|
AARHUS UNIVERSITET |
| Det Humanistiske Fakultet · Det Humanistiske Fakultetssekretariat · Svend Aage Mogensen |
Det Humanistiske Fakultet vil ændre studiekulturen og gøre de studerende mere jobbevidste.
DE 8.000 humanistiske studerende på Aarhus Universitet kan se frem til en helt ny studiestruktur, nye undervisningstilbud og nye uddannelser, der skal klæde dem bedre på til et arbejdsmarked, der er i forandring.
Der har aldrig været så mange højtuddannede humanister på de danske virksomheder som i dag. Vidensamfundet tørster efter humanister og deres kompetencer, men alligevel kan man læse om høje arbejdsløshedstal for akademikere i avisen.
Medierne er ikke gået i dybden med statistikkerne, og ikke mindst Politiken har i den seneste tid formået at formidle et billede af et humaniora, som står i stampe, og som bevidstløst sprøjter horder af humanister med ubrugelige kompetencer ud i arbejdsløshed.
Sådan er det ikke i Århus.
Her har Det Humanistiske Fakultet analyseret situationen, og vi er i gang med en række gennemgribende forandringer:
Fakultetet har sammen med konsulentfirmaet Mercuri Urval udviklet en ny intern efteruddannelse for fakultetets studievejledere, der bliver etableret en helt ny form for erhvervsvejledning, oprettet mere erhvervsorienterede uddannelser, alle studieordninger bliver ændret, og endelig har fakultetet netop udgivet et helt nyt informationsmateriale til gymnasieeleverne med mere vægt på kompetencer og erhvervsmuligheder.
Fakultetet spurgte sidste år vore 2.483 humanistiske kandidater fra årene 1995-2001 om deres erhvervskarriere efter universitetsstudiet.
Knap 2.000 svarede, og interessant nok viste det sig, at hver fjerde humanistiske kandidat havde fået arbejde, allerede før eksamensbeviset var udskrevet.
Hele 85 procent var kommet i arbejde inden for det første år, men det var dog de færreste, der havde fået fast arbejde straks efter kandidatfesten.
Det typiske jobforløb for en nyuddannet århusiansk humanist er to-tre projektansættelser og mellemliggende perioder med arbejdsløshed, inden man i løbet af et til to år får et fast job.
Kort fortalt er efterspørgslen efter humanister stigende, og vi kan se, at vore kandidater faktisk kommer i arbejde - selv om det faste arbejde først kommer efter et år eller to.
Humanisternes største problem har været, at de efter fem-syv års akademisk uddannelse ofte ikke er bevidste nok om egne styrker og har svært ved at sætte ord på egne kompetencer og konkretisere dem i en ansøgning.
Erhvervslivet har ellers opdaget humanisterne. Førhen var en uddannelse som cand.mag. den direkte vej til en levevej som gymnasielærer.
I dag bliver kun ca. 40 procent af de humanistiske kandidater ansat inden for de "traditionelle" humanistjob. Og andelen er faldende.
Erhvervsvejledning, arbejdsformidling og korte efteruddannelseskurser har i dag ofte karakter af nødhjælp.
De studerende tænker først på erhvervsvejledning, når de er ved at skrive sidste kapitel i specialet, arbejdsformidlingen kommer ind, den dag SU'en er stoppet, og det ekstra kursus står ofte for en umulig drøm om, at man på få uger kan erhvervsrette en femårig uddannelse.
Derfor sætter vi ind langt tidligere. Humanister skal tænke på job, allerede mens de studerer, og på Det Humanistiske Fakultet bliver "jobbevidsthed" nu en integreret del af både studieforløb og erhvervsvejledning.
Fakultetet har sammen med konsulentfirmaet Mercuri Urval udviklet en intern uddannelse for studievejledere og studieledere, og efter et succesfuldt pilotprojekt kan fakultetets studerende nu se frem til at få glæde af projekt "JobHum", Jobbevidste Humanister.
