distribution indgik ikke i Skafte Jensens undersøgelse. De forskellige restriktioner på fremrykningen af adverbialet er dårligt udforsket, og det samme gælder den funktionelle forskel på de forskellige placeringer.

Type 3b er hidtil kun beskrevet i Ømålsordbogen, i artiklerne ikke og itte (der endnu ikke er udgivet). Typens udbredelse i Danmark og det øvrige Norden er ukendt. Det kan tænkes, at typen korrelerer med type 2 og ligesom denne har sit kerneområde på Sjælland og Lolland-Falster. Men der savnes en grammatisk og geografisk beskrivelse af typen.

Undersøgelsen vil desuden omfatte placeringen af forskellige adverbier, herunder nægtelsen og modaladverbier, i infinitivkonstruktioner:

4a Hun har prøvet hurtig at komme til

4b Hun har prøvet at hurtigt komme til

5a Ikke at have nogen venner er trist

5b At ikke have nogen venner er trist

Den delte infinitiv (Engelsk: split infinitive) som fx i 5b er acceptabel i varierende grad i de forskellige skandinaviske sprog (Christensen 2004a).

 

(2) Udfyldning af pladsen for underordnende konjunktion

Underordning er ikke altid eksplicit kodet i talesprog. Mens den prototypiske skriftsproglige ledsætning har en særlig topologi og indledes med en konjunktional, markerer talesproget ofte underordning ved at ledsætningen indordnes under den intonationskontur som blev påbegyndt i forrige sætning.

I den planlagte undersøgelse rettes blikket mod brugen af underordnende konjunktion. I det dialektale talesprog, i hvert fald i de traditionelle dialekter, er repertoiret af konjunktioner og frekvensen af faktisk forekommende konjunktioner betydeligt mindre end i moderne dansk skriftsprog, formodentlig også mindre end i moderne talt standardsprog.

Jul Nielsen 1974 giver en oversigt over mulighederne for konjunktionsløse sætninger i jyske dialekter. Undersøgelsen blev fulgt op med en gennemgang af udskrifter af ca. 55 timers båndoptagelser fra ømålsområdet, resulterende i ca. 50 adverbielle ledsætninger med tomt konjunktionalfelt hvor konjunktionen ville være obligatorisk i standardsproget (jf. Pedersen 2000). De fordeler sig på fire typer:

1. Det er jo ikke så store masker (at) de kan rigtig fange det (med kausal relation)

2. Jeg fotograferede (da) jeg var ikke uden 14-15 år (restriktiv temporal ledsætning)

3. Det er jo ikke som nu (hvor) de holder op kl. fire (non-restriktiv temporal ledsætning)

4. Så sejlede de dem til København (hvor) de blev solgt (lokativisk ledsætning)

Der savnes en grundigere grammatisk og geografisk beskrivelse af de konjunktionsløse sætninger.

De underordnende konjunktioner, som forbinder den prototypiske adverbielle ledsætning med oversætningen (også i det dialektale talesprog), signalerer ikke blot underordning, men specificerer tillige den semantiske relation mellem ledsætning og oversætning (jf. Kortmann 1997). Tilsyneladende er denne specifikation mindre i de traditionelle danske dialekter end i standardsproget, idet der er en tendens til at én konjunktion dominerer i det enkelte dialektområde. Ved en oversættelse til standarddansk skal et indledende te i jysk og at i sjællandsk således gengives med at, da, fordi, hvor, mens, når, så og formentlig endnu flere ord. Der savnes en beskrivelse af hvilke semantiske relationer som fortrinsvis specificeres i de forskellige dele af Danmark

 

(3) Modalverbernes infinitiv

Undersøgelsen vil bl. a. omfatte flg. konstruktionstyper:

1a Det er meget godt at kunne kortne snoren

1b Det er meget godt at kan kortne snoren

1c Det var meget godt at kunne kortne snoren

1d Det var meget godt at kan kortne snoren

2a Alle de ting de skal kunne

2b Alle de ting de skal kan

2c Alle de ting de skulle kunne

2d Alle de ting de skulle kan

Disse typer er beskrevet i Vejrup 1965 på baggrund af spredte oplysninger i jyske dialektmonografier. Typerne forekommer også spredt i optegnelser fra Øerne, men de har aldrig været systematisk efterspurgt og deres udbredelse i Danmark og det øvrige Norden er ukendt. If. Vejrup foreligger der tempusrektion, således at præsens styrer præsens-infinitiv af modalverbet (type 1b og 2b), mens præteritum styrer præteritum-infiniv (type 1c og 2c). Præteritum-infinitiv kan dog vikariere for præsens-infinitiv (type la og 2a), muligvis ved lån fra rigsmålet. Type 1d og 2d er derimod umulige.

