
Online publications
Made in
Denmark (PDF 281 kb)
In this article three Danish specialists on European integration, Knud
Erik Jørgensen, Johnny Laursen and Henrik D. Højer, analyse research on
Denmark and European integration in three academic fields: History,
Political Science and Law. The result is the first comprehensive review of
the entire field of research in Denmark and European integration.
Lise
Hedegaard Rasmussen, Suverænitet,
integration og interdependens, Jean Monnet Skriftserie nr. 3
(PDF 769 kb)
Verden har efter 1945 ændret sig markant. Krig og
krise, globalisering og interdependens har sat de suveræne nationalstater
under pres og skabt behov for at tænke magt og politik på nye måder. Ét
udtryk for dette er fremkomsten af et stort antal mellemstatslige
samarbejdsorganisationer som for eksempel NATO, WTO, OECD og EU.
EU er imidlertid gået et skridt videre end de øvrige
samarbejdsorganisationer. Den europæiske integrationsproces har medført
afgivelse af statslig suverænitet til fælles overnationale organer og
dermed har europæisk integration brudt radikalt med traditionelt
mellemstatsligt samarbejde.
Men hvilke nærmere konsekvenser har det for suveræniteten,
når staterne indgår et samarbejde, der både bryder med og baserer sig på
suveræne nationalstater? Og giver det overhovedet mening fortsat at
betegne EU's medlemsstater som suveræne?
Disse spørgsmål søger historikeren
Lise Hedegaard Rasmussen at give svar på i denne bog. Med udgangspunkt i
en historisk forståelse af suverænitetsbegrebet analyseres det, hvori
brudfladerne mellem den traditionelle nationalstatssuverænitet og europæisk
integration/international interdependens består.
Lise Hedegaard Rasmussen (født 1974) er cand. mag. i
historie og filosofi og fra 2002 ph.d.-stipendiat ved Historisk Institut,
Aarhus Universitet.
Lotte R. Bennedsgaard Olesen, Norden i FN,
1956-65. En undersøgelse af nordisk politisk samarbejde i FN, Jean Monnet Skriftserie nr.
4
De nordiske lande har siden Folkeforbundets tid en tradition for at
samarbejde i internationale fora, hvilket blandt andet indebærer et
samarbejde indenfor FN. Da Finland i 1956 blev optaget i FN var den
nordiske gruppe komplet, og til trods for de nordiske landes forskellige
sikkerhedspolitiske orienteringer under den kolde krig, foregik der
indenfor gruppen et samarbejde om de politiske emner, der var på
dagsordenen i FN.
I denne bog belyses dette samarbejde i en periode, der var præget af
koldkrigs klima, og hvor debatterne i FN primært drejede sig om
nedrustning og koloniernes afvikling. På baggrund af en komparativ
analyse af de nordiske landes FN-politik undersøges, hvorvidt denne
politik var nationalt fastlagt, koordineret eller om der blev ført en
egentlig fællesnordisk politik. Endvidere diskuteres samarbejdets formål
og funktion i relation til de nordiske landes generelle udenrigs- og
sikkerhedspolitiske orienteringer.
Lotte Rickers Bennedsgaard Olesen (f. 1975) er cand.mag. i historie og
europastudier fra Aarhus Universitet.
Sebastian Lang-Jensen, Den danske venstrefløjs
modstand mod EF 1957-1972, Jean Monnet Skriftserie Nr. 6, December
2003, ISBN 87-91108-05-5, ISSN 1601-1430
http://www.iho.au.dk/instituttet/publikationer/jmc
Hvordan kunne man på den danske venstrefløj opfatte
sig selv som internationalister, og samtidig være konsekvente modstandere
af et politisk samarbejde inden for rammerne af EF? Hvad blev der af
"proletarer i alle lande, foren Jer!" og tidligere tiders hånen
af alt nationalt som værende borgerligt og ind-skrænket? Det er hvad
denne bog prøver at give et bud på.
Dannelsen af De europæiske Økonomiske Fællesskaber
i 1957 repræsenterede en hidtil uset form for internationalt samarbejde.
Det var på en gang et opgør med mellemkrigstidens økonomiske
protektionisme og politiske nationalisme, og en nytænkning af forholdet
mellem internationale institutioner og nationalstater.
Alligevel udformedes på den danske venstrefløje en
modstand, der byggede på stærkt nationale elementer og tydelig
distancering til kontinentet. Kommunisterne trak paralleller til fortidens
fascistiske styre, og arbejderbevægelsen frygtede en flod af
fremmedarbejdere fra de sydeuropæiske lande.
I bogen søger Sebastian Lang-Jensen at besvare,
hvorledes venstrefløjens forskellige grupperinger og partier fik
argumentation til at hænge sammen. Det forsøges besvaret, hvorfor den
nationale retorik kom til at udgøre den centrale grundlag for
EF-modstandens argumenter, og i hvilken grad de klassiske socialistiske
tanker kunne integreres i argumentationen.
Sebastian Lang-Jensen (født 1974) er cand. mag. i
historie og samfundsfag.
NB! In order to read the document
you need Acrobat Reader.
If you don't have it you can download it for free here
|