Online publications

Made in Denmark (PDF 281 kb)

In this article three Danish specialists on European integration, Knud Erik Jørgensen, Johnny Laursen and Henrik D. Højer, analyse research on Denmark and European integration in three academic fields: History, Political Science and Law. The result is the first comprehensive review of the entire field of research in Denmark and European integration. 

 

Lise Hedegaard Rasmussen, Suverænitet, integration og interdependens, Jean Monnet Skriftserie nr. 3  (PDF 769 kb)

Verden har efter 1945 ændret sig markant. Krig og krise, globalisering og interdependens har sat de suveræne nationalstater under pres og skabt behov for at tænke magt og politik på nye måder. Ét udtryk for dette er fremkomsten af et stort antal mellemstatslige samarbejdsorganisationer som for eksempel NATO, WTO, OECD og EU.

EU er imidlertid gået et skridt videre end de øvrige samarbejdsorganisationer. Den europæiske integrationsproces har medført afgivelse af statslig suverænitet til fælles overnationale organer og dermed har europæisk integration brudt radikalt med traditionelt mellemstatsligt samarbejde.  

Men hvilke nærmere konsekvenser har det for suveræniteten, når staterne indgår et samarbejde, der både bryder med og baserer sig på suveræne nationalstater? Og giver det overhovedet mening fortsat at betegne EU's medlemsstater som suveræne?

Disse spørgsmål søger historikeren Lise Hedegaard Rasmussen at give svar på i denne bog. Med udgangspunkt i en historisk forståelse af suverænitetsbegrebet analyseres det, hvori brudfladerne mellem den traditionelle nationalstatssuverænitet og europæisk integration/international interdependens består.

Lise Hedegaard Rasmussen (født 1974) er cand. mag. i historie og filosofi og fra 2002 ph.d.-stipendiat ved Historisk Institut, Aarhus Universitet.

 

Lotte R. Bennedsgaard Olesen, Norden i FN, 1956-65. En undersøgelse af nordisk politisk samarbejde i FN, Jean Monnet Skriftserie nr. 4

De nordiske lande har siden Folkeforbundets tid en tradition for at samarbejde i internationale fora, hvilket blandt andet indebærer et samarbejde indenfor FN. Da Finland i 1956 blev optaget i FN var den nordiske gruppe komplet, og til trods for de nordiske landes forskellige sikkerhedspolitiske orienteringer under den kolde krig, foregik der indenfor gruppen et samarbejde om de politiske emner, der var på dagsordenen i FN.  

I denne bog belyses dette samarbejde i en periode, der var præget af koldkrigs klima, og hvor debatterne i FN primært drejede sig om nedrustning og koloniernes afvikling. På baggrund af en komparativ analyse af de nordiske landes FN-politik undersøges, hvorvidt denne politik var nationalt fastlagt, koordineret eller om der blev ført en egentlig fællesnordisk politik. Endvidere diskuteres samarbejdets formål og funktion i relation til de nordiske landes generelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske orienteringer.

Lotte Rickers Bennedsgaard Olesen (f. 1975) er cand.mag. i historie og europastudier fra Aarhus Universitet.

 

Sebastian Lang-Jensen, Den danske venstrefløjs modstand mod EF 1957-1972, Jean Monnet Skriftserie Nr. 6, December 2003, ISBN 87-91108-05-5, ISSN 1601-1430

http://www.iho.au.dk/instituttet/publikationer/jmc

Hvordan kunne man på den danske venstrefløj opfatte sig selv som internationalister, og samtidig være konsekvente modstandere af et politisk samarbejde inden for rammerne af EF? Hvad blev der af "proletarer i alle lande, foren Jer!" og tidligere tiders hånen af alt nationalt som værende borgerligt og ind-skrænket? Det er hvad denne bog prøver at give et bud på.

Dannelsen af De europæiske Økonomiske Fællesskaber i 1957 repræsenterede en hidtil uset form for internationalt samarbejde.  Det var på en gang et opgør med mellemkrigstidens økonomiske protektionisme og politiske nationalisme, og en nytænkning af forholdet mellem internationale institutioner og nationalstater.

Alligevel udformedes på den danske venstrefløje en modstand, der byggede på stærkt nationale elementer og tydelig distancering til kontinentet. Kommunisterne trak paralleller til fortidens fascistiske styre, og arbejderbevægelsen frygtede en flod af fremmedarbejdere fra de sydeuropæiske lande.

I bogen søger Sebastian Lang-Jensen at besvare, hvorledes venstrefløjens forskellige grupperinger og partier fik argumentation til at hænge sammen. Det forsøges besvaret, hvorfor den nationale retorik kom til at udgøre den centrale grundlag for EF-modstandens argumenter, og i hvilken grad de klassiske socialistiske tanker kunne integreres i argumentationen.

Sebastian Lang-Jensen (født 1974) er cand. mag. i historie og samfundsfag.

 

 

 

 

NB! In order to read the document you need Acrobat Reader.
If you don't have it you can download it for free here