Gå til universitetets hjemmeside Nordisk Institut
& Institut for Sprog, Litteratur og Kultur
Aarhus Universitet
Afdeling for Dialektforskning
Nordisk Forskningsinstitut
Københavns Universitet
Gå til universitetets hjemmeside
 

 

Retur til forsiden

 

Mere information om NORMS-ekskursionen:

Program

Faglige informationer

Praktiske informationer

Kontaktoplysninger

Tilmelding

 

 

 

Kontakt: Lena Wienecke Andersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NORMS-ekskursion til Vestjylland 7.-11. januar 2008

Faglige informationer

 

 

Råd vedrørende etableringen af spørgelister til ekskursionen til Vestjylland

 

Der bliver ikke lavet en regulær værktøjskasse som ved ekskursionen til Älvdalen. I stedet giver vi de nedenstående råd og vink, som forhåbentlig kan sikre at deltagerne kan føle sig godt forberedt til arbejdet i felten.

 

1. Eksemplerne kan bedst skrives i den gældende danske retskrivning (brug Retskrivnings­ordbogen på www.dsn.dk). Der findes ingen konventioner om særlig retskrivning af dialekten uden for meget snævre kredse, og denne type personer vil vi alligevel ikke tale med ved ekskursionen. Vestjyder er oftest i stand til at læse en tekst på rigsdansk og oversætte den spontant til en mere dialektnær form.

 

2. Det kan dog være nyttigt at fravige den standarddanske norm på de punkter hvor vestjyske dialekter afviger signifikant:

 

2.1. Vestjyske dialekter i deres klassiske form har en foransat bestemt artikel, hvis form traditionelt er æ (Se Jysk Ordbogs dialektkort K.7.1). Der er kun ét køn ved specifikke genstande; formen svarer til standarddansk fælleskøn. Ved massebetegnelser anvendes neutrum eller i særlige tilfælde pluralis.

 

2.2. Den fællesdanske -s-genitiv fandtes ikke i de klassiske dialektformer. I stedet anvendtes ‘Garpegenitiviske’ former med  hans og hendes som reference til personer og sin som reference til ikkepersoner.

 

              æ mand hans hat

              æ kone hendes børn

              æ so sine grise

              æ hus sin tag

 

2.3. Sætninger virker naturligst i talesproget hvis leddet i fundamentfeltet/CPspec er rent pronominalt. Hvis man gerne vil have et tungere led forrest, skal det stå i ekstraposition og genoptages pronominalt. Snarere end:

 

              Per havde aldrig læst æ bøger

              æ spillere snakkede om deres præstationer

                 de her uartige knægte skal jeg se at få fat på 

 

vil informanterne altså formentlig foretrække:

 

              Per, han havde aldrig læst æ bøger

              æ spillere, de snakkede om deres præstationer

              de her uartige knægte, dem skal jeg se at få fat på

 

2.4. Modalverbernes infinitiver hedder traditionelt ka, og ska. Den relevante form af ville er usikker, men er sandsynligvis (ubetonet) ve.

 

2.5. I stedet for man bruges tit den, en eller vi.

 

2.6. I undersøgelser af refleksiver er det værd at bemærke at der er en stærk præference for ren bestemt form frem for refleksiv. Eksempler af typen Bilen vil ikke køre; det er sin karburator det er galt med rettes til Bilen vil ikke køre; det er æ karburator det er galt med. Dermed forsvinder også den grammatiske pointe ved eksemplet, desværre.

 

2.7. Infinitivmærket at hedder å, og konjunktionen at hedder te.
 

3. Pragmatiske forhold spiller meget stærkt ind. Det er tilrådeligt at holde eksemplernes emneskreds inden for områder som vestjyderne kan relatere direkte til, og at undgå alt for bogsproglige eller bysproglige formuleringer og sagforhold.

 

3.1. Her er en liste over sikre centraladverbier som vil blive accepteret som rimeligt naturlige:

 

lige, igen, nok, altid, nu, jo, sådan, rigtig, helsen (ellers), endda, aldrig, endelig, da, snart, gerne, migi, sgi, endnu, karenmæ, alligevel, misajn

 

 

 

Henvisninger

Klik på de fremhævede ord:

Jysk Ordbog (fra A til Hv)

Substantivets genus og bestemt form i jyske dialekter: kort og forklaring (kilde: Jysk Ordbog; oversigt over Jysk Ordbogs dialektkort)
       
Hør Inge Lise Pedersen fra Københavns Universitet fortælle om vestjysk ved at klikke her - og klik efterfølgende på "Hør udsendelsen" og spring så cirka halvvejs ind i udsendelsen for at komme til afsnittet om vestjysk.

Vestjyske lydprøver - ingen tekst:

Vestjysk tekst - ingen lyd: Te Mar’ken i Holsbrow’

 

Se endvidere: