![]() |
TIDSSKRIFTET |
||
|
|
|
||
|
|
| ||
| Nr. 120 Historier om dansk udviklingsbistand | ![]() |
||
| Nr. 119 Danske videnskabelige ekspeditioner | ![]() |
||
| Nr. 117-118 Rusland efter Sovjet - Nye rammer - nye skel |
![]() |
||
| Nr. 116 På sporet af staten Stater har ikke altid eksisteret, men de blev til gennem komplicerede og uforudsigelige processer, der ligeså vel kunne være faldet anderledes ud. I dette temanummer af Den jyske historiker præsenteres de mange teorier i den internationale forskning om staters dannelse, som videre inddrages i diskussionen om udviklingen af den danske stat i perioden ca. 1400-1660. I de enkelte artikler behandles en række aspekter, der var afgørende i forløbet, som udviklingen af konglomeratstaten, den statslige administration, det statslige voldsmonopol, Reformationen og bondeoprørerne. |
![]() |
||
| Nr. 115 Terror-ismer |
![]() |
||
Nr. 113-114 Temanummeret belyser det amerikanske hegemonis militære fundament fra flere vinkler. Hvordan er USA’s magt blevet brugt, og hvilke konsekvenser har det haft for USA’s position som verdens eneste supermagt. Det gennemgående tema i artiklerne er de strategier, som skiftende amerikanske regeringer har brugt for at bevare det amerikanske lederskab både i den vestlige verden og på det globale plan. Disse strategier kommer til udtryk i artikler om rumkapløbet, om det demokratiske partis holdning til ABM-traktaten, om forsøget på at bevare det atomare monopol i NATO ved hjælp af Multilateral Force, om den amerikanske brug af luftkrig som politisk instrument fra Vietnam til Kosovo, om Bush-administrationens forsvarspolitik og om det transatlantiske forhold. Pris 250 dkr. (+ porto)
|
![]() |
||
| Nr.
112 Biologismer Det indbyrdes forhold mellem videnskab og samfund er den overordnede pointe for temanummeret Biologismer. Biologismer undersøger skiftende tiders tendens til at udstyre menneskelige og samfundsmæssige problemer med videnskabelige, biologiske årsagsforklaringer – samt forklaringernes anvendelighed til at foranstalte og legitimere politisk handlinger! Særligt det 19. og 20. århundrede bød på mange ideer og teorier, der tog udgangspunkt i menneskets dyriske snarere end guddommelige ophav i forklaringen på alt fra kriminelle afvigere til krigen som fænomen. Mens nazismens racelære og lignende racistiske teorier allerede er belyst og analyseret talrige gange, er formålet med temanummeret at fremdrage en række interessante tilføjelser og modifikationer til det kendte billede. Hitler-Tyskland havde ikke monopol på de biologiske forklaringer – de var også populære i Danmark. Pris 140 dkr. (+ porto)
|
![]() |
||
| Nr.
110-111 Nation, stat og religion i det moderne Mellemøsten Pris 250 dkr. (+ porto) | ![]() |
||
| Nr.
109 Virksomhedshistorie |
![]() |
||
|
Nr. 108 |
![]() |
Nr. 106-7: Japan i Verden har det hele: samuraier, mirakler, kriser, succes, konsensus, velfærd, diskrimination, børn, kvinder, mænd, flertal og mindretal, demokrati og militærtyranni, harmoni, magtintriger, nobelprismodtagere, samt ikke mindre end seks krige med sejre og nederlag. | ![]() |
Nr. 105: 1700-tallet var vidne til en grundlæggende forandring af religionens rolle i samfundet. Religionen skiftede status fra at være samfundets fundament af kultur og viden, til at blive en individuel tro. Temanummeret indeholder en historiografisk indføring i sekulariseringsbegrebets historie og en teoretisk diskussion af dets anvendelsesmuligheder. Derefter sætter temanummeret fokus på sekulariseringsprocessens konkrete gennemslag i Danmark via emner som politisk legitimering, diskussion af selvmord og dødsstraf, naturvidenskab, helligdagenes ordning og præsternes forsvar af religionen.
| ![]() |
| |||
|
Nr. 104: Temanummeret tager udgangspunkt i konkrete korruptionssager indenfor den danske embedsstand omkring år 1800 og diskuterer brydningerne omkring opfindelsen af "den moderne embedsmand". Blandt andet berøres samtidens opfattelse af korruption, både set fra statsmagtens synspunkt og hos de formastelige, der blev grebet på fersk gerning. Et tilbagevendende tema er centraladministrationens bestræbelser på at skabe en professionel og hæderlig embedsstand og, nok så vigtigt, tilbageslagene i denne proces.
