Gå til universitetets hjemmeside Gå til universitetets hjemmeside
 AARHUS UNIVERSITET
 HUMANISTISK FAKULTET
 (søg)
 (søg)

This page does not exist in English In English
CCC home page

Cognition, Communication and Culture
- a research cluster at the University of Aarhus

TEMA 3: KOMPARATIV LINGVISTIK

Advarsel: Denne side indeholder den "oprindelige" formulering.
Den reviderede og opdaterede formulering findes under
www.hum.au.dk/engelsk/engsv/ccc/

Forskerne kommer fra otte afdelinger på fire institutter på humaniora:
Engelsk/SLK, Jysk/NOR, Klassisk & Romansk/SLK, Lingvistik/AAL,
Nordisk/NOR, Semiotik/NOR, Slavisk & Ungarsk/IHO og Tysk/SLK.
Temakoordinator: Sten Vikner

1. Overordnede forskningsmål

2. De enkelte projektområder
     2.1 Tosprogethed
     2.2 Fremmedsprogsindlæring og -didaktik
     2.3 Psykolingvistik og modersmålstilegnelse
     2.4 Neurolingvistik
     2.5 Kommunikation
     2.6 Polyfoni
     2.7 Almen og deskriptiv lingvistik
     2.8 Lingvistisk teori: Formel lingvistik
     2.9 Lingvistisk teori: Funktionel lingvistik
     2.10 Historisk lingvistik

Litteraturliste

1. Overordnede forskningsmål

Dette tema beskæftiger sig med sproglig mangfoldighed og variation og med sprogforandring, og det er relateret til fokusområdet Kognition, kommunikation og kultur og derudover også til fokusområdet Globalisering.

De to forskellige fokusområder kaster hver deres særlige lys på temaet: Sprogforskelle er en hindring for globaliseringen, men er det også noget globaliseringen kan lave om på? Hvor store er de sproglige forskelle egentlig? Kan de overvindes? Hvilke dele af det menneskelige sprog udviser variation, og hvilke gør ikke? I hvor høj grad kan forskelle og ligheder mellem to givne sprog begrundes i hjernens kognitive arkitektur (fokusområdet Kognition) vs. i de kulturelle forskelle og ligheder mellem de pågældende samfund (fokusområdet Globalisering)? Komparativ lingvistik undersøger hvilke typer variation mellem sprog der findes, og hvilke der ikke findes, og bidrager dermed både til vores viden om den menneskelige hjernes spændvidde og begrænsninger (Kognition) og til vores viden om den mangfoldighed der findes på jorden (Globalisering).

Selvom det måske ikke altid gøres klart, indtager komparativ lingvistik allerede en central position på humaniora: Hvis man underviser danskere i italiensk udtale eller tysk ordstilling, er det oplagt at sammenligne med dansk udtale og dansk ordstilling. En eksplicit sammenlignende synsvinkel lader sprogenes egenart og karakteristiske kontur træde meget tydeligere og mere prægnant frem end hvis man behandler hvert sprog for sig i isolation. Og det at undersøge forskellige sprog på baggrund af dansk er noget man ikke gør andre steder i verden.

Dette perspektiv kan forlænges til at omfatte den rolle de forskellige fremmedsprog (latin, tysk, fransk, engelsk, arabisk) spiller og har spillet i Danmark, som et eksempel på den indflydelse som globaliseringen og nogle få dominerende sprog udøver både på et givet sprog, på sprogbrugen og på menneske- og kulturopfattelsen i et givet samfund. Perspektivet omfatter sammenligning mellem dansk og indvandrersprog og andre kontaktsproglige situationer.

Temaet komparativ lingvistik har således også en kulturpolitisk motivation, idet forskning og undervisning i dette lys vil bidrage til at øge bevidstheden om en europæisk (mange-) sproglig identitet med over hundrede forskellige sprog mellem Acorerne og Sibirien, mere eller mindre beslægtede og mere eller mindre forskellige hvad angår strukturelle karakteristika og kulturelle og geografiske betingelser. Selvom det ikke kan nægtes at nogle af disse sprog er mere dominerende end andre, adskiller dette billede sig dog i høj grad fra det skræmmebillede som ofte tegnes i globaliseringens navn, hvor Europa nærmest udelukkende fungerer på engelsk. Under den kulturpolitiske dimension hører også en bevidsthed om sproglig mangfoldighed på globalt niveau, herunder dokumentation af og indsats over for truede sprog.

