Psykolingvistik beskæftiger sig med, hvordan mennesker forstår (opfatter og afkoder) tale- og skriftsprog, hvordan mennesker producerer sprog i tale og skrift (og som tegnesprog), og hvordan sprog tilegnes (og glemmes).
Fonetik handler om at beskrive de talelyde, der forekommer i forskellige sprog. Artikulatorisk fonetik beskriver, hvordan sproglyde produceres (talefrembringelse), taleperception handler om, hvordan sproglyde bearbejdes, og akustisk fonetik behandler de fysiske egenskaber ved de lydbølger, der bevæger sig fra den talendes mund til den lyttendes øre.
Jeg blev aktivt involveret i forskning i taleperception hos spædbørn, da Linda Polka (http://www.mcgill.ca/scsd/faculty/polka/) bad mig om at samarbejde med hende om tværsproglig vokalperception hos spædbørn. Fokus i vores forskning har været på:
Jeg påbegyndte mit arbejde inden for dette område, da jeg blev James Fleges (http://jimflege.com/) første post-doc (1987-1989). En del af vores arbejde med Fleges "Speech Learning Model" bestod af tværsproglige undersøgelser, men det primære fokus var på den effekt, sproglig erfaring har på voksnes evne til at opfatte og producere talelyde fra fremmedsprog. Størstedelen af vores undersøgelser omhandlede ikke-modersmålstalendes perception og produktion af engelske vokaler (Bohn & Flege 1990, 1992, 1997; Flege, Bohn & Jang 1997). Vi udførte også en undersøgelse af VOT perception hos deltagere med engelsk som modersmål og deltagere med spansk som modersmål (Bohn & Flege 1993).
Samarbejdet med Winifred Strange (http://web.gc.cuny.edu/Speechandhearing/labs/sapl/indexsapl.htm) begyndte, da vi opdagede, at vi havde en fælles interesse i nordtyske vokaler. Udover undersøgelserne af de akustiske korrelater til vokalperception i nordtysk hos spædbørn og voksne (se Akustiske korrelater til vokalperception), resulterede denne interesse i undersøgelser af tværsproglige akustiske og perceptuelle ligheder for vokaler (Strange et al. 2004, 2005).
Catherine T. Best (http://marcs.uws.edu.au/people/best/index.htm) og http://www.haskins.yale.edu/staff/best.html) og jeg har samarbejdet om undersøgelser, som efterprøver forudsigelserne af hendes "Perceptual Assimilation Model". Vi udførte tværsproglige undersøgelser af perception af konsonanter (Best & Bohn 2002, Avesani, Vayra, Best & Bohn 2008) og vokaler (Best, Halle, Bohn & Faber 2003), og i øjeblikket undersøger vi perception af Nthlakampx (http://sail.usc.edu/~dbyrd/listening/thompsonlist.html) konsonanter.
Terry Gottfried (http://www.lawrence.edu/fast/gottfrit/) tilbragte et Fullbright-sponsoreret forskningssemester her i Århus. Vi undersøgte effekten af talehastighed på tværsproglig vokalperception (dvs. danske lytteres perception af amerikansk-engelske vokaler; Gottfried & Bohn 2002).
Diane Kewley-Port (http://www.cogs.indiana.edu/people/homepages/kewley.html) tilbragte en del af et forskningssemster her i Århus. Jeg bidrog til den danske del af hendes undersøgelse af, hvordan forskellige vokalsystemer påvirker diskrimination og identifikation af vokaler (Kewley-Port, Bohn, & Nishi, K. 2005).
Anja Steinlen (http://univis.uni-kiel.de/prg?show=info&key=867/persons/2007w:philos/zentru_5/itundm/steinl) var en af mine første ph.d.-studerende. Hendes ph.d.-afhandling (Steinlen, Anja K., 2005, The influence of consonants on non-native vowel production: A cross-linguistic study. G. Narr: Tübingen) dannede grundlag for en del akustiske undersøgelser, som vi har samarbejdet om (se Komparativ fonetik), og for undersøgelsen af fonetiske omgivelsers indflydelse på tværsproglig vokalperception (Bohn & Steinlen 2003).
Jeg har desuden arbejdet med forskellige aspekter af fremmed accent i tale sammen med Anja Steinlen (om akustiske aspekter af vokaler med dansk accent; Steinlen & Bohn 1999), og med mine tidligere studerende Leila Trapp (http://personprofil.aau.dk/Kontakt/112846) om effekten ved træning i perception og produktion af konsonantkontraster i fremmedsprog, og med Rikke Bundgaard-Nielsen (http://marcs.uws.edu.au/people/Nielson/index.htm) om forståeligheden af vokaler med dansk accent (Bohn & Bundgaard-Nielsen 2008).
