|
|||||||||||||
|
Mere information om NORMS-ekskursionen: Faglige informationer
Kontakt: Lena Wienecke Andersen
|
NORMS-ekskursion til Vestjylland 7.-11. januar 2008 Faglige informationer
Råd vedrørende etableringen af spørgelister til ekskursionen til Vestjylland
Der bliver ikke lavet en regulær værktøjskasse som ved ekskursionen til Älvdalen. I stedet giver vi de nedenstående råd og vink, som forhåbentlig kan sikre at deltagerne kan føle sig godt forberedt til arbejdet i felten.
1. Eksemplerne kan bedst skrives i den gældende danske retskrivning (brug Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk). Der findes ingen konventioner om særlig retskrivning af dialekten uden for meget snævre kredse, og denne type personer vil vi alligevel ikke tale med ved ekskursionen. Vestjyder er oftest i stand til at læse en tekst på rigsdansk og oversætte den spontant til en mere dialektnær form.
2. Det kan dog være nyttigt at fravige den standarddanske norm på de punkter hvor vestjyske dialekter afviger signifikant:
2.1. Vestjyske dialekter i deres klassiske form har en foransat bestemt artikel, hvis form traditionelt er æ (Se Jysk Ordbogs dialektkort K.7.1). Der er kun ét køn ved specifikke genstande; formen svarer til standarddansk fælleskøn. Ved massebetegnelser anvendes neutrum eller i særlige tilfælde pluralis.
2.2. Den fællesdanske -s-genitiv fandtes ikke i de klassiske dialektformer. I stedet anvendtes ‘Garpegenitiviske’ former med hans og hendes som reference til personer og sin som reference til ikkepersoner.
æ mand hans hat æ kone hendes børn æ so sine grise æ hus sin tag
2.3. Sætninger virker naturligst i talesproget hvis leddet i fundamentfeltet/CPspec er rent pronominalt. Hvis man gerne vil have et tungere led forrest, skal det stå i ekstraposition og genoptages pronominalt. Snarere end:
Per havde aldrig læst æ bøger æ spillere snakkede om deres præstationer de her uartige knægte skal jeg se at få fat på
vil informanterne altså formentlig foretrække:
Per, han havde aldrig læst æ bøger æ spillere, de snakkede om deres præstationer de her uartige knægte, dem skal jeg se at få fat på 2.4. Modalverbernes infinitiver hedder traditionelt ka, må og ska. Den relevante form af ville er usikker, men er sandsynligvis (ubetonet) ve.
2.5. I stedet for man bruges tit den, en eller vi.
2.6. I undersøgelser af refleksiver er det værd at bemærke at der er en stærk præference for ren bestemt form frem for refleksiv. Eksempler af typen Bilen vil ikke køre; det er sin karburator det er galt med rettes til Bilen vil ikke køre; det er æ karburator det er galt med. Dermed forsvinder også den grammatiske pointe ved eksemplet, desværre.
2.7. Infinitivmærket at hedder å, og konjunktionen at
hedder te. 3. Pragmatiske forhold spiller meget stærkt ind. Det er tilrådeligt at holde eksemplernes emneskreds inden for områder som vestjyderne kan relatere direkte til, og at undgå alt for bogsproglige eller bysproglige formuleringer og sagforhold.
3.1. Her er en liste over sikre centraladverbier som vil blive accepteret som rimeligt naturlige:
lige, igen, nok, altid, nu, jo, sådan, rigtig, helsen (ellers), endda, aldrig, endelig, da, snart, gerne, migi, sgi, endnu, karenmæ, alligevel, misajn
Henvisninger Klik på de fremhævede ord:
Jysk Ordbog (fra A til Hv) Vestjyske lydprøver - ingen tekst:
Vestjysk tekst - ingen lyd: Te Mar’ken i Holsbrow’
Se endvidere:
|
|
|||||||||||