En lang række enkeltprojekter og forskningsområder falder under temaet, og her skal kun kort nævnes nogle få, med fremhævelse af den relevans som den sammenlignende synsvinkel har for dem, og med udvalgte litteraturhenvisninger:

2. De enkelte projektområder

2.1 Tosprogethed

Tosprogethed er det at anvende mere end ét sprog regelmæssigt. Forskningen i hvordan to (eller flere) sprog kan eksistere samtidig i den samme hjerne (Bohn 2004), bidrager til at belyse de ovenfor stillede spørgsmål på en helt særlig måde, idet forskningen i tosprogethed både kan fokusere på hjernens egenskaber til at tilegne sig og anvende forskellige sprog parallelt og på en eventuel kulturel indflydelse på denne proces. Forskningen i tosproget interaktion (Steensig 2004) og i sammenhængen mellem bestemte typer tosprogethed og udviklingen af blandingssprog (Bakker & Matras 2003) bidrager til en social og kulturel fundering af studiet i tosprogethed.

2.2 Fremmedsprogsindlæring og -didaktik

Ethvert forsøg på at forbedre sprogfærdigheden hos en elev eller studerende er helt klart nødt til at tage højde for elevernes sproglige udgangspunkt og for udgangspunktets afstand fra det tilsigtede målsprog (Andersen & Pors 2004, Caudery 1998), og er dermed også relevant for og afhængig af en komparativ tilgang, med den specielle vinkel at det også er relevant at vide hvilke forskelle der er nemmere at overvinde end andre for elever/studerende, og hvordan en sådan overvindelse bedst kan opnås. Det SHF-støttede Sprog og kulturnetværk har i mere end to år arbejdet med spørgsmål vedrørende fremmedsprogsindlæring og -didaktik ud fra en bevidsthed om at globaliseringen stiller krav om fokus på det interkulturelle og det tværfaglige (Hansen 2004, fx. Vinther et al. 2004).

2.3 Psykolingvistik og modersmålstilegnelse

Da alle mennesker har den samme kognitivt og biologisk funderede evne til at tilegne sig sprog, må det være muligt at udlede den sproglige variation fra de lingvistiske data som det sprogtilegnende barn bliver udsat for (Drozd 2004). Et eksempel er Ocke-Schwen Bohns igangværende SHF-projekt om vokalperception, der undersøger i hvor høj grad børn kan skelne mellem forskellige vokaler, og hvorledes denne skelneevne går tabt i løbet af opvæksten. Dette projekt inkluderer netop ikke kun børn der er i færd med at tilegne sig dansk, men også børn i andre sproglige omgivelser, således at man får noget at vide om hvad der er specifikt for et enkelt sprog, og hvad der er mere universelt (Bohn & Polka 2003).

2.4 Neurolingvistik

Neurolingvistikken beskæftiger sig med de mekanismer i den menneskelige hjerne der står bag den modersmålstalendes forståelse, produktion og abstrakte viden om sprog (Saleemi et al. 2005). Dette grænseområde mellem lingvistikken, psykologien og neurologien kaster lys over hvordan hjernen bearbejder sproget. Dette gøres ved hjælp af fx positronemissionstomografi (PET) og magnetisk resonans (fMRI), der giver detaljerede billeder af energiforbruget i forskellige dele af hjernen. Herved kan man direkte efterprøve lingvistiske hypoteser om forbindelser mellem forskellige egenskaber i det samme sprog eller beslægtede egenskaber i forskellige sprog, fx ved at undersøge om de samme dele af hjernen er involveret. Sådanne sproglige distinktioner kan være af både strukturel karakter, fx forskellige fonologiske, morfologiske og/eller syntaktiske fænomener, eller af mere funktionel karakter, som fx semantiske og pragmatiske forbindelser såsom præsupposition og relevans.