Efteruddannelsen skal sætte fakultetets ansatte i stand til at give en bedre og dybere erhvervsvejledning. Den ny erhvervsvejledning vil begynde allerede på bacheloruddannelsen og bestå af både fælles informations- og inspirationsmøder og af individuel studie- og erhvervsvejledning.
Målet er, at de studerende allerede ved studiestart begynder at tænke på job og muligheder, og at de i løbet af studiet bliver bevidste om, hvordan de færdigheder og den viden, de tilegner sig på universitetet, vil kunne bruges på arbejdsmarkedet. Vi forventer også, at denne jobbevidsthed får betydning både for, hvordan de studerende vælger at sammensætte deres studium og for valg af studiejobs, udlandsophold og praktiksteder.
JobHum er mere end bare et projekt, det er en kulturændring, som skal finde sted på alle niveauer i organisationen; både lærere og studerende skal være mere bevidste om jobmulighederne i en humanistisk uddannelse, og det skal føre til øget selvtillid, inspiration og dynamik i den faglige udvikling af fakultetets uddannelser.
Allerede til efteråret vil man kunne tage en ny etårig suppleringsuddannelse i viden og entrepeneurship.
Det er en uddannelse i, hvordan man får genopdaget og aktiveret brugbar viden, som ligger gemt og glemt i en virksomhed.
Et andet eksempel er et kommende tværfagligt udbud i humaniora og videnssamfundets arbejdsmarked.
Kurset skal give de studerende indblik i aktuelle tendenser og tiltag på såvel det private som offentlige arbejdsmarked, jobfunktioner og professionsgrænser og de nye typer af kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges.
At fakultetets lærerstab naturligvis selv favner bredt, illustreres af, at ovennævnte tilbud kommer fra henholdsvis informationsvidenskab og idehistorie.
Suppleringsuddannelserne i retorik, museologi og i informatik for kulturhistorikere er andre nye uddannelsestilbud inden for humaniora med et bredere erhvervssigte, og blandt de øvrige uddannelser på tegnebrættet finder man bl.a. populærkulturstudier med indbyggede erhvervsmoduler.
De humanistiske studier på Aarhus Universitet skal have (endnu) mere kontakt med regionens virksomheder, offentlige arbejdspladser og hele kulturlaget.
Fakultetet har derfor besluttet, at praktikophold skal være en mulighed for alle studerende, og de studerende kan få økonomisk hjælp fra fakultetet til studieophold i udlandet, specialerejser og feltstudier.
Hele fakultetets studiestruktur er også under forandring. Kodeordene er - ud over jobbevidsthed - fleksibilitet, niveaudeling og modulopbygning.
De treårige bacheloruddannelser bliver tofaglige, hvorfor de studerende i løbet af andet studieår skal vælge et andet fag og dermed bliver nødt til at overveje perspektiverne i deres uddannelsesvalg. Allerede inden dette tidspunkt skal de tilbydes en målrettet erhvervsvejledning, som kan kvalificere deres valg.
På den efterfølgende kandidatuddannelse bliver der plads til individuel faglig og erhvervsmæssig profilering, herunder praktikophold. Man kan vælge at fortsætte med at studere sit grundfag eller tilføje et nyt fagområde som for eksempel europastudier, æstetik og kultur eller multimedier.
En vigtig ingrediens på kandidatuddannelserne bliver, at man vil kunne tage moduler på andre kandidatuddannelser eller nye tværfaglige moduler, eksempelvis inden for projektledelse eller kulturkommunikation.
Den ny studiestruktur vil gøre det muligt for de studerende at få et studium, der er langt mere tilpasset den enkelte studerende og dennes jobønsker og personlige kompetencer.
Ved at fakultetet tilbyder fleksible uddannelser kan den studerende skabe sin egen individuelle studieprofil, og den nyudklækkede kandidat vil stå bedre rustet til arbejdsmarkedet, ganske enkelt fordi hun véd, hvad hun vil, og hvad hun kan, fagligt såvel som personligt.
