|
|||||||||||||
|
Mere information om NORMS-ekskursionen: Praktiske informationer
Kontakt: Lena Wienecke Andersen |
NORMS-ekskursion til Vestjylland 7.-11. januar 2008 Praktiske informationer
Ophold Under hele ekskursionen bor deltagerne på:
Tambovej 37 7790 Thyholm
Telefon: (+45) 97 87 53 00 Hjemmeside: www.tambohus.dk
Hotellet har enkeltværelser, og der er gratis adgang til internet.
Aktuel vejrudsigt for lokalområdet
Transport under opholdet
Al transport inden for Vestjylland varetages med minibusser fra Aarhus
Universitet. Modsat Älvdalen skal man ikke have egen bil med, men hvis
det er den mest økonomiske rejsemåde, gør man det.
Rejsen til Thyholm - mandag den 7. januar
Det absolut
nemmeste er at flyve til København og så fortsætte med tog fra Københavns
Lufthavn til Jylland. Der er direkte intercitytog til Hvidbjerg,
Struer og Århus. Togturen helt til Vestjylland tager ca. 5 timer. Alle
togture kan undersøges ved hjælp af
www.dsb.dk. Billetterne kan bestilles
over internettet, men vær opmærksom på at selvprintbilletter ikke kan
bookes om. Hvis flytiden skrider og toget er kørt, er selvprintbilletten
ingenting værd og refunderes - så vidt vides - heller ikke. Det er bedre
at bestille billetterne til afhentning i lufthavnens DSB-kontor eller i
billetautomaterne.
For deltagere fra Norge er det værd at undersøge mulighederne for at
rejse over Göteborg med Stena-Line (www.stenaline.no
-
www.stenaline.se -
www.stenaline.dk) eller over
Kristiansand (www.colorline.no
-
www.colorline.dk). Der er rimeligt gode
togforbindelser fra Frederikshavn og Hirtshals til Århus. Det er også muligt at flyve til Århus (Aarhus Lufthavn, tidligere Tirstrup) eller Karup, og visse forbindelser er billige. Der er flybus fra Aarhus Lufthavn til Århus, jf. www.aar.dk.
Når man ved hvornår og hvortil man ankommer, bedes man melde tilbage til arrangørerne. Hvis man ankommer til Aarhus Lufthavn inden kl. 15, til Århus Banegård inden kl. 17 og til Struer Banegård inden kl. 20, har vi mulighed for at transportere folk resten af vejen.
Universitetets minibusser bringer folk til Struer hvis de vil rejse
derfra. Senere returneres bilerne til Århus, og alle der ønsker, kan
følge med.
Rejseafregning
Rejserne skal afregnes direkte med administrationen i Tromsø.
|
|
|||||||||||