2.5 Kommunikation

Sprogets fundamentale rolle i enhver form for kommunikation er basis for mange forskellige former for forskning. Denne forskning inkluderer tekstlingvistikken, som beskæftiger sig med hele tekster (og ikke blot sætninger) som kommunikationsenhed, og tekstlingvistikkens underdiscipliner retorik og stilistik, der undersøger hvad der karakteriserer effektivt kommunikerende tekster (Kratschmer 2002, 2005, Nielsen 2002). En anden type forskning i kommunikation er konversationsanalyse og interaktionel lingvistik, der specielt fokuserer på interaktionens rolle i kommunikationen (Asmuß & Steensig 2003, Steensig 2001, 2004). Jakob Steensig er leder af projektet Sprog som social handling: En interaktionel undersøgelse af samhørighed og distancering i institutionelle og ikke-institutionelle samtaler, der er en del af et større fælleseuropæisk projekt, Language as Social Action, finansieret af European Science Foundation (ESF). Dette projekt fokuserer netop på det komparative idet det sammenligner sproglige handlinger på tværs af sprog og af forskellige situationer.

2.6 Polyfoni

Et område beslægtet med tekstlingvistikken og som involverer både litteraturforskere og sprogforskere, er forskningen i polyfoni (Nølke 2004, Nølke et al. 2001), der undersøger hvordan forskellige stemmer udtrykkes direkte eller indirekte i den samme ytring. Der er her fokus på sammenhængen mellem et sprogs form og dets anvendelse i forskellige kommunikationssituationer, og det er nødvendigt at tage forskellene mellem sprogene i betragtning, hvilket igen resulterer i endnu en ny synsvinkel på sproglig mangfoldighed og variation.

2.7 Almen og deskriptiv lingvistik

De mange forskellige teoretiske tilgange til lingvistik (der fordeler sig på to hovedgrupper: formel lingvistik og funktionel lingvistik, se nedenfor) har det til fælles at de søger at forankre sproglige fænomener teoretisk, og her især de fænomener der varierer mellem sprogene. Denne teoretiske forskning ville svæve frit i luften, hvis ikke den havde solid empirisk underbygning, baseret på en række forskellige sprog (Bach 1997, 2002, Bakker et al. 1997, Becker-Christiansen & Widell 2003, Bohn u.u., Bærentzen 1992, McGregor 2002, Rijkhoff 2003, 2004, Vikner 2005). Sådanne empiriske undersøgelser, dvs. forskning i lingvistisk typologi, udgør rygraden i komparativ lingvistik, idet det her drejer sig om at etablere hvilke typer sprog der findes, og hvorfor visse typer er mere udbredte end andre, jf. Jan Rijkhoffs medvirken i EUROTYPprojektet (finansieret af ESF).

2.8 Lingvistisk teori: Formel lingvistik

De mere eksplicit teoretiske tilgange fordeler sig på den formelle og den funktionelle lingvistik. I den formelle lingvistik går man ud fra at kun en del af menneskets sproglige viden er tilegnet, mens en anden del af denne viden er medfødt. Med andre ord, visse aspekter af sproget er som de er fordi vores hjerne er opbygget som den er. Derfor har disse teorier også et interessant bud på årsagen til at visse karakteristika ikke varierer mellem sprogene: Den manglende variation og de universelle træk kan udledes fra den medfødte del af menneskets sproglige viden (Vikner 2001, 2004).

2.9 Lingvistisk teori: Funktionel lingvistik

Den funktionelle lingvistik lægger afgørende vægt på sprogets kommunikative funktion. Sproglige størrelser har den funktion at kommunikere et indhold (hvilket ikke nødvendigvis udelukker at de også har ikke-kommunikative funktioner). Grundtanken er derfor at sprog skal udforskes i lyset af den viden vi har om bevidsthedens bearbejdning af andre former for påvirkninger fra omverdenen, og at hensynet til andres mulighed for at forstå budskabet spiller en afgørende rolle for sproglig form. Med andre ord beskæftiger den funktionelle lingvistik sig med sammenhængen mellem sproglige og ikke-sproglige kognitive processer og med sprogets kommunikative funktion (Jørgensen 2000, McGregor 1997, Rijkhoff 2002, Togeby 2003).

