Nedenfor ses eksempel på en spørgeliste, besvaret den 11. februar 1975. Meddeleren er Anders Fisker, som selv arbejdede sig frem til en dækkende lydskrift for hanherredsmålet. Hans spørgelistebesvarelser og andre indberetninger er blevet til en af Jysk Ordbogs store seddelsamlinger, citeret som ºHaverslev i ordbogen.
|
JYSK ORDBOGS SPØRGELISTE K |
1286.4 Dialekten i Haverslev sogn Øster Hanherred Hjørring amt |
|
3. Hvilke betegnelser kender De for tung og varm luft, lummervarme? (il, yl, iling, kvalm, livverhede, livvi, lummervarme, lumring, lurke, svalm, søge).
|
'lommärwarmm, 'lommärhi· (ikke skarpt i) |
|
4. Hvad kaldes den vilde humlebi? (brumbi, brumlebi, humle, humlebi, humleflue eller bremse, ginning, hveps) Anvendtes bremse, ginning, hveps om andre bier?
|
'homml, 'hommälbij' nej |
|
5. Hvilke spøgende eller omskrivende navne kendtes for lus? (basilisker, baskener, basser, bid, bidder, bidere, bisse(r), bissier, fremmede, de grå, gråben, gråbidere, gråniller, grå stude, grå svende, pulliker, småhøns).
|
dämm mä kåssä (korset) po'røggen,'bassär (men da man her på egnen er et meget alvorligt folkefærd, brugtes vist almindeligvis: luw's). Dog: nå·, hanj ä ejk jännä (nå, han er ikke alene) |
|
6. Hvordan udtales (udtaltes) i Deres dialekt ordet hyrde? (høwer, hywer, hjøwer, hjoor).
|
'høwwä derimod:kreatur eller høved = 'höwwä |
|
7. Hvorledes var et fåretøjr indrettet? (Tegn det og benævn de enkelte dele). Hvad kaldtes trelægnet? (fårelægn, låne, forlåne, lægn, trelægn).
|
'fo·rlåán ('lå·npenj', hvis det er af træ) 'fo·rlæggn (af nyere dato) |