| ![]() |
Nr. 102-103: Findes der en særlig dansk vej til teknologisk udvikling og samfunds- |
![]() |
Nr. 101: 1960erne var forandringernes årti. Både politisk, kulturelt og socialt oplevede de vestlige samfund et mangefacetteret opbrud. Opbrud i 1960erne forsøger at sætte dette i perspektiv ved at diskutere og problematisere nogle af de begreber, vi forbinder med 1960erne: primært det nye venstre, de sociale bevægelser og 'modkulturen'. |
![]() |
|
|
Nr. 100: I de seneste årtier er der vokset en ny empirisk orienteret makrohistorie frem, som i højere grad end tidligere anskuer verdenshistorien som en sammenhængende global proces. Dermed udfordrer den etablerede forestillinger om den europæiske civilisations særegenhed. Temanummeret præsenterer og diskuterer den nye globalhistorie, dels gennem en afsøgning af den globalhistoriske diskurs, dels gennem diskussion af centrale forskningsbidrag. | ![]() |
||
|
Nr. 98-99: Seksualitet har gennem tiderne været genstand for omfattende regulering fra både offentlige og private instanser, fra både gejstlig og verdslig side. Temanummeret beskriver og analyserer seksualitetens regulering og konsekvenser i lyset af det normdannende ægteskab. Der sættes fokus på førægteskabelig seksualitet, ægteskabsbrud, prostitution og homoseksualitet i et historisk bredt perspektiv fra middelalderen til i dag. |
![]() |
||
| Nr. 97: Den genstridige bonde Råderum i dansk udenrigspolitik i den kolde krigs epoke
Få år efter afslutningen på 2. verdenskrig etablerede den kolde krig sig som den dominerende struktur i det internationale system og dermed som central ekstern ramme for staternes udenrigspolitik. Temanummeret sætter fokus på i hvilken grad den kolde krig var bestemmende for udformningen af Danmarks udenrigspolitik i perioden 1949-72 og belyser graden af råderum på forskellige områder af Danmarks udenrigspolitik.
Årgang 2001/2002 |
|
||
|
Nr. 96: Nummeret lægger et konstruktivistisk perspektiv på temaer fra det moderne gennembrud. Nationalitet opstår i politiske kamp og får sin betydning afhængigt af politiske motiver. Samme flertydighed ses i den tidlige arbejderbevægelses brug af klassebegrebet og i indholdsbestemmelsen af hysteri, som sker i et samspil mellem læger, patienter og samfund. |
![]() |
||
|
Nr. 94/95: Globalisering
Globalisering er en udvikling, som er slået igennem i 1990´erne. Dette nummer vil se på udviklingen fra en international til en global arbejdsdeling efter 1500. Endvidere gives historisk perspektiverede analyser af den udfordring som globaliseringen udgør for nationalstaten og nationale kulturer, i forholdet mellem et nationalt og globalt arbejdsmarked og mellem Vesten og Islam.
|
|
||
| Nr. 93: Mødet med den europæiske jungle
Der fokuseres på samspillet mellem nationale, politiske og identitetsmæssige præferencer i Danmark og udfordringen fra EU. Det ene spor i artiklerne behandler europa-perspektivet på partiniveau og holdningerne til den europæiske integrationsproces på baggrund af partiernes historiske erfaringer og ideologiske præferencer. Det andet vil fokusere på den gensidighed, der har udviklet sig mellem dansk national identitet og EU-projektet.
Årgang 2000/2001 |
|
Nr. 91/92: Er Spanien anderledes?.
Et tematisk hovedpunkt er at undersøge
nationer og identiteter i Spanien. Temaet føres fra den blandede arabiske, jødiske og
kristne fortid op til tiden efter Franco, med hovedvægten på den nyere historie. Der vil
bl.a. være artikler om spansk nationalisme og national identitet, spansk politisk kultur
i samspillet mellem regionerne og Europa, franquismens ideologi og den socio-økonomiske
udvikling i Spanien efter 1975.
|
![]() |
|
Nr. 90: Folkemord. Folkemordsforskningen er et voksende fagfelt.
Baggrunden er dette århundredes store europæiske folkemord, holocaust, men det seneste
årti har vist, at folkemord eller folkemordslignende krænkelser af menneskerettighederne
ikke sjældent er konsekvensen af konflikter på alle kontinenter. Temanummeret indleder
med en historiografisk og teoretisk oversigt. Derudover til nummeret indeholde
"case-studier" af folkemord fra tre forskellige kontinenter og en afsluttende
artikel, der perspektiverer en række af temaets mange aspekter.
|
![]() |
||
| Nr. 89: Krig, korstog og kolonisering. Moderne korstogsforskning har drastisk udvidet korstogsbegrebet. Endeløse redegørelser for militære operationer er derfor afløst af indgående analyser af de indvolverede samfunds strukturer, magtforhold og religiøsitet. I denne sammenhæng forekommer det nødvendigt også at inddrage den nordeuropæiske korstogshistorie. I dette nummer vil en række danske historikere behandle Norden og Baltikum i en moderne korstogs- og europætiseringsoptik.
|
![]() |
||
|
|||
| Nr. 88: Historiefaget efter Postmodernismen Igennem de seneste år har en række nye
teorier og tilgange sat dagsordenen i den historiefaglige debat. Betegnelser som
konstruktivisme, diskursanalyse, ny kulturhistorie og poststrukturalisme vil i dette
temanummer blive undersøgt i et forsøg på at afdække problemer og spørgsmål som:
Hvad dækker disse betegnelser over? Hvordan kan de bruges i historieforskningen? Hvilke
nye indsigter og inspirationer bidrager de med? Og hvori ligger deres begrænsninger?
|
|||
| Nr. 86-87: Agrarimperier. Mellem marked og tribut Historien rummer adskillige eksempler på
stort agrart funderede imperier. I vores fælles bevidsthed er de forbundet med begreber
hentet fra vores forestilling om de andre såsom orientalsk despoti,
kunstvanding, paladsøkonomi, tribut og redistribution. Nummeret vil undersøge muligheden
for at analysere kategorien af agrarimperier ved at indarbejde fænomener, der ellers
traditionelt anses for moderne, så som handel og anden kommerciel aktivitet, i vores
begreb om de andre. Dermed vil det udfordre vores forestilling om kapitalismen og det
moderne.
|
![]() |
||