Et samarbejde på tværs af disse teoretiske skel (noget der også internationalt set er usædvanligt) finder sted både indenfor rammerne af Sprogvidenskabelig Forskerskole Nord (SFN, som ledes af Ole Togeby) og i Henrik Jørgensen og Sten Vikners netop bevilgede komparative projekt om objektspositioner (finansieret af SHF).

2.10 Historisk lingvistik

Den historiske lingvistik er i følge sagens natur komparativ, idet den sammenligner forskellige stadier af det (eller de) samme sprog (Haverling 2000, Krogh 2001, Schoonderbeek 2003, Wood 2002). Dermed er den også højst relevant for spørgsmålet om den kognitive forankring af sproget, idet den beskæftiger sig med spørgsmålet om hvad der er (og ikke er) en mulig sprogændring. Studiet af hvordan sprog opstår i kontaktsproglige situationer (pidgin- og kreolsprog, Bakker 2003) bidrager med nye metoder og perspektiver på den historiske lingvistik. En særlig type sprogændring med direkte relevans for lingvistikkens kognitive forankring er grammatikalisering (McGregor 2002, Rijkhoff 2004), dvs. det at et ord med fuld semantik udvikler sig (ofte over en længere periode) til et grammatisk morfem med en meget begrænset semantik (f.eks. den danske præposition hos, der kommer af substantivet hus, eller futurum-endelserne på fransk, der kommer af former af verbet avoir ’have’).

Litteraturliste

Andersen, Hanne Leth & Harald Pors (2004): "Vejen ad hvilken ...", Magasinet Humaniora 2004.2, 28-32.

Asmuß, Birte & Jakob Steensig (2003): Samtalen på arbejde - konversationsanalyse og kompetenceudvikling. Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Bach, Svend (1997): "Capitoli per una grammatica contrastiva di quattro lingue romanze: Morfosintassi del verbo, le preposizioni, le congiunzioni", (Pré)publications 158-159, 3-123.

Bach, Svend (2002): "Materiali per una grammatica contrastiva di quattro lingue romanze: Ortografia e pronuncia", (Pré)publications 188, 3-61.

Bakker, Peter & Yaron Matras (red.)(2003): The Mixed Language Debate, Mouton de Gruyter, Berlin.

Bakker, Peter (2003): “Scandinavians and their pidgins and creoles”, Acta Linguistica Hafniensia 35, 95-114.

Bakker, Peter, Yaron Matras & Hristo Kyuchukov (eds.)(1997): The Typology and Dialectology of Romani, Benjamins, Amsterdam.

Becker-Christistensen, Christian & Peter Widell (2003): Politikens Nudansk Grammatik, Politikens Forlag, København.

Bohn, Ocke-Schwen & Linda Polka (2003): "Asymmetries in vowel perception", Speech Communication 41, 221-231.

Bohn, Ocke-Schwen (2004):"Tosprogethed", Magasinet Humaniora 2004.2, 17-22.

Bohn, Ocke-Schwen (under udgivelse): ”How to organize a fairly large vowel inventory: The vowels of Fering (North Frisian)”, Journal of the International Phonetic Association.

Bærentzen, Per (1992): "Die deutsche Wortstellung in kontrastiver Sicht", Deutsche Sprache 20, 111-126.

Caudery, Tim (1998): "Portfolio-bedømmelse - en mulighed i Danmark?", Sprogforum 11.4, 51-54.

Drozd, Kenneth F. (2004): "Learnability and linguistic performance", Journal of Child Language 31, 1-27.

Hansen, Hans Lauge (red.)(2004): Disciplines and Interdisciplinarity in Foreign Language Studies. Museum Tusculanum, København.

Haverling, Gerd (2000): On Sco-verbs, Prefixes and Semantic Functions: A Study in the Development of Prefixed and Unprefixed Verbs from Early to Late Latin, (Studia Graeca et Latina Gothoburgensia LXIV), Acta Universitatis Gothoburgensis, Göteborg 2000.

