(NISN)
| Nordic
Irish Studies Network
(NISN) |
|
|
Philip Bull, Land, Politics and Nationalism: A Study of the Irish Land Question, Dublin: Gill and Macmillan, 1996, ISBN 0-7171-2191-7, £ 14.99 Anmeldt af Michael Böss
Et centralt tema i Irlands historie i 1800-tallet er landbrugspolitikken, herunder forholdet mellem godsejere og bønder. Temaet er ikke blot centralt, fordi den irske økonomi dengang i decideret grad byggede på landbrugets produktionsevne, men også fordi bøndernes krav på reformer inden for landbruget i anden halvdel af århundredet blev kædet sammen med ønsket om irsk national selvstændighed. Det begyndte med krav fra fæstebønderne til godsejerne om, at de i tilfælde af salg fik kompensation for de forbedringer, de selv havde udført. Det fortsatte med krav om rimelige fæsteafgifter, beskyttelse mod vilkårlige udsættelser af jorden og friheden til selv at videresælge deres gårde. Det endte med kravet om gennemgribende omfordelinger af landbrugsjorden og om selveje.
I Land, Politics and Nationalism fokuserer den australske historiker Philip Bull på den politiske side ved denne historie, for hvis økonomiske, juridiske og sociale aspekter man snarere skal gå til Barbara Lewis Solow (The Land Question and the Irish Economy, 1971), James S. Donnelly (The Land and the People of Nineteenth-Century Cork, 1975), Samuel Clark (Social Origins of the Irish Land War, 1979) og W.E. Vaughan (Landlords and Tenants in Mid-Victorian Ireland, 1994). Selv ser han sin historie over "det irske jordspørgsmål" som en opfølgning af J. E. Pomfrets The Struggle for Land in Ireland (1930) i lyset af de korrektioner af Pomfrets firkantede, nationalistisk ortodokse tolkning af forholdet mellem godsejere og bønder, som er blevet foretaget inden for nyere historisk forskning.
Bogen er et forsøg på at skildre jordbrugskonfliktens langsigtede implikationer for udviklingen af det nationale spørgsmål i Irland, herunder at gengive de toneangivende synspunkter i Irland og Storbritannien i denne periode. Bull argumenterer for, at man ikke vil kunne forstå bøndernes krav om reformer, hvis man ser bort fra de særlige, historisk betingede forhold i Irland. Landbrugsstrukturen i Irland var fundamenalt set ikke af samme art som i Storbritannien, idet den var blevet grundlagt under de jordkonfiskationer, som fandt sted i 15- og 1600-tallet i forbindelse med koloniseringen af Irland. Lige siden dengang havde irske bønder levet på deres fæstede gårde med en bevidsthed om, at deres forfædre var blevet frataget jorden. Derfor lå der bagved deres krav om reformer hele spørgsmålet om, hvem der var de legitime ejere af jorden i Irland. Indtil 1870 nægtede den britiske regering at tage hensyn til denne historiske dimension ved ejerforholdene. Men det var først fra 1881, at der for alvor blev taget hul på problemerne, som fandt deres endelige løsning med Wyndham-reformen i 1903. Den politiske modvilje og tøven bevirkede, at forholdene inden for landbruget blev af afgørende betydning for udviklingen af den irske nationalisme i slutningen af århundredet. Det jordforbund, som var blevet grundlagt ved begyndelsen af Jordkrigen i 1879, blev siden gjort til base for en bred folkelig bevægelse, som ikke blot havde til formål at gøre irske bønder til ejere af den jord, de dyrkede, men samtidig at gøre irerne til herrer over deres land. Jordspørgsmålet blev, med Bulls udtryk, en "metafor" for det nationale spørgsmål.
Ved at levere en oversigt over jordspørgsmålets politiske historie dækker Bull meget stof, der er kendt i forvejen. Han inddrager dog sin egne originale forskning på to områder; dels i undersøgelsen af den rolle, The United Irish League spillede mellem 1898 og 1903, dels i analysen af de politiske konsekvenser af Jordloven af 1903. Bogen har sin styrke netop ved sin opdaterede politiske perspektivering af jordspørgsmålet, selv om formidlingen af dens forholdsvis enkle tese undertiden modvirkes af en stil præget af lange sætninger og for mange gentagelser.
Return to Previous Page |