Den ny studiestruktur skærper naturligvis også kravene til den studerendes evne til at reflektere over egne kompetencer og valg og fordrer dermed også øget engagement og entusiasme.
Det gavner studiemiljøet og øger effektiviteten, hvorfor fakultetet også forventer at projekt JobHum vil nedsætte den gennemsnitlige studietid og mindske frafaldet.
Selv om de humanistiske studerende i Århus fremover bliver mere jobbevidste, så bliver de humanistiske studier ikke omdannet til professionsuddannelser.
"Kursuskonsulent" eller "messearrangør" vil ikke være selvstændige fag på universitetet - i stedet vil den selvstændige uddannelse give de nødvendige kompetencer, så den studerende kan vælge, om hun f.eks. vil stile efter at arrangere messer eller udvikle kurser.
Det er universitetets mål at uddanne kandidater, så de vil være højt kvalificeret arbejdskraft resten af livet. Humanister skal være udstyret med teoretisk funderede analyseredskaber og med evnen til at kunne engagere sig og til at arbejde helhedsorienteret og formidlende. Derfor vil der blive fokuseret stadigt mere på kompetencer frem for kvalifikationer.
Kulturelle, kommunikative, æstetiske, erkendelsesmæssige og kritiske kompetencer og historisk forståelse er humanisternes adelsmærker. Det lyder omfattende, og det er det. Men det er typisk humanistens force at kunne navigere i en kompleks verden.
Og alt tyder på at vores verden bliver stadigt mere kompleks.
De mange forandringer på fakultetet kræver også en indsats uden for universitetets gule mure.
Som noget af det første har vi skrottet fakultetets gamle informationsmateriale til kommende studerende.
Gymnasieeleverne bliver ikke mere præsenteret for kursusbeskrivelser, årsværksbrøker og eksamensterminer. I stedet forsøger vi med den nye "Studieinfo 2003" at formidle realistiske forventninger om, hvordan en hverdag ser ud på et humanistisk studium, hvilke kompetencer man kan opnå, og hvilke jobmuligheder de enkelte studier kan føre til.
Vi er også i færd med at øge vores samarbejde med erhvervslivet, konkret i forhold til praktikpladser og andet samarbejde, og mere overordnet om hvad virksomhederne efterspørger, og hvad universitetet kan bidrage med.
Sammen med Syddansk Universitet, Dansk Industri og Dansk Handel & Service er vi gået i gang med at udarbejde et kompetencekatalog, en oversigt over hvilke humanistiske kompetencer virksomhederne har brug for.
Undersøgelsen vil kunne give os et endnu bedre grundlag for at tilrettelægge uddannelserne fremover, så vi fortsat kan uddanne humanister til både til det private og det offentlige arbejdsmarked og samtidig sørge for at uddanne nye forskere.
Som universitet skal vi ikke blot følge med udviklingen i et foranderligt arbejdsmarked, vi skal være snarere være foran, og det stiller store krav til fleksibilitet i uddannelserne.
Derfor er der ingen hurtige løsninger.
Vi kan ikke få arbejdsløshedstallene til at falde fra dag til anden. Det tager fem år at uddanne en humanistisk kandidat, og der vil utvivlsomt fortsat være mange korttidsansættelser inden for humanistiske arbejdsområder som f.eks. IT-iværksættermiljøet og kulturlivet.
Ikke uden grund bliver universitetet kaldt for "Bjerget"; det er stort, stabilt og solidt og har en rolle som et af de faste ankre i det danske samfund. Når vi nu har valgt at forandre vore uddannelser så meget som vi gør, så skal løsningerne ligeledes være stabile, solide og langtidsholdbare.
Vi har en god tro på, at vi kan flytte Bjerget.
Du kan følge med i initiativerne fra Det Humanistiske Fakultet på fakultetets nyhedsside,
Teknisk ansvarlig for denne side:
Svend Aage Mogensen
Opdateret
26. oktober 2005.