Jørgensen, Henrik (2000): Studien zur Morphologie und Syntax der festlandskandinavischen Personalpronomina, Aarhus Universitetsforlag, Århus.

Kratschmer, Alexandra (2002): Le déplacement d'énonciateur. Mécanisme sémantique et effets rhétoriques. Hanne Jansen, Paola Polito, Lene, Schøsler & Erling Strudsholm (red.): L'infinito & oltre. Omaggio a Gunver Skytte, Odense University Press, Odense, 227-239.

Kratschmer, Alexandra (2005): Erklärungsstrategien, semantische Felder und Makrostrukturen: eine Fallstudie zur semantischen Architektur von explikativen Texten. Aarhus Universitetsforlag, Århus.

Krogh, Steffen (2001): Das Ostjiddische im Sprachkontakt. Deutsch im Spannungsfeld zwischen Semitisch und Slavisch, Max Niemeyer Verlag, Tübingen.

McGregor, William (1997): Semiotic grammar. Oxford: Clarendon Press.

McGregor, William (2002): Verb classification in Australian languages, Mouton de Gruyter, Berlin.

Nielsen, Karsten Hvidtfelt (2002): "Cicero und Wittgenstein. Zur Verortung des rhetorischen Sprechens", Rhetorik. Ein internationales Jahrbuch 21, 102-118.

Nølke, Henning (2004): "Flere stemmer - om sproglig polyfoni", Magasinet Humaniora 2004.2, 23-27.

Nølke, Henning, Kjersti Fløttum & Coco Norén (2004): ScaPoLine, la théorie scandinave de la polyphonie, Kimé, Paris.

Rijkhoff, Jan (2002): “On the interaction of Linguistic Typology and Functional Grammar”. Functions of Language 9.2, 209–237.

Rijkhoff, Jan (2003): “When can a language have nouns and verbs?”. Acta Linguistica Hafniensia 35, 7-38.

Rijkhoff, Jan (2004): The Noun Phrase (Oxford Studies in Typology and Linguistic Theory), Oxford University Press, Oxford (ny og udvidet udgave).

Saleemi, Anjum, Ocke-Schwen Bohn & Albert Gjedde (red.)(2005): In search of a language for the mind-brain: Can the multiple perspectives be unified? (The Dolphin 33), Aarhus University Press, Århus.

Schoonderbeek. Inger (2003): "Rigssprogstendenser kontra dialektalt præg i retstekster fra 1600-tallet". In Mette Kunøe & Peter Widell (red.): 9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Nordisk Institut, Aarhus Universitet, 181-187.

Steensig, Jakob (2001): Sprog i virkeligheden: Bidrag til en interaktionel lingvistik. Aarhus University Press, Århus.

Steensig, Jakob (2004): "Conversation Analysis and the study of bilingual interaction". Nordlyd 51.5, 796-818. (Proceedings of the Scandinavian Conference on Linguistics: Bilingualism. Red.: Jens Normann Jørgensen, Anne Dahl & Peter Svenonius).

Togeby, Ole (2003): Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære, Gads Forlag, København.

Vikner, Sten (2001): "Verb Movement Variation in Germanic and Optimality Theory". Habilitationschrift, Universität Tübingen.

Vikner, Sten (2004): "Nødvendigheden af en formel tilgang til sprogvidenskab", Magasinet Humaniora 2004.2, 12-16.

Vikner, Sten (2005): "Immobile Complex Verbs in Germanic ". Journal of Comparative Germanic Linguistics 8.1-2, 83-115.

Vinther, Thora, Hanne Leth Andersen & Merete Birkelund (2004): "Traditional and new approaches to theoretical grammar teaching". In Hansen (2004).

Wood, Johanna (2002): "Negative Contraction, Dialect and the AB Language". Journal of Germanic Linguistics 14.4, 357-368.

    Denne side er http://www.hum.au.dk/engelsk/engsv/ccc/
 
Første version: Februar 2006   -   Seneste ændring:  23.02.2006
Kommentarer og forslag til Sten Vikner