Jeg er lige begyndt på et projekt, som undersøger forståeligheden og de psykologiske omkostninger, det indebærer at lytte til de sprog, som typisk benyttes på de danske universiteter. Udover dansk, er disse sprog: norsk, svensk og engelsk med fremmed accent samt modersmålsengelsk.
En god kilde for alle, der er interesserede i engelsk med fremmed accent (så vel som engelske dialekter) er Steve Weinbergers accent arkiv (http://accent.gmu.edu/), hvortil jeg har bidraget med flere eksempler.
Komparativ fonetik danner grundlag for studiet af fonetiske universalier og typologi. Tværsproglig taleperception er en del af komparativ fonetik, men traditionelt har akustiske sammenligninger af talelyde på tværs af sprog været kerneområdet for komparativ fonetik. Her er nogle af de undersøgelser, hvor akustiske sammenligninger er blevet anvendt i emner inden for komparativ fonetik:
Inden for almen fonetik er der en bred teoretisk interesse for studiet af fonetiske ligheder, og dette er - naturligvis - grundlæggende for studier i tværsproglig taleperception og tosproget sprogbrug. Næsten alle de undersøgelser, jeg har udført, behandler fonetiske lighed på den ene eller anden måde. For et overblik, se Bohn 2002 samt min åbningstale ved konferencen, New Sounds 2007.
Forskere troede længe, at vokaler er relativt fastlagte af talekanalens artikulatoriske målkonfigurationer i produktionen af vokaler, samt af de tilsvarende akustiske målfrekvenser. Dette traditionelle syn på vokalkvalitet blev udfordret af Winifred Strange og hendes kolleger. Stranges "Dynamic Specification Theory" (DST, Strange 1989, Journal of the Acoustical Society of America 85, 2135-2153) postulerer, at vigtig information om vokalkvalitet findes i de dynamiske dele af stavelsens onset og offset i stavelser med konsonant-vokal-konsonant. En undersøgelse af nordtyske vokaler bekræftede DST-forudsigelserne (Strange & Bohn 1998), og en af mine undersøgelser af vokalperception hos spædbørn (Bohn & Polka 2001) viste, at for førsproglige spædbørn, bestemmes vokalkvaliteten mindst lige så sikkert af de dynamiske dele af stavelsens onset og offset (i stavelser med konsonant-vokal-konsonant) som af målfrekvenserne for formanter. Det samme gælder voksnes perception af vokaler fra fremmedsprog (Bohn 1997).
Fering er en dialekt af det vestgermanske sprog, nordfrisisk. Af de tre frisiske sprog er vestfrisisk (ca. 300,000 talere i det nordvestlige Holland) mindst truet, østfrisisk (færre end 200 talere i tre landsbyer i Niedersachsen) er uddøende, og nordfrisisk (ca. 7,000 talere) er ekstremt truet. Nordfrisisk i sig selv består af flere gensidigt uforståelige dialekter, hvor den vigtigste forskel findes mellem nordfrisisk på fastlandet (med mindst fem dialekter), som tales i den nordvestlige del af fastlandet i den tyske delstat Schleswig-Holstein, og ø-nordfrisisk, som tales på vesterhavsøerne, Sild, Før, Amrum samt Helgoland. Af disse er kun de dialekter, der tales på Før (fering) og naboøen Amrum (öömrang) gensidigt forståelige. Alle de nordfrisiske dialekter er ekstremt truede: Der er ingen voksne etsprogede talere af nogen af dialekterne, mange talere er flydende i tre eller flere sprog, og antallet af talere af de nordfrisiske dialekter svinger mellem færre end 100 til ca. 2000.
Det ser ud til, at fering står stærkest blandt de nordfrisiske dialekter. Det har det største antal modersmålstalende (1500 på øen plus et ukendt antal udvandrere, især i New York og det nordlige Californien), og det adskiller sig fra de fleste andre dialekter ved, at det ikke blot bliver benyttet hjemme, men også offentligt, især på den vestlige del af øen (Föhrs Vesterland med den feringske Weesdring-dialekt). Föhrs Vesterlands landsbyer, Söleraanj, Olersam og Taftem (Tysk: Süderende, Oldsum, Toftum) betragtes som ferings højborg, og den varietet af fering, der tales i disse landsbyer, er forholdsvis homogen. Det er denne form for Fering, som det tales i disse landsbyer, der er dokumenteret i dette projekt.
Det første stadie i dokumentationen af fering havde to formål:
De lydfiler, der er tilgængelige her, er alle blevet digitaliseret ved 44.1 kHz efter low-pass filtrering ved 20 kHz. Taleren er Ocke Danklef Bohn. (se CD-ROM både for detaljeret information om optagelses- og digitaliseringsproceduren og for lydfiler med eksempler på vokaler og konsonanter på fering, som frembragt af ti ældre talere).