Det er også interessant at bemærke at l-et i skal kan ikke må udtales. Således er 2a mulig, mens 2b ikke er.

2a Jeg gider ikke at ska’ side her og passe på.

2b Jeg gider ikke at skal side her og passe på.

Type 1 (infinitiv med at) forekommer allerede i tekster fra 1500-tallet, og her kan man også finde eksempler på præsens efter præteritum og perfektum, fx borgmesteren fæstede Lars Yde at skal være byens tjener; Jørgen Brå har lovet at vil gøre det (Pedersen 1970). Denne type konstruktioner vil formentlig også kunne høres i dialekterne, og Vejrups beskrivelse er da for snæver.

 

(4) Placeringen af lette led

I standardsproget placeres lette led før nægtelsen og andre sætningsadverbialer som i 1a, mens det i mange syddanske dialekter er det muligt at placere dem efter nægtelsen som i 1b (ligesom det er på Svensk), sml. Pedersen 1993. Hvis sætningen indeholder et hjælpeverbum, er fremflytning som i 1c ikke mulig (Diderichsen 1946, Togeby 2001, Jørgensen 2000: 87, Jørgensen 2001 kap. 4, Vikner 1994a):

1a Jeg ved det ikke

1b Jeg ved ikke det

1c Jeg har det ikke vidst

1d Jeg har ikke vidst det

Forskellen mellem (ubetonet) pronominalt og nominalt objekts placering er obligatorisk i rigsmålet. Pedersen 1993 fastslår udbredelsen af modstykket hertil, den såk. "lighedsregel" eksemplificeret i 1b, i syddanske mål på tværs af alle traditionelle dialektskel. Det ville være interessant at undersøge acceptabiliteten af sætninger dannet efter lighedsreglen uden for de dialektområder, hvor reglens kerneområde findes. Hertil kommer den interesse, der knytter sig til den teoretiske udforskning af reglens strukturelle betingelser. Her kan man vente, at den dialektale variation bidrager med yderligere evidens.

 

(5) Kausative konstruktioner

Undersøgelsen vil blandt andet omhandle få-konstruktioner som 1a og 1b, hvor genstanden for skrivningen kan stå enten før eller efter participiet. Type 1a er tvetydig: den kan enten betyde, at taleren skriver selv eller får en anden til det (altså den kausative læsning). Type 1b ikke er tvetydig:

1a Det er svært at få noget skrevet når du hele tiden forstyrrer

1b Det er svært at få skrevet noget når du hele tiden forstyrrer

Det er interessant at bemærke, at på svensk kan type 1b konstrueres med enten supinum skrivit, hvor det betyder, at det er taleren selv, der skriver, eller med participium skrivet, hvor det så er en anden, der skriver (jf. Vikner & Spouse 1988: 44, (97)):

Undersøgelsen vil også omfatte kausativer med lade, som tager infinitiv (Vikner 1987). Modsat -typen, hvor objektet enten kan komme før eller efter verbet (participiet), skal objektet følge verbet (infinitiven) i lade-typen. Type 2b er således ikke mulig i standarddansk:

2a De vil ikke lade sagen undersøge

2b De vil ikke lade undersøge sagen

På svensk er 2b mulig, og denne mulighed korrelerer muligvis med placeringen af partiklen i konstruktioner af typen smide ud. Svensk har således 2b og 3b, mens standard dansk har 2a og 3a.

3a Jeg smed affaldet ud

3b Jeg smed ud affaldet

 

(6) Seriale verbalkonstruktioner

I de danske dialekter findes der 3 typer af pseudosideordninger, som ikke findes i rigsdansk:

1. der er ingen og skærer hakkelse mere

2. vi var to og lå i én seng

3. a. vi havde en lang bænk og stod i køkkenet

b. vi havde kvierne og gik nede i engen

c. vi havde den og hængte i en port (med tryksvagt den)

Typerne har ofte været beskrevet som relativkomplekser, men er af Karen Margrethe Pedersen (i et konferenceforedrag 2006) analyseret som seriale verbalkonstruktioner, dvs. konstruktioner hvor verbalhelheden etableres ved kongruens mellem verbalformerne.

Tilsvarende asyndetiske konstruktioner (uden og) er også optegnet i Danmark, men er lavfrekvente, formentlig fordi de tilhører et lidt ældre sprogtrin.

Konstruktionerne er – i syndetisk eller i asyndetisk form – dokumenteret på Øerne og i visse dele af Jylland, samt stedvis i Skåne og i et stort mellemsvensk område inkl. Stockholm, men kendes ikke fra København (når der ses bort fra en enkelt københansk forfatter).

DanDiaSyn-gruppen ønsker at sætte konstruktionerne på spørgelisten, dels for at afklare deres grammatik og dels for at fastlægge deres geografiske udbredelse.

Til toppen af siden