Du er her: Forside -> Kalender -> RSS feedThis page in EnglishUdskriv sidens indhold

RSS-feed

Forskerskolen tilbyder et såkaldt RSS-feed med en oversigt over de senest tilføjede arrangementer fra SFN-kalenderen med links til den fulde omtale i kalenderen. Ved at abonnere på feedet, kan man på en nem måde holde sig opdateret om nye arrangementer i kalenderen, idet feedet automatisk tjekker for nye arrangementer med jævne mellemrum.

Det står ikke helt klart, hvad RSS er en forkortelse for. Nogle mener det er "Rich Site Summary", andre siger "Really Simple Syndication", mens andre igen siger "RDF Site Summary".

Hvorom alting er, så er RSS-feeds en måde at syndikere oplysninger på, dvs. dele oplysninger med andre på en standardiseret måde. De fleste nyere browsere understøtter RSS-feeds, men der findes også særskilte programmer til at håndtere feeds (klik her for at se en liste over populære RSS-læsere).

For browsere der understøtter RSS-feeds gælder det, at du kan få adgang til Forskerskolens feed fra alle sider under vores netsted ved at klikke på det orange RSS-ikon RSS-ikon, der findes under navigationsmenuen i venstre side.

Nedenfor vises en alternativ metode til at integrere feedet i de to mest udbredte browsere p.t., nemlig Internet Explorer og Firefox under Windows:

Internet Explorer

OBS: Kun Internet Explorer version 7 og opefter understøtter RSS-feeds. Har du en tidligere version, kan du ikke abonnere på RSS-feedet via browseren. Klik her for at downloade den seneste version.

  1. Gå ind på Forskerskolens hjemmeside http://www.hum.au.dk/forskerskoler/sfn/ eller på en af kalendersiderne ("Torsdagsmøder", "Kurser" eller "Andre arrangementer")
  2. Du vil nu se, at "Feeds"-knappen bliver farvet orange, og der afspilles muligvis også en lyd: Screenshot af Feeds-knappen i Internet Explorer
  3. Tryk på "Feeds"-knappen, og der åbner en ny side med indholdet af Forskerskolens RSS-feed.
  4. Feedet indeholder de seneste 10 arrangementer i kalenderen med en kort beskrivelse af hvert. Du kan nu gå til den fulde omtale af arrangementet i Forskerskolens kalender ved at klikke på titlen eller på den grå pil til højre for datoen (datoen angiver hvornår linket sidst er tjekket, ikke hvornår arrangementet finder sted!).
  5. For at abonnere på feedet, skal du klikke på linket "Abonner på dette feed" øverst på siden: Screenshot af Forskerskolens RSS-feeds i Internet Explorer og derefter vælge, hvor du vil lægge genvejen til feedet henne (samme princip, som når man opretter bogmærker).
  6. For at få adgang til feedet skal du ind i Internet Explorers "Favoritcenter". Du får adgang til Favoritcentret ved at klikke på den gule stjerne lige under Frem- og Tilbage-knapperne: Screenshot af Favoritcenter-knappen i Internet Explorer
  7. Klik nu på "SFN arrangementer", og du ser nu den samme liste som i punkt 4.

Firefox

  1. Gå ind på Forskerskolens hjemmeside http://www.hum.au.dk/forskerskoler/sfn/ eller på en af kalendersiderne ("Torsdagsmøder", "Kurser" eller "Andre arrangementer")
  2. Der fremkommer nu et lille, orange feed-ikon til højre for URL'en i adresselinjen: Screenshot af feed-ikonet i Firefox
  3. Tryk på ikonet, og der åbner en ny side med indholdet af Forskerskolens RSS-feed.
  4. Feedet indeholder de seneste 10 arrangementer i kalenderen med en kort beskrivelse af hvert. Du kan nu gå til den fulde omtale af arrangementet i Forskerskolens kalender ved at klikke på titlen.
  5. For at abonnere på feedet, skal du klikke på knappen "Abonner nu" øverst på siden: Screenshot af Forskerskolens RSS-feeds i Firefox og derefter vælge, hvor du vil lægge genvejen til feedet henne (samme princip, som når man opretter bogmærker).
  6. Vælger du at abonnere på feedet via Firefox' indbyggede funktion "Live bogmærker", bliver genvejen til feedet oprettet som et specielt bogmærke, der automatisk viser en oversigt over feedet, når du klikker på det. På dette billede er der oprettet et Live bogmærke på Bogmærkeværktøjslinjen: Screenshot af live-bogmærke i Firefox
  7. Fra denne oversigt kan du nu klikke dig ind på omtalen af de enkelte arrangement.

Til toppen URL: http://www.hum.au.dk/forskerskoler/sfn/sider/rss_feed.php